Broen 2016, 1 - marts by Gladsaxe Kommune

Medarbejderbladet Broen 1 • Marts 2016

Køkkenledere laver sjov mad med

indre  M madspild  Sygefraværet falder – ledere lærer af hinanden startede  Påbud positiv forandring på botilbud har også  Ældre lov til at drømme

Tip og vind fire billetter til Bibliografen

der f der Fale lidt a ikk il mig? t

Læs også: Thomas tager teten for børn og kultur  En æra på Kellersvej slutter og starter med Jakob  Skoleelever lærte om job i kommunen  Medarbejdere arbejder med erhvervspolitik  Forår med Feriefonden

Tværfaglige kurser – april-juni 2016 Introduktionskursus for nyansatte Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads Sted: Rådhuset, Byrådssalen 12. maj, kl. 14-15.30 23. juni, kl. 14-15.30

Ledelseskurser Ny leder i Gladsaxe Kommune (obligatorisk intro for nyansatte ledere)

Arbejdsmiljø / MED / Førstehjælp Arbejdsmiljø – Arbejdsmiljøuddannelsen Sted: Villa Blide Kursuscenter 11., 12. maj og 15. juni, kl. 8.30-16.30

MED-uddannelsen – grundmodul Sted: Højgården 12. maj og 15. juni, kl. 8.30-15.30

Førstehjælp – grundkursus inkl. hjertestarter

Sted: Bagsværd Stadion 4. april, kl. 8.30-16

Sted: Bagsværd Stadion 23. maj, kl. 8.30-16

SD/Personalesag – for ledere og administrative medarbejdere

Førstehjælp – opfrisk

Sted: GPV 16. juni, kl. 9-15.30

Generelle ansættelsesforhold Sted: Højgård 13. april, kl. 8.30-12.30

ØS-intro for ledere (intro)

Sted: Bagsværd Stadion 4. april, kl. 9-13

Fagsystemer Indkøbssystemet – intro

Sted: GPV 19. april, kl. 9-15.30

Sted: GPV 11. april, kl. 8.30-12.30 23. maj, kl. 8.30-12.30

Rekruttering

Profile Borgersag – intro

Sted: Bagsværd Stadion 10. maj, kl. 8.30-12.30

Sted: GPV 6. april, kl 8-16.30 2. juni, kl 8-16.30

Lederens personalejuridiske udfordringer Sted: Højgård 26. maj, kl. 8.30-12.30

Profile Emnesag – intro Sted: GPV 12. april, kl. 8-16.30 11. maj, kl. 8-16.30 8. juni, kl. 8-16.30

ØS-intro

25-års jubilæer 16. april Dorte Bonde Andersson, håndværker, Råd og Indsats 1. maj Raana Amag, børnehaveklasseleder, Vadgård Skole

40 års jubilæer 1. maj Linda Petersen, overlærer, Grønnemose Skole 22. juni Sonja Folvig, socialpædagog, AC Kellersvej

Sted: GPV 14. april, kl. 9-15.30 10. maj, kl. 9-15.30 7. juni, kl. 9-15.30 Tilmelding til kurser sker i det elektroniske kursuskatalog, P2L. Bemærk: Gebyr for afbud 2.000 kr., opkræves afdelingen ved udeblivelse. Afbud efter tilmeldingsfrist 1.000 kr. Bemærk tilmeldingsfrister: Kurser med intern oplægsholder – en uge før Kurser med ekstern oplægsholder – en måned før Arbejdsmiljøuddannelsen – seks uger før Husk at Personaleforum laver en række arrangementer i løbet af året foruden faste motionshold. Du kan finde mere information i det tværfaglige kursuskatalog.

2 Broen 1 • Marts 2016

Ansvarshavende redaktør: Ulla Baden, kommunikationschef lokal 5020 csfuba@gladsaxe.dk

Redaktion: Jesper Nicolajsen, redaktør Strategi, Kommunikation og HR lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Tine Vedel Kruse, afdelingschef for Strategi, Kommunikation og HR lokal 5079 tivekr@gladsaxe.dk Annali Rytter Christensen Strategi, Kommunikation og HR lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Peter Kenworthy Strategi, Kommunikation og HR lokal 5038 petken@gladsaxe.dk Tom Steifel Strategi, Kommunikation og HR lokal 5251 tomste@gladsaxe.dk

Layout: Mette Edlers, grafiker Strategi, Kommunikation og HR lokal 5019 mette.edlers@gladsaxe.dk

Foto: Gladsaxe Kommune med flere

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Papir: PurePrint Oplag: 3.700

Broen er medarbejderblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange årligt. Ideer og indlæg til næste nummer bedes sendt senest 15. maj 2016 til redaktionen på mail: broen@gladsaxe.dk

Et arbejdsår med tid til forankring Direktørkredsens årsplan beskriver årets vigtigste indsatsområder, og den har derfor betydning for den enkelte medarbejder og for, hvordan vi sammen skal løse opgaverne. Gennem de seneste år har vi sat en fælles strategisk retning for kommunens indsatser for at skabe en levende by vækst, styrke den social balance og sikre en tidlig indsats over for børn og deres familier. Vi er i Direktørkredsen opmærksomme på, at alt det nye i praksis kræver sin indsats og tager tid. Derfor har vi i årsplanen for 2016 haft for øje, at give medarbejderne ’arbejdsro’ til at omsætte den fælles strategiske retning til spændende indsatser, forankre dem i den daglige drift bredt i organisationen og finde sammen i nye arbejdsfællesskaber på tværs af forvaltninger og afdelinger. Samtidig arbejder forvaltningerne målrettet med at implementere en række store reformer på vores kerneområder; skole, beskæftigelse, sundhed, anbringelser og nationale indsatser på klima- og miljøområdet. De opgaver kræver også tid for at komme bedst muligt i mål. Der er med andre ord større behov for at tage det lange seje træk i forhold til at komme videre med de indsatser, vi allerede har sat i søen, frem for at putte nye emner på dagsordenen. 2016 er også et år, hvor vi skal skabe større sammenhæng i det, vi gør. Mange nye politikker og strategier er kommet til, ikke alene inden for de enkelte arbejdsområder, men også på tværs. I Strategi, Kommunikation og HR arbejdes der på at skabe en tydelig rød tråd gennem de nye politikker og strategier. En anden god nyhed er, at sygefra-

været fortsat falder. Vi ligger nu under det administrativt fastsatte mål. Det er godt gået. Men vi ligger stadig for højt set i forhold til det private. Vi skal derfor fortsat arbejde for at mindske sygefraværet, og jeg er glad for, at medarbejdersiden i Hovedudvalget har udvist stor forståelse for dette. Hvad er det så, der virker? Det gør en konstant ledelsesmæssig opmærksomhed på problemet. Samtidig har vi fået et fælles sprog omkring sygefraværet og en systematisk tilgang, der gør os skarpere. Og så har vi haft succes med andre små eksperimenter. Lederen af ISG, Intern Service Gladsaxe, Mette Olesen har i mange år haft stor succes med at mindske sygefraværet i sin afdeling, og hun har derfor i en periode stillet sin ekspertise til rådighed for andre afdelinger. Det kan du læse mere om inde i bladet. Et lavt sygefravær gavner alle. Det mindsker presset på kollegaerne, mens borgere og virksomheder oplever større kvalitet i vores opgaveløsning. Alle medarbejdere gør nemlig en forskel, når de går på arbejde. Det fører mig hen til en lille afsluttende opfordring. Jeg er nemlig så træt af at høre på alle dem der siger, at offentligt ansatte ikke gør det godt nok. Så derfor. Ret ryggen og vis din stolthed over det arbejde du udfører for borgerne i Gladsaxe! Bo Rasmussen, kommunaldirektør

Broen nr. 1 • Marts 2016

H Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

øjt sygefravær er et fælles ansvar

4 Broen 1 • Marts 2016

Mette Olesen, leder af Intern Service Gladsaxe, har med stor succes nedbragt den del af sygefraværet, der skyldes mistrivsel. Nøglen er at gøre sygefravær til et fælles ledelsesansvar og pleje det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Trivselssamtaler, faste sygefraværsmøder i ledergruppen med systematisk opfølgning på hver enkelt sygesag og fokus på at skabe et omsorgsfuldt arbejdsmiljø, hvor medarbejderen bliver set og anerkendt. Det har været de seneste års opskrift på at nedbringe sygefraværet i Intern Service Gladsaxe, ISG, fra et af kommunens højeste til et af de laveste. Alt sammen med det lokale MEDudvalg som aktiv medspiller. – Min erfaring er, at der groft sagt er to typer sygefravær. Den reelle sygdom og så det sygefravær, der skyldes mistrivsel. Det er det sidste, vi har fået minimeret. Det sikrer en stabil drift, så vi kan levere kvalitet på vores kerneopgave, og at vi har plads til at tage os godt af dem, der reelt er syge, siger Mette Olesen, servicechef i ISG. At begrænse sygefravær kræver benhårdt dagligt ledelsesarbejde, understreger hun. – Vi har taget afsæt i de specifikke arbejdsmiljømæssige problemstillinger, som netop vores faggrupper har og så lavet de rigtige, forebyggende tiltag og sammen med MED-udvalget sikret en direkte dialog om sygefravær. Man

må bryde nogle tabuer som leder, for at få sin organisation til at slippe berøringsangsten. Der ligger god energi i at forbedre arbejdsmiljøet, men ingen energi i at tale om at undgå fravær.

