__MAIN_TEXT__

Page 1

Jens Emborg, Mie Marcussen, Marion Thorning og Bo Ă˜rsnes

Mellem os ABC til konflikt

Frydenlund


Mellem os ABC til konflikt 1. udgave, 1. oplag, 2014 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7118-372-6 Forlagsredaktion: Preben Haarup Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse: Debora á Reynatrøð Grafisk produktion: GraphyCems Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.


INDHOLD

Forord.............................................................................................................. 13 Forfatternes forord og tak................................................................... 15 1. Indledning.............................................................................................. 17 2. Samfundet bliver til mellem os.................................................. 21 At være menneske i og omkring konflikter..................................... 22 Et konstruktivt konfliktsyn................................................................... 23 Alternative veje – konfliktmægling..................................................... 24 Guide til konfliktsituationer................................................................. 26 Fortællinger fra hverdagen................................................................... 27

3. ABC til konflikt.................................................................................... 29 A) Tænk »vi«.............................................................................................. 29 Vi-tænkning............................................................................................. 31 Det gælder ikke om at vinde................................................................ 31 Hjernen husker kampens hede............................................................. 32 Hensynet til den anden......................................................................... 32 Positive tanker om tidligere konflikter............................................... 33 Fællesskabets kraft................................................................................. 34

5


B) Undersøg................................................................................................ 34 Følelserne er styrende............................................................................ 36 Flere nye forklaringer............................................................................ 37 Når man bliver tydelig.......................................................................... 37 Risikoen ved at være åben.................................................................... 38 Kunsten at være åben............................................................................ 38 En krævende omstilling........................................................................ 39 Anerkendelse af den andens historie.................................................. 40 Lad mulighederne blomstre................................................................. 41

C) Gør noget............................................................................................... 42 Tag ansvar for situationen..................................................................... 42 Hvis ikke man gør noget....................................................................... 43 Hårdt arbejde og små skridt................................................................. 44 Genskab kontakten................................................................................ 44 Frygten for en eksplosion...................................................................... 45

4. Fortællinger fra en familie............................................................. 47 Sara og Niels............................................................................................... 47 Niels og Sara på kollisionskurs............................................................ 49 Niels resignerer....................................................................................... 49 Sara og de elendige pølser.................................................................... 50

Inden konflikten trapper op.................................................................. 51 Konflikten trapper op.............................................................................. 52 Overvejelser om konflikten................................................................... 53 Målrettet brug af ABC’en....................................................................... 54 Saras muligheder med ABC’en............................................................ 55 Niels’ muligheder med ABC’en........................................................... 56 Niels vælger en mæglende tilgang...................................................... 58 Sara vælger en mæglende tilgang........................................................ 60 En happy end for Sara og Niels........................................................... 62

6

MELLEM OS


5. Konfliktadfærd..................................................................................... 65 Tryk avler modtryk.................................................................................. 66 Eftergivenhed kan være både godt og skidt.................................... 67 Undvigende eller udsættende adfærd............................................... 68 Kompromissøgende adfærd.................................................................. 70 Samarbejde om problemløsning.......................................................... 70 Samarbejde når det er rigtig svært...................................................... 72 Hvad afgør vores valg i konfliktsituationen?.................................. 74 Samarbejdets vej ved hjælp af ABC’en.............................................. 76 Konfliktadfærd i fortællingen fra en familie.................................... 77

6. Empati, medfølelse og kontakt................................................... 79 Træning af empati og medfølelse........................................................ 80 At forstå det man ikke forstår............................................................... 82 Sandheder, kontakt og empati.............................................................. 83 Empati og medfølelse i fortællingen fra en familie....................... 84

7. At ændre sig........................................................................................... 87 Sådan er jeg bare....................................................................................... 88 Jeg udvikler mig hele tiden .................................................................. 89 De besværlige ændringsprocesser...................................................... 89 Læring handler om at ændre sig.......................................................... 90 Nonstopskrivning.................................................................................. 91 Mellem tryghed og vovemod............................................................... 92 Tydelig – ikke tandløs............................................................................ 94

Sara og Niels ændrer sig......................................................................... 94

