Ă…rsrapport 2012 Vindenergi Danmark amba
Fotografer; Mathias Kruse Jørgensen og Mads Schou Artikler: Per Henrik Hansen Grafisk design: OddFischlein
Årsrapport 2012 Vindenergi Danmark amba
Om Vindenergi Danmark
side 4
Bestyrelsens skriftlige beretning
side 6
”Jeg tror, de professionelle er dygtigere end jeg er” – Interview med Bent Kragh Thomsen
side 10
Salg af certifikater giver afkast til vindmølleejere
side 12
Lokal samling om ny stor vindmølle – Interview med Kenneth Lund
side 14
Administration af vindmøllelaug
side 16
Elmarkedets opbygning
side 18
Elmarkedet 2012
side 20
Elmarkedet 2013 og fremtidens elmarked
side 22
Regnskab og budget
side 26
Side 4
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Vindenergi Danmark – Vi passer på din grønne investering
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Side 5
Om Vindenergi Danmark Vi får det bedste ud af vinden
Vindenergi Danmark er et uafhængigt elhandelsselskab, som varetager vindmølleejernes økonomiske interesser i elmarkedet. Det gør vi både for vindmøller som gruppe og i form af uvildig rådgivning af den enkelte vindmølleejer. Når vindmølleejere står samlet som gruppe, giver det de bedste forudsætninger for at opnå gode vilkår. Vindenergi Danmarks opgave er at sikre balance mellem vindmølleejernes fællesskab og hensynet for tilpasning til individuelle behov. Vindenergi Danmarks mål er at være vindmølleejernes foretrukne energiselskab og er i dag den største kommercielle aktør på markedet for vindmøllestrøm i Danmark.
Medejerskab
Vindenergi Danmark blev stiftet i 1999 af en kreds af vindmølleejere som et andelsselskab med begrænset ansvar (amba). Formålet med selskabet var at sikre vindmølleejerne den maksimale indtægt fra salget af vindmøllernes strømproduktion samt fra de tilhørende certifikater.
Siden de første vindmøller leverede til markedet i 2003 har medejerskab af Vindenergi Danmark vist kontante fordele i form af gode afregningspriser, attraktive faste priser, kursstigning på andelskapitalen samt årlige efterbetalinger. Ejerformen sikrer vindmølleejerne optimal indflydelse gennem den årlige generalforsamling og mulig deltagelse i bestyrelsesarbejdet. Desuden tilstræbes det, at der i det daglige er tæt kontakt og samarbejde mellem den enkelte vindmølleejer og engagerede og kompetente medarbejdere i Vindenergi Danmark.
Risikopolitik
Virksomhedens strategi er at maksimere afregningsprisen på el samtidig med, at usikkerhed på udbetaling og egenkapital holdes på et lavt niveau. Alle aftaler med vindmølleejere om faste afregningspriser afdækkes af tilsvarende aftaler med eksterne modparter. På øvrige områder holdes risikoen på et beskedent niveau i forhold til egenkapitalens størrelse.
Side 6
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Bestyrelsens skriftlige beretning Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på den 14. ordinære generalforsamling lørdag den 13. april 2013
2012 var en blandet fornøjelse for de danske vindmølleejere. For vindmøller i spotmarkedet lå den gennemsnitlige kWh pris på et meget lavt niveau. De lave spotpriser havde også en afsmittende virkning på de faste priser. For Vindenergi Danmark bød året på en stigning i omsætningen på ca. 11% målt i MW. Vindenergi Danmark kunne igen i år generere et overskud, der muliggør en efterbetaling på 0,3 øre/kWh samtidig med, at vi har kunnet konsolidere selskabets egenkapital med 2,5 mio. kr.
Produktionen
Vindmøllerne hos Vindenergi Danmark producerede i 2012 i alt knap 4,3 TWh, hvilket svarer til ca. 13,2% af Danmarks samlede elforbrug, som i 2012 var 33,2 TWh. Produktionen svarer til det årlige elforbrug i knap 1,1 million husstande (årsforbrug på 4000 kWh). Vindens energiindhold lå i 2012 på 95% af gennemsnittet for de seneste 33 år, hvilket svarer til gennemsnittet for de seneste 10 år. I 2011 var vindens energiindhold på 100% af de seneste 33 års gennemsnit.
Pristillægget for vindmøller over 10 år (max 10 øre/kWh) var beskåret i måneder, hvor gennemsnitsprisen var over 26 øre/ kWh. Som gennemsnit var tillægget 9,59 øre/kWh i Vestdanmark og 9,25 øre/kWh i Østdanmark. For disse vindmøller blev den fulde betaling til vindmølleejerne i spotmarkedet henholdsvis 34,23 øre/kWh og 34,37 øre/kWh inkl. efterbetaling, pristillæg og balancekompensation. For vindmøller med pristillæg på 25 øre/kWh var den fulde betaling i spotmarkedet henholdsvis 49,64 øre/kWh i Vestdanmark og 50,12 øre/kWh i Østdanmark. I figur 2 ses udviklingen i spotprisen gennem 2012. Som det ses, var prisen relativ høj i februar, hvilket skyldtes to uger med kulde. De lave priser i juli skyldtes megen vind samtidig med lukning af kabelforbindelsen til Tyskland. Figur 3 viser faldende pris i december på grund af mange helligdage med megen vind og deraf følgende negative priser.
Vindprocent
Spotpriser
Figuren viser fordelingen af vindenergien i 2012 på måneder, sammen med det korte og lange gennemsnit.
Figuren viser spotprisudviklingen i 2012 generelt (simple gennemsnit).
160 120 100 80 60
2012 Procent
40 20 0
Seneste 10 år Siden 1979
45 40 35 30 25 20 15 10 5 0
Tysk Spot Gns Øre/kWh
140
Nordpool Gns Østdanmark Gns Vestdanmark Gns
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
Spotprisen
Vindmølleejere, som solgte i spotmarkedet hele året, modtog i Vestdanmark gennemsnitligt vindvægtet 22,34 øre/kWh i 2012, mod 32,06øre/kWh i 2011. I Østdanmark var prisen gennemsnitligt 22,82 øre/kWh i 2012 mod 32,68 øre/kWh i 2011. Alle priser er inklusive efterbetaling på 0,3 øre/kWh i 2011 og 0,3 øre/kWh i 2012 samt efter fradrag af balanceomkostninger, indfødningstarif, producentgebyr og administrationsbidrag.
Spotafregning Figuren viser den afregnede spotpris fra Vindenergi Danmark, sammenlignet med spotudviklingen i 2012.