Svære sager med nære relationer – Det kan lyde banalt, men det er ikke nemt, fordi der i de enkelte fraværssager ofte er tale om problemstillinger med både personlige og organisatoriske dilemmaer, der kan være svære at håndtere for den enkelte leder. Der kan være nogle ting i relationen, der gør det svært for lederen at tage hånd om fraværet, eller det kan være at medarbejderen i øvrigt leverer et rigtig godt stykke arbejde, når vedkommende endelig er på arbejde, siger Mette Olesen. Desuden skal de formelle forhold i sagen også være på plads. Der skal være styr på formuleringer i indkaldelser, referater, indstillinger, inddragelse af tillidsrepræsentant eller dialog med den faglige organisation. Hver sygesag er unik, og det er et stort arbejde for lederen, at køre den formelle del korrekt. Derfor har en af nøglerne i ISG været at gøre

fakta

de enkelte sygefraværssager til et fælles ledelsesansvar. Der bliver holdt faste sygefraværsmøder i ledergruppen, hvor lederne spørger ind til hinandens fraværsager på kryds og tværs. Og selv om det er møder, hvor ledergruppen går tæt på hinanden, så er det Mette Olesens opfattelse, at møderne hjælper den enkelte leder. – Det mindsker presset på den enkelte leder, der får de andres syn på sagen og de dilemmaer, der kan være. Lederen får også de andres opbakning til det, der bliver besluttet at gøre. Det gør det nemmere for lederen at handle på det, fortæller Mette Olesen.

Samtaler ved første tegn For at blive klogere på sygefraværet har Mette Olesen, sammen med ISGs ledere, gennemgået en række af de sygefraværssager, der har vist sig ikke at handle om egentlig sygdom. Fælles for dem alle var, at der har været tidlige tegn på mistrivsel, inden sygemeldingen ramte bordet. Derfor har det daglige arbejdsmiljø høj prioritet, og lederne i ISG er meget opmærksom på det Mette Olesen kalder ’det første pip’. Virker en medarbejder træt, nedtrykt eller har en negativ adfærd, så bliver vedkommende pr. brev indbudt til en frivillig trivselssamtale. Og ingen har endnu takket nej. – Det er en håndsrækning og et signal om, at den enkelte medarbejder betyder noget, og at det er vigtigt for os, at de går glade på arbejde. Der er jo som regel noget om snakken. Man kan være kørt surt i det, have fysiske problemer eller personlige problemer, som vi ikke går ind i uden medarbejderen vil have det. Men vi gør det klart, at vi er der for at hjælpe og støtte dem, hvis de skulle have brug for det, siger Mette Olesen.

Sygefraværet falder i Gladsaxe Kommune Sygefraværet fortsætter med at falde i Gladsaxe Kommune. Senest med et fald fra 5,1 procent i 2014 til 4,8 procent i 2015. Et sygefravær på 4,8 procent svarer til 12,5 sygedage pr. fuldtidsansat om året. Udviklingen er positiv, men sygefraværet er stadig for højt. Derfor er der fortsat fokus på at begrænse sygefraværet på alle niveauer. En af metoderne er at dele viden om sygefravær på tværs af organisationen. Som for eksempel i ISG og Trænings- og Plejeafdelingen, hvor lederen af ISG, Mette Olesen, der i mange år har haft succes med at nedbringe sygefraværet i sin egen afdeling, har medvirket til at nedbringe sygefraværet i Trænings- og Plejeafdelingen. Det kan du læse mere om på de kommende sider. Sygefraværet i Gladsaxe Kommune i procent 2011: 5,7 2012: 5,3 2013: 5,2 2014: 5,1 2015: 4,8

Fælles ledelsesansvar – også på tværs At begrænse sygefraværet er, ifølge Mette Olesen, ikke alene en fælles ledelsesopgave i den enkelte afdeling, men også på tværs af organisationen. Derfor stiller hun gerne sin ekspertise til rådighed. Den bold greb Trænings- og Plejeafdelingen, hvor leder Herle Klifoth – i stedet for sparring – inviterede Mette Olesen til at styre en del af hendes ledergruppe og implementere de nye redskaber i arbejdet med sygefraværet. Samtidig har ledergruppen fra Seniorcenter Rosenlund været på gæstevisit ved et sygefraværsmøde i ISG. – Vi understøtter alle hinanden i vores opgaveløsning, og som leder vil vi gerne sikre vores kerneopgave. Det kræver en stabil daglig drift i hele butikken, ikke kun hos os selv. Mine medarbejdere går også op i, at vores kunder er tilfredse. De sidder på stolekanten, når den årlige kundetilfredshedsmåling bliver offentliggjort. Så de vil det lige så meget, som os ledere, slutter Mette Olesen. Medarbejdertilfredsheden fejler i øvrigt heller ikke noget. Den seneste måling viser, at hele 98,9 procent af medarbejderne er tilfredse med deres arbejde i ISG, og kundetilfredsheden ligger på over 94 procent. Læs mere om projektet på Seniorcenter Rosenlund på næste side. Broen 1 • Marts 2016

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Stort fald i sygefraværet på Rosenlund

6 Broen 1 • Marts 2016

I Trænings- og Plejeafdelingen har de gjort brug af Mette Olesens særlige sygefraværsekspertise. Det har medvirket til et fald i sygefraværet fra 6,3 procent i 2014 til 4,8 procent i 2015. Seniorcenter Rosenlund er et af de steder, hvor Mette Olesen i en periode har siddet for bordenden ved ledernes faste sygefraværsmøder.

– Det har været spændende at have en leder udefra til at komme og stille de rigtige spørgsmål. Hun er en leder, der går til stålet og taler lige ud af posen, men samtidig er hun kommet med en åbenhed og ydmyghed i forhold til den virkelighed, vi står i. Hun har formået at skabe et trygt rum, hvor jeg som leder har haft lyst til at dele de problemstillinger, jeg sidder med i de enkelte sager, fortæller Rikke Kirkeby, leder af somatisk afsnit på Rosenlund. Hun har sammen med daglig leder Gitte Jensen, og resten af seniorcentrets lederteam, haft Mette Olesen som en slags sygefraværsmentor og mødeleder ved de nu faste sygefraværsmøder. – Der er heller ikke nogen historik, når det

er en leder udefra, der sidder for bordenden. Med sin store erfaring fra arbejdet med sygefravær har Mette Olesen ofte kunnet drage paralleller til lignende situationer, hun eller andre har stået i. Hendes erfaring har været en stor hjælp i forhold til at få hul på svære sager, siger Gitte Jensen.

Dilemmaer i alle sager Faldet i sygefraværet på Rosenlund skyldes flere afskedigelser, en større trivselsindsats og så er der fundet administrative opgaver til nogle af de medarbejdere, der er sygemeldt med arbejdsskader. Det sikrer også, at medarbejderen ikke mister kontakten med arbejdspladsen. I hver sag er der særlige forhold at tage hensyn til, og alle beslutninger bliver taget med MED- og arbejdsmiljørepræsentanter på sidelinjen. – Det er rigtig svært for mig at skulle afskedige en medarbejder. De kan for eksempel have haft en rigtig uheldig periode i deres liv, og så kan man jo stille spørgsmål ved rimeligheden i en afskedigelse. Samtidig kan det være en udfordring at skulle skaffe en kvalificeret afløser

Gitte Jensen til venstre og Rikke Kirkeby har haft stor glæde af Mette Olesens redskaber i arbejdet med sygefraværet.

i en tid, hvor vi har svært ved at få kvalificerede medarbejdere. Der er mange forskellige dilemmaer, som vi hele tiden skal agere i forhold til, siger Rikke Kirkeby. – Med til historien hører også, at vi har fået mindre afdelinger og dermed bedre tid til den enkelte medarbejder. Vi har også en centerleder med en åben dør, som vi altid kan gå til, tilføjer hun.