8. Fortællinger fra en arbejdsplads................................................ 97 En leder og to medarbejdere................................................................. 97 Forholdet mellem de tre........................................................................ 98

INDHOLD

7


De tre oplever tingene forskelligt........................................................ 99 Nadja er rasende..................................................................................... 99 Per orker ikke konflikterne................................................................. 100 Christoffer frygter en overhaling....................................................... 101

Inden konflikten trapper op................................................................ 102 Konflikten trapper op............................................................................ 102 Overvejelser om konflikten................................................................. 104 Sådan kan de bruge ABC’en................................................................ 105 Pers muligheder med ABC’en............................................................ 105 Nadjas muligheder med ABC’en....................................................... 106 Christoffers muligheder med ABC’en............................................... 107

En mæglende tilgang............................................................................. 108 Christoffer med en mæglende tilgang.............................................. 108 Per med en mæglende tilgang............................................................ 110 Nadja med en mæglende tilgang....................................................... 112

Sådan kunne situationen udvikle sig............................................... 114

9. Anerkendelse...................................................................................... 117 Mennesket har behov for anerkendelse.......................................... 118 Se verden fra den andens perspektiv............................................... 118 I konfliktfyldte farvande...................................................................... 119 Anerkendelsens virkning..................................................................... 120 Forskellene bliver tydeligere............................................................... 120 Anerkendelse i praksis.......................................................................... 121 Det talte sprog....................................................................................... 121 Det nonverbale sprog........................................................................... 121 Kvitteringer........................................................................................... 121 Når man sætter sig selv til side.......................................................... 122 Vi er enige om at være uenige............................................................ 123 Hjælper i andres konflikter................................................................. 123

Anerkendelse på en arbejdsplads...................................................... 124

8

MELLEM OS


10. Magt og afmagt................................................................................ 127 Magt over andre...................................................................................... 128 Magt med andre...................................................................................... 129 Magt til at gøre......................................................................................... 130 Magt og konflikt...................................................................................... 132 Afmagt og magtesløshed..................................................................... 134 Afmagt og konflikt................................................................................. 135 Vejen ud af magtesløshed.................................................................... 137

Afmagt og anerkendelse....................................................................... 137 Opbygning af magt til at agere i konflikt.......................................... 138 Magt og afmagt i fortællingen fra en arbejdsplads......................... 141

11. Samarbejde eller kamp............................................................... 143 Kendetegnene ved kamp og samarbejde........................................ 144 Samarbejdets kompas.......................................................................... 146 Alle må bidrage til samarbejdet......................................................... 147

Når det alligevel ikke går..................................................................... 148 Genopretning af tilliden....................................................................... 149 Samarbejde og kamp i fortællingen fra en arbejdsplads........... 151

12. Fortælling fra en boligforening............................................. 153 En opgang på Vesterbro........................................................................ 153 Situationen spidser til.......................................................................... 156

Inden konflikten trapper op................................................................ 158 Konflikten trapper op............................................................................ 159 Overvejelser om konflikten................................................................. 162 Ideer til hvordan de enkelte beboere kan bruge ABC’en........... 164

13. Fortolkning......................................................................................... 167 Skæve fortolkninger............................................................................... 168

INDHOLD

9


Fortolkninger af situationen................................................................ 170 I kampens hede .................................................................................... 171 Fortolkninger i fortællingen fra en boligforening........................... 172

14. Optrapning af en konflikt......................................................... 175 Dynamik og optrapning....................................................................... 176 Konflikten trapper ned........................................................................ 177 Skridt i nedtrapningen........................................................................ 178

Fra stride standpunkter til brugbare behov................................... 180 Optrapning i fortællingen fra en boligforening............................ 183

15. Genopretning.................................................................................... 187 Når skaden sker ..................................................................................... 188 Der må retfærdighed til........................................................................ 189 Sådan gør man det godt igen.............................................................. 190 Forsoning og tilgivelse.......................................................................... 191 Forsoning med det skete..................................................................... 192 At tilgive den anden............................................................................ 192 At tilgive sig selv.................................................................................. 192