45 40 35 30 25 20 15 10 5 0
Tysk Spot Gns. Øre/kWh
I forhold til priserne i 2011 var elspotprisen i 2012 lavere i både Vest- og Østdanmark. Den gennemsnitlige spotmarkedspris var i 2012 henholdsvis 27,0 i Vest og 27,8 øre/kWh i Østdanmark. Til sammenligning var den gennemsnitlige spotmarkedspris i 2011 henholdsvis 35,73 i Vest- og 36,81øre/ kWh i Østdanmark (uden hensyn til vinden).
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
Nordpool Gns. Østdanmark Vestdanmark
Side 7
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
I 2012 producerede vindmøller, der blev afregnet til en eller anden form for fastpris (inkl. kvartalspuljen), i gennemsnit 25% af alle producerede kWh. 25% er færre end de seneste års prissikringsaftaler. Det er klart, at de lave priser i 2012 afholdt mange fra at prissikre sig af frygt for at tabe, hvis prisen efterfølgende steg. De lave priser har således dannet en psykologisk barriere. Vi kan dog se, at prissikringerne har givet værdi. I gennemsnit blev de, der prissikrede, afregnet med 8 øre/kWh mere end dem, der afregnede i spotmarkedet. Samlet blev der skabt en merværdi på 88 mio. kr. på alle fastprisaftaler (inkl. kvartalspulje og porteføljeforvaltning)
Kvartalspuljen
Det er nu to år siden, vi introducerede kvartalspuljen. Produktet er et godt alternativ til de vindmølleejere, som udelukkende sælger på spotmarkedet, og som ikke selv ønsker at følge de faste priser. Da vi introducerede produktet, var vor målsætning, at det i gennemsnit skulle give en højere afregning end spotmarkedet. Siden start 2. kvartal 2011 har afregningen i kvartalspuljen været 6,5 øre/kWh i Vestdanmark og 7,3 øre/kWh i Østdanmark over den gennemsnitlige spotpris i samme periode. For 2012 alene var merafregningen i Vestdanmark 6,4 øre/kWh og 7,8 øre/kWh i Østdanmark.
Porteføljeforvaltning
En nyhed, som vi introducerede primo 2012, er porteføljeforvaltning. Produktet tilbydes vindmølleejere med en samlet installeret effekt over 6 MW. Grundideen med porteføljeforvaltning er, at vi kan tilbyde en udvidet rådgivning og flere muligheder for produkter og risikospredning. Porteføljeforvaltning er blevet godt modtaget og har skabt merværdi for de aftaler, der er indgået.
Balanceomkostninger
De gennemsnitlige balanceomkostninger var lidt højere i 2012 end i 2011. I Vestdanmark 1,4 øre/kWh i 2012 mod 1,3 øre/kWh i 2011. I Østdanmark var de tilsvarende tal 1,7 øre/ kWh mod 1,5 øre/kWh i 2011. Balanceomkostningerne bliver man kompenseret for af Energinet.dk med 2,3 øre/kWh. For 2013 har Vindenergi Danmark valgt at afdække en del af risikoen på balanceomkostningerne, således at balanceomkostningerne fortsat forventes at kunne dækkes af kompensationen på 2,3 øre/kWh.
Balanceomkostninger Figuren viser de månedlige balanceomkostninger i 2012.
4
2
0
Øre/kWh
Afregnede Fastprisaftaler
Østdanmark Vestdanmark
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
Salg af oprindelsesgarantier
Vindenergi Danmark har med målrettede aktiviteter opprioriteret indsatsen for salg af oprindelsesgarantier. Indsatsen har været positiv, men det har været et svært marked, der har været præget af faldende efterspørgsel og hermed faldende priser.
Handels- og administrationsomkostninger i 2012
Administrationsbidraget var i 2012 på 0,2 øre/kWh – uændret i forhold til 2011. Bestyrelsen besluttede på et møde i efteråret at fastholde administrationsbidraget for 2013 på 0,2 øre/kWh.
Efterbetaling for 2012.
Bestyrelsen har besluttet at efterbetale 0,3 øre/kWh i 2012. Dette svarer til en efterbetaling på i alt 12,9 mio. kr. Efterbetalingen svarer hermed til efterbetalingen for 2011.
Regnskabet
Regnskabet for 2012 udviser et overskud efter efterbetaling og skat på 2,5 mio. kr. Bestyrelsen foreslår, at hele overskuddet anvendes til forrentning af andelskapitalen. Kursværdien på selskabets andelsbeviser reguleres dermed op fra kurs 240,0 til kurs 268,8. Med en kurs på 268,8 er kursværdien kr. 13,4 pr. anpartsbevis á kr. 5,-. Kursstigningen på andelsbeviserne er i 2012 dermed ca. 12%. På den baggrund indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at prisen ved tegning af andelskapital fastholdes på 5 kr., og at overkursen fastholdes på 12,- kr. Ved nytegning indbetales der således i lighed med sidste år 17,- kr. pr. installeret kW generatoreffekt. Det er bestyrelsens målsætning, at indbetalingen ved nytegning fastholdes på det nuværende niveau, indtil kursværdien overstiger 17,- kr. Der er sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen vedlagt en oversigt over den enkelte andelshavers kapital i selskabet. Med årets overskud er egenkapitalen ved årsskiftet oppe på ca. 31,4 mio. kr., hvilket udgør knap 3% af selskabets årsomsætning.
Side 8
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Tilgang af nye vindmøller
E-handelssystem
Produktion og installeret effekt
Den interne konkurrence på faste priser sikrer, at vindmøllen altid tilbydes de bedst opnåelige faste priser. E-handelssystemet muliggør et stort udbud af produkter og mange samtidige handler.
Den installerede effekt var ved årets begyndelse 1.891 MW. Ved årets slutning var tallet 2.103 MW. I 2012 har der været en nettostigning i den installerede effekt på 212 MW svarende til 11,2%. Stigningen skyldes dels en tilgang af vindmøller, som er blevet 10 år og dermed udtrådt af overgangsordningen, dels en tilgang af nye vindmøller.
Figuren viser Vindenergi Danmarks månedlige produktion i GWh og den samlede installerede effekt i MW for 2012.
500
2100
Regulering af vindmøller
2050
400
2000
300
1950 1900
200
1800 1750
0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
Produktion GWh
Effekt MWh
MW
GWh
1850 100
Vort e-handelssystem med intern konkurrence mellem to udbydere har nu fungeret tilfredsstillende i snart tre år. Samarbejdsparterne på de faste priser er NEAS Energy A/S og Danske Commodities A/S. Begge selskaber er velkonsoliderede og blandt de største og mest kompetente elhandelsselskaber i Danmark. Samarbejdet har gjort det muligt for os at udnytte disse selskabers specifikke kompetencer til fordel for vore vindmølleejere.
