Hjemmehjælper får ’håndjern’ på Man kan godt hjælpe ved ikke at hjælpe de ældre – for eksempel med at tage strømper på. Omsorgscenter Egegården er i fuld gang med at omtænke handlingsplanerne for borgerne, så de fremover bliver mere selvhjulpne.
- Gennem årene har vi hjemmehjælpere – i allerbedste mening – vænnet os til at være så super servicemindede, at vi i nogle tilfælde fratager borgerne deres egen handlekraft og derved gør dem afhængige af os, fortæller hjemmehjælper og koordinator i distrikt Egegården, Jette Erholt.
THINE BUCH LAURSEN, VENSKABSBYKOORDINATOR, CSFTBL@GLADSAXE.DK
Ligesom andre steder i Gladsaxe har Omsorgscenter Egegården gang i projekter, som skal sætte skub i rehabiliteringsprocessen inden for ældreområdet. Derfor blev der i begyndelsen af 2010 ansat tre ergoterapeuter, som i samarbejde med hjemmehjælperne skal kigge med kritiske øje på de eksisterende visitationer og omtænke handlingsplanerne for borgerne, så de fremover kan blive så selvhjulpne som muligt.
6
Lav havregrøden selv - En borger har været visiteret til at få lavet havregrød hver dag, fortæller projektansatte ergoterapeut Suzette Thegler. Hvis borgeren ikke selv kan lave havregrød, og det betyder noget at få netop den morgenmad, så skal hjemmehjælperen lave det, men hvis borgeren gerne vil spise andet og mest har brug for den sociale kontakt, så er den nye opgave at hjælpe med at finde ’det andet’, som skal sættes i stedet for.
Opgaven går ud på at give de ældre lysten og evnen til at erstatte den professionelle kontakt med noget andet. Velværet ved at få creme på ryggen kan måske erstattes af en gymnastiktime sammen med andre. Glæden ved selv at kunne røre i havregrøden kan for nogle opleves som større, end at være afhængig af hjælp. Måske er yoghurt og et spil kort med en anden en bedre løsning. Hvordan og hvilke tilbud, vi sætter i stedet for hjælpen, afhænger helt af borgerne og deres motivation og interesse. Derudover arbejder vi aktivt på at udvikle aktivitetstilbud som borgerne kan deltage i, siger Suzette Thegler. Træning kræver mere tid end hjælp I løbet af foråret har ergoterapeuterne været med alle 55 hjemmehjælpere ude hos borgerne, og bagefter har de set på, hvordan de kan gøre borgerne mere selvhjulpne - hvis de altså selv vil. Det er en lang og svær proces – for både hjemmehjælper og borger.
- En af dem, jeg er kommet hos det sidste års tid, er Nanna, som har været indlagt med brækket hofteben. Jeg er kommet hos hende hver dag for at hjælpe hende med at få tøj på. Suzette måtte næsten give mig håndjern på, for at jeg ikke af ren vane og velment hjælpsomhed skulle give Nanna strømperne på. Hun har svært ved at nå helt ned til storetåen, og det kan virke uvenligt og afvisende at stå ved siden af og sige: prøv en gang til, fortæller Jette Erholt.
I dag er de fleste hjemmehjælpere i distrikt Egegården heldigvis positivt overraskede over, hvor livsbekræftende den nye tankegang virker. Ikke mindst fordi mange ældre sætter pris på den nye tilgang specielt når de oplever, at de faktisk kan blive mere selvhjulpne.
Faktisk er det tit mere tidskrævende at træne og motivere en borger end at gøre det for dem, så i første omgang er det ikke nogen besparelse at arbejde på denne her måde. - Men nu kan hun selv. Jeg har hjulpet hende ved ikke at hjælpe. Jeg kommer stadig hos hende hver dag – for at holde gang i den gode udvikling og for at knuse hendes piller, som hun ikke selv har fingerkræfter til. Til gengæld har hun selv afmeldt aftenvagten, som skulle lægge hende i seng. Succes og frygt for fyringer En del hjemmehjælpere var skeptiske, da projektet begyndte. De var bange for at blive arbejdsløse og følte samtidig en bagudrettet kritik af deres arbejde.
En anden borger har været visiteret til at få smurt creme på ryggen fire gange om ugen. Hvis borgeren har en hudlidelse eller anden særlig grund, skal det selvfølgelig fortsætte. Skyldes det derimod behov for kropskontakt, så er det en vane, som må luges ud, så ressourcerne bliver brugt på dem, der virkelig har behov. Måske kan den erstattes af, at hjælperen er mere opmærksom på at give kropskontakt i andre situationer.
På kort sigt kan succesen føre til mindre arbejde på ældeområdet. Men grunden til, at dette paradigmeskift kommer nu, er jo netop, at der bliver et stigende behov for hjemmepleje, som er svært at imødekomme, så rehabiliteringstanken kan forhåbentligt bidrage til, at enderne mødes.
Jette Erholt
7