Genopretning i fortællingen fra en boligforening........................ 193

16. Afslutning........................................................................................... 197 17. Skriveproces og forfattere......................................................... 199 Jens Emborg.............................................................................................. 200 Mie Marcussen......................................................................................... 201 Marion Thorning..................................................................................... 201 Bo Ørsnes................................................................................................... 202

Litteratur..................................................................................................... 203

10

MELLEM OS


1. INDLEDNING

»Det ene ord tog det andet. Til sidst kunne jeg ikke overskue det. Jeg kogte indeni og ville bare væk, jo før, jo bedre. Klemt op i en krog råbte jeg: ’Gå! Jeg vil aldrig se dig mere’. Det føltes godt, da jeg råbte det. Måske var det dumt, at det kom helt der ud, men jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre«. Konflikter er en del af livet. De rummer både muligheder og farer. Med denne bog videregiver vi en enkel og konstruktiv måde at gå til konflikter på. Vi kalder det en mæglende tilgang – en fremgangsmåde, der styrker menneskelige relationer og gør det daglige samspil frugtbart, også når vi er under pres. Konflikter opstår i familien, på arbejdspladsen, i lokalområdet, nationalt og globalt. I alle konflikter står der mennesker bag med deres standpunkter, interesser, behov, erfaringer og værdier. Der er derfor grundlæggende menneskelige reaktioner og handlinger, der går igen i alle konflikter.

17


Bogen beskæftiger sig med situationer fra dagligdagen, hvor uoverensstemmelser spidser til og bliver til konflikter. Vi viser, at man kan møde modsætninger, uoverensstemmelser og konflikter på måder, der nærer og udvikler fællesskabet og den enkelte i stedet for at tære på begge dele. Medierne fodrer os dagligt med historier, som er bygget op om fordømmelse, hævn og straf, når nogen har forbrudt sig mod samfundets normer og værdier. I dagligdagens diskussioner har nuancer trange kår, og medfølelse ses ofte mere som udtryk for svaghed end styrke. Fordømmelse og hævn er sjældent befordrende, når det kommer til at hele sår, genskabe relationer eller lære af det, der er sket. Alligevel sætter reaktioner af den art ofte dagsordenen for, hvordan man omgås hinanden, når tingene spidser til. Bogens udgangspunkt er, at mennesker er gensidigt forbundne, og at man altid har mulighed for at komme hinanden i møde frem for at fordømme, straffe og ekskludere. Vi håber, at bogen kan bidrage til oplysning og eftertænksomhed og dermed hjælpe til mere velovervejede og effektive handlinger. Eksempelvis så en umiddelbar fordømmelse bliver bremset i situationen og erstattes af en åbning med omsorg for relationen eller af en imødekommende gestus, der rækker hen over kløften af forskellighed. I bogen løfter vi lidt af sløret for det landskab af muligheder, der åbner sig, hvis man vover en mæglende tilgang. Vi fokuserer på konflikterne mellem os i familien, i fritiden og på arbejdspladsen, og ser nærmere på de muligheder og forhindringer, konflikter udgør for den enkelte og fællesskabet. Anbefalingerne i denne bog kan selvsagt ikke løse alle konflikter. Der er situationer, hvor man må opgive at få kontakt, eller hvor man ikke har overskud til at fortsætte længere. Ikke desto mindre

18

MELLEM OS


vil en mæglende tilgang ofte have den effekt, at man kan skilles på en mindre smertefuld måde eller bliver i stand til at komme videre uden en ødelæggende bitterhed. Vi vil inspirere til en god måde at forholde sig til konflikter på og give effektive redskaber til, hvad man kan gøre. Bogen er bygget op, så den enten kan læses fra ende til anden i et logisk flow eller i mindre bidder og bruges som opslagsbog.

