UD & SE - Passagermagasin - December 2013 - DSB

Page 52

MÅNEDENS TING

Dåseåbneren

FAKTA Elever på Suhrs Madakademiet testede i 2011 en række dåseåbnere. Med fire stjerner ud af seks kom hajfinnen ind på en tredjeplads. Den blev her fremhævet for sin funktionalitet. Kritikken gik blandt andet på, at den ikke føles så behagelig i hånden som nogle af de nyere mærker.

Den ligger i stort set alle danske køkkenskuffer. Den er vores direkte adgang til flåede tomater, makrel, tun og kokosmælk. Den er lille og næsten usynlig i skuffen, men har i over 60 år været uundværlig – og så er det en dansk opfindelse

P

å en måde begyndte det hele i 1758, da kongen forærede sin tro kammertjener en nedlagt krudtmølle med tilhørende dam ved Raad vad i Nordsjælland. I takt med industrialiseringen voksede det lille fabrikssamfund ved bredden af den vandrige Mølleå, og efter anden verdenskrig henvendte Raadvad Knivfabrikker sig til designeren Jens Quistgaard og bad ham realisere ideen om en dåseåbner, der var både billig og af høj standard. Han hentede inspiration fra blandt andet en svensk dåseåbner, men mente, at det kunne gøres bedre. Dåseåbnerens form blev forbedret, så den blev mere afrundet, buet og brugervenlig. Samtidig udviklede Raadvadfabrikken, der havde ekspertisen udi rustfrit stål, skæreevnen, så den nyåbnede dåse blev mere regelmæssigt rund i kanten. Men den danske dåseåbner kræver et specielt håndelag, som er fremmed for dem, der ikke er vokset op med hajfinnen.

OM DESIGNEREN

SI T TI LN AVN HAR DÅS EÅB REN N EEFTE RD SOM E T, KN I VB L ADE LI GN T ER: H AJ FI N N EN

BLÅ BOG Opfundet 1950. Mål Ni centimeter lang. Vægt 30 gram. Materiale rustfrit stål.

T E K ST L A R S DY B DA H L , D E S I G N M U S E U M DA N M A R K /

F OTO J A M E S B AT E S

52 Ud & Se December 2013

DIREKTE FRA SLAGMARKEN Dåseåbneren udspringer oprindeligt af et stykke amerikansk feltdesign, dåseåbneren P-38 fra 1942, der også har indgået i danske soldaters feltudstyr, og den større variant P-51, der stadig bruges i den amerikanske hær. Navnene associerer til kampfly, men tallene angiver også i millimeter højden på de to åbnere i lommeformat.

Måske fordi dåseåbneren fra Raadvad er så anonym og enkel, er det ret ukendt, at dens designer, Jens Quistgaard, var blandt dem, der i 1950erne og 1960erne gjorde dansk design verdenskendt. Dåseåbneren var hans første stykke masseproduceret design. Som ung blev han uddannet billedhugger, men som designer var han selvlært. Det forhindrede ham ikke i at blive chefdesigner for det amerikanske firma Dansk Designs, hvor han formede populære serier af brugsting til husholdningen. Hans bestik, kander, gryder, bakker og pebermøller er solgt i milliontal i Europa, USA og Japan.

DÅSEÅBNEREN I DAG – EN TRUET ART Raadvad Knivfabrikker, der i dag er opkøbt af den internationale finske koncern Fiskars, producerer stadig Jens Quistgaards dåseåbner, men nu uden det firkløverbladsformede hul foroven. Men dåseåbneren er en truet art, for øl- og sodavandsdåsernes pull-ring erobrer hele tiden nyt terræn. Der er nu pull-ring på alle størrelser af konservesdåser, både den lille tomatpuré, tun- og makreldåserne, kokosmælken og de flåede tomaters normalstørrelse.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
UD & SE - Passagermagasin - December 2013 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB - Issuu