Nudge, adfærdsøkonomi og ’økonomisk psykologi’ – fra eksperiment til skraldespand Af Pelle Guldborg Hansen og Andreas Maaløe Jespersen De vestlige samfund står over for en række store velfærdsudfordringer: stigende sundhedsudgifter, fedmeepidemi, pres på naturlige ressourcer og global opvarmning. Moderne adfærdsøkonomi, der overlapper med den økonomiske psykologi, tilbyder indsigter, der hjælper os med at forstå, hvorfor det er så svært at møde disse udfordringer. Den danner derudover udgangspunktet for en ny attraktiv tilgang til adfærdspåvirkning kaldet ’nudge’, der kan løfte mange af disse udfordringer. ’Nudging’ rummer dog en dybde, der tit overses af den udenforstående. I denne artikel ’piller vi løget’ på et nudge-eksperiment rettet mod at få fodgængere til at smide deres skrald i skraldespanden for der igennem at afdække de psykologiske lag, som spiller ind i vores daglige adfærd. Hvad er et ’nudge’? Begrebet ’nudge’ stammer fra bogen Nudge: Improving Decisions about Health, Wealth and Happiness fra 2008 skrevet af adfærdsøkonomen Richard Thaler og juraprofessoren Cass Sunstein. Udgangspunktet er den lange liste af kognitive bias, som moderne adfærdsforskning (adfærdsøkonomi og kognitiv psykologi) har afdækket, og som i dagligdagen medfører, at vores adfærd ofte
systematisk afviger fra vores gode og velbegrundede intentioner. Studie efter studie afdækker, hvordan vi har begrænsede kognitive ressourcer til rådighed, når vi skal navigere i en stadig mere kompleks verden. Vi bliver trætte, tager mentale genveje, som udelader vigtige detaljer, og motiveres ofte af det kortsigtede perspektiv. Bias er altså et samlebegreb for kognitive fejlslutninger, som systematisk spiller ind på vores beslutninger, og som ofte medfører afvigelser fra de optimale beslutningsstrategier, som vi finder i discipliner som økonomi og logik. Begrebet ‘nudging’ dækker over hypotesen om, at en lang række samfundsmæssige udfordringer udspringer fra disse bias, og at de bedre kan imødekommes ved at indtænke vores stadig større viden om adfærd i de tiltag, der udvirkes til deres løsning. Resultatet er adfærdsforandrende tiltag, der virker uden at fratage folk deres valgmuligheder, og som fungerer uden yderligere incitamentsstyring, hvilket gør tilgangen særlig attraktiv for politikere.
Et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger (herunder økonomi, tid, besvær, social sanktioner og lign.) Nudging motiveres af biases i vores individuelle beslutningstagen og udvirkes ofte ved at gøre brug af de selvsamme fejl.
15