1. Indledning

19


2. SAMFUNDET BLIVER TIL MELLEM OS

S 

amspillet   mellem mennesker har optaget folk til alle tider. Det er  ikke ligefrem blevet nemmere at få samspillet til at fungere i nutidens komplicerede samfund med fuldt blus på ambitioner, tempo og behov. Begge forældre skal på arbejde, og ofte må man forholde sig til både mine, dine og vores børn, familie, venner eller børnebørn. Arbejdslivet stiller krav om samarbejde, høj effektivitet og evne til selvstyring, og i fritiden har man intenst fokus på behov for sundhed, selvrealisering og storbyferie. Familiære, sociale og professionelle relationer på kryds og tværs i en hektisk virkelighed. Brændstoffet til at få det hele til at virke er alt det, der sker mellem os. De fleste håber vel, at samspillet i de nære relationer vedbliver med at være en kilde til energi, leg og opladning – og ikke den direkte vej til opløsning, ensomhed og frustration. Tilsvarende kan man håbe på at blive del af et skabende, nærende og produktivt fællesskab

21


på arbejdspladsen frem for at havne et sted, hvor urimelige krav til individuelle præstationer presser medarbejderne ud over kanten, så de ender i stress og med sygemeldinger. Når tingene går galt, skyldes det meget ofte, at det, der foregår mellem os, ikke fungerer. Denne bog stiller skarpt på de nære forhold – dvs. alt det, man selv har direkte eller indirekte indflydelse på. Konflikter og mistrivsel udspringer ofte fra den måde, samfundet er organiseret og administreret på. Der bliver truffet mange beslutninger, som har konsekvenser for ens liv, uden at man har mulighed for at påvirke dem. Men i det nære liv på arbejdspladsen og i lokalsamfundet er der rig mulighed for at påvirke forholdene, så konflikter bliver lettere at bære eller løse. I stedet for at lade sig kaste rundt i manegen af konflikter er det vigtigt at være bevidst om denne påvirkningsmulighed og bruge den målrettet. På den måde styrker og udvikler man fællesskabet og skaber trivsel selv i pressede situationer.

At være menneske i og omkring konflikter Livet er en blanding af op- og nedture, dagligdag, glæder og sorger. Det at være menneske indebærer, at man løbende bliver udfordret og må vende blikket indad og tænke over, hvordan man tackler situationen – og så derefter handle og tage imod, hvad der kommer tilbage. Netop evnen til at forstå og muligheden for at træffe bevidste valg er en vigtig del af det at være menneske. I bogen sætter vi fokus på menneskelige valg i konfliktsituationer og på, hvilke konsekvenser disse valg kan have for konflikters udvikling. Vi undersøger blandt andet, hvilke valgmuligheder man har, hvordan man kan skabe sig et bedre overblik, og hvordan man kan optræne mere bevidste og hensigtsmæssige valg, når man er på kollisionskurs eller er havnet i konflikt.

22

MELLEM OS


Formålet er at inspirere til udvikling af færdigheder, som man kan have gavn af i vanskelige situationer. Mange års arbejde med praktisk konfliktmægling har lært os, at en mæglende tilgang kan løsne selv hårde knuder og få tingene til at glide fremad igen. Bogen indkredser, hvordan man med fordel kan håndtere vanskelige situationer, og hvordan det er muligt at opøve evnen til at træffe mere kompetente og bevidste valg. Undervejs beskriver vi blandt andet, hvordan man udvikler en mæglende tilgang og anvender den konkret i forskellige sammenhænge i hverdagen. Det kan være på jobbet, i familien, i sportsklubben, på skolen, i børnehaven, i relation til naboen, myndighederne, i butikker og på gaden.

Et konstruktivt konfliktsyn En konflikt er en uoverensstemmelse, der skaber spændinger i og mellem mennesker, og konflikter kan handle om alt fra støvsugning til landegrænser. Konflikter har to spor. Det ene handler om uoverensstemmelsen, det, man er uenige om, og det andet handler om spændingerne, det, man kan mærke. Det, man er uenige om, kan være højden på hækken ind til naboen, hvem der skal klare vasketøjet, hvor stor lønforhøjelse man har fortjent, eller hvem der har ret til hvilket territorium. Spændingerne handler om, hvad uoverensstemmelserne gør ved os som mennesker, og hvordan de indvirker på relationerne mellem os. Man kan blive irriteret, sur, vred, ked af det osv. – og det har betydning for, hvordan man tackler en given situation. Konflikter er et livsvilkår. Stærkt optrappede konflikter kan være destruktive og skadelige. På den anden side kan konflikter og de udfordringer, de bringer med sig, være en forudsætning for tiltrængt udvikling og fremdrift. Hvordan konflikterne gribes an og håndteres af de implicerede, afgør i høj grad, om de i sidste ende