Trivselssamtale ved første pip Forebyggende trivselssamtaler er også et af de tiltag, der i større eller mindre grad er indført på Rosenlund. Alle medarbejdere er forpligtet til at fortælle lederen, hvis de oplever en kollega, der hænger med hovedet. – Det har været vigtigt i den forebyggende indsats i min afdeling, fortæller Gitte Jensen. Vi har helt sikkert grebet nogle ting i opløbet. Ja, faktisk er der andre medarbejdere, end dem der er blevet indkaldt, der har spurgt, om de ikke også kunne få en sådan samtale. Så det har været populært, siger hun. Begge ledere ser frem til at fortsætte den

proces, der er sat i gang med Mette Olesens gæstevisit. – Vi bør gøre mere brug af den særlige ekspertise, der findes rundt omkring i kommunen og ikke tænke så siloopdelt. Det sparer en masse penge, og samtidig får man én ind, der har et godt kendskab til organisationen og den virkelighed, vi alle er en del af, siger Gitte Jensen.

Legitimt at udfordre hinanden Leder af Trænings- og Plejeafdelingen Herle Klifoth ser det også som ganske naturligt, at gøre brug af hinandens særlige kompetencer på tværs af organisationen. – Ledelsesmæssigt skal det være legitimt at turde udfordre hinanden og afprøve nye ting. Mette har stor viden og praktisk erfaring med sygefravær, som vi helt naturligt skal gøre brug af i organisationen. Derfor havde jeg ingen problemer med at invitere Mette ind i mit ledelsesrum. Samtidig skaber det rigtig gode relationer på tværs, som vi kan bruge, når vi skal skabe løsninger sammen, siger Herle Klifoth.

Herle Klifoth.

Broen 1 • Marts 2016

Påbud satte gang i positiv forandring på botilbud

Af Tom Steifel, kommunikationsmedarbejder, tomste@gladsaxe.dk

Vold og trusler på arbejdspladsen er mange steder et tabubelagt emne, men de senere år har man sat mere fokus på problemet. På Kellersvej 6 i Gladsaxe – et botilbud for borgere med autisme – fik et påbud fra Arbejdstilsynet sat gang i en positiv forandring.

8 Broen 1 • Marts 2016

Det var egentlig et påbud fra Arbejdstilsynet i efteråret 2014 om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, der blev startskuddet til at sætte en proces i gang for at forebygge vold og trusler. Den nye ledelse på Kellersvej 6, der er et botilbud for borgere med svær autisme, valgte at være åben om påbuddet og benytte lejligheden til for alvor at tage hul på problemet.

En kulturændring – Vi kunne se, at det handlede mere om kultur end om procedure. Fundamentet var grundlæggende i orden, men kulturen havde givet grobund for, at man fandt sine egne individuelle løsninger på opgaverne. Samtidig tog mange medarbejdere for meget ansvar på sig, og følte, at de selv måtte løse de problemer, de kom ud for, fortæller Anne Lone Lindqvist, leder på Kellersvej 6. Kellersvej 6 er en arbejdsplads for 60 medarbejdere, der døgnet rundt skal tage sig af 24 borgere med svær autisme. Mennesker med autisme har ofte svært ved at være sammen med andre og endda nogen gange sammen med sig selv. Der er grader af autisme, som med de fleste diagnoser, også blandt de 24 borgere, der bor på Kellersvej 6. Fælles for dem er behovet for at

bo et sted, hvor der bliver passet på dem hele døgnet, for de kan ikke klare sig selv.

Små forandringer kan vælte læsset – Der er tale om borgere, der har behov for en meget enkel og klar struktur i deres hverdag. Autisme er blandt andet karakteriseret ved, at detaljer kan have ekstrem stor betydning. Hvis de ændres eller forandrer sig, kan det ødelægge hele dagen og resultere i voldsomme reaktioner. Det kan være farven på en pose chips, måden der bliver sagt godmorgen på, eller hvad slags frugt, der ligger hvordan i skålen. Det stiller store krav til personalet om en ensartet indsamling og deling af viden og information om den enkelte borgers behov, fortæller Anne Nyborg Kemp, der er afdelingsleder med ansvar for den pædagogisk faglige udvikling. En opgradering af fagligheden spiller en vigtig rolle som en del af forebyggelsen, og det er tydeligt, at de to ledere har et tæt samarbejde.

Nye måder at arbejde på – Man begynder med at kalde det en forandringsproces. Men på den lange bane er det jo i virkeligheden mere en ny måde at arbejde på, hvor det er vigtigt, vi hele tiden hjælper hinanden med at holde processen i gang og holde øje

Simon Hagensen og Anne Lone Lindqvist.

med, at det nu også kører, som vi har aftalt, det skal, siger Anne Lone Lindqvist. De gamle rutiner skulle laves om, og hele systemet blev tjekket igennem. – Vi vidste, at vi kun kunne komme i mål gennem et tæt samarbejde med personalet, så vi holdte en række workshops for små grupper af seks til otte medarbejdere, hvor man kunne tale og diskutere frit fra leveren. Både om, hvad der nagede, hvad vi var stolte af, og hvor der var behov for at blive bedre, fortæller hun.

Situationsspil viste verden – set udefra Senere tog hele det nye MED-udvalg med både ledelse og medarbejdere sammen på et internatkursus, der virkelig rykkede og rystede alle sammen. – Der var et dialogteater på vores kursus, der optrådte med en række situationsspil fra vores verden. Det var helt fantastisk at se ens dagligdag ’udefra’. Det rykkede os sammen, fortæller MED-repræsentant Josefine Mackenhauer. Sammen med sin kollega Laura Bille er Josefine i gang med et nyt ’risikovurderingssystem’, der både er et individuelt pædagogisk værktøj til en daglig observering af den enkelte borger, men også et led i forebyggelsesprogrammet mod vold og trusler.

Åbne døre og ny tillid Tillidsrepræsentant Simon Hagensen har arbejdet på Kellersvej i tre et halvt år og fortæller med varme og engagement om udviklingen i dagligdagen for personalet. – Der er sket nogle ret markante ændringer herude. Der er en åben dør til alle tre ledere, og jeg tror ikke, der er nogen af mine kollegaer, der ikke føler, de bliver hørt. Når man kan tale åbent og bliver mødt med tillid, er det lettere at melde ind med løsningsforslag, siger han. Samtidig er fagligheden øget væsentligt, hvilket også er med til at øge tilfredsheden blandt personalet. – De pædagogiske værktøjer er klare og fungerer fint, men samtidig kommer vi ikke udenom, at man skal være et autentisk menneske for at være her. Vores borgere opfatter hurtigt, hvis du laver dig om og ikke er ægte, og det holder jeg meget af, fortæller Simon Hagesen.

Risikoen for vold er faldet væsentligt Omkring risikoen for vold og trusler på arbejdspladsen er Simon Hagensen også klar i mælet: – Vi har meget færre hændelser nu end tidligere. Det skyldes sikkert mange ting. Vi har mere konsistens og struktur i vores arbejde, og vi har stor opmærksomhed på hinanden, personalet imellem. Selvfølgelig er der en indbygget risiko i vores arbejde, men hvor vi er nu, vil jeg sige, at det ligger i skalaen en forvreden tommelfinger, siger han. – Vi har fået en positiv cirkel i gang nu, det kan jeg se på mine kollegaer, og jeg kan se det på vore borgere her, og dét er faktisk det vigtigste. Vores arbejde er jo, at få verden til at spille rundt om borgeren, slutter Simon Hagensen.

