UD & SE - Passagermagasin - Maj 2017 - DSB

Page 22

INTERVIEW KØRNER Der klargøres til John • Blev i 2010 hyret af Prince Kørners nye kunstværk som fast bassist på hans Bølgen pådaværende Perlestikker-Europaturné. gade i Nakskov. • Tre år senere bad Prince også Ida om at være bassist i kvindebandet 3RDEYEGIRL, som han brugte som fast band indtil sin død i april 2016.

S

å langt øjet rækker, ud over Lollands pandekagemarker, synes kastanjetræet mutters alene. Dets stamme sigter skråt opad i den fede luft. “Kan det virkelig være det, jeg kan se? Står det virkelig dér endnu?” spørger føreren af bilen. Det kan det, konstaterer han et minuts tid senere. Noget har dog forandret sig, trods alt, siden 1980’erne. “Dengang havde det stadig sin krone,” siger John Kørner. Han holder ind til siden, drejer overkroppen fri af den krumme førerkabine, strækker understellet ud og skridter over til den knudrede stub. Kolosserne gør hinanden mindre. Så siger kunstneren med de knaldrøde gummisko igen noget. Han skruer tiden tilbage til en mandag morgen først i 1980’erne. 12-årige John sjoskede op mod skolebussens stoppested, og da disen gled videre, kom det enestående træ og en forulykket personbil til syne. “Det var ren Tintin at se på. Chaufføren var smadret ind i det eneste, der var at smadre ind i på den snorlige strækning.” John Kørners lab af en højrehånd stryger over den tilmossede bark, som var træet en god hund. Hans forkærlighed for ting, der gemmer på en historie, væsner, der rager op, fornægter sig ikke. Da han voksede sig stor i landsbyen Onsevig – en håndfuld stenkast fra kastanjetræet og med 16 kilometers kørsel til Lollands hovedby, Nakskov – var det en dyd at være anderledes og have noget på hjerte. Det samme gælder for de både begivenhedsrige og kontroversielle malerier, der har gjort John Kørner til en af kongerigets mest omtalte og iøjnefaldende samtidskunstnere. Selv fremhæver han trangen til at få øjen22 Ud & Se Maj 2017

kontakt. Med danskerne: “Jeg har mødt utroligt mange mennesker, inklusive min egen familie, som har svært ved at forstå essensen i, hvad samtidskunsten prøver at sige almindelige folk. Den har efterladt publikum hængende i uvished, og det vil jeg helst ikke være en del af. Jeg har et stærkt ønske om at være bred og kommunikere med dem, der kigger på.” MASSER AF PROBLEMER John Kørner er på visit i sit barndomsland. Ikke for nostalgiens skyld, men for at se til nogle af sine nyeste skabninger. Tre af dem fik han opført i forbindelse med Nakskovs 750 års-jubilæum i fjor. To skulpturer forestiller berømte nakskovitter, og den tredje er en indbydende bænk i byens stationsbygning. Det fjerde kunstværk kræver rindende vand og skal bygges i en brostenshelle – midt mellem de modsatrettede færdselsretninger i Perlestikkergade. “Det hedder Bølgen, og refererer til den oversvømmelse, som ramte byen for nogle år siden,” fortæller John Kørner. Påmindelsen om noget mindre behageligt ligger fint i forlængelse af hans øvrige virke. Den hærdehøje samtidskunstner er ikke blevet en af de største ved at please nogen. Snarere tværtimod, for han minder i tide og utide om problemer, som ellers kunne være nemme og bekvemme at gemme af vejen. En af kunstnerens mest opsigtsvækkende maleriserier kredser om sårede og søndersprængte danske soldater udsendt til Afghanistan. En anden portrætterer prostituerede kvinder, poserende eller efterladt i strandkanter og rendestene. Og til juni, når han flytter ind i udstillingshallen Charlottenborg i København, vil flygtningestrømmen fra Syrien være et tema. “Når vi mænd ser en liggende kvinde, kan

JOHN KØRNER Født i 1967 og opvokset i Farum, Onsevig og Køge. Han måler 2,07 meter, er gift med instruktøren Kamilla Wargo Brekling og far til tre børn. Familien bor i en lejlighed på Nørrebro, København. Han blev oprindelig uddannet tømrer, siden studerede han på kunstakademiet fra 1992. John Kørner er repræsenteret af en række gallerier i ind- og udland og har været udstillet på Tate Modern i London. I Maria Kjær Themsens bog fra 2016, John Kørner / Maleri tages kunstnerens evige flirten med problemer – heriblandt prostitution, homoseksualitet og krig – under behandling: Der er flere, der i årenes løb har savnet, at Kørner reelt tager stilling til alle disse problemer, som han fremsætter og maler. Men hans kunstneriske intention er langt mere poetisk end at rette specifik kritik og finde konkrete løsninger. Det handler om at bruge kunsten som poetisk refleksionsrum ...


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
UD & SE - Passagermagasin - Maj 2017 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB - Issuu