2. Samfundet bliver til mellem os

23


udvikler sig konstruktivt eller destruktivt. De valg, der træffes tidligt i forløbet, kan have stor betydning for udfaldet, blandt andet fordi den ene handling tager den næste, hvilket kan igangsætte selvforstærkende dynamikker. En indledende stødende handling kan trække en kæde af destruktion med sig. På den anden side kan en indledende handling med omtanke skubbe en konstruktiv udvikling i gang. For at kunne træffe gode valg i afgørende konfliktsituationer er det vigtigt at have forståelse for konflikters baggrund og udvikling og føling med typiske menneskelige reaktioner under konflikter. Hvis man kender standarddrejebogen for konflikters udvikling, kan man i højere grad selv påvirke forløbet. Vi har bestræbt os på at benytte enkle redskaber, der kan rummes i hovedet midt i kampens hede og samtidig er så præcise, at de afspejler virkelighedens verden. Fortrolighed med disse værktøjer udgør en del af fundamentet for en bedre forståelse af de konflikter, man møder. For at blive kompetent til konflikthåndtering må man først og fremmest kende sig selv og sine egne reaktioner. Det gælder i forhold til egne konflikter, men også i de situationer, hvor man forsøger at hjælpe andre i konflikt. Denne selvindsigt og selvkontrol kan udvikles og trænes målrettet. Men det forudsætter evnen til at se sig selv udefra og reflektere over sin egen rolle og adfærd, foruden vilje og parathed til at ændre på sig selv.

Alternative veje – konfliktmægling Når tingene spidser så meget til, at man selv har svært ved at finde de gode veje videre, kan konfliktmægling være en stor hjælp. Konfliktmægling eller mediation bliver i stigende omfang brugt som alternativ til domstolene og andre instansers indblanding.

24

MELLEM OS


Det forekommer i blandt andet retssystemet, hvor der er indført mulighed for retsmægling, og i statsforvaltningerne, hvor forældre i forbindelse med skilsmisse tilbydes konfliktmægling for at finde løsninger på spørgsmål om forældremyndighed og samvær med de fælles børn. Eller det kan være i forbindelse med generationsskifte i en virksomhed, en arvekonflikt i en familie, ved konflikter i skolen eller på arbejdspladsen. Flere og flere vælger konfliktmægling for at søge konflikterne løst på en måde, hvor de selv er aktive og har indflydelse på forløbet og de løsninger, der bliver skabt. Konfliktmægling er en struktureret fremgangsmåde, hvor konfliktens parter i frivillighed og fortrolighed bliver hjulpet gennem et møde med et fastlagt forløb af en upartisk tredjepart. Konfliktmægleren leder mødet og sørger for, at deltagerne på den ene side får mulighed for at fortælle deres respektive historier om, hvordan de oplever konflikten, og på den anden side kan lytte til og overveje den anden parts version. Konfliktmægleren hjælper dem med at komme i dialog og i fællesskab finde frem til det, de gerne vil finde løsninger på. Bagefter leder mægleren en fælles forhandling frem til en aftale. Konfliktmægleren hjælper med at skifte fokus fra mit perspektiv til vores perspektiv. Mægleren kaster lys over de forskelligheder, der er, og undersøger, hvad der ligger bag de divergerende opfattelser, holdninger og værdier. Ved at udforske og tydeliggøre de forskelle, der er konfliktens omdrejningspunkt, bliver det ofte muligt at finde frem til løsninger, som tilfredsstiller begge parter. Mæglingsløsninger bygger på kreativitet og kontakt i stedet for lunkne og ligegyldige kompromiser eller løsninger, der skaber en taber og vinder. Parterne går derfor ofte fra en mægling med oplevelsen af selv at have taget ansvar for den konflikt, de befandt sig i. Sammen med den anden part har de gjort noget ved situationen

