Grønlandsguide by Vikarlæger.dk

Lægevikar i Grønland

Indhold Store oplevelser mod nord

Om Grønland

Klima

Kost og indkøb

Sproget

Skat

Internet og telefoni

Grønlands sundhedsvæsen

Regioner og byer

Kujataa Qaqortoq

Nanortalik

Narsaq

Sermersooq

Nuuk

Ittoqqortoormiit

Tasiilaq

Paamiut

Qeqqa

Sisimiut

Maniitsoq

Disko

Aasiaat (herunder Kangaatsiaq)

Qeqertarsuaq

Qasigiannguit

Avannaa

Ilulissat

Uummannaq

Upernavik

Qaanaaq

Nyttige links

Store oplevelser mod nord At arbejde som lægevikar i Grønland er både en faglig og personlig udfordring. Grønland vil med sin storslåede natur, barske klima og isolerethed efterlade et stærkt indtryk. Her midt i kulden finder man masser af hjertevarme, men også en hverdag, der til tider er langt fra den, vi kender i Danmark. Grønland er i høj grad et land, der deler vandene. Enten går Grønland i blodet på dig eller også ønsker du ikke at vende tilbage. Vi oplever ofte, at vores lægevikarer ønsker at vende tilbage til landet, når de først én gang har været der. Grønland er de store kontrasters land. Landet har bevaret en stor del af sin oprindelige inuitkultur, men er også et moderne samfund. Her har man is og hav som nabo, store afstande mellem byerne og ingen veje, der forbinder dem. Man er på mange måder afhængige af naturen og klimaet, men har samtidig importeret en moderne levevis med alt, hvad det indebærer. Sundhedsvæsenet afspejler på mange måder det kontrastfulde liv på Grønland. Her er på den ene side en moderne lægefaglig praksis, men samtidig kan du opleve, at vejrlig kan forhindre, at en patient må vente på at få den nødvendige behandling. Derudover oplever man et andet sygdomsmønster end det, vi er vant til i Danmark. I denne lille guide kan du læse mere om Grønland, om de forskellige byer og om at leve og arbejde i Grønland. Har du spørgsmål til dit vikariat, er du altid velkommen til at ringe til os på tlf. nr.: 44 58 22 26 eller skrive til os på info@vikarlaeger.dk.

Om Grønland Grønland er verdens største ø, men 80 procent er dækket af en iskappe og en masse gletsjere. Faktisk består Grønland af så meget is og sne, at hvis indlandsisen på Grønland skulle smelte helt væk, ville havoverfladen stige med mere end 7 m. Det isfrie areal er næsten lige så stort som Sverige, men kun en lille del af dette er dyrkbart Samlet areal: 2.166.086 km2 land. Landet strækker sig over 24 breddegrader og afstanden fra syd til nord svarer til afstanden mellem Indlandsis og gletsjere: 1.755.637 km2 Skagen og Tunis. Isfrit område: 410.449 km2 Kystlinje: 44.087 km På trods af landets enorme størrelse bor der kun Grænser: 0 km knap 57.000 mennesker i Grønland, hvoraf de ca. Skov: 1 km2 15.000 bor i hovedstaden Nuuk. Landet har den laveste befolkningstæthed i verden. Befolkningen bor ved kysterne i den isfrie del af landet og langt størstedelen bor på vestkysten. Hele den nordøstlige del af Grønland er nationalpark (1/3 af landet), hvilket er verdens største. Den grønlandske befolkning er af inuitisk afstemning og har en direkte forbindelse tilbage til Thulefolket, der indvandrede i Grønland fra Canada omkring år 900-1000 e.Kr. Der har dog med afbrydelser været mennesker i Grønland i omkring 4500 år. I løbet af 16-1700-tallet fik den grønlandske befolkning for alvor kontakt med europæerne, som de handlede livligt med. Den første koloni var Nuuk, som blev grundlagt i 1721 af den norsk-danske præst Hans Egede og Grønland beholdt sin status som koloni under den danske stat indtil grundlovsændringen i 1953. Fra 1953 til 1979 var Grønland en ligestillet del af det danske rige og underlagt de samme demokratiske institutioner og den samme lovgivning som i Danmark, med mindre Grønland udtrykkeligt var undtaget for en lov. Fra 1979 fik Grønland dog Hjemmestyre og overgik til at være en selvstyValuta: Danske kroner rende enhed i det danske rige med egne politiske Officielt sprog: Grønlandsk institutioner og egen lovgivning.

Ved en afstemning i 2008 stemte 3/4 af befolkningen for en styrkelse af Grønlands selvstændighed og i juni 2009 blev Hjemmestyret afløst af

Nationaldag: 21. juni (årets længste dag) Religion: Luthersk-evangelisk kristne

Selvstyret, der blandt Styreform: Selvstyre - inden for kongeriget Danmark andet gjorde grønlænParlament: Inatsisartut eller Landstinget (31 pladser) derne til et folk i folkeretlig forstand, gjorde Medlemskab af EU: Fra 1. januar 1973 til 1. februar 1985 grønlandsk til landets Medlemskab af NATO: Siden 1945 (grundet det danske medlemskab) hovedsprog, gav den grønlandske regering ejendomsretten til landets resoourcer og gjorde det muligt for Grønland ved en folkeafstemning af løsrive sig fra Danmark og blive et selvstændigt land. Grønlændere er dog stadig danske statsborgere med lige rettigheder i både Grønland og Danmark. Alle danskere kan ligeledes frit slå sig ned og arbejde i Grønland uden at skulle søge om opholds- og arbejdstilladelse.

