__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

4. UDGAVE / APRIL 2014

EKKOFONDEN.DK

For at kunne yde omsorg for et andet menneske må man møde personen, der hvor han eller hun er. Ikke der hvor vi ønsker, de skal være.

06 LÆS MERE SIDE


Omsorg handler om relationer Omsorg er kodeordet i den socialpædagogiske indsats. Det udspringer af, at et andet menneske betyder noget for os, fordi vi er forpligtede overfor ham eller hende, at vi har et ansvar eller bare fordi vi holder af personen. Omsorg handler med andre ord om relationer mellem mennesker. I dette magasin sætter vi fokus på, hvordan omsorg kommer til udtryk hos EKKOfonden. Du kan bl.a. læse om vores inddragelse af pårørende i udviklingsforløbet, vores indsats overfor unge hjemløse og socialt udsatte, hvordan vi arbejder med sundhed og hvordan vi yder omsorg for vores medarbejdere. Men det er ikke alle i dagens Danmark, der modtager den omsorg, som de har brug for og det vil vi også sætte fokus på i dette magasin. Jeg ønsker jer god fornøjelse med læsningen. Thomas Kudahl Direktør, EKKOfonden

04

På forkant med udviklingen

05

Godt rustet til fremtiden

06

Oprettelsen af en erhvervsdrivende fond giver en lang række fordele for EKKOfonden. Den nye socialreform har været startskuddet til udviklingen af helt nye redskaber til effektmåling og resultatdokumentation.

Omsorg – at ville den anden det gode

Tillid og tryghed er nøglen til socialpædagogiske arbejde med omsorg.

07

Blodet er tykkere end vand

08

De fortjener et skulderklap

10

Velkommen, fordi du er dig

12

Hvad er EKKOfonden?

I EKKOfonden er evnen til at rumme andre, vise empati og skabe tryghed og overskuelighed ikke kun forbeholdt beboerne.

Karen Boas, hvis fætter boede på botilbuddet Rosendal, fortæller om hendes oplevelser som pårørende.

Tine Lindhardt, biskop fra Fyns Stift fortæller, hvorfor vedkendelse er vigtigere end anderkendelse.

EKKOfondens tilbud forklaret i en let og overskuelig illustration

Velkommen, fordi du er dig ”Vi er mange, der tror, at anerkendelse er det afgørende. Men her kan vi lære af udsatte mennesker, for de ved at det vigtigste er at blive vedkendt”, fortæller biskoppen fra Fyns Stift, Tine Lindhardt

10 LÆS MERE SIDE

LEDELSEN OG VISITATION

EVA H. OLSEN

MICHEL TIND

Vicedirektør, EKKOfonden Telefon: 60 67 10 40 eva@ekkofonden.dk

Leder, Rosendal Telefon: 41 77 65 71 mt@rosendal-hobro.dk

METTE ELLEGAARD SKOV Leder, Atterbakken Telefon: 41 77 66 07 mes@atterbakken.dk

ÅSE OLESEN Leder, Alternativet og Jammerbugten Telefon: 41 77 65 62 aao@ekkofonden.dk

Visitation sker ved henvendelse til Eva H. Olsen, som hjælper med at finde netop den løsning, der matcher den aktuelle brugers støttebehov.

2

EKKOfonden April 2014


Indhold Alle skal med

Regeringens sociale 2020-mål er ni konkrete og forpligtende mål, der skal være med til at sikre, at borgerne oplever en positiv forskel i deres liv med den rette hjælp og støtte.

15 Øget fokus på socialt udsatte

En tidlig indsats kan gøre en verden til forskel fortæller daglig leder hos Alternativet og Jammerbugten, Åse Olesen, der oplever et øget antal af henvendelser fra kommunerne angående socialt udsatte.

16 Samfundet svigter de psykisk syge Direktør i EKKOfonden, Thomas

Kudahl, stiller skarpt på vilkårene for psykisk syge i Danmark.

18

Medarbejderne er nøglen til trivsel

20

Fokus på sundhed

14

Debat: Samfundet svigter de psykisk syge ”Vi, der arbejder med området, er udemærket klar over, at der ikke findes nemme løsninger, når det gælder psykiske lidelser. Men vi ved også, at det gør en forskel at yde en ekstra indsats”, udtaler Thomas Kudahl, direktør i EKKOfonden

16 LÆS MERE SIDE

”Uden vores dygtige medarbejdere, ville vi slet ikke have nogen bebo- ere. Derfor er det så vigtigt for os, at vores medarbejdere trives og har de rigtige rammer og redskaber til deres arbejde”, fortæller vicedirek- tør i EKKOfonden, Eva H. Olsen.

Læs mere om hvordan det sund- hedsfaglige team sætter fokus på at skabe sundhed og forebygge sygdom.

22 Atterbakken indsætter stærk fagkompetence som daglig leder En erfaren socialpædagog og leder

skal fremover være daglig leder på det socialpædagogiske botilbud Atterbakken nær Næstved.

23 Opslagstavlen

Omsorg – at ville den anden det gode ”For at kunne yde omsorg for et andet menneske må man møde personen, hvor han eller hun er. Ikke der hvor vi ønsker, de skal være.”