Regulering af vindmøller (møllestop), som vi introducerede for to år siden, har ikke fået den store udbredelse. Dette skyldes formentlig, at der ikke har været særlig mange timer med negative priser i perioden. Vi ser imidlertid et stadigt større behov for at kunne tilbyde nedregulering i perioder, hvor den systemansvarlige (Energinet.dk) har behov for nedregulering. På den baggrund har vi kørt forsøg med bud i regulerkraftmarkedet for en samlet pulje af regulerbare vindmøller. Disse forsøg resulterer nu i, at vi kan tilbyde nedregulering eller stop af vindmøller, som er tilsluttet systemet. Dette sikrer vindmøllerne mod at producere i perioder, hvor prisen er negativ. At kunne sikre sig mod negative priser blev meget aktuelt i juledagene, hvor prisen blev negativ i sammenlagt 24 timer. Især julenat blev dyr med 5 timer til minimumsprisen, som er -150 øre/kWh. Deltagelse i regulerkraftmarkedet kan på længere sigt betyde en merindtjening for vindmølleejeren.
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Vindstød.dk
Det er nu et år siden, at Vindstød blev introduceret. Vindstød er et detailhandelsselskab, som udelukkende sælger strøm fra vore vindmøller til danske elforbrugere. Vindstød sælger strømmen via sin hjemmeside. Det betyder, at selskabet har meget lave omkostninger, som gør det konkurrencedygtigt med ”sort strøm”, selv om prisen også indeholder betaling for de udstedte vindmøllecertifikater. Nu et år efter start kan vi konkludere, at Vindstød er kommet godt fra start. Vindstød har bidraget til at bringe vindkraft i fokus hos forbrugerene, hvilket har været positivt. Vindstød har det første år haft en omsætning, som er væsentlig større end påregnet. Som medejer i Vindstød har andelshavere i Vindenergi Danmark en interesse i, at Vindstød bliver en succes. Ikke kun fordi vi er medejere i selskabet, men også fordi en øget efterspørgsel efter vindmøllestrøm på længere sigt vil medføre en øget betaling til vindmølleejerne. Jeg vil derfor ikke blot opfordre alle vindmølleejerne til at tilmelde sig Vindstød, men også opfordre dem til selv at udbrede kendskabet til Vindstød.
Side 9
Vore forventninger til 2013
Efter sidste års politiske forlig på energiområdet er der nu skabt ro omkring vindkraftudbygningen flere år frem. Politisk er der som et led i liberaliseringen af elmarkedet truffet beslutning om, at alle timedata for både forbrug og produktion skal samles i en fælles database kaldet ”datahub”, som administreres af Energinet.dk. Datahub’en er kommet i drift 1. marts 2013. Hos Vindenergi Danmark medfører datahub’en ekstra omkostninger til implementering i vort IT-system. Datahub’en medfører imidlertid også forenklinger, som vil åbne for nye muligheder. Som det fremgår af budgettet for 2013, budgetterer vi med et overskud for 2013 på godt 12 mio. kr. hvilket er det største budgetterede overskud i selskabets historie. Det budgetterede overskud vil med stor sandsynlighed også medføre en efterbetaling i år 2013. Per Lauritsen Bestyrelsesformand
Jeg vil hermed takke de andelshavere, som har bidraget til Vindstøds succes.
”Som medejer i Vindstød har andelshavere i Vindenergi Danmark en interesse i, at Vindstød bliver en succes”
Side 10
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Side 11
”Jeg tror, de professionelle er dygtigere end jeg er” Estrupgårde Erhvervsmøllelaug I/S har været tilmeldt Kvartalspuljen, siden ordningen gik i gang i 2011. Og det vil det nok være en dårlig ide at lave om på, mener laugets kasserer Bent Kragh Thomsen.
Af Per Henrik Hansen 69.528 kroner og 40 øre. Eller i gennemsnit cirka 7.500 kr. til hver af de 9 ejere. Det er, hvad interessenterne i Estrupgårde Erhvervsmøllelaug på Djursland fik ud af at være med i Kvartalspulje-ordningen i 2011 sammenlignet med, hvis de havde solgt strømmen til spotpris. Endnu er laugets regnskabstal for 2012 ikke gjort op, og det er derfor ikke til at sige, om fordelen sidste år var endnu større eller mindre end i 2011. Men laugets kasserer, den pensionerede gårdejer Bent Kragh Thomsen, tvivler dog på, at indtægten på laugets 750 KW NEG-Micon vindmølle ville blive større ved at forlade Kvartalspuljen.
6 øre mere end på spot
”Jeg kan se, at vi i 2011 fik 38,68 øre per kWh ved at være med i Kvartalspuljen. Det var 6,81 øre mere, end hvis vi havde solgt til spotprisen,” siger han og fortsætter: ”Jeg kan jo ikke vide, hvad vi havde fået, hvis vi havde solgt på en fastprisaftale, hvor det hele afhænger af den dag, hvor man låser prisen fast. Det kan godt være, at vi kunne have været heldige og havde fået mere på den måde. Men så skulle vi have været bedre til at handle end de professionelle folk, der sælger for Kvartalspuljen. Og jeg tror, at de professionelle er dygtigere, end jeg selv er til det.” Bent Kragh Thomsen sammenligner tilknytningen til Kvartalspuljen med at gå med både livrem og seler. ”Det er det mest sikre. Og hvis vi solgte på fastprisaftale, så skulle jeg gå og holde øje med prisen hver eneste dag og have ansvaret for at slå til på det rigtige tidspunkt. Og det er jeg ikke interesseret i.”
13 stort set gode år
Når Bent Kragh Thomsen kigger tilbage på de 13 år, hvor NEG-Micon’en i Estrupgårde har snurret lystigt for de ni interessenter, er han godt tilfreds med resultatet. Ganske vist var det nødvendigt at skifte en lidt for hurtigt slidt gearkasse for omkring seks år siden. Det kostede et års overskud. Men ellers har økonomien været fornuftig. ”Vindmøllen har i gennemsnit produceret omkring de 1,4 millioner kWh om året, som vi blev stillet i udsigt. Det har givet en udmærket forrentning af investeringen. Vi kan for eksempel se, at i 2011, hvor aktiverne var nedskrevet til 2,3 millioner kr., blev egenkapitalen forrentet med 13,8 procent”, konstaterer han.
Har talt om salg af vindmølle
En gang om året mødes de ni interessenter på skift i hinandens hjem. Som man kan forestille sig, når ni aktive eller forhenværende landmænd fra samme egn mødes, bliver der talt om mangt og meget, selv om overskriften er vindmøllelaugets generalforsamling. Men vindmøllen er selvfølgelig også blandt emnerne. Et tema, der har været oppe flere gange, er, om de ni skulle sælge deres 43 meter høje vinddrevne kraftværk. Interesse fra private investorer har der været i mange år. ”Men især efter vi brugte penge på den nye gearkasse, og det hele kører fint, synes vi lige så godt, vi kan beholde vindmøllen. Så jeg tror ikke, vi kommer til at sælge”, siger Bent Kragh Thomsen. Han forventer heller ikke, at Estrupgårde Erhvervsmøllelaug kommer til at forlade Kvartalspuljen. ”Jeg tror ikke, der er nogen ulemper ved at blive i den ordning. Jeg kan i hvert fald ikke se dem”, siger han eftertænksomt.
