FORÅR PÅ VERS
“Det er forår. Alting klippes ned. Der beskæres i buskadser og budgetter. Slut med fordums fede ødselhed. Vi begynder at træne til skeletter. Jeg blir fem år ældre ved hvert indgreb i min pung, men når forårssolen skinner, blir jeg ung!” Benny Andersen, "Hilsen fra forårssolen" (1981) 40 Ud & Se Maj 2016
“Hvad var det dog der skete? Mit vinterfrosne hjertes kvarts må smeltes ved at se det, den første dag i marts. Hvad gennembrød den sorte jord og gav den med sit sølvblå f lor et stænk af himlens tone? Den lille anemone, jeg planted der i fjor.” Kaj Munk, "Den blå anemone" (1943)
“Luk mine øjne jeg vil ikke se dit smukke ansigt glemme sig selv i strømme af ild. Luk mine ører jeg vil ikke høre bløde læber hviske mig ord, jeg ikke forstår. Luk foråret ude og lad mig i fred, lad mig synke i mørkets uendelighed lad mig være alene lad mig nu gå, lad mig glemme det forår jeg hørte og så.” Anne Linnet, "Forår fatale" (1978) Det er i dag et vejr, et solskinsvejr ! O søde vår, så er du atter nær! Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter, nu vil jeg gå og købe hyacinter og bringe dem til én, som jeg har kær. Ludvig Holstein, "Der er i dag et vejr" (1895)
Farligt forår “Luk foråret ude og lad mig i fred, lad mig synke i mørkets uendelighed”, synger Shit og Chanel i sangen ”Forår fatale” fra 1978. Hver fjerde af os lider faktisk af forårstræthed, viser forskning fra Stockholms Universitet. Nogle bliver så matte og slatne, at de ikke kan koncentrere sig og bare har lyst til at tilbringe dagen under dynen på sofaen. Men forårstræthed er ifølge eksperter hverken en virus, en sygdom eller en genfejl. En mulig forklaring kan være, at lyset overstimulerer os, og at det påvirker hjernen i en sådan grad, at vi bliver bragt ud af balance. Nogle mennesker er så hårdt ramt af forårstrætheden, at der nok nærmere er tale om en ’forårsdepression.’ De kan endda få tanker om selvmord. Forklaringen kan være, at forventningen til foråret er, at det varsler bedre tider, lys og liv efter en mørk og hård tid. Hvis ikke det er tilfældet, kan det føre til dyb skuffelse – og depression. Vi spejler os i andre – og når vi ser, hvordan vores medmennesker vågner med lyset, men at det ikke sker for os selv, kan bevidstheden om vores egen ensomhed blive særligt stærk eller ubærlig. Teorien blev første gang fremsat i 1988 af sociologiprofessoren Howard Gabennesch og fik navnet ”De brudte løfters effekt”. Det store, mørke tomrum, der opstår efter, et fremtidshåb er bristet, kan være med til at slukke livsgnisten hos nogle dybt depressive mennesker.
(Inspiration: Videnskab.dk)
Mange danske digtere har hyldet foråret ved at sætte det på vers. Der findes en kom plet dansk kulturskat, som alene handler om forårets små mirakler. Forår er lys – og netop lyset er en vigtig del af den danske folkesjæl.
“Grøn er vårens hæk, kåben kastes væk, jomfruer sig alt på volden sole. Luften er så smuk, deres længselssuk kendes let på deres silkekjole.” Poul Martin Møller, ”Grøn er vårens hæk” (1819)