06 LÆS MERE SIDE

EKKOfonden April 2014 3


KLAR TIL FORANDRING

På forkant med udviklingen Den nye socialreform har bl.a. betydet højere, centralt fastsatte krav til tilbuddene til udsatte i Danmark. Hos EKKOfonden har den nye reform været startskuddet til ambitiøse og omfattende forandringer i organisationen.

- Allerede da planen for den nye reform blev sendt i hørring, besluttede vi os for, at vi ikke bare ville følge udviklingen; vi ville være på forkant med den, fortæller direktør i EKKOfonden, Thomas Kudahl. Dokumentation, økonomisk gennemsigtighed og kompetenceudvikling har været nogle af de bærende nøgleord i Thomas Kudahls arbejde de seneste mange måneder. - Det første vi gjorde var at etablere en erhvervsdrivende fond. På den måde har vi skabt optimal gennemsigtighed. Fondens økonomi er ”cirkulær”, det vil sige, at pengene bliver i fonden og kun kan anvendes til fondens formål i henhold til vedtægterne.

En række tiltag som nøje dokumenterede matchninger og handleplaner, elektronisk tidsregistrering, skabelsen af et helt nyt dokumentationsværktøj, oprettelsen af en speciel pædagogisk grunduddannelse, aktive medlemsskaber i fagorganisationer og meget mere har alt sammen bidraget til at bringe store mængder af viden ind i organisationen. - Vi har brugt mange kræfter på at skabe tryghed i konstruktionen så vi fremover kan bruge tiden på vores kerneydelse; nemlig at levere solide helhedsorienterede løsninger af høj kvalitet til borgere, der ikke passer ind i det etablerede system, afslutter Thomas Kudahl.

Læs mere om EKKOfondens opbygning på s. 12 – 13. 4

EKKOfonden April 2014


GODT RUSTET TIL FREMTIDEN For EKKOfonden markerede d. 1. januar 2014 ikke bare et nyt år men også nye arbejdsgange, da den længe ventede tilsynsreform trådte i kraft. - Vi hilser det nye tilsyn velkommen. Det er en fordel for os, at tilsynet samles ét sted og ikke hos 12-13 tilsyn, sådan som vi tidligere har været vant til. Som koncern får vi nemlig samme tilsyn, uanset hvilken landsdel vi arbejder i, fortæller vicedirektør i EKKOfonden, Eva H. Olsen. Men udsigten til mindre komplicerede arbejdsgange har ikke betydet, at ledelsen i EKKOfonden har lænet sig tilbage og ventet på de nye tider.

- Siden vedtagelsen af den nye reform har vi arbejdet på højtryk for at imødekomme det nye tilsyn. Det har været en fantastisk mulighed for at se os selv efter i kortene og undersøge, hvad vi kan gøre, udvikle og prioritere anderledes. Og vores samarbejde med tilsynet har fra dag ét været upåklageligt! Vi er meget glade, siger Eva H. Olsen. Allerede to måneder efter det nye tilsyn trådte i kraft har arbejdet båret frugt. - Vi er nogen af de første, der kommer gennem re-godkendelsesprocessen, hvorunder vi også forventer at opnå godkendelse af en del flere pladser. Det er et meget konstruktivt samarbejde, som også vidner om, at tilsynet gør sig umage for at dagligdagen og driften i de enkelte

tilbud skal kunne fortsætte upåvirket af den nye struktur omkring tilsynet, siger Eva H. Olsen. Sideløbende med fokus på det nye tilsyn har vi udviklet et helt nyt redskab til effektmåling og resultatdokumentation af borgerens udvikling, som er baseret på de opstillede temaer i socialstyrelsens kvalitetsmodel samt de individuelle mål der er for indsatsen omkring borgeren. På den måde kan vi visualisere borgerens udvikling på en helt ny måde fortæller Eva H. Olsen.

EKKOfonden April 2014 5


TEMA // OMSORG

OMSORG -

AT VILLE DEN ANDEN DET GODE - Omsorg er et grundfundament for, at et menneske kan udvikle sig. Det er en bærende kraft i menneskelige relationer og en forudsætning for vores socialpædagogiske arbejde.

Sådan siger Thomas Kudahl, når talen falder på omsorg og det er ikke uden grund, at den værdi er blevet én af de fire hjørnesten i EKKOfondens værdigrundlag. - At arbejde professionelt med omsorg handler om at dække beboerens behov, så han eller hun kan udvikle sig positivt. Tillid og tryghed er nøglen EKKOfondens direktør, Thomas Kudahl, påpeger, at arbejdet med at yde omsorg stiller store krav til medarbejderne om at skabe et gensidigt tillidsforhold til beboerne.

- Omsorg er noget, vi kan yde, men kun hvis den vi vil yde det for, kan eller vil tage imod den. Derfor bruger vi meget energi på at skabe tillid til en beboer og få ham eller hende til at føle sig tryg. For Thomas Kudahl er én af de fornemste opgaver i det socialpædagogiske arbejde at anerkende det hele menneske og lade personen føle sig set, hørt, mærket og forstået. - For at kunne yde omsorg for et andet menneske må man møde personen, hvor han eller hun er. Ikke der hvor vi ønsker, de skal være, understreger Thomas Kudahl.