Information om kvartalspuljen Med tilmelding til kvartalspuljen er vindmølleejeren sikret en fast pris for et kvartal ad gangen uden selv at skulle bekymre sig om timingen. Produktionen samles og sælges løbende i kvartalet inden levering. I forhold til spotprisen har kvartalspuljen siden starten i andet kvartal 2011 givet en gennemsnitlig merafregning på 6,5 øre/kWh i Vestdanmark og 7,4 øre/kWh i Østdanmark. I 2012 alene en gennemsnitlig merafregning på 6,4 øre/kWh i Vestdanmark og 7,8 øre/kWh i Østdanmark. Se mere på www.vindenergi.dk/afregning/produkter
Side 12
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Salg af certifikater giver afkast til vindmølleejere
Vindenergi Danmark er officiel WindMade samarbejdspartner Vindenergi Danmark har indgået en femårig aftale med Aarhus Festuge, der sikrer, at Festugen bliver en vinddreven kulturfestival. Aarhus Festuges direktør, Jens Folmer Jepsen, glæder sig over, at Festugen er WindMade. ”At Aarhus Festuge er WindMade bliver bemærket, når man rejser i udlandet, og det er positivt både for Danmark i almindelighed og for Festugen i særdeleshed,” siger han. Henrik Kuffner, administrerende direktør hos WindMade, udtaler ”Vi er glade for, at Aarhus Festuge bliver den første WindMade-certificerede kulturfestival. Miljøvenlige begivenheder kan blive WindMade, hvis de indkøber 100 pct. af deres elektricitet fra vedvarende energikilder.”
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Side 13
Økologi og vindenergi
Vindstød
Fremover vil hele elforbruget på det økologiske Thise Mejeri komme fra nyopstillede danske vindmøller.
Det er nu et år siden, at selskabet ”Vindstød” blev introduceret, og det første år er gået bedre end forventet. Alle elkunder hos Vindstød får energi fra Vindenergi Danmarks vindmøller.
”Som økologisk mejeri er det naturligt for os, at vi også har en holdning til, hvordan den energi, vi forbruger, bliver produceret,” siger mejeriets direktør Poul Pedersen. Mejeriet har indgået en aftale med Vindenergi Danmark, som sikrer, at Thise Mejeris elforbrug bliver produceret på vindmøller, der er højst to år gamle. Dermed får mejeriets tiltag på to måder en positiv effekt. Søren Dyck-Madsen, som er energi- og klimamedarbejder hos Det Økologiske Råd, forklarer det på denne måde: ”Køb af strøm fra vindmøller, som er under to år gamle, tilskynder generelt til opstilling af ny vedvarende energi og kan dermed både have en positiv klimaeffekt og medvirke til at gennemføre den danske omstilling fra fossile brændsler over til vedvarende energi.” Vindenergi Danmark har i 2013 intensiveret indsatsen for at afsætte vindenergi direkte til virksomheder der ønsker at kommunikere deres engagement i klima og energi.
Den øgede fokus og efterspørgsel på vindenergi medfører en øget betaling til vindmølleejerne. Den fortsatte udbredelse og vækst i Vindstød er derfor i alle andelshaveres interesse.
Side 14
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Lokal samling om ny stor vindmølle Med en rotordiameter på 112 meter er Vestas V-112 en vindmølle, der kan generere strømme af naboklager, længe inden den første kilowatt-time er kommet ud af kraftkarlen. Men i vestjyske Vildbjerg er det lykkedes at skabe opbakning til en klynge på tre af slagsen. Opskriften er lokalt ejerskab med 90 interessenter i den ene af vindmøllerne.
Af Per Henrik Hansen Der var tæt på at være fuldt hus i Vildbjerg Idræts- og Kulturcenter den aften i marts 2012, da vindmøllelauget Vildbjerg Vindkraft I/S blev stiftet. Forinden havde 90 lokale borgere – landmænd og byboere, unge og gamle – købt anparter i laugets vindmølle, den ene af tre Vestas V-112 vindmøller som sidst på året blev rejst umiddelbart uden for den lille by Vildbjerg mellem Herning og Holstebro.
Med en estimeret årsproduktion på næsten 10 millioner kWh fordelt i anparter af 1000 kWh er ejerskabet spredt ud på 9877 anparter a’ 3.200 kr. i anskaffelsespris. 40 procent ejes af tre lodsejere, på hvis jord vindmøllelaugets og to andre tilsvarende privatejede vindmøller er rejst. De resterende 60 procent er efter reglerne om køberet solgt til 90 beboere inden for en radius af 4,5 km fra de tre vindmøller.
”Det er den største vindmølletype, der må sættes op med kommunal tilladelse, uden staten skal blandes ind i det”, fortæller Kenneth Lund, som er formand for det nystiftede vindmøllelaug. Den lokale opbakning viste sig også, da op mod 250 gæster tre dage før juleaften trodsede en bidende kold vind for at deltage i vindmøllens indvielse.
Administration hos Vindenergi Danmark
Stegt flæsk og persillesovs
Kenneth Lund håber på tilsvarende opbakning, når Vildbjerg Vindkraft I/S i år indkalder til sin første ordinære generalforsamling på det lokale hotel. ”Det bliver nok noget med stegt flæsk og persillesovs. Der må gerne være et socialt aspekt i det”, tilføjer han. Ifølge Kenneth Lund har der været forbløffende lidt modstand mod byens tre nye høje naboer. ”Til det første borgermøde om planerne var der da nogle, der protesterede. Men i forhold til, at vindmøllerne står mindre end en kilometer fra byen, har det været meget lidt”, siger han.
Da det er vidt forskelligt, hvor mange anparter hver interessent ejer, er der en hel del administrativt arbejde forbundet med udbetaling af overskud og så videre. Så meget at det vil være uoverskueligt at klare det med kassererens frivillige arbejdskraft ved et køkkenbord. I stedet har Vildbjerg Vindkraft I/S som det allerførste laug indgået en aftale med Vindenergi Danmark om, at sidstnævnte tager sig af administrationen. ”Vi sørger selv for at betale de regninger, der kommer, men ellers tager Vindenergi Danmark sig af det hele; bogføring, udlodning af overskud, moms og årsregnskab”, fortæller Kenneth Lund. ”De spurgte, om vi ville være med i et pilotprojekt, hvor de tager sig af det administrative. Og da vi i forvejen havde besluttet, at Vindenergi Danmark skal stå for salg af strømmen, sagde vi ja tak. Det ser også ud til, at de kan gøre det til en fornuftig pris”, forklarer han. ”Og hvis Vindenergi Danmark får en avance ud af det, så kommer pengene jo bare tilbage til os andelshavere igen”, tilføjer han med et smil.