Broen 1 • Marts 2016

i estrateg Kommun 2014-18

Kommunestrategi – otte mål for Gladsaxe

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Broen sætter løbende fokus på Kommunestrategiens otte indsatsområder. Kommunestrategien afspejler Byrådets ønsker for den politiske retning og angiver de overordnede mål for byrådsperioden. Kommunestrategiens otte indsatsområder er: Levende by i vækst � Alle børn skal lære mere � Unge i uddannelse og job � Bydele i social balance � Flere borgere skal leve sundere � Alder ingen hindring � Klimabevidste valg � Økonomisk råderum � I dette nummer zoomer vi ind på indsatsområdet:

� Alder ingen hindring Uanset alder er borgere i Gladsaxe en mangfoldig gruppe, som skal mødes individuelt. Der ligger et stort potentiale i at nedbryde fokus på aldersgrænser og anerkende de ældre borgeres engagement og deltagelse som aktive medborgere i kommunen. Det giver livskvalitet og øget frihed at kunne klare sig selv. Fastholdelse af et selvstændigt og uafhængigt liv længst muligt kræver, at den enkelte borger til enhver tid sidder for bordenden. Borgerne skal tage medansvar for eget liv, også når det er den tredje eller fjerde alder, der står for døren.

10 Broen 1 • Marts 2016

På seniorcentrene Møllegården og Egegården får beboerne tilbudt intensive rehabiliteringsforløb, såkaldte META-forløb, med det mål at opfylde beboerens ønsker og drømme for deres liv. Da 79-årige Villy Sørensen 30. maj sidste år blev ramt af en blodprop i benet, blev han samtidig bundet til en kørestol. Men efter et intensivt rehabiliteringsforløb på seniorcenter Egegården, kan Villy Sørensen nu gå med en rollator, og på gode dage, når balancen er på hans side, kan han endda gå korte ture uden. Villy Sørensen er blot én af de omkring 60 beboere på seniorcentrene Egegården og Møllegården, der siden 2014 har været gennem et såkaldt META-forløb. Det er korte, intensive rehabiliteringsforløb af tre måneders varighed, hvor man går efter at opfylde de ønsker og drømme, beboerne giver udtryk for. – Mit store mål var at blive fri af kørestolen. Det har jeg nået og går nu mest rundt med min rollator. Mit næste mål er at blive så stærk, at jeg kan gå rundt uden, siger Villy Sørensen med et viljestærkt blik. Det er samme viljestyrke, der ifølge Camilla Gravengaard, SOSU-assistent på Seniorcenter Egegården og ansvarlig for Villy Sørensens intensive rehabiliteringsforløb, har brag ham op af kørestolen. – Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi du har været så god til at træne og ikke givet op. Hvis du fortsætter med samme beslutsomhed, så hvorfor ikke, kvitterer hun med et smil.

Komme til FCK kamp eller på sejltur META står for medicin, ernæring, træning og aktivitet. Det er med andre ord rehabiliteringsforløb, der kommer hele vejen rundt om borgeren med omdrejningspunkt i det konkrete ønske, beboeren giver udtryk for. Forløbene varer tre måneder, og der kan maksimalt være fire beboere på META-forløb af gangen i hver

Ældre har også lov til at drømme afdeling, da alle medarbejdere skal bruge ekstra opmærksomhed på META-borgere. – Medarbejderne har øjne og ører åbne i dagligdagen. Når en beboer på et tidspunkt giver udtryk for et konkret ønske eller en drøm, så kan de få tilbudt et META-forløb med det mål at forsøge at opfylde deres ønske. Herefter sætter vi det hold omkring beboeren, som vi mener har størst mulighed for i en koordineret indsats at opfylde ønsket, fortæller Jessie Lykke, centerleder på Egegården-Møllegården. Ønskerne kan være mange. For eksempel at komme ind og se en FCK-kamp, at kunne komme ud og sejle eller at blive i stand til selv at kunne gå turen på stien ind til datterens sommerhus. – Det kan være både store og små ting. Vigtigst er det, at det er realistiske mål inden for den tidsramme, der er sat. Derfor er vi også gode til at nå i mål. Og selv om vi ikke når det, så har vi alligevel fået flyttet beboeren i en positiv retning, som vi kan bygge videre på i den daglige rehabilitering, fortæller Jessie Lykke.

META-konceptet og alle kender deres roller i samarbejdet om den enkelte beboer, fortæller Jessie Lykke.

Giver arbejdsglæde at opfylde ønsker Villy Sørensens fik opfyldt sit store ønske om at blive fri af kørestolen. Og selv om META-forløbet er stoppet, så stopper fremgangen ikke her. Villy Sørensen træner nemlig videre i samme spor i den daglige rehabilitering. Til stor glæde for ham selv – og ikke mindst Camilla Gravengaard, der som forløbsansvarlig har fulgt Villy Sørensens fremgang på tæt hold. – Det er utroligt givende for mig at være med til at opfylde sådan et ønske for en beboer. Det giver en stor glæde ved at gå på arbejde. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi alle arbejder sammen, og på det område er vi som én stor familie på Egegården, slutter Camilla Gravengaard.

Jessie Lykke.

META-forløb med stor tværfaglighed På et opstartsmøde bliver beboerens medicin, kost og ernæring gennemgået for at se, om der er noget, der kan understøtte, at man når i mål. Der bliver også lavet en plan for træningen. Samtidig får beboeren sat et META-klistermærke på sin dør, der minder alle om, at her er en beboer, der kræver et særligt fokus i en periode. Herefter går forløbet i gang og på faste META-møder bliver indsatsen evalueret og justeret. – Det er forløb med stor tværfaglighed, som fordrer et godt samarbejde i hele centret. Derfor har alle medarbejdere være på uddannelse i

Sosu-assistent Camilla Gravengaard og Villy Sørensen i den træningssal, hvor Villy har knoklet for at nå sit mål.

Broen 1 • Marts 2016

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

BØRN

12 Broen 1 • Marts 2016

En måned inde i det nye år tog Thomas Berlin Hovmand plads i børneog kulturdirektørstolen i Gladsaxe Kommune. Han blev tiltrukket af Gladsaxes høje faglighed og faglige ambitionsniveau, det gode politiske klima og muligheden for at være med til at forme byen og regionen i et vækst- og velfærdsperspektiv.

Gladsaxe Kommune har fået ny børneog kulturdirektør i skikkelse af 40-årige Thomas Berlin Hovmand. Han kommer fra en stilling som centerchef i børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, hvor han siden 2007 har haft forskellige chefstillinger. Thomas Berlin Hovmand er uddannet cand.scient.pol og har desuden taget en master i europæiske studier ved universitetet i Cambridge. Han har tidligere arbejdet som politisk assistent i Europa-Parlamentet, været fuldmægtig i administrationen på Københavns Universitet og seniorkonsulent i konsulenthusene Ementor og KPMG Advisory.

Høj faglighed på alle områder Thomas Berlin Hovmand får i Gladsaxe Kommune ansvar for dagtilbud, skoler, det børnesociale område, ungdomsklubber, kultur, fritid, idræt, biblioteker, sundhedsplejen og tandplejen. Det var

Thomas tager teten for børn og kultur en kombination af mange ting, der fik ham til at søge direktørjobbet i hjertet af velfærdsproduktionen i Gladsaxe. – Jeg har jo oplevet, hvordan der er blevet talt positivt om Gladsaxes høje faglighed og høje faglige ambitionsniveau, når jeg har været ude i KL-kredse og andre netværk. Desuden er det, set udefra, en kommune, hvor der er et rigtig godt politisk klima med politisk opbakning til forvaltningens arbejde, siger Thomas Berlin Hovmand, der også ser frem til at være med til at forme byen med de muligheder den kommende letbane giver, ikke kun i Gladsaxe. – Gladsaxe har også taget stort lederskab på den regionale front blandt andet i letbanesamarbejdet, ligesom vi som nogle af de første kobler vækst og velfærd som hinandens forudsætninger. Den udvikling ser jeg meget frem til at være en del af, siger Thomas Berlin Hovmand. Han mærkede da også stor forståelse for skiftet til Gladsaxe på sin tidligere arbejdsplads. – Mange kom og ønskede mig tillykke, og en del gav samtidig udtryk for, at jeg godt kunne glæde mig, fordi de ser Gladsaxe som en fagligt stærk og ambitiøs kommune med nogle af landets fremmeste faglige konsulenter, fortæller han.