Navnet EKKOfonden stammer fra værdier Engagement, Kvalitet, Kommunikations og Omsorg. Til dagligt kaldet EKKO. Omsorg betyder, at beboerne møder medarbejdere som: • • • • •

6

EKKOfonden April 2014

yder omsorg, også i svære situationer passer på beboerne, når de ikke kan selv udviser empati og menneskelighed udviser rummelighed skaber tryghed og overskuelighed for den enkelte


FOKUS PÅ OMSORG OG PÅRØRENDE

Blodet er tykkere end vand Omsorg er en af grundpillerne i EKKOfondens socialpædagogiske arbejde. Men medarbejdernes evne til at rumme andre, vise empati og skabe tryghed og overskuelighed er ikke udelukkende forbeholdt beboerne. På botilbuddet Rosendal har man stor fokus på kontakten til de pårørende. Leder Michel Tind har tidligere arbejdet med børn og unge i socialpædagogiske tilbud og har stor erfaring med kontakt til pårørende. Når en beboer flytter ind på Rosendal er der mange nye parter, som Rosendal skal samarbejde med. Èn af dem er beboerens pårørende. Og det kan somme tider være en balancegang at håndtere fortæller leder på Rosendal, Michel Tind. - Vores beboere er voksne mennesker og vi må kun inddrage pårørende i det omfang, som beboeren ønsker. Men det er ikke altid let for de pårørende at forstå. Derfor er vores rolle overfor de pårørende ofte at fungere som rådgiver. For Michel Tind er det vigtig at holde beboeren i fokus men samtidig forstå og respektere de pårørende.

Medarbejderne på Rosendal har en god kontakt til de pårørende, som er præget af kendskab til hinanden. Michel Tind forklarer, at de holder kontakt til de pårørende, så personalet på Rosendal er informeret omkring hændelser, som kan give efterfølgende reaktioner hos beboeren. - Vi skal skabe tryghed, vi skal lytte og vi skal handle med de bedste intentioner. Blodet er tykkere end vand og kontakten til pårørende er meget vigtig, både for beboeren men også for de pårørende.

”Vores beboere er voksne mennesker og vi må kun inddrage pårørende i det omfang, som beboeren ønsker. Men det er ikke altid let for de pårørende at forstå.”

MICHEL TIND

Leder af botilbuddet Rosendal

De 5 vigtigste forudsætninger for god kontakt til de pårørende ifølge Michel Tind: 1. 2. 3. 4. 5.

Omsorg Respekt for beboeren Viden om sagens forløb Empati Professionel tilgang

EKKOfonden April 2014 7


FOKUS PÅ OMSORG OG PÅRØRENDE

TRYGHED OMSORG

De fortjener et skulderklap

8

EKKOfonden April 2014

Når de tre socialpædagogiske botilbud Jammerbugten, Atterbakken og Rosendal samt enkeltmandsprojekterne ved Alternativet skræddersyr et tilbud, er det med fokus på den enkelte beboers behov. Den vigtigste opgave er at skabe ro og tryghed omkring beboeren, hvilket ofte kræver, at beboeren flytter ind i nye og fredelige rammer.

- Alt i alt har jeg kun gode ord at sige om Rosendal, fortæller Karen Boas, hvis fætter boede ca. 2 år på Rosendal; EKKOfondens socialpædagogiske tilbud i Hobro. Anders døde som 61-årig i december 2013. Karin fortæller et par ord om, hvordan det var at være pårørende. - Jeg har det som blommen i et æg, sagde Anders, da Karin Boas en dag spurgte til, hvordan han havde det på Rosendal. Hun fortæller, at Anders ellers godt kunne være udadreagerende og ikke altid den nemmeste at omgås. Hun husker fx engang, hvor hun besøgte Anders og en medarbejder kom hen til ham for at give ham den cerut, som han havde krævet at få. Anders kom med en del bebrejdelser, for cerutten var ikke som ønsket.


”Jeg har det som blommen i et æg”, sagde Anders, da Karin Boas en dag spurgte til, hvordan han havde det på Rosendal. Hun fortæller, at Anders ellers godt kunne være udadreagerende og ikke altid den nemmeste at omgås.

- Den professionelle måde medarbejderen taklede det på var flot, siger Karen. Hun mindes, hvordan personalet altid var opmærksomme på Anders’ adfærd og snakkede venligt, men også med fasthed til beboerne, når der var brug for det. Hun husker med glæde tilbage på, hvordan Anders’ 61-års fødselsdag blev fejret på Rosendal. Personalet kom og hentede hende og hendes søster ved banegården i Hobro og der var pyntet op med flag, da de ankom. Der var gaver fra personalet og Anders havde selv valgt morgenbrødet ved bageren. De beboere der havde lyst deltog også i kaffebordet. - Der var en god stemning. Der var to mænd på vagt den dag og de var begge to helt uovertrufne i deres iver for at

gøre dagen god for både Anders og hans to kusiner. Der var lavet æblekage af havens æbler og en flot lagkage, fortæller Karen. Hun beskriver i det hele taget Rosendal som et hyggeligt sted, men især hæfter hun sig ved stemningen på stedet. - Personalet opførte sig altid venligt og professionelt, siger hun. Når jeg opholdt mig på Anders’ værelse dukkede en medarbejder jævnligt op og gjorde sig et ærinde. Det var ufattelig dejligt og sympatisk af ham syntes jeg, for jeg følte, at han gjorde det for at sikre sig, at jeg havde det godt. Da Anders gik bort i december 2013 deltog lederen fra Rosendal sammen med Anders’ kontaktperson, en beboer samt en tidligere beboer i hans begravelse.

