Elever med til at knække rekrutteringsn d Seniorcenter Egegården/Møllegården har længe haft problemer med at få ansøgere til deres ledige stillinger. Den nød forsøger de nu at knække med hjælp fra eksperterne selv, nemlig seniorcentrenes egne sosuassistentelever, så der nu kommer langt flere ansøgninger end tidligere.
Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk
Bente Balling
Åse Jakobsen
4 Broen 1 • Marts 2017
Bunken af ansøgninger har været til at overse, når seniorcenter Egegården/Møllegården kastede snøren ud efter nye medarbejdere, særligt til deres sosu-assistentstillinger. Nogle gange har der slet ikke været nogen at kalde til samtale. Det er et stort problem for en arbejdsplads med omkring 300 medarbejdere og en deraf naturligt løbende udskiftning i medarbejder gruppen. Derfor har rekruttering og fastholdelse af medarbejdere været et af Egegården/Møl legårdens strategiske pejlemærker i 2016, og seniorcentrene har blandt andet gjort en stor indsats for at skabe gode intro-, oplærings- og mentorforløb, der bringer de nye bedst muligt ind i arbejdet. – Det har egentlig fungeret godt. Men vi har bare måttet erkende, at vi skal ind tidligere i rekrutteringsprocessen og blive bedre til at ramme målgruppen med de rigtige budskaber. Samtidig kunne vi konstatere, at vi ikke engang kunne få Gladsaxe Kommunes egne elever til at søge de ledige stillinger, når de var færdige, for tæller Åse Jakobsen, administrativ medarbejder på Egegården/Møllegården.
Mange opslag giver dårligt indtryk Sammen med HR- og personalekonsulent Bente Balling, satte hun sig derfor for at spørge eksperterne selv, nemlig sosu-assistenteleverne, for at finde ind til årsagen til deres manglende interesse. – Vi tænkte, hvorfor ikke bruge den viden vi har lige foran os? Ved at spørge eksperterne
selv, kunne vi blive klogere på, hvad der bety der noget for dem, og hvordan vi bedst når ud til dem. Gennem deres svar lå nøglen til at få større succes med vores rekrutteringer, fortæller Åse Jakobsen. Gladsaxe Kommune er med til at uddanne mellem 40 og 50 sosu-assistentelever om året. Blandt dem meldte 9 elever sig til projektet, hvor de via spørgeskemaer og uddybende grup peinterviews havde mulighed for at komme med deres input. Et af de første problemer eleverne pegede på, var mængden af jobannoncer fra seniorcen tret. Når der ligger mange jobopslag fra samme arbejdsplads, så virker det udefra set som et dårligt sted at være. – Det har vi ikke tænkt på som et problem. Men det er klart, at når fem daglige ledere alle søger på samme tid, så bliver det til rigtig mange opslag. Vi skal derfor finde en måde at koor dinere opslagene, så mængden ikke bliver for stor. Vi får ikke noget ud af at konkurrere med hinanden om kandidaterne, tværtimod. Så det er et punkt, hvor vi skal være bedre og finde fæl les løsninger, fastslår Bente Balling.
Stort fokus på gode kolleger Elevernes svar viste også, at det kollegiale fæl lesskab, samarbejdet og kommunikationen på arbejdspladsen spiller en meget stor rolle, når de vælger arbejdsplads. Det betyder også mere end selve indholdet i jobbet. – Det kom virkelig bag på os, at de så enty digt pegede på det gode kollegaskab frem for jobbets indhold. Deres argument var, at hvis arbejdet er stressende og konfliktfyldt, så gør et godt kollegaskab, at det er til at holde ud. Samtidig flytter et dårligt kollegaskab fokus fra opgaven og borgeren, fortæller Bente Balling. Eleverne fik også mulighed for at gennemgå en konkret jobannonce og overstrege ’gode’ og ’dårlige’ vendinger med grøn og rød tus. Blandt de formuleringer, der blev gjort grønne var: ’Medarbejdernes arbejdsglæde’, ’tage medan svar for et godt arbejdsmiljø’ og ’lyst til at give