Klima I Grønland er man langt mere afhængige af klimaet end vi er vant til i Danmark. Her er det ikke unormalt, at fly bliver indstillet eller at en overflytning af en patient må udsættes på grund af vejr og vind.

Det grønlandske flag erstattede Dannebrog den 21. juni 1985. Det forestiller solen, der stiger op over indlandsisen og er tegnet af kunstneren Thue Christiansen.

På grund af Grønlands store størrelse er der store forskelle på klimaet i landet. I det indre Sydgrønland kan man om sommeren finde områder med tempereret klima, men ellers er klimaet i Grønland arktisk og i høj grad styret af samspillet mellem havstrøm og indlandsisen. Generelt falder temperaturen fra øst mod vest og fra syd mod nord. Grønland associeres primært med sne og det er da også sneen, der først og fremmest karakteriserer de forskellige årstider, der byder på store forskelle. Rigtig mange oplevelser er sæsonafhængige i Grønland, eksempelvis hundeslædeture og nordlys, der kan opleves om vinteren og midnatssol og hvalture, der foregår om sommeren. Et andet klimaaspekt, der har indflydelse på dagligdagen i Grønland, er vind. I Grønland har man et par

Tidszone: Grønland spænder over fire tidszoner, men det meste af Grønland benytter GMT -3, dvs. 4 timer efter Danmark. I Ittoqortormiut benyttes GMT -1. I Nordøstgrønland bruges GMT og på Thule Air Base GMT -4 særlige vindfænomener, som vi ikke oplever i Danmark. Den mest berømte er fønen, også kaldet sydost, der kendetegnes ved et pludseligt vejromslag, hvor luften bliver tør og temperaturen i løbet af et par timer stiger 10-20 grader. Den kommer næsten altid fra indlandsisen og varsles gerne i form af linseformede skyer. Fønen forekommer både sommer og vinter og kan være meget kraftig og forårsage voldsomme storme med kort varsel. En anden almindelig vind i Grønland er faldvinden, som opstår i forbindelse med vandrende lavtryk og ligeledes oftest kommer fra indlandsisen. Den kan have samme styrke som de berygtede tropiske tyfoner over Stillehavet.

Nordlys, eller Aurora Borealis, kan opleves overalt i Grønland - dog bedst fra september til april og på en klar, mørk nattehimmel. Ifølge et inuitisk sagn stammer nordlys fra, at de døde spiller fodbold med et hvalroskranium.

Kost og indkøb

Det er muligt at købe friske varer på det lokale fangermarked, kaldet ”Brættet”. Her fra Qaqortoq.

Som med så mange andre ting kan der være store forskelle på hverdagen de forskellige steder i Grønland. I de store byer er det muligt at købe alle de vanlige fornødenheder, mens det i de mindre byer og særligt i det nordligste og østligste Grønland kan være noget mere vanskeligt. Nogle steder er det ikke muligt at sejle til med varer hele året og derfor ser man her en hel del langtidsholdbare produkter. Den traditionelle grønlandske basiskost er kød fra havdyr - sæler, hvaler og fisk - men i dag spiser grønlænderne hovedsageligt som resten af europæerne. Spisevaner og identitet hænger dog nøje sammen og derfor spises der ofte traditionelle grønlandske råvarer ved festlige lejligheder. Fordi grønlænderne i dag spiser som i resten af Europa - discountmad og junk food - er de kostafledte sygdomme nu de mest almindelige dødsårsager i Grønland, ligesom antallet af grønlændere med insulinkrævende sukkersyge er i voldsom vækst. Og dem, der holder fast i den traditionelle proteinrige mad er ikke meget bedre stillet, da de grønlandske havpattedyr i dag har et højt indhold af tungmetaller og andre forureningsstoffer. Det kan dog godt betale sig økonomisk at spise

Mattak er en grønlandsk delikatesse af hud og spæk fra hvid- eller narhvaler, der spises rå. Da den har en viskelæderagtig substans, kaldes den også for ’grønlandsk tyggegummi’. Mattak kan ses som grønlændernes svar på vores flæskesvær. Prøv dem med Aromat.

”grønlandsk”. De grønlandske produkter (sæl, hval, rensdyr, moskus, fisk og rejer) er billigere end i Danmark, mens friske grøntsager er noget dyrere. Priserne på almindelige danske kolonialvarer i Grønland svarer nogenlunde til de danske. Grønland er i øvrigt et af de få lande i verden, der ikke opkræver MOMS-afgift. Når det drejer sig om indkøb af alkoholdige varer, skal du regne med at skulle op med en del flere penge end i Danmark. Alkohol er voldsomt afgiftsbelagt i Grønland og priserne er derfor meget højere end i Danmark. Desuden er der særlige regler for udsalgstider - dog ikke på restauranter - og i visse mindre byer er der helt eller delvist spiritusforbud.

Vær opmærksom på, at friske varer, som f.eks. mælk, er noget dyrere i Grønland

Sproget Grønlandsk er det officielle sprog i Grønland, men de fleste forstår dansk - og en hel del taler det. I de situationer, hvor en patient ikke forstår dansk, bruges oftest tolk. Det Grønlandske sundhedsvæsen skønner, at omkring halvdelen af patienterne ønsker tolk. Grønlandsk tilhører den inuitiske sprogstamme. Det er et polysyntetisk sprog, hvilket betyder, at man danner ord ud fra en rod, et eller flere tilhæng og en endelse. Et grønlandsk ord kan bestå af op til fem til ti tilhæng, hvilket er grunden til, at man har så lange ord på grønlandsk. Til gengæld kan man på grønlandsk sige en hel sætning med ét ord.