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Side 15
Side 16
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Vindenergi Danmark er nu ejet af over 2.000 vindmølleejere og nye laug kommer fortsat til
Laugadministration hos Vindenergi Danmark Vindenergi Danmark tilbyder nu at udføre en række administrative opgaver for sine medlemslaug – bogføring, momsregnskab, udlodninger i løbet af året, administration af medlemsfortegnelse mv. Denne ydelse bliver lavet i et professionelt set-up og kan være interessant for laug, der ønsker at udlicitere de administrative opgaver i forbindelse med et skifte på kassererposten, eller for nye laug etableret i forbindelse med køberetsordningen. Såfremt et laug vælger at benytte administrationsordningen, er det også muligt at få udarbejdet laugets årsregnskab, idet vi har lavet en gunstig aftale med et revisionsfirma, som har god erfaring med sådanne regnskaber.
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Køberetsordningen sikrer flere laug Som en del af VE-loven, der blev indført i 2008, sikrer køberetsordningen lokalt engagement og etablering af vindmøllelaug. Køberetsordningen betyder, at mindst 20 pct. af et vindmølleprojekt skal udbydes som ejerandele til myndige borgere med folkeregisteradresse i kommunen. Borgere med folkeregisteradresse højst 4,5 km fra vindmøllen har forrang. Forruden køberetsordningen introducerer VE-loven også den grønne ordning, værditabsordningen og garantiordningen. De fire ordninger skal være med til at sikre Danmarks mål om 50 pct. vindenergi i elforbruget i 2020.
Side 17
Side 18
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Elmarkedets opbygning
Introduktion til det nordiske elmarked
Faktorer der påvirker priserne
Det danske elmarked er en integreret del af det fælles nordiske elmarked. Danmark fungerer samtidig som et transitland mellem Norden og Tyskland.
En lang række faktorer spiller ind, når elprisen udregnes på Nord Pool. Nedbørsmængden og vandreservoirernes fyldningsgrad i Norge og Sverige er en væsentlig faktor med betydning for vandkraftværkernes kontrol med deres produktion. Vindproduktionen er specielt i Danmark en meget stor del af den samlede elproduktion. Kommer vinden på tidspunkter, hvor der er lavt forbrug, presses priserne specielt meget, og der kan opstå negative priser. Forbruget er typisk lavere om natten og i weekender. Derfor er priserne typisk også lavere der. Både ugedag og tidspunkt på dagen har således betydning for spotprisen.
Norden er kendetegnet ved en stor andel af energiproduktion fra vind- og vandkraft, og priserne i elmarkedet er derfor stærk påvirket af vejrudsigternes forudsigelser om nedbør, kulde og vind. Foruden den vedvarende energi har vi i Norden en del kernekraft i Sverige og Finland samt centrale og decentrale kraftværker i Danmark og Tyskland. Handlen foregår på den fælles nordiske elbørs, Nord Pool. På Nord Pool kan man handle el enten på spotmarkedet eller længere ud i tid, via forward- og futures-kontrakter - det vi kalder faste priser. Spotprisen fastsættes hver dag for det kommende døgn time for time, således at der er ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Den pris, der opnås her, kaldes systemprisen og vil i tilfælde af fri kapacitet på kabelforbindelserne være gældende i alle områder. Kablerne har dog begrænset kapacitet og derfor kan efterspørgsel i et område ikke altid dækkes af produktion i et andet område. Dette giver forskel i prisen i de to områder.
Tilgængeligheden af kernekraft i Sverige og Finland har også en stor betydning, da kernekraften udgør 21% af produktionskapaciteten i Norden. Kernekraftværker er langsomme at regulere og idriftsætte efter eventuelt nedbrud og uregelmæssigheder, og de kan derfor skabe markante ændringer i prisen. De marginale produktionsomkostninger på fossile brændstoffer, herunder CO2 kvotepriserne, har en stor indflydelse på elpriserne. Disse priser bliver i høj grad dikteret af de generelle økonomiske konjunkturer, der påvirker forbruget og råvarepriserne i Europa og resten af verden.
Nordens Elproduktion Produktion Danmark
Finland
Norge
Sverige
Norden
Tyskland
Vand — 23% 98% 45% 56% 3% Atomkraft — 30% — 42% 21% 17% Kraftværker 70% 47% 1% 8% 19% 58% Vind 30% — 1% 5% 5% 8% Sol — — — — — 3%
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
CO2
Bag om CO2kvoterne
10 8 6 Øre/kWh
4 2
-1 2 51- 12 0 6 0 -12 107 -1 0 2 10 80 1- 12 0 9 0 -12 110 0 12 111 0 12 112 0 -12 10 1 0 -13 10 213 0
1-
0
Kulkraft
Marginalomkostningerne på kul
32 30 28 26 Øre/kWh
24 22
51- 12 0 61 0 1- 2 07 0 1- 12 0 80 1- 12 0 9 0 -12 110 0 12 111 0 12 112 0 -12 10 1 0 -13 10 213
1-
0
-1 2 0
0
0 1-
10
0
04
312
212
0 1-
0
0
1-
0
112
20
Hydrobalancen 25 20 15 10 TWh
5 51- 12 0 61 0 1- 2 07 -1 0 2 10 80 1- 12 0 9 0 -12 110 0 12 111 0 12 112 0 -12 10 1 0 -13 10 213 0
1-
0
-1 2 0
0 1-
10
0
04
312
212
0
1-
1-
0
112
0
Marginalomkostningen på kul er et udtryk for, hvad det koster et gennemsnitligt kulfyret værk at producere en ekstra kWh. Prisen er afhængig af kulprisen, kursen på amerikanske Dollars (som kul bliver afregnet i), samt CO2-kvoteprisen. Marginalomkostningen for kul lå ved årets begyndelse på 30,5 øre/kWh, men faldt nærmest uafbrudt indtil maj, hvor den var nede i godt 26 øre/kWh. Henover sommeren steg den til 29 øre/ kWh for igen at sive resten af året til godt 26 øre/kWh. Det er en kombination af faldende kul- og CO2 kvotepriser, der har presset marginalomkostningen langt ned. De lave marginalomkostninger lægger i øjeblikket et loft på elprisen i mange timer.
