RS ET P AO T IROTN A EGRE
SKØRPING SKATE
Det startede med en betonbowle i midten af byen. I dag er Skørping i Nordjylland et vigtigt punkt på skateboardingens landkort. Og en by, hvor bræt og hjul er blevet det nye fodbold. TEKST OG FOTO ASBJØRN SAND
J
“
aaaaaaaarh,” lyder det fra skovkanten bag Skørping Skole. Det er Jesper Andreasen, der råber. Han er pædagog og initiativtager til skateparken, der er en del af projektet Drøn på skolegården. Siden 2010 har han, ungdomsskolen og Skørping Skole søgt private og kommunale fonde til at skabe først byens betonbowle og siden skolens skatepark. Jesper Andreasen rækker knytnæven frem mod drengen, der for første gang laver en fuldendt air på sit skateboard – et trick, der
42 Ud & Se September 2016
igen og igen har fået ham over rampens kant og ned mod bunden. Nu er den der. Jesper Andreasen har selv skatet siden 1986. Han har bygget vakkelvorne ramper i træ. Altid i udkanten af det etablerede. Men nu også i kommunalt regi, sammen med en gruppe frivillige, der har arbejdet 14 timer i døgnet for at få skateparken færdig. “Midt i forløbet kom en konsulent fra Cowi med alle sine kontrakter. Han rev dem i stykker og sagde: ‘Jeg lægger mine våben. Nu gør vi det sammen’,” fortæller Jesper Andreasen.
Projektet er nu blevet til Drøn på Skørping. Byens betonbowle er blevet et sted, man stopper op på vej til og fra dagligvarebutikken for at sidde og kigge et øjeblik. Rundt om skolens skatepark er der boldbaner og balancebane. I dag har Skørping Skole oprettet en stilling til Jesper Andreasen. Skateboarding er blevet et fag for specialklasserne, et værkstedsfag i ungdomsskolen og en måde at være sammen med børnene uden for de almindelige pædagogiske rammer: “Alle passer godt på Skateparken. Det er ikke et sted, man laver ballade.”