Og det var noget der betød meget for Karen. - Min fætter var ikke altid lige nem at omgås så det varmede om hjertet at se personalet dukke op med blomster og vise ham den sidste omsorg og venlighed ved hans begravelse, fortæller Karen.

”Når jeg opholdt mig på Anders’ værelse dukkede en medarbejder jævnligt op og gjorde sig et ærinde. Det var ufattelig dejligt og sympatisk af ham syntes jeg, for jeg følte, at han gjorde det for at sikre sig, at jeg havde det godt.” EKKOfonden April 2014 9


TEMA // OMSORG

Velkommen,

ÆRLIGHED

fordi du er dig

10

EKKOfonden April 2014


”Anerkendelse gør man sig fortjent til. Men hvad hvis der ikke er noget at anerkende? Så må man håbe at der er nogen der vil vedkende sig én”, siger biskoppen fra Fyns Stift, Tine Lindhardt. ”Vi er mange, der tror, at anerkendelse er det afgørende. Men her kan vi lære af udsatte mennesker, for de ved at det vigtigste er at blive vedkendt.” Tine Lindhardt, biskop fra Fyns Stift og tidligere formand for hjemløse institution.

Tine er tidligere formand for en hjemløse institution under KFUKs Sociale Arbejde og har også siddet i landsbestyrelsen. Hun pointerer, at det er dejligt at blive anerkendt, men at føle sig velkomme, i et andet menneskes liv og i samfundet, er endnu bedre. Hun fremhæver et citat af forfatteren Hannah Arendt: ’Er det godt at blive anerkendt, så er det dog bedre at blive budt velkommen, for det kan man ikke gøre sig fortjent til’. Tine skelner imellem begreberne, idet anerkendelse normalt hænger sammen med præstationer; at vi har gjort os fortjent til anerkendelsen, hvorimod vedkendelse er at byde hinanden velkommen. Hun forklarer:

”Man står ved hinanden. Sådan taler kærligheden, samhørigheden, fællesskabet. Her bydes man velkommen og inden for. Man ser hen over det der skiller, ja man ser bort fra det .”

- Man står ved hinanden. Sådan taler kærligheden, samhørigheden, fællesskabet. Her bydes man velkommen og inden for. Man ser hen over det der skiller, ja man ser bort fra det. For særligt udsatte med en del udfordringer i dagligdagen er det selvfølgeligt rart med anerkendelse, men det vigtigste er, at folk omkring dem vedkender sig dem. Tine forklarer, hvor vigtigt det er med vedkendelse: - Som mennesker er vi ikke alene noget, kan noget, præsterer noget, gør noget. Vi er også nogen. Nogen, som andre holder af, holder om, holder ud med, holder ud,

holder sammen på med kærlighed. Det gælder os alle, ligesom det med at blive budt velkommen også gør. Vi lever af at være nogen, som andre holder af. Tine forklarer, at hun ikke mener der er tale om kærlighed, samhørighed eller tilgivelse, hvis man skal gøre sig fortjent til det. Så er det nærmere en slags handelsaftale. Hun giver et eksempel, som de fleste kan relatere til, nemlig ægteskabet. Et par, der har været sammen i mange år har meget at anerkende hinanden for, men hvis der en dag sker et statustab for den ene, eller det ikke går så godt imellem dem, kan de få svært ved at anerkende hinanden. I det gode forhold stiller man ikke desto mindre op for hinanden og bevarer samhørigheden: - Det er at vedkende sig. Ikke på grund af en hel masse, - faktisk nogen gange på trods af, siger hun. - I virkeligheden er det jo spørgsmålet om hvornår vi regner hinanden for mennesker. Er det først når vi gør os fortjent til det, præsterer noget, yder noget? Eller regner vi hinanden for mennesker, simpelthen fordi vi er til, er født og skabt? Det bliver et meget lidt rummeligt samfund, hvis det er det første, og uden plads til særligt udsatte – ja vel i virkeligheden uden plads til ret mange af os. Sådan et samfund ville det ikke være rart at leve i, slutter Tine.

EKKOfonden April 2014 11


Atterbakken

Rosendal

Jammerbugten

Botilbud efter §107 Målgruppe: 18-60 år, sindslidelser, personlighedsforstyrrelse, udviklingsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse, hjerneskade, udviklingshæmming, udadreagerende adfærd

Antal personer: 6

2 døgnvagter hver dag - 365

Målgruppe: 18-60 år, sindslidelser, personlighedsforstyrrelse, udviklingsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse, hjerneskade, udviklingshæmming, udadreagerende adfærd

Antal personer: 9

2 døgnvagter og 1 dagvagt hver dag - 365

Målgruppe: 18-60 år, sindslidelser, personlighedsforstyrrelse, udviklingsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse, hjerneskade, udviklingshæmming, udadreagerende adfærd

Antal personer: 9

3 døgnvagter hver dag - 365

Enkeltmandsprojekt efter §107 og §108 Målgruppe: Borgere som ikke profiterer af, eller pt. er i stand til, at bo sammen med andre

Placering: Hele landet

Afhænger af det individuelle støttebehov – typisk 1 døgnvagt pr. dag - 365

Støtte i eget hjem efter §85 Målgruppe: Borgere, hvor det kommunale støttekorps ikke egner sig til opgaven fx grundet behov for kontaktmulighed hele døgnet eller truende adfærd

12

EKKOfonden April 2014

Placering: I Bopælskommunen

1:1 støtte i det antal timer der aftales samt mulighed for 24 timers telefonkontakt


Ekkofonden skræddersyr botilbud og støtte til mennesker med særlige behov. Vi vurderer løbende den enkelte beboers behov og tilpasser tilbuddet herudfra. Formålet er at hjælpe personerne til at blive så selvhjulpne som muligt og opnå en høj livskvalitet. Målet er at sluse beboerne ud i samfundet igen.