Vandreservoirerne og hydrobalancen
30
0
Hensigten med CO2-kvoterne er at lægge et loft over udledningen af CO2 fra visse virksomheder, herunder kraftværker. Kvoteordningen er et middel for at indfri EU’s forpligtelse om reduktion af CO2 udledning i forhold til den internationale Kyotoprotokol. Kvotesystemet er baseret på udbud og efterspørgsel, og under de sidste års krise er CO2-kvoteprisen faldet i takt med, at den globale produktion er faldet. Et kollaps i CO2-kvote systemet vil skabe usikkerhed om rentabiliteten for fremtidige investeringer i vedvarende energi og vil i så fald være ødelæggende for den grønne omstilling i hele Europa.
0
312
0
04
1-
10
0
0 1-
10
0
0
112 212
0
0
Side 19
2012 var karakteriseret ved, at de nordiske vandmagasiner hele året fortsat lå over normalen efter det ekstremt våde 2011. Ved indgangen til 2012 var der i magasinerne vand svarende til en elproduktion på 93 TWh. Det svarer til en fyldningsgrad 76,5%, hvilket var 10% over normalen for årstiden. Ved årets slutning var der vand svarende til 84 TWh, hvilket er normalen for årstiden. Fyldningsgraden i vandmagasinerne er lige til at måle, men hydrobalance indeholder både fyldningsgraden af magasinerne, mængden af sneen i fjeldene, forventet tilløb fra elvene samt kommende nedbør og forventet forbrug i den kommende periode. I 2013 er hydrobalancen blevet negativ.
Side 20
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
50% Ifølge energiforliget fra 2012 er målsætningen at strøm fra vindmøller i 2020 skal udgøre 50% af det danske elforbrug.
30% I 2012 stod de danske vindmøller for 30% af den samlede elproduktion.
Den ambitiøse målsætning om 50% vindenergi i 2020 vil medføre positive afledte effekter for Danmark. Med investeringer i vindkraft på 45-50 mia. kr. frem mod 2020, vil Danmark fortsat være et førende udstillingsvindue for ny vindmølleteknologi og for integration af vind i elsystemet. Den øgede andel vindkraft vil betyde en større forsyningssikkerhed, idet vi bliver mindre afhængige af fluktuerende energipriser på fossile brændsler. Desuden bidrager vindkraft til, at Danmark vil opfylde 2020 VE-målene fra EU om at 30% af det samlede danske bruttoenergiforbrug skal dækkes af vedvarende energi.
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Side 21
Elmarkedet 2012
Figuren viser udviklingen i den faste pris på 2013 kontrakten i løbet af 2012.
37 35 33 Øre/kWh
31 29
2
12 c
v
12
de
12
t1
no
p
ok
se
2
12 g
au
12
l1
n
ju
ju
2
12
aj
m
r1
ar
12
27 ap
Prisen på CO2-kvoterne trak i juni lidt i den anden retning, da der var en forhåbning om, at mængden af kvoter i årene 2013 til 2020 fortsat ville blive reduceret, og at Europa-Kommissionen tilmed ville komme med et forslag før sommeren. Over sommeren faldt der fortsat store mængder nedbør, der
Fast pris 2013
12
Uro om CO2kvoter og økonomi
Resten af året holdt de store mængder nedbør og de milde temperaturer de faste priser nede. Dog betød udsigt til koldere vejr i Norden små stigninger i perioder. Desuden fortsatte uroen omkring EU’s manglende beslutning omkring CO2 kvoter. Det resulterede i store udsving i kvoteprisen, hvilket igen havde stor indflydelse på især den tyske elpris.
12
Fra april betød det våde vejr, at hydrobalancen var på et højt niveau, og udsigten til stigende temperaturer og øget snesmeltning i Norden pressede prisen på den korte bane nedad. På den lidt længere bane blev årskontrakterne presset af den usikre økonomiske situation i Europa, som trykkede forventningerne til elforbruget samt råvarepriserne, som igen pressede de marginale produktionsomkostninger på kul- og gasfyrede værker ned. Desuden blev kulpriserne yderligere trykket af et fundamentalt skifte i energimarkederne på grund af store fund af skifergas. Skifergas pressede gaspriserne i USA ret langt ned, og det betød, at gas begyndte at fortrænge kul som det billigste brændsel til at producere varme og el. Resultatet var, at efterspørgslen og prisen på kul i USA faldt markant, og overskuddet af gas og kul nu eksporteres til andre dele af verden og især til Europa.
I løbet af september var fokus på de våde vejrprognoser og en hydrobalance, som stadig var meget positiv oven på den våde sommer og faldende priser på det tyske marked. Dette pressede specielt kontrakterne for vinteren kraftigt ned. Der var dog mindre perioder, hvor udsigten til mere tørt vejr trak priserne kraftigt opad, og de der som anbefalet prissikrede sig for resten af året/4. kvartal, gjorde en god handel.
m
Prispres i flere omgange
Nyt pres på priserne
n
I februar fik vi en kortvarig smag på en rigtig kold vinter, som løftede de faste priser på de nærmeste kontrakter et par øre for en tid. Men efter omslaget til mildere og vådere vejr, faldt priserne igen tilbage under niveauet ved årets start. De faste priser på årskontrakterne fik derimod støtte i februar af positive signaler fra den globale økonomi, med stigende aktiemarkeder og råvarer til følge. Desuden var der frygt for, at der ville blive trukket en stor mængde CO2-kvoter ud af markedet. Kort efter havde frygten dog lagt sig, da det så ud til, at Polen ville nedlægge veto, hvorfor priserne på CO2-kvoterne faldt tilbage og trak priserne på de længere kontrakter med ned.
I august steg de faste priser på kontrakter med kort tid til levering på grund af mere tørt vejr. Kontrakter med start i 2013 blev samtidig løftet af en øget optimisme omkring den økonomiske situation efter positive udmeldinger om støtte til den europæiske økonomi, hvilket havde en afsmittende effekt på både råvare- og elpriserne. Desuden var der en strejke i Columbia, som hævede kulpriserne, da en del af Europas kulleverancer udeblev. Endvidere fandt man en revne i et belgisk atomkraftværk, og da samme fabrikant har fremstillet 16 andre atomkraftværker i Europa, var det et spørgsmål, om disse skulle lukkes midlertidigt for inspektion.
b
Omskiftelige vintermåneder
Optimisme i august
ja
Året begyndte med relativt mildt vejr med megen nedbør, hvilket betød, at hydrobalancen var langt over det normale for årstiden. Det pressede de faste priser ned i niveau med de marginale produktionsomkostninger for kul- og gasfyrede værker. Ændringer i vejrprognoserne havde stor indflydelse på de faste priser, og de skiftende prognoser betød, at markedet havde svært ved at finde en retning. Danmarks rolle som transitland mellem Skandinavien og Kontinentaleuropa var også tydelig, og dage med lettere stigende priser i Norge og Sverige på baggrund af mindre nedbør og koldere temperaturer blev typisk neutraliseres af et svagt tysk marked, hvor faldende råvarepriser trak ned.
resulterede i stor produktion fra vandkraft i Norge og Sverige og faldende priser. Endvidere fortsatte uroen omkring den generelle økonomiske situation - især uroen i de sydeuropæiske landes finansielle sektorer - med at have en negativ effekt på forbruget af strøm og råvarepriserne generelt. Prisen på CO2-kvoter faldt igen tilbage, da reduktionen i de udbudte kvoter ikke forventedes at ske foreløbig, fordi repræsentanter for den europæiske metalindustri truede med en retssag mod Europa-Kommissionen, som de ikke mente, havde ret til at ændre markedet.
fe
Generelt har 2012 været præget af en produktionskapacitet på de nordiske vandkraftværker over normalen, usikkerhed om den økonomiske situation verden over og usikker omkring reduktion/tilbageholdelse af CO2-kvoter.