Grønlandsk

Tilhæng

Tilhængets betydning

Dansk

umiaq umiarsuaq umiarsualivik umiarsualivimmi umiarsualivimmiippoq umiarsualivimmiinngilaq

+(q)suaq +livik +mi +mi+ip -nngit

stor sted i / på / ved at være i ikke

konebåd skib havn på havnen han er på havnen han er ikke på havnen

umiarsualivimmiikkusunngilaq

+gusup

vil være

han vil ikke være på havnen

Eksempel på det grønlandske sprogs polysyntetiske natur

Kilde: Wikipedia

Det grønlandske sprog har optaget en del ord udefra, som gør det noget nemmere at forstå, for eksempel telefoni, agurki og motoori. Det er et meget beskrivende sprog, hvor steder og ting ofte får sit navn efter, hvordan det ser ud, hvor det ligger, en funktion eller en særlig egenskab. Eksempelvis betyder Nuuk næsset, Ilulissat isfjeldene og det grønDet er en myte, at der findes hundreder af ord for sne landske ord for kartofler, naatsiipå grønlandsk: Grønlandsk har reelt kun to basale ord for at, ”noget, man venter længe på sne, nemlig qanik (faldende sne, dvs. snevejr) og aput (liggenskal gro op”. de sne, dvs. snedække).

Skat Grønland er skattemæssigt udland i forhold til Danmark og der eksisterer en dobbeltbeskatningsaftale mellem Grønland og Danmark. Man er såkaldt kombineret skattepligtig til Danmark og Grønland, når opholdet i Grønland er under 6 måneders varighed. Din indkomst i Grønland bliver af Vikarlæger derfor indberettet til både det danske og grønlandske skattevæsen. Det er den eventuelle forskel mellem den grønlandske og danske a-skat, der skal indbetales til Danmark, men maksimalt den højeste a-skat. Den grønlandske a-skat ligger på 42 -44 % (afhængigt af skattekommunen, du arbejder i). Skatten til Grønland er endelig og du skal ikke indsende selvangivelse til Grønland. Derimod er du selv pligtig til at angive din grønlandske indkomst samt det i Grønland erlagte skattebeløb heraf til SKAT i Danmark. Dette kan selvangives via TastSelv. Er du ikke skattepligtig i Danmark (som ved bopæl i udlandet) indberettes og indbetales kun grønlandsk a-skat.

Grønlands nationalvåben

Internet og telefoni Når det drejer sig om internet og telefoni er markedet slet ikke så liberalt i Grønland som i Danmark og priserne er en del højere, end vi er vant til. I Grønland har man slået tele- og postvæsen sammen til TELE-POST, der sidder på hovedparten af markedet - men der er dog begyndt at komme andre aktører på markedet og dermed større konkurrence. Det er dyrt at ringe fra Danmark til Grønland. Det er billigere at ringe fra Grønland til Danmark end omvendt, så hvis du skal tale med familie og venner derhjemme, kan det bedst betale sig, at du ringer op. Du kan dog med fordel også bruge tjenester som Skype eller WhatsApp, hvor I kan kommunikere over internet. Det er ikke desto mindre også dyrt at være på nettet i Grønland, så du skal ikke forvente at streame en masse film, mens du er her. I de fleste lægeboliger vil der være mulighed for at bruge mobilt bredbånd, som du selv betaler for. Det foregår ved, at du køber en dongle (USB-stik) og et simkort, som du ”tanker op”. I de steder, hvor der ikke er mulighed for internetadgang i lægeboligen, har du adgang fra arbejdspladsen.

Grønlands sundhedsvæsen Du vil opleve, at der er en del ting, der er anderledes i det grønlandske sundhedsvæsen i forhold til det danske. Der findes ingen privatpraktiserende læger, så grønlænderne er ikke vant til at have en ”personlig” læge. Du vil også opleve, at arbejdet i langt højere grad foregår tværfagligt og at de store afstande og det vilde klima kan have indflydelse på det lægefaglige arbejde. Det grønlandske sundhedsvæsen er organiseret i fem regioner (”Kysten”) og landshospitalet i Nuuk (Dronning Ingrids Hospital). I hver sundhedsregion findes følgende behandlingssteder: • Et regionssygehus (placeret i den største by i regionen) • Sundhedscentre • Sygeplejestationer • Bygdekonsultationer I hver region er der en regionsledelse bestående af en Ledende Regionslæge og en Ledende Regionssygeplejerske. De store afstande spiller en væsentlig rolle i hverdagen. Specielt i det nordlige Grønland er der mange bygdebesøg. Behovet for at flyve patienter til behandling enten i Nuuk eller udenlands opstår regelmæssigt. Disse transporter er selvsagt temmelig dyre, så nogle gange kan afgørelsen være svær at træffe. Det er heller ikke altid, at det er muligt at flyve, og så må man stabilisere patienten så godt som muligt og håbe på bedre vejr. Geografien betyder også en del i forhold til at kunne udnytte faglige ressourcer optimalt. Selv om nabobyen råder over en faglighed, som man får behov for, kan det stadig være, at det er flere hundrede kilometer væk og derfor foregår det meste af kommunikationen med omverdenen ved hjælp af IT. Telemedicin har vundet stor indpas i Grønland og ofte kommunikerer man med bygderne via pipaluk, som er det grønlandske udtryk for det telemedicinske apparat, der anvendes. Sygdomsmønstre I dit arbejde i Grønland vil du kunne opleve patienter med tilstande, som du ikke - eller yderst sjældent - oplever i Danmark. Desuden må du forvente at møde cancerpatienter med større hyppighed end i Danmark, en del flere patienter med tobaksrelaterede lungesygdomme og patienter med hjerteproblemer.