Botilbuddet Jammerbugten

EKKOfondens Fællesfunktion Hjørring

Løkken

Botilbuddet Rosendal

Hobro

Botilbuddet Atterbakken

Tappernøje

EKKOfonden April 2014 13


REGERINGENS SOCIALE 2020-MÅL

ALLE SKAL MED Sådan lyder overskriften for den sociale reform, som regeringen har udarbejdet, rettet mod de mest socialt udsatte borgere frem mod 2020. Regeringens sociale 2020-mål er ni konkrete og forpligtende mål, der skal være med til at sikre, at borgerne oplever en positiv forskel i deres liv med den rette hjælp og støtte. Det gælder både for udsatte børn, unge og voksne. Ved fremlæggelsen af målene 12. september 2013, udtalte den nu forhenværende

...

Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen: - Det er helt afgørende for regeringen, at vi ikke mister de mest udsatte mennesker i vores samfund af syne. Det er de børn, der begynder livet med dårlige odds, og det er de voksne, som lever livet på samfundets kant. Den nye reform skal bl.a. nedbringe antallet af hjemløse med mindst 25 %. Derudover må andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, højst udgøre 20 %. På misbrugsområdet skal andelen af borgere, som afslutter et

behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst 50 %. De nye sociale målsætninger skal skabe bedre vilkår, virke forebyggende, sikre den rette støtte og hjælp for den enkelte borger samt sikre en social mobilitet, således at den enkelte får hjælp, uanset baggrund. Det skal ikke have nogen betydning, hvor man er født og i hvilken familie. Der skal være reelt lige muligheder for alle. Hovedparten af arbejdet kommer til at ske i kommunerne. Det kræver bl.a. et tæt samarbejde på tværs af de kommunale forvaltninger og institutioner, så der tages hånd om borgeren, så snart problemerne opstår uanset, hvilken forvaltning, der møder borgeren først.

Regeringens sociale 2020-mål over for udsatte voksne Antallet af hjemløse skal reduceres med min. 25 %. Det svarer til et niveau på højst 4.000 personer. Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 %. Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, reduceres med mindst 30 %. Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst 50 %. Antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200 personer. Det svarer til en reduktion på mindst 30 %.

Læs mere og se de 9 mål i regeringens rapport. Du finder den på www.sm.dk.

14

EKKOfonden April 2014


Øget fokus på socialt udsatte

- Flere og flere kommuner henvender sig omkring tilbud til udsatte borgere, som har massive sociale problemer såsom misbrug, hjemløshed, psykisk og fysisk lidelse, mangel på kvalifikationer og socialt netværk mv., fortæller Åse Olesen. Henvendelserne drejer sig både om unge og ældre borgere, som er blevet fanget i en ond spiral og som kræver en helt speciel støtte og hjælp i overgangen til et selvstændigt liv. Borgernes individuelle

behov varierer og derfor oplever Åse Olesen aldrig to ens forløb. Borgerne har ofte brug for et beskyttet miljø for at komme ud af misbrug, få hverdagen til at fungere, opbygge kontakt til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, opbygge netværk eller genskabe kontakten til pårørende. Borgeren er kommet ud af trit med samfundet, men med den rette indsats er det muligt at hjælpe borgeren med at få overskud i hverdagen. - Der er en stor vilje blandt landets kommuner til at hjælpe borgerne med at få styr på deres liv. Jo tidligere i et forløb, man tager hånd om en socialt udsat borger jo bedre. Og det er bestemt muligt at vende den dårlige udvikling med den rette støtte, afslutter Åse Olesen, der selv har været vidne til mange positive resultater.

Åse Olesen Leder, Alternativet

EKKOfonden April 2014 15

Foto: Benny Rytter

Hos Alternativet og botilbuddet Jammerbugten oplever daglig leder Åse Olesen et øget antal af henvendelser fra kommunerne.


SAMFUNDSDEBAT

SAMFUNDET SVIGTER DE PSYKISK SYGE

EKKO 16

EKKOfonden April 2014

I begyndelsen af det nye år kunne man i alle landets større aviser læse om det stigende omfang af psykiske lidelser og decideret psykisk sygdom bag landets fængselsmure; et problem, som vi fagfolk har bekymret os om i flere år. De nyeste tal fra Kriminalforsorgen viser, at 91 % af de indsatte i Vestre Fængsel har en psykisk sygdom eller anden psykiatrisk lidelse, og hele 8 % er erklærede sindssyge. Ofre for samfundsudviklingen Men undersøgelsens resultater er i virkeligheden udtryk for en langt større problemstilling, nemlig det massive og systematiske omsorgssvigt af psykisk syge i Danmark. Psykisk syge er ofrene i vores samfundsøkonomiske udvikling, hvor der konstant

skal spares. Men velfærdsstaten spiller fallit, når vi sparer de forkerte steder. Det er uacceptabelt, at et rigt velfærdssamfund som vores ikke giver sårbare og udsatte borgere den forebyggende og helbredende behandling, som de har brug for. Jo senere i et sygdomsforløb en psykisk sygdom opdages, jo sværere og dyrere bliver behandlingen, og jo ringere bliver chancerne for helbredelse. Derfor er det også forrykt med psykisk syge i landets fængsler. Deres personlighed bliver


