Betonhåndbogen, 20 Reparation
Overflader der er blevet påført en (beskyttende) behandling, skal efterses og evt. genbehandles for at opretholde beskyttelsen/udseendet. De styrende parametre for overfladebehandlinger (jf. beskrivelsen ovenfor) er lagtykkelsens holdbarhed og vedhæftningens holdbarhed. Men for behandlinger, der ikke er filmdannende eller er usynlige (se beskrivelserne ovenfor) kræves andre og mere avancerede metoder. De produkter, som oftest foretrækkes til overfladebehandling (jf. At's vejledning i produktvalg – se mere om produktvalg senere), er baseret på særdeles ældningsbestandige materialer, hvorfor lagtykkelsens holdbarhed vil være god, når der ses bort fra mekanisk slid og fysiske skader. Vedhæftningens holdbarhed vil ligeledes være god, hvis anvisningerne for klargøring af underlaget følges, jf. afsnittet om rensning nedenfor.
Figur 4. Eksempel på en glat betonoverflade med et utilfredsstillende udseende. Der ses tydelige spor af formpladesamlinger samt en uensartet og stedvis stor forekomst af porehuller. Den arkitektoniske tanke var, at overfladerne skulle fremstå som ensartet glat beton. Overfladebehandling er på grund af overfladens karakter derfor ikke en mulig/oplagt løsning. Problemstillingen skulle man derfor have forsøgt at forudse allerede på planlægningsstadiet, så man fik etableret en vis sikker formodning om, at det ønskede resultat kunne opnås ved produktionen af betonen.
Udgivet af Dansk Betonforening, 20-03-2021
Side 20.2-8