I forhold til det grønlandske sygdomsmønster er det følgende godt at forberede dig på: TB fylder stadig meget i hverdagen. Al TB-behandling foregår i samarbejde med den ansvarlige overlæge i Nuuk. Psykiatri fylder ofte mere end omfanget berettiger til. Selvom udredning og behandling af akutte psykiatriske patienter normalt foregår i Nuuk, er patienterne ofte indlagt på sundhedscentrene i den første akutte fase, indtil de er flytbare. Der forekommer også en del tvangsindlæggelser. Det er derfor en god ide at sætte sig ind i, hvordan psykiatriske patienter håndteres der, hvor du skal vikariere. Selvmord er et stort problem i Grønland. Der er mange selvmord blandt unge og i de mindre samfund. Derfor skal du tage selvmordstrusler meget alvorligt. Ligeledes skal du være forberedt på at kunne blive kaldt for at erklære en selvmorder død og at mange børn har en forælder eller et nærtstående familiemedlem, der har taget sit eget liv. Gonorré og klamydia er udbredt, derfor bør du teste for det oftere end i Danmark - også på gravide. Rabies er endemisk i Grønland. Befokningen er ikke rutinemæssigt vaccineret - heller ikke folk i særlig risiko.

Arbejdsgang på sundhedscentrene Hovedarbejdsområdet på sundhedscentrene er almen medicin. Lægearbejdet består af både ambulante ydelser, skadestuearbejde og sygehuslægefunktion. Alt efter, hvor du skal vikariere, vil du enten skulle tage dig af lægearbejdet i hele distriktet eller dele det med en eller flere læger. Der foretages regelmæssige bygdebesøg med båd, helikopter, snescooter eller hundeslæde. I løbet af dagen arbejder du på sundhedscentret eller hospitalet og herefter har du vagt fra din bolig. Hvis I er flere læger, deler I denne vagtfunktion. Hvis du vikarierer i et et-læge-distrikt vil du ofte opleve, at det øvrige sundhedspersonale varetager en forvagtsrolle, mens du fungerer som bagvagt. Du vil i det hele taget opleve, at sundhedspersonalet i Grønland varetager opgaver, der går ud over de normale faggrænser i Danmark. De besidder ofte en stor viden og har flere kompetencer end vi er vant til og er ofte en stor støtte for lægen.

I det ambulante arbejde skal du være forberedt på, at konsultationerne ofte er mere tidskrævende, da der som regel er tale om førstegangsbesøg. Kontroller og receptfornyelser klares nemlig af sygeplejerskerne. De profylaktiske børneundersøgelser og vaccinationer er en del af dine arbejdsopgaver, mens undersøgelser af gravide samt fødsler sker i samarbejde med jordemoder eller grønlandsk fødselshjælper. Forventninger og krav til vikarlæger Det forventes, at du kan gå selvstændigt i vagt. Der kan opstå alvorlige akutte situationer, hvor du skal stabilisere en patient inden overflytning til Dronning Ingrids Hospital eller Rigshospitalet eller i få tilfælde selv tage dig af det. Det er ikke nødvendigt at kunne bedøve og på nær kirurgia minor stilles der heller ikke krav om kirurgiske færdigheder. Da der foretages et højt antal aborter i Grønland, er det en fordel at kunne udføre dette - men ikke et krav.

Regioner og byer Indtil 1. januar 2011 var sundhedsvæsnet på kysten inddelt i 16 sundhedsdistrikter, hvorefter man overgik til at organisere sundhedsvæsnet i fem regioner. I det nedenstående billede kan du se den gamle og nye struktur. Der vil endnu i lang tid være referencer og omtale af de 16 sundhedsdistrikter, ligesom nogle overenskomster vil indeholde paragraffer, titler m.v. med omtale af distrikterne. De 16 sundhedsdistrikter indeholder desuden alle enten et regionshospital eller et sundhedscenter. Sundhedscentrene betjener de beboere, der bor i byen samt de nærliggende bygder. Hver region ledes af en regionsledelse bestående af en Ledende Regionslæge og en Ledende Regionssygeplejerske. I det følgende kan du læse nærmere omkring de forskellige byer, som du kan vikariere i. Beskrivelserne er inddelt i de fem regioner.

Kilde: Grundbog om at flytte til Grønland og arbejde i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, Peqqik

Kujataa Sundhedsregion Kujataa er den sydligste i Grønland og indbefatter byerne Qaqortoq, Nanortalik og Narsaq. Regionen har et mildt klima i forhold til sin beliggenhed i Arktis og derfor er området landbrugsland, hvor der dyrkes kartofler og foder samt opdræt af får.

Qaqortoq Dansk navn: Julianehåb Qaqortoq er grundlagt i 1775 af købmand Anders Olsen, og navnet betyder ordret ”det hvide”. I centrum af byen findes torvet med Grønlands eneste springvand og bygninger, der stammer tilbage fra byens grundlæggelse. I dag er byen et økonomisk vækstcenter med et væld af forskellige aktiviteter. Vikarlæger.dk anbefaler et besøg ved de mange historiske bosteder tæt på byen: Hvalsey Kirkeruin og de tilknyttede ruiner er de bedst bevarede fra Grønlands norrøne historie og den charmerende bygd Igaliko med mange gamle nordboruiner er også beliggende på samme halvø som Qaqortoq. Grønlands eneste springvand

Klimaet i byen er subarktisk med gennemsnitstemperaturer i dagtimerne på omkring 1-3 minusgrader i vinterperioden, mens denne typisk ligger mellem 9-11 plusgrader i sommerperioden.