De nyeste tal fra Kriminalforsorgen viser, at 91 % af de indsatte i Vestre Fængsel har en psykisk sygdom eller anden psykiatrisk lidelse, og hele 8 % er erklærede sindssyge.

nedbrudt af at leve bag lukkede døre så længe, og de mister chancen for at skabe sig et liv efter endt straf. Akut behov for flere ressourcer Vi, der arbejder med området, er udemærket klar over, at der ikke findes nemme løsninger, når det gælder psykiske lidelser. Men vi ved også, at det gør en forskel at yde en ekstra indsats. Der er akut behov for flere midler til området, flere speciallæger, mere forskning og ikke mindst fokus på forebyggelse og tidlig indsats. Derudover er der også nødvendigt at sætte fokus på

samarbejdet mellem de mange instanser, som borgerne møder i deres behandling og ikke mindst en velvilje til at benytte de aktører, der magter at løfte denne opgave. Men vigtigst af alt er, at vi som samfund får en bedre forståelse for personer med psykiske lidelser. At vi møder dem med udstrakt hånd og giver den hjælp og omsorg, som de har brug for, for at få det bedre.

Jo senere i et sygdomsforløb en psykisk sygdom opdages, jo sværere og dyrere bliver behandlingen, og jo ringere bliver chancerne for helbredelse. Derfor er det også forrykt med psykisk syge i landets fængsler.

Og er det i virkeligheden ikke til gavn for os alle? EKKOfonden April 2014 17


TEMA // OMSORG

Medarbejderne er nøglen til trivsel - Uden vores dygtige medarbejdere, ville vi slet ikke have nogen beboere. Derfor er det så vigtigt for os, at vores medarbejdere trives og har de rigtige rammer og redskaber til deres arbejde. Sådan lyder svaret fra vicedirektør i EKKOfonden, Eva H. Olsen, på spørgsmålet; Hvem er EKKOfondens største aktiv? De tre botilbud og enkeltmandsprojekterne i EKKOfonden huser tilsammen en meget kompleks sammensat beboerskare og det vil vicedirektøren gerne have, at medarbejderstaben afspejler. - Vores medarbejdere har forskellig baggrund og historie og det er en enorm styrke i det socialpædagogiske arbejde. Det er et hårdt arbejdsmiljø, men vores medarbejdere både kan, vil og tør, fortæller Eva H. Olsen. For at sikre sig, at medarbejderne har de bedst mulige arbejdsvilkår, har EKKOfonden foretaget en række tiltag. Bl.a. er det altid muligt at få fat i en koordinator eller afdelingsleder, hvis man som medarbejder står i en situation, der af en eller anden grund er vanskelig. - Vi har tegnet sundhedsforsikring til alle vore medarbejdere. Her har de mulighed for at gå til psykolog uden vores kendskab, hvis de har brug for det, fortæller vicedirektøren, som ikke tøver med at sende medarbejderne til psykolog. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Stress og udbrænding er desværre ikke ualmindeligt, når man arbejder med socialpædagogik. Det forsøger man at undgå i EKKOfonden ved at give medarbejderne de værktøjer de har brug for så de føler, at de kan løfte opgaven. - Vi bestræber os altid på, at SE medarbejderen og sikre os, at han eller hun har det godt. Og så sørger vi for, at medarbejderne modtager ekstern supervision til faglig sparring og udvikling, så de kan ”knække koden” og de har altid mulighed for intern supervision fra sygeplejeske, afdelingsleder og pædagogisk konsulent.

Eva H. Olsen, vicedirektør, EKKOfonden

18

EKKOfonden April 2014

I det hele taget er der stor fokus på faglighed. Sidste år fik EKKOfonden i samarbejde med SOSU Nord skræddersyet en socialpædagogisk grunduddannelse, som er kendetegnende for arbejdet med EKKOfondens beboere.


OMSORG PÅ ARBEJDSPLADSEN

HVORFOR ER OMSORG VIGTIGT I DIT ARBEJDE? Fordi det viser beboeren, at jeg er der for ham/hende. Mit arbejde kræver, at jeg er nærværende og opmærksom. Jeg vil gerne give beboeren en lysere dag; væk fra de dårlige tanker. HVORDAN OPLEVER DU OMSORG PÅ DIN ARBEJDSPLADS?

n Ole Jacobse PROJEKTMEDARBEJDER ALTERNATIVET

Jeg ved, at jeg altid kan henvende mig til min leder, hvis jeg har et problem. Så søger hun for, at jeg kommer videre derfra. I forhold til kollegaer, så bruger vi ofte lidt længere tid i vores overdragelser, fordi vi taler om private ting, når vi har overdraget vagten.

e

eshav m m i r G e Sign RECEPTIONIST EKKOFONDEN

Lars Lundsgaard ALTERNATIVET

HVORDAN BLIVER DER DRAGET OMSORG FOR DIG SOM MEDARBEJDER? Ledelsen er god til at vise interesse for mig som person. Jeg er ikke bare en brik på arbejdspladsen.