Østdanmark Vestdanmark
Side 22
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Elmarkedet 2013 og fremtidens elmarked
De leverede spotpriser i 2013 og de fremtidige priser kommer til at afhænge af mange forhold. På den helt korte bane vil udviklingen i hydrobalancen og CO2-kvoternes skæbne kunne få afgørende indflydelse på priserne – både for spotpriserne og de faste priser. På lidt længere sigt vil den økonomiske vækst i Europa, USA og den øvrige verden få stor betydning både for forbruget af el og for råvarepriserne. På den helt lange bane er det graden af indpasning af den massive udbygning af vindkraft, der bliver en af de afgørende faktorer. Men elpriserne vil også blive meget påvirket af den ændring, der i det hele taget vil komme i Tyskland med et produktionsmiks af kul, gas, mere solenergi og udfasning af kernekraft i Tyskland.
Økonomi
Den globale økonomi står fortsat i en alvorlig situation, og der er stor usikkerhed om, hvordan det fremover vil komme til at gå. Der er dog på det seneste så småt ved at vise sig tegn på forbedringer i både Europa og USA, men et egentligt opsving forventes ikke de nærmeste år.
Hydrobalancen
Vandmagasinerne i Norge og Sverige har stor indflydelse på elprisen. Mens hydrobalancen i store dele af 2012 var markant over normalen, er 2013 startet uden meget nedbør, og hydrobalancen har i januar og februar ligget 15 – 18 TWh under normalen. Til sammenligning producerer Vindenergi Danmark i alt 4 TWh om året, så der er tale om betydelige mængder energi.
CO2kvoternes fremtid
Da aktiviteten i industrien er reduceret som følge af finanskrisen, er behovet for kvoter faldet. Endvidere har der været mange muligheder for at lave energiprojekter i ulande-
ne, som kunne godskrives. Der har således været et stort overudbud af kvoter, hvorfor prisen på kvoterne er styrtdykket. Det koster med andre ord mindre at forurene i dag. EU’s miljøudvalg vedtog den 19. februar 2013 det såkaldte backloadingprogram, hvor EU planlægger at udskyde salget af 900 mio. CO2-kvoter i løbet af de næste tre år med, svarende til 30% af den samlede mængde CO2-kvoter på det europæiske marked. Dette betyder dog ikke, at forslaget gennemføres. Hertil kræves, at forslaget skal vedtages med et kvalificeret flertal i Ministerrådet, hvor de enkelte medlemslande skal tage stilling til forslaget. Lande som Grækenland og Polen er imod forslaget, mens flere lande, heriblandt Danmark og Tyskland endnu ikke har taget officiel stilling. Markedet forventer i øjeblikket intet af EU. Priserne er historisk lave, og en udskydelse af EU’s salg af CO2-kvoter vil ikke løse det grundliggende problem, at der vil være for mange kvoter frem mod 2020, men det kan give et midlertidigt løft i priserne. Storbanken UBS har vurderet, at der er risiko for, at kvoteprisen vil falde til kr. 0 frem mod år 2020, hvis forslaget ikke gennemføres.
Udbygningen af vindkraft
En anden faktor, som får betydning for elpriserne frem mod 2020, er den massive udbygning af vindkraft - ikke kun i Danmark, men også i Sverige, (Norge) og Tyskland. Der skal i Danmark bygges to nye store havvindmølleparker ved Kriegers Flak og Horns Rev på tilsammen 1000 MW og kystnære parker på samlet 500 MW. Desuden skal der bygges landvindmøller til erstatning af ældre vindmøller svarende til en nettoøgning af effekten på 600 MW.
Side 23
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
25% I 2012 blev kun 25% af den strøm, der blev afregnet af Vindenergi Danmark, solgt på faste priser, mens de resterende 75% blev solgt på spotpris. Historisk set har afregning på fastpris været bedre end spotpriserne, og Vindenergi Danmark anbefaler generelt at fastlåse priserne i vinterkvartalerne, hvor den store vindandel øger risikoen for lave spotpriser.
Elmarked 2013 og fremover
5-årsprisen bruges som indikator for markedets forventninger til elpriser i de kommende år, og i grafen herunder ses udviklingen i prisen fra 2008 og frem til 2013. Grafen viser den pris, man har kunnet fastlåse vindmøllernes produktion til for de kommende fem år i Vindenergi Danmarks Ehandel.
5 års fastpris Figuren viser niveauet for den faste 5-årspris siden 2008.
50
45
Østdanmark Vestdanmark 40
35
30
213
-1 2
0 10
-1 2
112 0
812 0
110
0
10
-1 2
612
04
0 1-
10
0
-1 1
212 0
10
-1 1
112 0
811 0
110
0
10
-1 1
611
04
0 1-
10
0
-1 0
211 0 1-
0
-1 0
112 0
810
110
0 1-
0
0
-1 0
610 0
04
1-
10
0
9
210
1-
0
-0 112 0
0
0 0
110
-0
9
9
9 0
1-
0
8-
60 1-
0
0
1-
04
-0
0
9
9
8
0 20 1-
0
112 0
110
-0
-0
8
20
0
Øre/kWh
25
Side 24
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
”Måledata på hver enkelt vindmøllepark vil ned på timeniveau blive betydeligt hurtigere tilgængelig”
Datahub vil effektivisere håndtering af måledata i elmarkedet Klima-, Energi- og Bygningsministeriet bad i 2009 den danske systemansvarlige, Energinet.dk, om at etablere et centralt register til det danske elmarked. Energinet.dk lancerede herefter i foråret 2013 den længe ventede Datahub. Projektet var endnu et skridt i retning mod statens vision om øget liberalisering i den danske elsektor. Datahub er en it-løsning, som har til formål at samle og strømline al data i elmarkedet. Ved at centralisere de store mængder data, som i dag flyder rundt i elmarkedet, forventer Energinet.dk at kunne optimere vilkårene for både forbrugere og professionelle aktører. Den overordnede vision for Datahub projektet er således at øge konkurrencen på det danske elmarked og samtidig gøre Danmark klar som nordisk og international spiller på et elmarked med globalt fokus. Vindenergi Danmark er som aktør på det danske elmarked fuldt engageret i denne proces og i takt med Datahub’ens idriftsættelse vil en række interne forretningsprocesser blive væsentligt optimeret. Desuden vil udvekslingen af data med vore samarbejdspartnere bliver betydeligt nemmere. Måledata på hver enkelt vindmøllepark vil ned på timeniveau blive betydeligt hurtigere tilgængelig. Vindenergi Danmark ser derfor yderst positivt på idriftsættelsen af Datahub’en og de fordele, løsningen giver såvel os som aktør som det samlede danske elmarked.
