Rosenlundsnyt maj / juni 2014
De danske øer - Bornholm,
fortsat
mod at 18 godser i Skåne de Bornholms vederlagsgodser skulle købes til den svenske krone. Attenhundredetallets befolkningsudvikling: Befolkningen var i årene 1800 til 1880 fordoblet fra ca. 20.000 til 40.000 og fulgt resten af landets fordobling fra en til to millioner. Men efter 1900 gik befolkningstallet på Bornholm langsomt i stå mellem 40 til 50.000, mens resten af Danmark fordoblede sit indbyggertal fra to-en-halv million til ca. 5 millioner i 1900-tallet. Hvis Bornholm havde fulgt udviklingen i resten af Danmark, ville der have været en befolkning på over 100.000 indbyggere i dag. Bornholm under 2. verdenskrig: Uddybende artikel: Bornholms besættelse Ved Dueodde findes to store tyske kanonbunkere, der aldrig blev bygget færdig. Bornholm blev først besat den 10. april 1940 og ikke som resten af Danmark 9. april 1940 og heller ikke befriet 4. maj 1945. Den tyske kommandant von Kamptz nægtede at kapitulere til russerne. Det bevirkede at Rønne og Nexø blev bombaderet af russerne 7. og 8. maj 1945. Russerne ankom den 9. maj og befriede øen. De forlod først Bornholm igen den 5. april 1946, og først da sluttede besættelsen for Bornholm. Efter krigen fik Bornholm hjælp fra Sverige med genopbygningen af Rønne og Nexø. Bornholm under den kolde krig: Under den kolde krig i 1950' og 60'erne var der frygt for, at Sovjetunionen ville invadere Bornholm, som de frivilligt havde forladt i 1946. Bornholm lå for Nato et strategisk sted i Østersøen tæt på DDR og Polen, der hørte til Warszawapagten. Byer: De større byer på øen ligger ved kysten og har en havn – med én undtagelse: Aakirkeby (der dog har en havn ved Boderne). Den største hedder Rønne og så følger ellers – med uret – Hasle, Sandvig, Allinge, Gudhjem, Svaneke og Nexø.
http://da.wikipedia.org/wiki/Bornholm
39