2. Samfundet bliver til mellem os

25


og skabt en brugbar løsning. Det giver dem en oplevelse af at være herre i eget hus og øget selvfølelse. Som konfliktmæglere oplever vi denne glædelige og livsbekræftende situation igen og igen. Når mennesker frivilligt ønsker at løse deres konflikter i fællesskab, er det muligt for dem at nå frem til aftaler, der tilgodeser begge parter. Samtidig giver konfliktmægleren parterne øget indsigt og forståelse, som styrker deres relation i stedet for at bryde den. I det store perspektiv bidrager hver eneste konfliktløsning positivt til fællesskabet, i stedet for at der bliver skabt endnu et sår. Jo flere konflikter, man formår at håndtere i fællesskab, desto flere konstruktive og kreative løsninger skaber man i de fællesskaber, man er en del af. På den måde forløses konflikternes udviklingspotentiale, i stedet for at de undergraver menneskers forhold til hinanden og fastlåser deres handlemuligheder. Der er efterhånden opbygget et bredt fagligt fundament, som støtter konfliktmæglerne i deres arbejde verden over. Mæglernes viden, erfaringer og den teori, de støtter sig til, kan også være en hjælp for dem, der ønsker at blive bedre til selv at håndtere livets uundgåelige konflikter. Mæglingens teori og praksis er i denne bog omsat til en enkel guide, der viser, hvordan man kan møde dagligdagens konflikter målrettet og konstruktivt.

Guide til konfliktsituationer Vi har udviklet en ABC-guide til konfliktsituationer, som bygger på følgende antagelser:

• Konflikter

opstår i og mellem mennesker og udfordrer kontakten mellem dem.

26

MELLEM OS


• Konflikter får mennesker til at blive opslugt af sig selv, så de mister forståelsen for den anden.

• Konflikter har deres egen automatik og kan udvikle sig destruktivt, og hvis parterne ikke tager ansvar for egne valg, kan det eskalere eller medføre handlingslammelse. ABC-guiden handler derfor om, at det er klogt at løse konflikten med den anden, være åben og undersøgende både over for sig selv og den anden og handle målrettet. Vi anbefaler, at følgende tre elementer danner grundlag for det at have en mæglende tilgang til konfliktarbejdet – rækkefølgen er ikke afgørende:

A) Tænk »vi«. B) Undersøg. C) Gør noget. ABC-guiden er tænkt som et sæt pejlemærker ud fra den betragtning, at det er lettere at finde vej og holde kursen, hvis man har en forestilling om, hvilken retning man skal bevæge sig i. Alternativet er, at man i alle situationer skal vælge hele horisonten rundt.

Fortællinger fra hverdagen De tre hverdagsfortællinger, der indgår i bogen, omhandler det konfliktfyldte liv i familien, på arbejdspladsen og ved naboskab. Fortællingerne demonstrerer, hvordan konflikter kan udvikle sig, hvis ikke der tages fat om problemerne i tide. Vi diskuterer også, hvordan konflikterne kan håndteres og måske løses, hvis man følger vores ABC-guide og handler ud fra en mæglende tilgang. Efter hver fortælling har vi valgt tre relevante temaer ud, som vi præsenterer og folder ud.

2. Samfundet bliver til mellem os

27


3. ABC TIL KONFLIKT

A  

BC’en   består af tre grundlæggende elementer, som kan være en  hjælp til at håndtere uoverensstemmelser, der påvirker relationer mellem mennesker. A, B og C er den intention, retning og handling, der kan bidrage til at transformere det konfliktfyldte fra at være noget problematisk og undergravende til noget udfordrende og udviklende. ABC’en skal ses som en mulighed, hvis man vil vælge en mæglende tilgang til en konflikt.

A) Tænk »vi« At tænke »vi« og løse konflikten sammen med den anden vil sige at bevæge sig:

• Fra jeg til vi. • Fra afstand til kontakt. • Fra kamp eller flugt til samarbejde. 29


Konflikter mellem mennesker har ofte den konsekvens, at tilliden bliver brudt og relationen er i fare for at blive skadet. Relationer er fundamentalt vigtige for alle mennesker, og grundlæggende forsøger langt de fleste, ud fra egne forudsætninger, at gøre det bedste, de kan, for at undgå ødelæggende konflikter. Følelserne fylder meget, når man står midt i en konflikt. Man får indre spændinger, hjertebanken og svedige hænder. Når det spidser til, er det som regel følelserne og ikke fornuften, der styrer ens handlinger. Og det er meget sandsynligt, at det, man selv mener, opleves som det rigtige – i hvert fald for én selv. Tanken om at inddrage den anden og sammen finde en løsning ligger ikke lige for. Uenigheden og de følelser og tanker, der kører rundt i hovedet, gør det svært at forestille sig, at man kan løse problemet i fællesskab.