Qaqortoq Sygehus Sygehuset i Qaqortoq blev indviet i 1972 og er normeret til 65 ansatte, hvoraf der er 4 læger. Den daglige arbejdstid er 8-16. Dagen starter med morgenkonference. Herefter går den vagthavende læge stuegang, mens de øvrige læger tilser patienter i ambulatoriet. Der er operationsdag om onsdagen (primært ab.pro.’er), hvor der som udgangspunkt ikke er åbent i ambulatoriet for ikke-akutte patienter. Her kan lægerne ordne papirarbejde, tage på bygdebesøg og servicere plejehjemmet (sidste onsdag i måneden).

Praktisk Der stilles personalebolig til rådighed. Ved ankomst til Qaqortoq vil du blive hentet af en portør, der vil give dig nøgle til personaleboligen og sørge for at køre dig derhen. Boligen er møbleret og har det mest nødvendige udstyr. Du skal selv sørge for internet, hvis du ønsker dette. Det anbefales at købe en dongle hos Tele-Post. Qaqortoq er ikke større end, at du sagtens kan gå rundt. Det er muligt at klare indkøb indtil kl. 19.

Nanortalik Nanortalik blev grundlagt i 1797. Den er Grønlands sydligste by og har knap 1.400 indbyggere. Nanortalik betyder “stedet med isbjørne”, hvilket stammer fra tilstedeværelsen af isbjørne på havisen ud for byen. Byen er med sine karakteristika helt unik. Her møder frodigt landskab lodrette fjeldvægge og tæt på byen er der mulighed for at se drivende havis fra Polarhavet. Klimaet i byen er lige så kontrastfyldt. På en god dag fremstår Nanortalik som et smukt postkort, men på kort tid kan vejret skifte fra stille, solrig, blå himmel til en så voldsom storm eller orkan, at det bliver umuligt at færdes ude. Der er masser af fortidsminder fra nordbotiden i området og masser af smuk natur. Det er et populært rejsemål for folk, der dyrker adventure sport - på det 2000 meter høje Ketil Fjeld kan man for eksempel opleve en af verdens længste ubrudte klatrevægge. Derudover er der rig mulighed for sejlads og vandreture. Der er også mulighed for at besøge Nanortalik Museum, hvor man kan lære mere om kolonitiden, den norrøne kultur og byens tilblivelse som handelsstation. Grønlands eneste (og forholdsvis lille) skov ligger desuden blot 40 km. fra Nanortalik. Nanortalik Sygehus Sygehuset blev bygget i 1996 og har 14 sengepladser. Der er en skadestue og mulighed for røntgen og ultralyd samt almindelige akutte blodprøver. Det betjenes af 1 læge, 2-3 sygeplejersker, diverse hjælpere og 2 portører, der også agerer som ambulancefolk. Arbejdet består af stuegang på de indlagte og almindeligt dagsprogram med konsultationer, der

minder meget om det, man er vant til hjemme i Danmark. Almindelig arbejdstid er fra 8 til 16 på hverdage og 10 til 12 i weekenden. Man er udstyret med en vagttelefon og har døgnvagt alle ugens 7 dage, men har ikke hyppige opkald og kan godt bevæge sig rundt i nærområdet. Praktisk Ved ankomsten bliver man hentet af den lokale ambulance, der kører en til boligen og derefter til sygehuset med en kort rundvisning i lokalområdet. Boligen er et dejligt stort møbleret hus med 4 soveværelser, køkken, badeværelse og 2 stuer en suite. Der er opvaskemaskine, kogeplader, ovn, mikrobølgeovn, køleskab og fryseskab. Der er fjernsyn, der kan tage DR 1+2 og DR Ultra, samt DVD afspiller, men intet internet, hvorfor man kan overveje at tage USB-dongle til taletidskort med (kan evt. købes deroppe eller i flyveren). Sikkerhedsfilter på arbejdscomputer gør, at man ikke kan bruge Facebook eller almindelig mail, men Gmail over Google og webmail via www.laeger.dk kan frit anvendes. Der er rent sengetøj, håndklæder og viskestykker ved ankomst. Der er 2 velassorterede supermarkeder, men prisniveauet er 2-3 gange højere end i Danmark på de fleste varer.

Rejsebreve fra Narsaq Det følgende er uddrag fra rejsebreve, som almen mediciner Bent Møller har sendt hjem fra sit vikariat i Narsaq

Bag de imponerende silhuetter af fjeldene mod nord og øst er det som om, der er anbragt snesevis af kæmpemæssige projektører, som sender deres lidt neongrønne lys lodret op i himlen. Efter et øjeblik ændrer retningen sig til skrå og lyskeglerne krydser hinanden. Nogle samles andre slukkes. Til siderne bliver de næsten vandrette. Over fjorden mod vest er det hvidt og ligner damp fra havet, som når 100 km. op i himlen. Mod syd ligger nordlyset som en vandret bræmme, der forstærker den skarpt tegnede fjeldkontur. Man bliver ikke træt af at se på det. Folk her nyder det også, selvom de ser det hele livet.

Da vi sejlede fra Igaliko tog vi kateketen Morten med, Lægeboligen i Narsaq en lille ældre mand med slidte ben. De kalder ham Paven fra Igaliko. Han skulle til tandlægen. Vor bådfører, tidligere lærer, fortalte at Kateketen i sine velmagtsdage gik fra Igaliko til Qaqortoq helt ude mod vest på 11 timer. 50 km. Ingen har slået denne rekord. Og det gjorde han mange gange, så der er ikke noget at sige til, han nu er skævbenet. Fjeldterræn. En anden patient havde ofte gået de 38 km fra Kassiarssuk til Narsaq, men det tog 13 timer.

