Den indre bonderøv I 2007 har Ud & Se lagt tryksværte til interview med 12 danskere, der alle har bopæl uden for Danmark. Lasse Ellegaard tilrettelagde serien. Han gør i dette lille essay status – hvad sagde de egentlig?
LASSE ELLEGAARD Født 1944. Siden 1965 journalist på flere dagblade og TV Avisen. Chefredaktør for dagbladet Information 1990-94, lærer på Askov Højskole og fra 1996 korrespondent i Tyrkiet, Israel og Storbritannien. Har for nylig udgivet bogen ‘Med Gud i hælene’ (Gyldendal). Modtog Jyllands-Postens Laust Jensen-pris 1994 og Publicistprisen 1996. Fra 2008 bosat i Libanon.
34
Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7
FOR NYLIG sad jeg ved siden af en mand i toget fra London til Bristol, en rejse på små to timer. Han var meget sort, meget tynd og spærret inde i sin iPod med en bog i hånden. Hans hår var arrangeret i etager, der fik mig til at gætte på, om han mon var kenyansk masai eller bare fra den overvejende sorte Londonbydel Brixton, men det blev ikke opklaret, for ingen af os mælede et ord undervejs. Jeg nøjedes med at være fornøjet ved min multikulturelle tilgang i et land, hvor unge sorte mænd nu om dage mistænkes for at være knivstikkere. Jeg tog til Bristol med en bagtanke, inspireret af Ud & Se-serien om danskere i frivilligt eksil. Jeg ville rapportere om
et arrangement med tre danske forfattere, der læste op i den engelske provins som led i et litterært fremstød. Jeg så det som en mulighed for at stikke en sonde ned i britiske læseres syn på ’os’ og ’vores’ nyere litteratur. Før mødet spurgte jeg efter de tre forfatteres værker i forskellige boglader, og i en af dem – Waterstone’s lokale filial – mødte jeg i skikkelse af en purung ekspeditrice et af de sandhedens øjeblikke, hvor vane og virkelighed støder sammen. Jeg opdagede hende stykkevist – et lille, blegt ansigt og en spinkel figur svarede til forestillingen om ’boghandler’, sådan lidt bibliotekaragtig. Derpå så jeg håret: Ildrødt over issen og kommunefarvet i tindingerne.
Da hun talte, så jeg et metalsøm vippe i underlæben, fra blusens brystudskæring groede et tatoveret værk op i blåt, rødt og grønt – en minaret omgivet af stjerner og flankeret af to flyvende svaler ved hvert nøgleben. Jeg tog mig i at se rundt for at være sikker på, at jeg stod i en provinsboghandel, hvilket kun viser, at min multikulturelle tolerance er parret med en mental provinsialisme. Min indre bonderøv havde simpelt hen problemer med at forbinde de levende tapeter i Londons kosmopolitiske bøssekvarter, Soho, med Bristols renoverede provinsidyl, hvis manende skiltning bebudede en bøde på 75 pund, cirka 900 kroner, ifald rygere smed deres cigaretskod fra sig på gaden.