En mand er stærkt irriteret på sin nabo over en container med byggeaffald, der i månedsvis har stået ude på vejen. Når han ser naboen, går han i en stor bue uden om og tænker: »Den idiot«. Han undgår kontakt og begynder at sikre sig, at der er fri bane, inden han går ud ad døren. Begynder han i stedet at tænke »vi«, vil han komme naboen i møde og efter lidt smalltalk sige: »Jeg vil gerne tale med dig om containeren og byggeaffaldet – kan vi det?«.

Hvis man udelukkende sidder på sin egen side af hækken og overvejer løsninger på en konflikt, er det ikke særlig sandsynligt, at man når frem til den samme løsning som naboen, fordi vi mennesker ofte oplever tingene forskelligt. Mulighederne for at finde en god og varig løsning er langt større, hvis man arbejder sammen om den.

30

MELLEM OS


Vi-tænkning Vi-tænkning handler både om at forebygge en forværring af situationen og om at tage vare på det fælles. Både det, der eksisterer i de nære relationer, og det større fællesskab i samfundet. Det nære fællesskab er der, hvor personerne betyder noget for os. At være sammen på en meningsfuld måde, at støtte og hjælpe hinanden og være vidner til hinandens liv i glæde og sorg. Den måde, man håndterer konflikter på, siger noget om, hvor stærkt fællesskabet er. Det gælder om at løse dem, så man sammen kan gå videre med bevidstheden om, at man har behandlet hinanden respektfuldt. Vrede og frustration får os til at glemme, at den anden part i en konflikt kan have de samme følelser som én selv, og man tillægger ofte vedkommende onde hensigter. Det skyldes, at man ikke ser den anden, men kun ser sit eget perspektiv. At være »vi« i en konflikt betyder, at man viser den anden, at han eller hun har betydning, og at hans eller hendes meninger er vigtige. Med den tilgang kan man se sig selv i spejlet bagefter og vide, at man har forsøgt at være fælles om at finde en løsning, som er god for begge parter. Det er ikke kun dig eller mig, der er vigtig – fællesskabet er det også. At tænke »vi« behøver ikke altid at ske sammen med den anden. Man kan også tænke på den anden som en medspiller i stedet for en modspiller uden at være i direkte kontakt.

Det gælder ikke om at vinde Det kan være svært at skifte fra jeg-tænkning til vi-tænkning. Det er almindeligt at være vant til at fokusere på, hvordan man

3. ABC til konflikt

31


ruster sig til at få ret, få sin vilje og vinde over den anden ved for eksempel at fare frem med bål og brand uden tanke på konsekvenserne. Måske fordi man føler sig i sin gode ret til at forsvare sig eller angribe. Men når der er en vinder, er der også en taber, og taberen vil forsøge at genoprette balancen enten direkte eller i det skjulte. Konflikten er altså ikke løst, selv om man har vundet, og man vil sandsynligvis opleve, at der kommer flere problemer i kølvandet. Vinderfølelsen kan umiddelbart opleves som en rar fornemmelse, men det at vinde indebærer for det meste, at man har handlet uden at tage hensyn til den anden. Det er også en almindelig reaktion at trække sig, fordi man ikke tror, det nytter noget at forsøge at få den anden i tale. Det er sjældent, at man får følelsen af at være vinder, når man trækker sig. Tværtimod medfører det ofte mismod og nederlagsfølelse på begge sider af bordet.