Fredag var der kaffemik for en assistent fra afdelingen, som gik på pension. Hun havde arbejdet her i 30 år. Lagkager, boller, taler, sange. Køkkenet havde rigtig oppet sig. Medarbejderen havde været sygemeldt siden sommer. Hun var faldet i fjeldet og havde brækket begge ankler. Alligevel lykkedes det hende at komme ned til vejen og ringe efter en taxa, som kørte hende hjem. Dér lå hun til næste dag, før hun kom ned på sygehuset til undersøgelse og behandling. Hun ville ikke gøre unødig ulejlighed. De er seje.

Man er temmelig meget overtroisk her. Selv vor enestående dygtige sekretær. Hendes mand havde for nylig været på jagt ude i fjeldet. Han skød een af de kridhvide sneharer, som trillede i knaldet. Han gik hen til den og konstaterede, at den var forendt. I det samme så han længere ude nok en hare, som han så gik efter og skød. Han tog den op og gik tilbage for at tage den første med; men den var pist forsvundet. Han ledte og ledte, men fandt intet. Der er kun een forklaring på det, nemlig at en fjeldgænger (qivitoq) havde taget den. Men han havde ikke set ham. Alle er overbeviste om disse væseners eksistens.

Narsaq Narsaq by har ca. 1.600 indbyggere og distriktet har 3 tilhørende bygder med 230 indbyggere samlet set. Byens navn betyder ”sletten” og byen ligger også på et stort, fladt område mellem høje fjelde. Narsaq byder på en kombination af landbrugskultur og nordbohistorie, som sammen med naturen giver byen et særligt sydgrønlandsk præg. Nærheden til naturen vægtes højt og der er både jagtområde og elvfiskeri i nærheden. Fjordene omkring Narsaq er rige på laks, ørreder, vågehvaler og sæler. Tæt på Narsaq finder man også Kvanefjeld, som er et bemærkelsesværdigt geologisk område, da der er mange sjældne sten og mineraler, som ikke kan findes andre steder i verden. Grønlands eneste slagteri ligger ligeledes i Narsaq, så om efteråret bringes får fra alle fåreholdersteder i Sydgrønland hertil. Dette foregår til hest, hvilket giver en helt speciel cowboystemning omkring byen. Kan man lide lam, så kan en smagsprøve anbefales. Vikarlæger.dk anbefaler desuden et besøg på Narsaq museum, som har en fast udstilling om nordbokulturen. Derudover rummer byen et kulturhus og en levnedsmiddelskole, der uddanner

nogle af Grønlands dygtigste kokke. Klimaet i Narsaq er subarktisk og forholdsvis venligt, da her kan blive ret varmt om sommeren. Der er gletsjere nord for byen og disse sørger for, at der oftest er isbjerge omkring byen.

Narsaq har været hjemby for både Royal Greenlands rejefabrik og Grønlands første bryggeri, der bryggede øl på smeltevand fra Indlandsisen

Narsaq Sygehus Narsaq sygehus har 13 sengepladser og omkring 30 ansatte, heraf 1-2 læger (ofte 1). Som læge arbejder man primært dagtid i lægekonsultation og på sygehusafdelingen, men man har også tilkaldevagt fra hjemmet. Bygderne er bemandet med forskelligt sundhedspersonale. I Narsarsuaq, som har lufthavnsstatus, er der en stationssygeplejerske og en sundhedsassistent. De har konsultationer dagligt og sørger derudover for transitpatienter. Narsaq sygehus’ mål er at foretage bygdebesøg 4 gange om året. Praktisk Der stilles personalebolig til rådighed. I Narsaq er der et par mellemstore supermarkeder til diverse indkøb (Pilersuisoq og Brugseni). Derudover har Narsaq, som alle andre grønlandske byer med respekt for sig selv, et ”bræt”. Brættet i Narsaq udmærker sig dog ved at have kartofler og majroer liggende side om side med fisk og sæl, da der høstes i området.

Sermersooq Sermersooq er den mest befolkningsrige region og indeholder hovedstaden Nuuk samt de tre byer Ittoqqortoormiit, Tasiilaq og Paamiut.

Nuuk Dansk navn: Godthåb Nuuk er hovedstad i Grønland og beliggende i vestgrønland, ved mundingen af et vidtstrakt fjordsystem. Byens grønlandske navn ”næsset” peger på, at byen er placeret yderst på en stor halvø. Nuuk blev grundlagt af missionæren Hans Egede i 1700-tallet og er den ældste by i Grønland. Nuuk er hjemsted for Grønlands Selvstyre og her finder man også universitetet, domkirken og Grønlands Nationalmuseum. Byen har en veludviklet infrastruktur med både lufthavn, atlanthavn, busser, taxier og biler. Klimaet i Nuuk er lavarktisk og gennemsnitstemperaturen i dagtiden i vinterperioden ligger på omkring -5 grader. Om sommeren ligger dagtemperaturen typisk på omkring 7-10 grader. I december måned er dagene meget korte, mens der om sommeren til gengæld er lyst døgnet rundt. Der er mange muligheder for at udforske naturen. Fjordsystemet giver gode muligheder for sejlture og her finder man et rigt dyreliv med sæler, hvaler og rensdyr. Nuuk har også et godt skianlæg med lift, udlejning m.v. Nuuk Sundhedsdistrikt I Nuuk finder man både Landshospitalet, kaldet Dronning Ingrids Hospital (DIH), samt en lægeklinik, kaldet Dronning Ingrids Sundhedscenter (DIS). Dronning Ingrids Hospital er organiseret i 4 hovedområder: Medicinsk, psykiatrisk, kirurgisk og akut. Da hospitalet er et landshospital, kommer patienter fra hele Grønland hertil, hvis der er tale om komplicerede forløb og/eller hvis det ikke er muligt at behandle ude i distrikterne. Personalet på DIH yder ligeledes telefonisk support til personale ude i distrikterne, for eksempel ved behov for faglig sparring. Der er ca. 400 ansatte og 182 sengepladser. Hospitalet er veludstyret og moderne, men mindre end de fleste danske hospitaler, hvilket betyder, at man typisk kommer til at arbejde med mange forskellige slags patienter uanset faglig baggrund. Dronning Ingrids Sundhedscenter er placeret lige ved siden af hospitalet. Sundhedscentret varetager den primære sundhedstjeneste for de ca 16.000 indbyggere (Nuuk samt distriktets to bygder). De to bygder besøges efter behov og ved akutte tilfælde kan patienter i bygderne evaku-

