DE FEM
IFØLGE KOMIKEREN ELIAS EHLERS BØR VI SPISE MINDRE KØD. SELV SPISTE HAN MEDISTER I GÅR. UD & SE HAR SPURGT, HVAD DER OPTAGER HAM LIGE NU INDEN FOR FEM OMRÅDER T E KST M A RT I N L E E R S C H A R N B E RG / FOTO TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN
REJSE
HAVETRAKTOR Min kæreste har et sommerhus, som ligger i Norup nær Randers. Der elsker jeg at være. Det minder mig om mit barndomshjem, fordi der er en kæmpe have med store træer. Så kører jeg rundt på havetraktoren og slår græs i bar mave med en dåse bajer, uden at nogen kigger. Det er vildt dejligt at være helt væk fra alt. Så falder jeg totalt til ro. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at være glo betrotter og backpackeragtig og be stige et bjerg, men jeg har det mest i munden. Jeg bruger mere min fritid på at være i sommerhus og vande potteplanter. Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så røvkedelig.
LIVSSTIL
MOD TIL MODGANG Ham der rebellen fra Langeland el ler Ole Sørensen, som han hedder (dokumentarserie på DR1, redak tionen), ham er jeg vildt fascineret af. Jeg ville aldrig selv kunne bære det arbejde eller have rygraden til det, han udfører. Men det er så inspirerende at se nogen, der er så uselvisk som ham og bare sætter 8
Ud & Se April 2016
liv og sjæl ind på at hjælpe andre. Der var et afsnit, hvor han tog til grænsen for at købe billige øl med alle alkoholikerne. Jeg synes, det er fantastisk, at man kan møde men nesker med problemer, uden at de nødvendigvis skal føle sig forkerte. At de godt må drikke en øl, selvom de arbejder på at drikke mindre. At møde dem med samarbejde i stedet for med skam.
POLITIK
AFKRIMINALISERING Jeg synes, man skal indføre en test periode for legalisering af de f leste ulovlige stoffer. Hvis man nu lige er ærlig et øjeblik, kommer politiet jo aldrig til at vinde kampen over stof ferne. De vil altid være der, krimina liseret eller ej. Og det er jo ikke, fordi vi ikke kan lave det om igen, hvis det slår fejl. Men man kunne jo som minimum have modet til at prøve. For tænk nu, hvis det virkede. Så kan man spare en masse penge på at jagte dealere og pushere i skygger ne, og alle de penge, man så får ind ved statsautoriseret salg, kunne man jo bruge på at hjælpe de mennesker, der kæmper med stofmisbrug. Jeg kan bare rigtig godt lide tanken om, at man ikke skubber folk væk, fordi de gør noget forkert. Lidt ligesom Ole på Langeland. Hvis man tænker over det, så er det jo mærkeligt, at alle de mennesker, der har det dår ligt, er dem, vi sender politiet efter.
ELIAS EHLERS, 30 ÅR, er komiker. I 2006 vandt han danmarksmesterskabet i standup og har siden lavet de to onemanshows ’Fucking Glad’ og ’Helt Perfekt’. Selv beskriver han sin komiske stil som reflekterende navlepilleri, og i foråret er han sammen med kollegaen Martin Nørgaard på turné med showet ’Det Dystre Skæg’.
VIDENSKAB
KULTUR
BEKYMRING I BENENE
KØD PÅ GAFLEN
Jeg har taget en uddannelse i krops terapi og har behandlet i et års tid nu. Det er en slags massage, hvor man strækker musklerne. Det er ba seret på, at det, man har i hovedet, sætter sig i kroppen. Hvis man for eksempel er rigtig bekymret, så får man ømme overlår, er man stresset, sætter det sig i brystkassen, eller hvis man har præstationsangst, så får man stiv ryg og så videre. Det kan lyde skidealternativt, men den er god nok hver gang.
Jeg så en dokumentar på Netf lix, som hedder ’Cowspiracy’, og fik virkelig dårlig samvittighed over de konsekvenser, der er ved vores enorme kødforbrug. At det forure ner mere, at vi spiser kød, end at vi kører i bil, synes jeg er en vanvittig tanke. Jeg er desværre meget begej stret for kød, så vegetar bliver jeg nok aldrig, men jeg spiser mindre kød og tænker mere over, hvor det kommer fra. Men altså … jeg fik me dister i går.
v