Levet op til forventningerne Det, han har set efter en måned på posten, lever også op til forventningerne – og lidt til. – Jeg er blevet rigtig godt modtaget og har været meget imponeret over de ting, jeg har set. Blandt andet har jeg været på et seminar med alle skole-

lederne, og her var det fantastisk at opleve, hvordan de tog et fælles ansvar for kommunens samlede skolevæsen og ikke kun deres egen skole. På kulturområdet har jeg set, hvordan man med blandt andet spillested-udvalget evner at skabe løsninger på nye måder i samspil mellem politikerne og borgerne, og hvordan man på familieområdet arbejder med den tidlige opsporing og indsats, som er så vigtig, ikke kun økonomisk, men i høj grad også for borgernes velfærd. Det er alle eksempler, der vidner om et stort overskud både fagligt og politisk, siger Thomas Berlin Hovmand.

Familiefar og naturmenneske Når han kører hjem fra Gladsaxe og holder fri, så går det meste af tiden med at være familiefar med to drenge på henholdsvis 6 og 8 år. Foruden skolebestyrelsesposten på drengenes skole. – Ellers går tiden mest med at bakke op om mine børns sportsaktiviteter, havearbejde og være ude i naturen. Og så er min kone svensker, hvilket naturlig overlader en del af børnenes lektiehjælp til mig, så den klarer jeg også, siger Thomas Berlin Hovmand med et smil.

Åben leder med åben dør Thomas Berlin Hovmand betegner sin ledelsesstil som åben, nysgerrig og tillidsfuld. Han har blandt andet indført åbent kontor to gange om ugen – onsdag og torsdag morgen. Her står døren åben for alle, der for eksempel har en god idé, en erfaring eller et konkret problem, som ikke handler om specifikke daglige driftsbeslutninger. – Jeg kommer ikke med færdige løsninger, men er meget ivrig efter at lære noget nyt – både af de ting, der fungerer, og dem, der ikke gør. Jeg har fire stærke afdelingschefer, der har sat en god kurs for det åbne, tværgående samarbejde, og vi har heller ikke nogle markante, akutte problemer at slås med. Derfor vil jeg gerne ud og høre, hvordan det går rundt omkring. Finde ud af, hvordan jeg bedst muligt kan sikre det tværgående samarbejde og servicere det politiske niveau, siger Thomas Berlin Hovmand.

Broen 1 • Marts 2016

Sundere, sjovere og mere spændende skolemad

Af Tom Steifel, kommunikationsmedarbejder, tomste@gladsaxe.dk

På Grønnemose Skole har køkkenchefen taget skeen i den grønne hånd efter et kursus om madspild. Med mærkbare resultater til følge. Madspildet er reduceret med over 70 procent og økologiprocenten er strøget i vejret. Der har været gang i køkkenet siden klokken syv. For Grønnemose Skole tilbyder nemlig gratis morgenmad til sine elever. – Det kan vi gøre, fordi vi er defineret som et udsat område og derfor får leveret gratis produkter fra Fødevarebanken, der indsamler overskudsfødevarer, fortæller Jeanette Merling, der er køkkenchef på Grønnemose Skole. Fødevarebanken indsamler overskudsmad fra producenter, landbrug, supermarkeder og grossister. – Hvis bare forældrene vidste, hvor meget det betyder, at ungerne har noget i maven. Vi hører tit fra lærerne, at de kan mærke en stor forskel, siger Jeanette Merling.

Madsspild reduceret med 70 procent I de timer jeg besøger køkkenet, er der ikke et øjebliks ro – Manal, Dorte

14 Broen 1 • Marts 2016

og Jeanette er i gang hele tiden, korte beskeder lyder ud i rummet, fra hvor de nu er i gang. Alle ved, hvad der skal gøres, og det er ikke kun komfuret, der er varmt. Det er atmosfæren også. – Se der, siger Manal og peger på en gennemsigtig plastikspand på bordet. Jeg må ikke smide noget ud, hun vil bruge det hele! Hvad kan du finde på med dem her? siger hun til Jeanette og peger på en håndfuld endeskiver fra appelsiner. – De kan blive marmelade, råber Jeanette, eller chutney! Faktisk er madspildet faldet med over 70 procent siden Jeanette tog den nye uddannelse som Food Coordinator på Hotel- og Restaurantskolen i efteråret. – Her i køkkenet er det kun noget emballage, vi smider ud, men selvfølgelig kan det ikke undgås, at nogen af børnene ikke kan spise helt op,

siger Jeanette. Vi har målt på det, da jeg begyndte uddannelsen og efter vi begyndte at lægge maden om, og det er forbavsende lidt, der ryger ud, heldigvis, smiler hun.

Flere fra Gladsaxe på ny maduddannelse Uddannelsen som Food Coordinator er helt ny, og det første hold bestod af 20 kantineledere og køkkenchefer fra både det offentlige og private over hele landet. Og minsandten om ikke hele fem af deltagerne kom fra Gladsaxe Kommune: Seniorcentrene Møllegården og Egegården, Egegården Børnehus og Lundegården. – Det var slet ikke koordineret. Vi havde alle tilmeldt os individuelt, fordi vi hver for sig kunne se behovet for en forandring i madprogrammet. Nu prøver vi at holde kontakt, så vi kan dele erfaringer og tips og fif. Vi er jo alle undervejs på en ny rejse og hold op, hvor har vi lært meget, siger Jeanette Merling. Der er nemlig både penge at spare – og stor glæde for både køkkenpersonale og spisende gæster at vinde – ved at arbejde mere bæredygtigt omkring madproduktionen. En respekt for råvaren, der er lig med optimeret udnyt-

Jeanette Merling i gang med lækre sager.

telse, indkøb i færre mængder med råd til bedre kvalitet og mod på fleksible, kreative menuer, det er nøgleordene i Food Coordinator uddannelsen. Men når tempoet og kravene er høje, er det svært for mange at få hul på den kreative tankegang og minutiøse planlægning, som er alfa og omega i madspildsminimering. Det var derfor et af de største ønsker hos kursisterne at gå hjem med ny inspiration og helt praktiske tips til optimal og bæredyg-

tig råvareudnyttelse i deres køkken, fortæller hun.

International menu og mere økologi Dagens menu er Penne Arrabiata og en buffet, der blandt andet lokker med salat med stegte squash og svampe med feta, couscous med appelsin, æble og mynte, agurkesalat med sesamfrø, lynstegte peberfrugter og fade med ovnstegte jordskokker og kartoffelbåde. Sund og lækker mad. Desværre er der kun én halvdyb tallerken til det hele, og det afholder bestemt flere fra at gå ombord i den sunde buffet. I Gladsaxe er der en målsætning om 30 procent økologi i kommunens køkkener, men i Jeanettes køkken er den økologiske andel uden problemer vokset til 65 procent. Og uden Fødevarebankens morgenmad er den helt oppe på 74 procent. Derfor har Jeanette netop modtaget Sølvmærket i økologi ved årets FoodExpo-messe i Herning.

– Det er ikke et dyrere, men bedre køkken vi har fået. Vi varierer fortsat mellem, at køkkenet kører med overskud eller hviler i sig selv, som vi skal, siger Jeanette. Velsmag, ordenligt lavet mad, det er dét som tæller. Her er vi ikke dåseåbnere. Det øger også vores faglighed, vi er mere kreative, og det er blevet mere spændende at lave mad, siger hun smilende.

Grill om sommeren I marts måned har de mellemste klasser temauge om middelalderen, og inden vil Jeanette besøge et par af klasserne for at høre om programmet og se, om det kan inddrages i skolemaden. – Det er nok ikke lige det letteste på denne årstid med middelaldermad. Var det nu sommer, kunne vi have lavet mad udenfor og grillet, det gør vi allerede flere gange om sommeren, og ungerne elsker det, siger Jeanette Merling.

Broen 1 • Marts 2016

En æra på Kellersvej og starter med Jakob

Af Peter Kenworthy, kommunikationsmedarbejder, petken@gladsaxe.dk

I marts måned stopper Jakob Volther som forstander for botilbuddet Kellersvej 10 for udviklingshæmmede. I 40 år har han arbejdet med udviklingshæmmede, i en tid, hvor klienter er blevet til brugere og beboere, og hvor anstalter er blevet til boliger. Jakob Volther går på pension efter tyve år som forstander på Kellersvej 10 og over 40 år i psykiatri- og handikapområdet. I de 40 år er der sket en enorm udvikling i, hvordan man ser på og arbejder med udviklingshæmmede. Fra at drive ’anstalter’ med ’patienter’, skal brugerne nu være en del af fællesskaber, hvor de selv har indflydelse og er med til at bestemme over deres egen hverdag. Og her har Kellers vej været på forkant med udviklingen, hvilket alt fra indførelsen af tablets som kommunikationsmiddel for beboerne, til besøg fra Kina og nysgerrige gæster fra Ekstra Bladet vidner om.