HVORDAN OPLEVER DU OMSORG PÅ DIT ARBEJDE? At der bliver taget hånd om mig og mine kollegaer, og at vi har tillid til hinanden. Vi er gode til at give hinanden et klap på skulderen og et knus, hvis der er brug for det. Det er ofte de små tilkendegivelser i hverdagen, som gør det meget lettere og sjovere at håndtere arbejdsopgaverne.

Jeg får god sparring. Hvis der opstår en situation, er lederne gode til at følge op. Desuden er supervision en ventil for vores faglige udfordringer, hvor vi får faglig støtte. HVORDAN VISER DU OMSORG?

HVAD GØR DU FOR AT VISE DINE KOLLEGAER OMSORG? Jeg står altid til rådighed, hvis en kollega har brug for at snakke. Telefonen er altid åben og de er altid velkomne i receptionen. Tit er det jo så lidt, der skal til. Et smil, et venligt ord eller et knus kan gøre en verden til forskel.

Jeg prøver at vise, at jeg er der for at hjælpe og vise en oprigtig interesse. Jeg lytter og prøver at møde folk i øjenhøjde.

EKKOfonden April 2014 19


FOKUS PÅ KOST OG SUNDHED

Helena Joest Eriksen, Sygeplejeske

FOKUS PÅ SUNDHED

EKKO

Det sundhedsfaglige team hos EKKOfonden sætter fokus på at skabe sundhed og forebygge sygdom. Teamet inkluderer sygeplejerske, misbrugskonsulent samt ernærings- og sundhedskonsulent, der til sammen tilbyder en lang række af forskellig rådgivning til beboere og tværfaglig sparring til personalet.

Kirstine Bøgh, Misbrugskonsulent

20

EKKOfonden April 2014

Indsats mod selvmedicinering Som mange andre socialpædagogiske botilbud oplever EKKOfonden også, at beboere kan have misbrugsproblematikker omkring selvmedicinering. - Jeg hjælper beboere med misbrugsproblematikker med at finde andre handlemønstre som kan stå i stedet for selvmedicineringen og giver dem redskaber til at håndtere deres situation, fortæller

misbrugskonsulent, Kirstine Bøgh, om sit arbejde i EKKOfonden. Som misbrugskonsulent er det Kirstine Bøghs opgave at holde samtaleforløb med beboere og fungerer som vejleder og sparringspartner for personalet omkring, hvordan de kan håndtere den pædagogiske dagligdag trods misbrugsproblematikken.


FOKUS PÅ KOST OG SUNDHED

Ny behandling med akupunktur Siden nytår har beboerne hos EKKOfonden fået mulighed for at få behandling med NADA-akupunktur, der er en recovery-model, som bruges som supplement til eksisterende behandling.

Sygeplejeske hos EKKOfonden, Helena Joest Eriksen er uddannet NADAakupunktør og tilbyder behandlingen til beboere i EKKOfonden. Ifølge Helena Joest Eriksen er behandlingsformen især et positivt bidrag til personer med problemstillinger inden for psykiatri, misbrug og kriser. - Bag en given diagnose ligger ofte adskillige komplekse forhold af bl.a. sociale-,

biokemiske-, emotionelle- og personlige dimensioner og der er ofte tale om en stor grad af overlapning, som gør, at de eksisterende behandlingsmetoder sjældent kan stå alene, forklarer Helena Joest Eriksen om fordelene ved den særlige form for akupunktur, og forsætter: - NADA-metoden er et link mellem de terapeutiske og medicinske metoder, som i sig selv har en velbeskrevet virkning, både terapeutisk og biokemisk.

Madglæde er sundt - Mad, måltider og motion giver gode oplevelser, trivsel og livsglæde, fortæller ernærings- og sundhedskonsulent hos EKKOfonden, Dana H. Curry.

– Det er vigtigt, at vores beboere er klar over, at sund mad og livsstil giver de bedste betingelser for at forebygge sygdomme og at opnå en god livskvalitet. Dana H. Curry underviser bl.a.

medarbejderne i kostråd og deres betydning for helbredet. Men ifølge Dana H. Curry, der oprindelig er uddannet kok, er mad meget mere end kalorietabeller og kostråd. - Mad er nydelse og velsmag, samvær og glæde. Vi spiser mad; ikke kost og ernæring. Derfor har vi stor fokus på madglæde og nydelse af maden, afslutter Dana H. Curry. Dana H. Curry, Ernærings- og sundhedskonsulent

Motion giver humør og energi De fleste kender de fysiske gevinster ved motion. Men motion har også mange mentale gevinster, som måske endda er langt vigtigere for vores velbefindende end den slanke talje og de trimmede overarme. - Vores krops tilstand har i høj grad indflydelse på vores sindstilstand,

forklarer sygeplejerske Helena Joest Eriksen. – Hvis man er anspændt, nervøs og stresset, kan motion virke dæmpende og på den måde afbalancere og forbedre vores humør og velvære. Derfor har EKKOfonden stor fokus på motion. Beboerne bliver tilbudt en lang række motionsformer såsom

styrketræning og fitness, svømning og gåture. Og for Helena Joest Eriksen er det vigtig at udbuddet er varieret. - Der skal være noget for alle, uanset fysisk formåen. Det er vigtigt at beboerne føler sig trygge og har en oplevelse af succes, så de har mod og lyst til at forsætte de fysiske aktiviteter.