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Side 25
Side 26
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Regnskab og budget
Ledelsespåtegning Bestyrelsen har forud for færdiggørelse af denne rapport, behandlet og godkendt årsrapporten for 2012 for Vindenergi Danmark amba. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er bestyrelsens opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 2012 - 31. december 2012. Ledelsesberetningen giver efter bestyrelsens opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, som den omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Side 27
2012 På de følgende sider er et uddrag af Vindenergi Danmarks årsrapport for 2012. Ønskes det fulde regnskab, kan andelshavere til enhver tid anmode om at få dette tilsendt. Regnskab fra side 28
2013 Vindenergi Danmark har positive forventninger til 2013, hvor især salget af oprindelsesgarantier medvirker til selskabets hidtil bedste budget. Budget side 32
Side 28
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Herunder finder du nøgletallene for Vindenergi Danmark i regnskabsåret 2012
Stigning i andelkapital*
12%
Ved godkendelse af regnskabet for 2012, overføres årets resultat til egenkapitalen, og andelskapitalens værdi stiger med 12% * Som andelsselskab, ejes Vindenergi Danmark af vores medlemmer. Alle vindmølleejere indbetaler andelskapital baseret på den installerede effekt per vindmølle. Kursen på andelskapitalen er steget i takt med stigningen i virksomhedens værdi, og medlemmernes indskud er dermed blevet positivt forrentet af Vindenergi Danmark.
Efterbetaling
12,9 mio. For hver produceret kWh i 2012 udbetaler Vindenergi Danmark 0,3 øre i efterbetaling
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Resultatopgørelse
2012
2011
t.kr.
t.kr.
1.102.617 -1.093.423
1.397.549 -1.390.766
Bruttoresultat
9.195
6.784
Andre eksterne omkostninger Personaleomkostninger
-3.174 -3.783
-2.693 -3.464
Resultat før afskrivninger
2.238
627
-356
-275
1.882
352
1.642 -124
2.258 -59
3.400
2.550
-840
-491
2.560
2.060
2.560
2.060
Nettoomsætning Produktionsomkostninger
Afskrivning
Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger
Resultat før skat Skat af årets resultat
Årets resultat Resultatdisponering Overført resultat
Side 29
Side 30
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Aktiver Balance 31. december
2012
2011
t.kr.
t.kr.
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Indretning af lejede lokaler
370 212
261 23
Materielle anlægsaktiver
581
285
Anlægsaktiver
581
285
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Udskudte skatteaktiver
65.829 2.210 421 50
107.487 164 559 0
Kortfristede tilgodehavender
68.511
108.209
Andre værdipapirer og kapitalandele
63.443
60.858
Værdipapirer og kapitalandele
63.443
60.858
Likvide beholdninger
19.893
50.528
Omsætningsaktiver
151.847
219.595
Aktiver
152.428
219.880
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Passiver Balance 31. december
Note
2012
2011
t.kr.
t.kr.
11.705 19.762
10.946 15.323
31.467
26.269
Hensættelser til udskudt skat
0
33
Hensatte forpligtelser
0
33
240
305
240
305
65 116.005 525 4.127
0 180.196 133 12.944
Kortfristede gældsforpligtelser
120.722
193.273
Gældsforpligtelser
120.962
193.578
Passiver
152.428
219.880
Virksomhedskapital Overført resultat 1
Egenkapital
Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
Langfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser Leverandører af varer og tjenesteydelser Selskabsskat Anden gæld
2 3
Eventualposter Pantsætninger og sikkerhedsstillelser
Side 31
Side 32
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Budget for 2013
Budget 2013
Regnskab 2012
t.kr.
t.kr.
1.026.881 -1.007.315
1.102.617 -1.093.423
19.566
9.195
-8.035
-6.957
11.530
2.238
-360
-355
11.170
1.882
1.200 -62
1.642 -124
12.308
3.400
Skat af årets resultat
-3.077
-840
Årets resultat
9.231
2.560
Nettomsætning Produktionsomkostninger
Bruttoresultat Faste omkostninger
Resultat før afskrivninger Afskrivninger
Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle udgifter
Resultat før skat
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Uddrag af noter
Note
1
Egenkapital Egenkapitalbevægelser Primo Andelskapital Hvilende andelskapital Overkurs Overført resultat
Årets ændring
Overført
Ultimo
10.638.190
815.275
0
11.453.465
307.813
-56.590
0
251.223
0
1.878.685
-1.878.685
0
15.323.302
0
4.438.517
19.761.819
26.269.305
2.637.370
2.559.832
31.466.507
Omregnet til kWh Andelskapital Hvilende andelskapital
2
Eventualposter
Vindenergi Danmark amba har indgået flerårige prisaftaler med sine andelshavere og hæfter for disse aftaler. Samme dag som Vindenergi Danmark amba indgår handelsaftale med vindmølleejer om afregning til fast pris, videresælges den samme produktion til samme pris og for samme periode til ekstern modpart. Ved årsskiftet 2012/13 afregnes ca. 15% af de producerede kWh til faste priser. Selskabet har indgået en huslejekontrakt. Den årlige husleje er aftalt til kr. 243.750. Kontrakten kan opsiges med 3 måneders varsel.
3
Pantsætninger og sikkerhedsstillelser
Til sikkerhed for mellemværende med Danske Bank er deponeret følgende: Depot nr. 3021916751. Depotets bogførte værdi pr. 31. december 2012 udgør kr. 61.362.689
2.290.693 50.245
Side 33
Side 34
Vindenergi Danmark – Årsrapport 2012
Mød os i 2013
Vindenergi Danmark ser frem til at møde vores andelshavere til følgende arrangementer i 2013:
6. april 2013
Vindmølleforeningens årsmøde 2013 Vingsted Hotel og Konferencecenter
13. april 2013
Vindenergi Danmarks generalforsamling Hotel Sabro Kro
6. september 2013
Vindenergi Danmark Informationsseminar Hotel Opus i Horsens
Vindenergi Danmark
Ellemarksvej 47 8000 Aarhus C +45 7632 1919 info@vindenergi.dk www.vindenergi.dk