Hjernen husker kampens hede Kampen mod den anden kan medføre store menneskelige og materielle tab og indebærer en risiko for, at fremtidens vej bliver belagt med miner. Den forsmåede part vil huske det, der er sket, fordi hjernen rummer detaljerede kartoteker over stærke oplevelser, der kan mobiliseres på et splitsekund. Man kan ikke glemme den måde, man blev behandlet på, og næste gang, der opstår et problem, vil den gamle konflikt blusse op igen. Selv et lille problem kan blive stort, hvis uløste konflikter fra fortiden mudres ind i det. I værste tilfælde er der igangsat en ustoppelig negativ spiral, så man til sidst ikke kan huske, hvad der forårsagede konflikten. Nu hader man bare hinanden.

Hensynet til den anden Når man tænker »vi«, tager man hensyn til både sig selv og den anden. Så er begge parters følelser, tanker og holdninger betyd-

32

MELLEM OS


ningsfulde. Men der er – især hvis man kender hinanden godt – stor risiko for, at man tror, man ved, hvad den anden føler og tænker. Realiteten er derimod, at vi mennesker er eksperter på vores eget liv. Vi er bevidste om, hvad der er bedst for os selv, men vi ved typisk ikke, hvad der er bedst for den anden. Derfor er det sjældent en god ide som et første skridt i en konfliktsituation at gøre sig klog på den anden. Der er en tendens til, at man bliver opslugt af sig selv og mister overblikket, når man er i konflikt og i følelsernes vold. I den situation kan det være svært eller næsten umuligt at se løsninger. Men ved en fælles indsats er der en mulighed for at komme ud af det mørke, man er suget ned i. Ved at inddrage begge sider af konflikten vil chancen for at skabe konstruktive og holdbare løsninger være til stede. Det vil ofte være en stor tilfredsstillelse og føles som en triumf for begge parter, at de har løst konflikten sammen. Det styrker deres relation og betyder samtidigt, at gode historier bliver en del af deres fælles bagage frem for de negative.

Positive tanker om tidligere konflikter Men hvad nu, hvis fællesskabet ikke skal vare ved? Hvis man vil skilles eller sige sit arbejde op? Man kunne tro, at det var o.k. at afslutte en relation med et skænderi eller på en hadsk måde, fordi man alligevel ikke skal ses igen. Men det at rejse rundt med negative erindringer om sig selv og den anden er ikke en god bagage. Positive erindringer om ens egen indsats og bevidstheden om, at man gjorde, hvad man kunne, giver tillid til, at man kan være i gode relationer fremover. Det, man har med i bagagen, har betydning for, hvordan man træder ind i nye relationer. Når man forsøger at løse konflikten med den anden, gør man ikke alene noget godt for den anden og for fællesskabet, men også for sig selv.

3. ABC til konflikt

33


Erik er tømrersvend i en provinsby. Efter uenighed med en kollega bliver han fyret på gråt papir og er meget bitter. Kort efter afskeden møder han Kurt, der fortæller, at han skal begynde i netop det firma, Erik har forladt. Erik siger i et sarkastisk tonefald: »God fornøjelse med jobbet!«. Kurt får ikke spurgt, hvad han mener. Erik har plantet en usikkerhed hos Kurt, der nu har en fornemmelse af, at der er noget galt med firmaet. Er der noget, han har overset i sin begejstring over jobbet? Han må hellere være på vagt.

Fællesskabets kraft Det at løse en konflikt med den anden indebærer, at begge er bevidste om, at man i en konfliktsituation er afhængige af hinanden – hvad den ene gør, påvirker den anden. Parternes handlinger påvirker samtidigt omgivelserne og har betydning for det store fællesskab. Hvis man havner i en negativ konfliktspiral, vil man ofte også inddrage andre for at få medhold. Man bagtaler sin mester, sladrer til naboen om genboen eller fortæller om den uduelige kusine ved middagsbordet. Det er vigtigt at huske, at konflikter opstår i relationer, og derfor skal de også håndteres i relationer, så man understøtter det, der sker mellem os i det menneskelige fællesskab.

B) Undersøg At være undersøgende åbner mulighed for at opdage noget nyt og flytte sig:

• Fra angreb, forsvar og undvigelse til interesse og kontakt. • Fra vurdering og bedømmelse til anerkendelse. 34

MELLEM OS

Profile for Frydenlund

Mellem os  

Mellem os  

Advertisement