56
Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 6
Engang for længe, længe siden var mennesker en slags aber. Men så blev vi mere og mere til mennesker. Så langsomt forsvandt halen. Halebenet er den sidste rest af vores haler. Øv. Det ville være sjovt at have halehul i bukserne og svinge sig i træerne!
Halebenet
Bækkenbundsknoglerne sidder længere fra hinanden hos kvinder. Det er smart med plads, hvis de skal have plads til en baby. Til gengæld har mænd en tykkere hjerneskal, for i stenalderen var det farligt at være mand, der skulle gå på jagt og slås og måske få en kølle i hovedet.
Bækkenbund
Beskytter hjertet. Ribbenene kan bevæge sig, så du kan trække vejret. Det gør du cirka fem millioner gange om året.
Ribben
Rygsøjlen holder dig oprejst. Og beskytter alle de nerver, der ligger inde i rygsøjlen. Nerverne er en slags beskedbane mellem din krop og din hjerne. Nogle dinosaurer havde rygsøjler, som var 26 meter lange. De blev nødt til at have en ekstra, lille hjerne på ryggen. Ellers tog det alt for lang tid for nerverne at sende besked op til hjernen om, at der var en krokodille, der bed i dinoens halespids.
Rygsøjle
De holder dit hoved oppe, så du ikke kun skal se på dine fødder og tyggegummipletter på fortovet. Og selvom du nok ikke synes, du ligner en giraf alt for meget, har mennesker og giraffer lige mange halshvirvler. Giraffernes er bare meget større.
Halshvirvler
Sådan set meget rart at kunne tale. Og tygge. En dinosaur havde så stærke kæber, at den ville kunne bide en bil over. Vi skal bare kunne bide en gulerod over. Det er da også lidt sejt.
Kæber
Inde i dit øre sidder den allermindste lille knogle på tre millimeter. Den gør, at du kan høre, og alligevel er den ikke længere end det brune på en tændstik.
Stigbøjle
Kraniet er din knoglehjelm, der beskytter den bløde hjerne. Her i Danmark synes vi, kranier er lidt uhyggelige, men i Mexico laver børnene kranier som slik. Altså af sukker. I begyndelsen af november har de nemlig en stor fest til ære for de døde.
Kranium
Kroppens bøjle I L LU ST R AT I O N J Ø RG E N STA M P
TEKST TINA SCHMIDT
Her kan du se skeletter fra dyr: zoologiskmuseum.dk Sammenlign dyr og menneskers knogler (på engelsk): eskeletons.org
Ud og se på nettet
Vidste du, at knogler er levende? Altså, ikke sådan at de kan tale, men de er ikke bare tomme hvide pinde. De har ligesom alle andre celler i din krop brug for blod, så inden i de fleste knogler findes der både blod, brusk, kalk, vand og celler. Faktisk er det knoglerne, der laver noget af blodet! Knogler kan også reparere sig selv, fordi de er levende. Efter cirka to måneder er din brækkede arm vokset sammen.
Levende knogler
Skelettet på din skole er lavet efter et rigtigt skelet. Så har en mand sagt til skeletfabrikken, at de godt må lave en afstøbning af hans skelet, når han er død. Godt, det ikke er et rigtigt skelet, uhh.
Skoleskelet
Kroppen er vild med kalk, som der er fx i mælk. Hvis ikke den får nok kalk, begynder den at tage det fra knoglerne, og så bliver de svage.
Gummiknogler
Hvis du vil have stærke knogler, kan du løbe, gøre gymnastik eller danse. Svømning er ikke så godt, for i vandet kan knoglerne ikke mærke tyngdekraften så godt (den kraft, der gør, at ting falder ned mod jorden). Og knogler vokser bedst, hvis de skal kæmpe mod tyngdekraften. Ude i rummet er der ingen tyngdekraft. Derfor har astronauter, som har været i rummet i lang tid, svage knogler.
Knogler hader rummet
for børn ...