Samværet er det vigtigste Den positive udvikling til trods, er det samværet med brugerne, som Jakob Volther i mange tilfælde har kendt i 20, 30 og 40 år, som han vil savne mest, siger han. – Jeg tror og håber, at det er gensidigt, og at både brugerne og medarbejderne vil huske mig for min medmenneskelighed. Men samtidigt er der kommet mere administration ind i arbejdet som leder, så vi har været nødt til sørge for, at vi arbejder nemmere, smartere og billigere, og hele tiden gentænker vores område, fortæller Jakob Volther.

16 Broen 1 • Marts 2016

Et eksempel på dette er, at Jakob Volther var med til at udvikle et regnskabssystem, der hjalp medarbejderne med at styre de månedlige og årlige budgetter, og som dermed sparede en masse tid, som de kunne bruge med brugerne. – For er der noget som pædagoger ikke er gode til, så er det altså at regne, siger Jakob Volther med et smil.

En ny æra begynder 130 år efter åndsvagelærer Johan Keller købte gården Lillemosegård og startede Danmarks første åndsvage forsorg, skal Kellersvej atter nytænkes. Frem mod 2020 har Gladsaxe Kommune nemlig afsat 270 millioner kroner til en omfattende fornyelse af området, så bygningerne bliver tidssvarende og beboerne får både mere privatliv, og bedre mulighed for at være en del af fællesskabet. Ifølge den nye leder på Kellersvej og på Gladsaxes handikapområde, Kristian Wedel Andersen, stiller de unge beboere på Kellersvej nemlig helt andre krav til at kunne tage kontrollen over deres eget liv end før, og det skal man kunne rumme. – Jeg ser selvstændighed, deltagelse og ejerskab som nøgleord i nytænkningen af Kellersvej. Men også at foran-

dringen samtidigt må bygge på nærhed og tryghed for beboerne og forsat udvikling af fagligheden, så det stadigvæk er attraktivt og meningsfyldt at bo på Kellersvej, siger Kristian Wedel Andersen.

En del af lokalsamfundet Han vil gerne sikre, at brugerne får mulighed for at blive så selvkørende som muligt, og han ser de nye, almene boliger, hvor de ansatte er på beboernes hjemmebane, som en mulighed for at hjælpe denne proces på vej. Samtidigt skal Kellersvej gerne åbne sig mere ud mod omverdenen, så både området og dets beboere bliver en mere naturlig del af lokalsamfundet, siger Kristian Wedel Andersen. – Vi har fantastiske faciliteter og natur. De må gerne blive brugt så meget som muligt af så mange som muligt.

Husk medmenneskeligheden Jakob Volther er enig med Kristian Wedel Andersen i, at udviklingen på Kellersvej, hvor området bliver som en lille landsby i Gladsaxe Kommune, er spændende. Og for at sikre, at de mange gode ting fra hans æra på Kellersvej kan fortsætte, har Jakob Volther et par gode råd til sin afløser. – Som leder skal man være et ordentligt menneske og behandle andre, som man selv vil behandles. Og man skal være et samlingspunkt, der ser på det hele menneske hos både borgerne og medarbejderne. For hvis medarbejderne er glade og føler sig hørt, bliver borgerne det også. Kellersvej er nemlig ikke bare Jakob eller Kristian, men alle dem, der arbejder og kommer her.

slutter Jakob Volther til venstre og Kristian Wedel Andersen til højre.

fakta Beboerne på Kellersvej Beboerne på Kellersvej er mellem 18 og 90 år og har alle varige lidelser, der gør, at de har brug for pleje hver dag. Nogle er født med Downs syndrom eller autisme, nogle er multihandikappede eller er hjerneskadede som følge af en ulykke, nogle lider af demens, og nogle har simpelthen brug for støtte til at lære at klare hverdagen selv. Ombygningen af Kellersvej Med et budget på cirka 270 millioner kroner har Byrådet iværksat en stor ny- og ombygning af botilbud og aktivitetstilbud på Kellersvej-området. I februar 2015 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om udformning af 78 nye boliger, fællesområder og udearealer på hele Kellersvejområdet samt en modernisering af flere bevaringsværdige bygninger. Det blev Cubo Arkitekter, der vandt opgaven. Deres projekt foreslog opførelsen af seks hesteskoformede boliggrupper. Til hver bolig hører en lille have, og i midten af hver hestesko er der et fælles udeområde, hvor man kan samles. Selve byggeriet forventes at starte i slutningen af 2016. De nye boliger skal efter planen stå klar til indflytning i foråret 2020.

Broen 1 • Marts 2016

Arbejde med stor værdi – men meget lidt ’street cred t’

Af Peter Kenworthy, kommunikationsmedarbejder, petken@gladsaxe.dk

40 elever fra Vadgård Skole deltog med stor entusiasme i en praktikworkshop på Gladsaxe Rådhus, hvor de hørte om, hvad man laver som sosu-medarbejder, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver. – Der er ikke meget street credit i at arbejde i en kommune, men de fleste medarbejdere i Gladsaxe Kommune er glade, fordi de gør en forskel, og fordi deres arbejde er nyttigt, fortalte Henning Hornekær, forhandlingschef i Strategi, Kommunikation og HR, eleverne, da han introducerede dagen. Og så skulle eleverne rundt og høre om arbejdet som sosu-medhjælper, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver. Ved fire borde, blev der diskuteret og spurgt til de fire fag. Der blev også tid til at tage blodtryk på hinanden, lægge kompressionsbind og give de medbragte appelsiner en indsprøjtning. I uge 16 får eleverne mulighed for at komme i praktik inden for et af disse fagområder. Her får de kendskab til det fagområde, de er i praktik i. Men de får også lært at bruge nogle af de ting, de har lært i skolen, samt får vigtige erfaringer med arbejdsmarkedet.

Ikke kun mor og fars erfaringer Ifølge en brugerundersøgelse fra sidste år, foretaget af undervisningsministeriet blandt elever i 9. og 10. klasse, mener næsten tre fjerdedele af eleverne, at det er deres familier der har hjulpet dem i forbindelse med deres uddannelsesvalg. Det skal dog ikke kun være mor og fars erfaringer på arbejdsmarkedet, der afgør hvad børnene skal vælge som praktiksted og levevej. Det kræver, at de får kendskab til hvad jobbet indebærer, og her har praktikforløb, og workshops som denne, en vigtig rolle at spille.

18 Broen 1 • Marts 2016

Ordentligt indblik Eleverne stillede mange spørgsmål til de fire fagpersoner. Om overvægtige har højere boldtryk, om fagenes forskellige uddannelser og om hvordan socialrådgiveren samarbejder med skolen, i forhold til elever der har det skidt. – Det her er nogle jobs, vi kun har hørt lidt om før, men nu fik vi et indblik i, hvad de gik ud på, fortalte Sarah fra Vadgård Skole bagefter og blev bakket op af Christopher ved siden af: – Ja, og jeg kunne måske godt finde på at vælge en praktik hos et af de fire steder, vi har hørt om, sagde han.

Marie-Louise Scheel Gade, Lisbeth Alcover Chulvi, Tine Hartmann Christensen og Keld Stig Hemmingsen.

Folkeuniversitetet

Kom og vær med til at glæde dine kolleger Vil du være med til at øge motivation og engagement blandt dine kollegaer ved at iværksætte og afvikle aktiviteter af både faglig og social karakter til gavn for alle ansatte i Gladsaxe Kommune? Så er du måske det nye medlem, som Personaleforum står og mangler. For at kunne repræsentere alle medarbejdere i organisationen, søger Personaleforum nemlig flere medlemmer. Og meget gerne fra de områder, der endnu ikke er repræsenteret i Personaleforum – der i dag består af: – Fra SSF-SUSØ Anlæg og Regnskab, teamleder/specialist Marie-Louise Scheel Gade, formand. – Fra SSF-TOP-Hjælpemiddeldepotet, Indkøb og Lager, Keld Stig Hemmingsen, næstformand. – Fra kommunaldirektørens område, Strategi, Kommunikation og HR, kursuskoordinator Lisbeth Alcover Chulvi, kasserer. – Fra SSF-TOP, Frivillighed og Sundhed, Forebyggelsescenter, sygeplejerske Tine Hartmann Christensen, sekretær. Personaleforum mødes to timer fire til seks gange om året, hvor de fordeler arbejdet, hygger og snakker om ideer til nye initiativer. Personaleforum arrangerer:

To gange årligt, forår og efterår, køber Personaleforum pladser på Folkeuniversitets åbne hold, så medarbejderne i Gladsaxe Kommune kan tilmelde sig kurser inden for filosofi, psykologi, arkitektur, kunst og kultur.