EKKOfonden April 2014 21


NY LEDER PÅ ATTERBAKKEN

Atterbakken indsætter stærk fagkompetence som daglig leder ”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med de mange spændende opgaver, der ligger forude. Og ikke mindst til mit nye samarbejde med beboere og personale på Atterbakken.”

En erfaren socialpædagog og leder skal fremover være daglig leder på det socialpædagogiske botilbud Atterbakken nær Næstved. Mette Ellgaard Skov overtager den daglige ledelse af Atterbakken d. 1. april, men har brugt marts måned på at sætte sig godt ind i sine nye arbejdsopgaver. - Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med de mange spændende opgaver, der ligger forude. Og ikke mindst til mit nye samarbejde 22

EKKOfonden April 2014

med beboere og personale på Atterbakken, fortæller Mette Ellgaard Skov. I 16 år var Mette Ellgaard Skov ansat i Forsvaret, hvorefter hun søgte nye udfordringer som pædagogassistent. Socialpædagogikken vandt hendes hjerte og Mette Ellgaard Skov tog en akademiuddannelse i ungdomspædagogik. Efterfølgende blev hun afdelingsleder og har de seneste fem år arbejdet med ledelse; senest kommer hun fra et projekt i København, hvor hun hjalp unge bandemedlemmer og kriminelle væk fra deres kriminelle løbebane. På Atterbakken ser Mette Ellgaard Skov frem til en række spændende nye tiltag.

- Ifølge den nye socialreform skal alle botilbud regodkendes og Atterbakken er godt på vej og kan se frem til at blive ét af de første regodkendte botilbud i landet. I den forbindelse har Atterbakken implementeret flere nye pædagogiske værktøjer bl.a. effektmåling på botilbuddet som helhed og resultatdokumentation af den enkelte beboer. Desuden er vi i gang med at udvide fra 5 – 9 pladser, fortæller Mette Ellgaard Skov, der glæder sig til samarbejdet med EKKOfonden, som hun beskriver som en spændende koncern, der ikke er blege for at udvikle sig og tilpasse sig kommunernes ønsker.


OPSLAGSTAVLEN

Registrering af socialøkonomiske virksomheder Regeringen har nu fremlagt lovforslag om registrering af socialøkonomiske virksomheder i Folketinget. Loven vil for første gang give de socialøkonomiske non-profit aktører mulighed for at få et ”certifikat”, der viser at de er non-profit aktører på blandt andet velfærdsområdet.

Pædag o Henrik gisk dag med Rindom

Fredag d . 13. juni holder E gogisk KKOfon dag, hv den pæd o r hovedta Rindom aleren er , speciall æ Henrik g e på Hvid i p s y k iatri og ovre Ho overlæg spital. e Henrik R indom e r forfatte belige ar r til flere tikler og vidensk bøger, h kendte, av oraf den Rusmid nok mes lernes B 60.000 e t iologi, e ksempla r optryk rer. t i

Du kan se lovforslaget på Folketingets hjemmeside:

Pårørende til sindslidende?

http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L148/som_fremsat.htm#dok

Foreningen Bedre Psykiatri er et tilbud til alle, der kender et menneske med psykisk sygdom. Først og fremmest arbejder foreningen for at skabe et bedre liv for pårørende til psykisk syge. Men foreningen har også som erklæret mål, at pårørende i højere grad skal ses som en ressource i psykiatrien og arbejder for, at skabe bred anerkendelse af, at pårørende er en uvurderlig ressource også i behandlingen. Læs mere på www.bedrepsykiatri.dk

VÆRD AT LÆSE

Stor forskel i kommuners indsatser for sindslidende En ny rapport fra SFI stiller for første gang skarpt på de danskere, der benytter sig af tilbud, der på forskellig vis hjælper folk med psykiske lidelser med at få struktur på hverdagen.

Undersøgelse stiller skarpt på tilbud efter Servicelovens §§ 83, 85, 100, 103, 104, 107 og 108 eller Almenboligloven § 105 og er baseret på oplysninger fra KMD samt fra en række kommuner.

Undersøgelsen er den første, der trækker på persondata om personer, der benytter de særlige sociale tilbud til mennesker med sindslidelse.

Find rapporten på www.SFI.dk

SOCIAL TIL ME E TILBUD N SINDSL NESKER MED IDELSE R

DEN FØ

RSTE KO

RTLÆGN

ING PÅ

PERSON

NIVEAU

13:32 STEEN BE HELENE NGTSSON ELISAB SIGRID ETH DA M TRIER GRØNFE JØRGENSEN LDT

EKKOfonden April 2014 23


+vonbülow.co

Tak for denne gang Vi glæder os til at præsentere næste udgave af magasinet for dig. Indtil da kan du læse mere på www.ekkofonden.dk. Har du forslag til emner, som magsinet bør sætte fokus på, så send en mail til: info@ekkofonden.dk.

EKKOfonden Egholmvej 8 A+B 9800 Hjørring Telefon: 96 78 00 56 info@ekkofonden.dk www.ekkofonden.dk

Profile for vonbulow

EKKOfonden magasin  

Advertisement
Advertisement