eres til Nuuk. Dronning Ingrids Sundhedscenter er en moderne klinik, der blandt andet rummer skadestue og modtagefunktion, læge- og sygeplejerskekonsultation, sundhedspleje og en venereaklinik. Der arrangeres speciallægetilsyn ved tilrejsende speciallæge og patienter visiteres ligeledes til undersøgelse og behandling på Dronning Ingrids Hospital. Sundhedscentret er døgnbemandet og vagter på alle tider af døgnet vil således kunne forekomme. Læger har tilkaldevagt fra hjemmet og vagterne fordeles mellem lægerne efter skema. Praktisk Der stilles en møbleret bolig til rådighed. I Nuuk er der periodevis boligmangel og det er derfor godt at være indstillet på, at standarden på de tilbudte personaleboliger kan variere. I byen ligger et par større supermarkeder, svarende til danske mellemstore supermarkeder og med nogenlunde det samme udvalg. I Nuuk er der gode muligheder for at spise ude, da byen byder på et godt udvalg af restauranter og caféer. Her er ligeledes kulturelle tilbud i form af teater og biograf. Derudover har Nuuk en svømmehal samt et par sportshaller. Et effektivt bybusnet sikrer, at det er nemt og billigt at transportere sig rundt i byen. Der er ca. 8 km fra lufthavnen i Nuuk til Hotel Hans Egede, som ligger lige midt i byen. Der kører ikke bus fra lufthavnen, men der holder typisk taxaer, når man ankommer. Pris for transport til hotel er ca. 150 kr., der refunderes af Vikarlæger.dk.

Dronning Ingrids Hospital

Ittoqqortoormiit Dansk navn: Scorebysund Ittoqqortoormiit er en by i Østgrønland med ca 450 indbyggere, smukt beliggende ved verdens største fjordsystem. Byen er meget isoleret og kan kun nås med helikopter og båd. Ca. 50 km fra byen ligger lufthavnen Constable Pynt, hvor helikopteren lander. Om vinteren anvendes snescooter til transport og det er også sygehusets transportmiddel under vinterhalvåret. Der er derudover gode muligheder for at prøve en tur med hundespand. Om sommeren anvender man ofte små 4-hjulere, men der findes også enkelte biler i byen. Ittoqqortoormiit er et sted, man tager til, hvis man synes om mangfoldighed og hvis man har overskud at dele ud af. Et sted der kan anbefales, hvis man har lyst til at udforske andre kulturer med ydmyghed og respekt. Ittoqqortoormiit lokalområde grænser op til Grønlands Nationalpark, der er verdens største med et areal på 972.000 km2. I området omkring Ittoqqortoormiit er der mulighed for jagt-, båd- og fjeldvandreture. Klimaet er højarktisk og byder på lange og kolde vintre med hyppige storme. Sommeren er relativt kort. I vinterperioden er gennemsnitstemperaturen typisk 15-18 minusgrader, mens den i sommerperioden ligger på 3-4 plusgrader. Snesæsonen er fra oktober – juli. Der er den skønneste natur at gå på opdagelse i med et par turski på fødderne. Bemærk dog, at dette er et

område med isbjørne, så tag forbehold for det, når du bevæger dig uden for byen. Ittoqqortoormiit Sundhedsdistrikt Der er en læge og et par sygeplejersker tilknyttet distriktet. Derudover er der også andre faggrupper som eksempelvis sundhedshjælpere (et par af disse er fødselshjælpere), tolke og en portør. Sygehuset rummer 10 sengepladser og er velindrettet med moderne hjælpemidler. Der er fødselsberedskab (ca 10 fødsler pr. år), skadestue samt operationsstue til mindre kirurgiske indgreb samt evt. nødkirurgi. Ved lægens konsultationsarbejde er der normalt tilknyttet tolkebistand. Almindelig arbejdstid er typisk fra kl. 08.00 til 16.00 alle hverdage. I perioden kl. 16.00–08.00 er der læge og/eller sygeplejerske i tilkaldevagt. Ofte foregår det rent praktisk sådan, at der er en sygeplejerske eller sundhedshjælper, der fungerer som forvagt, mens lægen er bagvagt. Man har ligeledes tilkaldevagt i weekender samt på helligdage. Det lave befolkningstal medfører, at der oftest er forholdsvis lav vagtbelastning. Praktisk I Ittoqqortoormiit bor man som læge typisk i et mindre hus tæt på Sundhedscenteret, hvor der er de mest nødvendige ting til husholdning samt vaskemaskine. Der er ikke mulighed for kloakering i Ittoqqortormiit, hvorfor alle huse er udstyret med vandtank og vandpumpe. Der er rindende vand og badeforhold, der lever op til almindelige krav. Mange boliger har en fantastisk udsigt til den smukke fjord. Der er en butik i byen, hvor man kan få det meste. Derudover er der et par kiosker med ekstra lang åbningstid. Byen byder også på en ret ny hal med mulighed for blandt andet fodbold, badminton og styrketræning.