DHL stafetten Der deltager lidt over 100 hold til DHL under Gladsaxe Kommunes faner hvert år, og igen i 2015 var det en stor succes, der vil blive gentaget i 2016.

Ture med Bådfarten I uge 27 er der tradition for, at Personaleforum arrangerer ture med Bådfarten på Bagsværd Sø og Mølleåen. De bliver holdt over fire aftener i uge 27, hvor medarbejdere kan invitere deres nærmeste familie med på en hyggelig tur på søen.

Gå hjem møder I samarbejde med Bibliografen arrangerer Personaleforum også flere gå hjem-møder, og havde i marts både Michelle Hviid og Michael Schøt til at underholde.

Ugentlige motionshold Derudover er der de ugentlige hold med dans, zumba, yoga, mindfulness og kor.

Bowling Og så er der jo rabatordningen i Gladsaxe Bowlingcenter som gør det muligt for medarbejderne at leje bowlingbaner inklusive skoleje for kun 100 kr. pr. time. Er du interesseret i at være med på Personaleforums hold, så kontakt Lisbeth Alcover Chulvi på telefon 39 57 50 78 eller personaleforum@gladsaxe.dk Broen 1 • Marts 2016

Af Peter Kenworthy, kommunikationsmedarbejder, petken@gladsaxe.dk

Medarbejdere arbejder med erhvervspolitikken

På et internt temamøde, arrangeret af By- og Miljøforvaltningen, blev ledere og medarbejdere på tværs af forvaltningerne involveret i processen med at skabe en ny erhvervspolitik. Velfærd og vækst hænger sammen, og kommunens ledere og medarbejdere med virksomhedskontakt skal være med til af få disse begreber til at spille sammen i Gladsaxes nye erhvervspolitik. Også så de kommer til at se den nye erhvervspolitik som ’deres’. Derfor var ledere og medarbejdere samlet til et temamøde i VIP-loungen på Gladsaxe Stadion. Tidligere havde Gladsaxes Erhvervsråd og Økonomiudvalg været til et lignende møde.

Velfærd og vækst hænger sammen På mødet holdt vicedirektør Maj Green et oplæg om, hvordan erhvervsservicen og samarbejdet med virksomhederne kan styrkes, blandt andet gennem værdier som fælles pejlemærke. – Gladsaxe er både en stærk erhvervskommune med Danmarks

20 Broen 1 • Marts 2016

højeste jobvækst og en lav ledighed og en stærk velfærdskommune. Vi går i dialog for at opbygge et samarbejde og skabe udvikling sammen med virksomhederne, fordi et vigtigt udgangspunkt for fremtidens velfærd er virksomhedernes velfærd og vækst, sagde Maj Green.

Dialog på tværs Resten af formiddagen diskuterede medarbejderne, på tværs af deres respektive afdelinger og faggrupper, hvordan Gladsaxe Kommune kan være med til at styrke samarbejdet med virksomhederne og virksomhedernes velfærd. For som Maj Green pointerede, kan man få flere idéer i et tværfagligt forum, end hvis man sidder i hvert sit møderum. Dele relevant viden, være opsøgende, have tillid til hinanden, høre

Maj Green.

efter hvad virksomhederne fortæller os, huske at forskellige virksomheder har forskellige behov, og at man skal turde tale om udfordringer og ikke kun når det går godt, var blot nogle af de mange ting, som blev foreslået.

Kom med din idé Hvis du har en idé til erhvervs politikken, er du velkommen til at sende den til erhverv@gladsaxe.dk Den endelige erhvervspolitik godkendes i Byrådet i august 2016 og lanceres på Gladsaxes Erhvervskonference 29. september 2016. Læs mere i hæftet ’På vej mod en ny erhvervspolitik’ eller se tre debatoplægsfilm på gladsaxe.dk/erhverv

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kolleger og dit arbejde i Gladsaxe Kommune og vind fire biografbilletter til Bibliografen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen. Udfyld den senest 20. maj på FOKUS / Personale – du må også sende denne side, hvis det kniber.

¢ 1: 5,3 procent ¢ x: 4,8 procent ¢ 2: 4,3 procent

3. Hvor meget er sygefraværet faldet i Trænings- og Plejeafdelingen fra 2014 til 2015? ¢ 1: Fra 7,3 procent til 5,2 procent ¢ x: Fra 6,8 procent til 5,0 procent ¢ 2: Fra 6,3 procent til 4,8 procent

4. Hvorfor blev der sat gang i en positiv forandring på Kellersvej 6? ¢ 1: Bostedet fik et påbud fra Arbejdstilsynet ¢ x: Man ville lave stedet helt om ¢ 2: Beboerne ville have andre medarbejdere

5. Hvad kaldes de små intensive rehabiliteringsforløb på Egegården-Møllegården?

8. Hvor mange år har Jakob Volther været forstander på Kellersvej 10? ¢ 1: 8 år ¢ x: 15 år ¢ 2: 20 år

9. Hvad lavede 40 elever fra Vadgård Skole på Rådhuset? ¢ 1: De skulle besøge Borgerservice ¢ x: De blev introduceret til arbejdet i en kommune ¢ 2: De skulle se en udstilling i Rådhushallen

Send dit svar senest 20. maj til: Jesper Nicolajsen

Strategi, Kommunikation og HR Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 7, 2860 Søborg

¢ 1: Står for at rekruttere medarbejdere ¢ x: Spiser flødeboller og hygger sig ¢ 2: Arrangerer aktiviteter for alle ansatte i Gladsaxe Kommune

11. Hvornår skal erhvervspolitikken efter planen godkendes i Byrådet? ¢ 1: I august 2016 ¢ x: I september 2016 ¢ 2: I oktober 2016

6. Hvor arbejdede børne- og

12. Hvornår er der Ladywalk 2016?

¢ 1: I Herlev Kommune som kulturchef ¢ x: I Rudersdal Kommune som skolechef ¢ 2: I Københavns Kommune som centerchef

Præmien er fire biografbilletter til Bibliografen.

10. Hvad laver Personaleforum?

¢ 1: BETA-forløb ¢ x: META-forløb ¢ 2: FETA-forløb

kulturdirektør Thomas Berlin Hovmand før han kom til Gladsaxe?

Elena Zavrotschi Lærer, Skovbrynet Skole

¢ 1: Mandag 16. maj ¢ x: Mandag 23. maj ¢ 2: Mandag 30. maj

13. Hvor kan man se alle Feriefondens boliger? ¢ 1: På kommunens hjemmeside ¢ x: På www.gkferiefond.dk ¢ 2: På www.gladferie.dk

Mail:

i Gladsaxe Kommune i 2015?

¢ 1: Med over 70 procent ¢ x: Med over 75 procent ¢ 2: Der er intet madspild mere

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Telefon:

2. Hvor højt var det samlede sygefravær

på Grønnemose Skole reduceret madspildet?

Afdeling / institution:

¢ 1: 20. maj 2016 ¢ x: 23. maj 2016 ¢ 2: 26. maj 2016

7. Hvor meget har køkkenchefen

Titel:

grundkursus inklusive hjertestarter?

Navn:

1. Hvornår er der førstehjælp –

Broen 1 • Marts 2016

Tilmeld dig Ladywalk 2016 Mandag 30. maj har alle kvinder i Gladsaxe Kommune mulighed for at gå en tur med gode kolleger og i den gode sags tjeneste. I år støtter Ladywalk Endometriose Foreningen og Hjerteforeningen med deres kampagne ’Elsk hjertet’. Gladsaxe Kommune har vundet pokalen for det største hold hvert år siden 2011. Det kunne være skønt at gentage den bedrift igen i år. Start og mål er igen i år Tiøren, Amager Strandpark, Amager Strandvej 146 (over for Kastrup Fortet). Der er to valgfrie ruter at vælge imellem, 7 eller 12 kilometer. Du bestemmer selv, hvilken rute du vil gå på selve dagen. Begge distancer starter og slutter samme sted. Ruterne vil være godt afmærket og kan ses på www.gangsport-samvirke.dk under Ladywalk.

Tilmelding Sidste frist for tilmelding er 27. april 2016. Tilmeldinger der kommer senere vil ikke blive registreret. Det vil være en stor hjælp, hvis I har mulighed for at tilmelde jer samlet som afdeling eller arbejdsplads. Det er dog også muligt at tilmelde sig enkeltvis. Det er gratis at deltage. Tilmeldingsskema ligger på FOKUS / Personale / Efter fyraften / Sundhed – motion / Motionstilbud – arrangementer Yderligere oplysninger: Eva Marie Jäpelt, Arbejdsmiljøkonsulent, Strategi og HR, evamaj@gladsaxe.dk Du kan læse mere om Ladywalk på www.ladywalk.dk

22 Broen 1 • Marts 2016

Gør noget ved arbejdsskader Din arbejdsplads kan søge op til 15.000 kroner i en pulje til at forebygge og behandle arbejdsrelaterede skader som for eksempel rygproblemer, nedslidning af bevægeapparatet eller uddannelse i afværgeteknikker. Fristen for at søge midler i puljen er 4. april 2016. Læs mere og se ansøgningsvejledning på Fokus via linket gladsaxe.dk/arbejdsskader

Klaus Nørskov fejret på biblioteket 1. februar 2016 fratrådte Klaus Nørskov sin stilling som børne- og kulturdirektør i Gladsaxe Kommune. Der blev sagt farvel og tak med en reception på biblioteket. I sin afskedstale til Klaus Nørskov sagde borgmester Karin Søjberg Holst blandt andet: – Her i Gladsaxe har vi lært dig at kende som en fagligt stærk direktør, med store ambitioner på dine fagområders vegne, for eksempel i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen og det ambitiøse arbejde med synlig læring, i udviklingen af DAP på dagtilbudsområdet, samt arbejdet med at støtte børn og unge i vanskeligheder. Mange kommuner bliver inspireret af vores arbejde i Gladsaxe, og dine fagfolk og chefer bliver ofte inviteret til at deltage i arbejdsgrupper og til holde oplæg både indenlands og udenlands. Det kan vi alle sammen kun være stolte af. Klaus Nørskov forsætter sit bestyrelsesarbejde og arbejdet som censor, ligesom han skal fortsætte med at arbejde i den nye fond for Gladsaxes nye internationale rostadion i Bagsværd nogle dage om ugen.

Kursus for dig, der arbejder med frivillige Arbejder du med frivillige, så kom på kurset ’Kom videre i praksis’ med foredragsholder Knud J. Hansen, der i mere end 20 år har beskæftiget sig med frivilligt socialt arbejde både på frivillig og professionel basis. Kurset holdes 11. maj, klokken 9-16 på Bagsværd Stadion. Kurset beskæftiger sig særligt med frivilligkoordinatorens mange roller, og du får redskaber til, hvordan du kan skabe gode rammer for samarbejdet. Det sætter fokus på frivilligkoordinatorens rolle som leder, mediator, coach, formidler, forandringsagent og blæksprutte og giver dig et godt overblik over det landskab, du som frivilligkoordinator skal agere i. Kurset beskæftiger sig med: Hvordan møder du frivillige, og hvordan møder de frivillige institutionen eller projektet? Forventningsafstemningen – aftale om frivilligt arbejde Håndtering af vanskelige områder som for eksempel uegnede frivillige, sladder og tavshedspligt Frivilligkoordinatorens fokus – hvordan får jeg glade og tilfredse frivillige? På kurset vil der være særligt fokus på det spændingsfelt, der kan opstå, hvis institutionen og de frivillige har forskellige dagsordener. Du får lejlighed til at debattere udfordringer og dilemmaer og få ny inspiration med hjem. Endelig præsenterer vi en række værktøjer, som fremmer et godt samarbejdsmiljø. Det er gratis at deltage. Du tilmelder dig i det elektroniske kursuskatalog på Fokus.

Lektiecafeer for webredaktører Er du som webredaktør i gang med at arbejde med hjemmesiden, og vil du gerne have sparring på struktur og indhold? Så grib muligheden for at komme til lektiecafé, hvor du blandt andet kan stille tekniske spørgsmål og få sparring på menu-struktur, navigation og målgruppeovervejelser. Lektiecafeerne bliver oprettet løbende, og som web redaktør får du en invitation og kan vælge den dag, der passer dig bedst.

Vi cykler til arbejde 1.-31. maj 2016 Vær med i Danmarks største og sjoveste motions- og kollegakampagne. Kampagnen kører i hele maj måned og er en rigtig god anledning til at komme i gang med at cykle til arbejde – eller få cyklet endnu flere dage og kilometer, hvis man allerede er en erfaren cykelpendler. Vi cykler til arbejde er en holdkonkurrence, hvor hvert hold består af 4-16 kolleger. Der er mange spændende præmier på højkant, og hovedpræmien er et luksusophold for to personer på et badehotel. Læs mere om kampagnen og om hvordan du og dine kolleger deltager på gladsaxe.dk/vicyklertilarbejde

Vi ses på cykelstierne i maj !

Broen 1 • Marts 2016

Forår med Feriefonden Har du lyst til at tilbringe en forårsweekend i en af Feriefondens boliger, så er der stadig ledige pladser. Måske var det noget med en smuttur til Barcelona ...

Feriefondens lejlighed i Barcelona ligger i det populære område Eixample.

I slutningen af februar trak Gladsaxe Kommunes Feriefond lod mellem de, som havde søgt om at leje fondens sommerhuse i ferieåret fra maj 2016 til april 2017. 154 personer var heldige i lodtrækningen, mens 121 desværre ikke fik, hvad de havde ønsket. Når de udtrukne har accepteret deres bookinger, bliver de resterende ledige uger sat til fri til booking efter ’først til mølle’-princippet.

Øer maritime ferieby i Ebeltoft.

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Hel uge, midtuge eller weekend Hvis du og din familie har lyst til at holde weekend eller en ferieuge i en af boligerne, så kan du gå ind på Feriefondens hjemmeside gkferiefond.dk og se ledige perioder. Du kan enten leje en hel uge fra fredag til fredag, en midtuge fra mandag til fredag, eller en weekend fra fredag til mandag. Feriehusene koster mellem 1.400 og 3.900 kroner for en uge – og mellem 700 og 1.850 kroner for en midt uge eller forlænget weekend. Priserne varierer efter høj-, midt- og lavsæson.

Forårstur til Barcelona Du kan også tage et smut til Feriefondens ferielejlighed i Barcelona. Den ligger centralt i det populære område Eixample, cirka ti minutters gang fra Ramblaen. Lejligheden er nyrenoveret, og der er plads til seks personer (to værelser og sovesofa i stuen). Lejligheden i Barcelona koster 2.500 kroner for en uge og 1.250 kroner for en midtuge eller weekend uanset sæson. Alt er optaget frem til Broen 1 • Marts 2016

1. maj, men herefter er der i skrivende stund ledige perioder.

Usikkerhed om Berlin Der er i Berlin vedtaget, at det ikke er tilladt at udleje lejligheder til ferieformål efter 1. maj 2016. Det betyder, at flere danske feriefonde står i en vanskelig situation med lejligheder, de ikke har lov at udleje. Gladsaxe Kommunes Feriefond har søgt dispensation og fået afslag. Afgørelsen er anket, og nu skal en retssag afgøre sagen. Gladsaxe Kommune har dog fået tilladelse til udlejning frem til en retsafgørelse foreligger.

Salg af tre huse Flere af husene i Danmark har kørt med underskud de senere år. Derfor har Feriefondens bestyrelse besluttet at sætte tre huse til salg. Det drejer sig om huset Ellinge Lyng, et i Øer og et i Arrild. Husene har ikke indgået i lodtrækningen, men vil løbende blive

Feriehuset i Himmmerland.

sat til udlejning en måned frem, indtil de bliver solgt. Book på gkferiefond.dk Find oversigten over alle ferieboligerne på Feriefondens hjemmeside www.gkferiefond.dk Klik på ’se alle lejemål’ øverst på siden. Her kan du søge på alt, der er ledigt i en given periode – eller du kan klikke på et bestemt lejemål og se hvornår det er ledigt. Du kan betale online eller få fremsendt faktura pr. mail.