Rejsebrev fra Ittoqqortoormiit Det følgende er et uddrag fra et rejsebrev, som almen mediciner Ole Asbjørn har sendt hjem fra sit vikariat i Ittoqqortoormiit Om man vil kalde Scoresbysund for en by eller en bygd er vel til syvende og sidst en definitionssag – jeg kalder det mere en bygd end en by, idet min definition går på, at livet her er langt fjernere fra livet i byerne på vestkysten. Livet her kan – som på hele vor planet – groft inddeles i 3 faser: Fødsel, liv og død – altså 2 yderpunkter med et mellemliggende intermezzo - kortere eller længere. I min konsultation er jeg stødt på 3 (kvinde)skæbner, som hver for sig på sin egen barske facon beskriver de 3 faser. Historierne er genfortalt med patienternes egne ord suppleret af de gamle – håndskrevne – journaler fra vort arkiv her på sygehuset. Den 56-årige kvinde kom for en ganske banal ting, nemlig en blærebetændelse. Hun skulle blot have noget medicin, fik besked på at drikke rigeligt og at komme med en kontrolurin om 1 uge. Lige før hun skulle gå, spurgte hun, om jeg i hendes journal kunne se, hvilken dato det var, hun havde mistet sit barn på havisen for 30 år siden – og det var nok en historie, der var værd at lægge øre til.

Hun boede på det tidspunkt med sin fangermand og 3 børn på Kap Tobin, der ligger sydøst for Scoresbysund. Hun skulle føde omkring april, men en aften kom jordemoderen fra Scoresbysund – som også boede i Kap Tobin – og spurgte, om hun ikke ville med hundeslæde ind til byen, idet vejrudsigterne var dårlige og at hun – jordemoderen – måtte være på sygehuset. Kvinden takkede nej og jordemoderen drog af sted. 2 døgn senere fik kvinden veer. Vejret var dårligt, men manden mente nok, de kunne nå til Scoresbysund, før det hele lukkede til. Han fik spændt hundene for slæden, hun fik et varmt bjørneskind om sig, børnene blev passet af naboerne – og af sted gik det. Vejret blev mere og mere barsk med temperaturer omkring 25 minusgrader og voldsom snestorm. Midt på havisen fik hun presseveer, bjørneskindet blev fjernet og hun fødte et drengebarn – 25oo gr. da det blev vejet på sygehuset - som på få minutter døde i den voldsomme snestorm og frost. Historien blev fortalt næsten lidenskabsløst, men – som hun sagde – det var jo hendes egen skyld, for hun ville jo ikke lytte til jordemoderens råd – ”måske var det skæbnen, der ville, at jeg skulle føde en søn dér midt på den tilfrosne

fjord.”. Den 30-årige lyse, nordisk udseende kvinde ville lige ” kigge forbi”, fordi hun havde fået ”nogle sår på begge underarme” - og det skal jeg love for, hun havde!! Begge underarme var nærmest ”brændt” væk. Vi fik dem forbundet sterilt - og hvordan var det nu sket? ”Also” – som hun begyndte med denne lille tyske indledning - da hun skulle spænde hundene for sin slæde for at tage på jagt, var de løbet fra hende og hun blev slæbt flere hundrede meter på den frosne sne. Hendes accent var tydelig tysk, men talte et forståeligt og næsten fejlfrit dansk. Fanger, kvinde, Grønland – hvordan hang det nu sammen? Hun var opvokset i en lille landsby midt i Tyskland og opdagede som 14-15-årig, at hun var til piger og ikke til drenge. De forstandige forældre sendte hende derfor på en jagt- og naturskole i Nordnorge – hun havde altid været glad for natur – hvor hun fik smag for det arktiske. Vokse op som lesbisk i en lille landsby var nok ikke sagen – og da hun hørte om Scoresbysund, drog hun hertil for at blive fanger. Anskaffede sig først et hundespand, lærte håndværket af fangerne på stedet og begyndte at gå på jagt med dem. Fangere er ”loners”, men optræder altid i små grupper på 2-4 hundeslæder for at beskytte og hjælpe hinanden. Fangererhvervet er udtalt mandschauvinistisk, men fangerne her optog hende i deres kreds – ufarlig sexuel var hun jo – og nu jagede hun moskusokser, isbjørne og sæler. For at supplere indtægten havde hun taget en kortvarig organisteksamen i Nuuk – spillede klaver som barn – og er nu organist i vores lille kirke. Ikke sandt – et anderledes liv, men dog et liv. Jeg havde faktisk mødt hende, da jeg ankom fra Island til Constable Point – grusbanen, hvor man kan lande med små fly – og nu skulle videre med helikopter til Scoresbysund. Hun passede den lille kiosk på stedet og serverede kaffe for de ankomne og de rejsende. Nu er Constable Point hverken Heathrow endsige Billund – men der er da en del personale. Da helikopteren ikke var helt klar, blev jeg inviteret til frokost i den lille hyggelige kantine – og hun havde lavet maden til flyvepladsens personale. Røget laks, røget moskusokse, sælsuppe, ost og dejligt friskbagt brød – en god ankomst til Østgrønland. Få dage senere var hun i konsultationen for at få kontrolleret sit blodtryk – havde fået et ”lift” med helikopteren – og skulle tilbage på arbejde. Vi talte lidt om, at hun vist nok var blevet lidt for tyk, at hun måske skulle have lidt mere motion og – mon hun røg? Jo altså, der gik nok 2o om dagen. Jamen, det må du gøre noget ved – forhøjet blodtryk og ”smøger” passer ikke helt sammen. ”Jamen” – sagde hun ”det er for tidligt at holde op”. For tidligt at holde op – jamen hvorfor det? Jo , fortalte hun – og nu kom tårerne op i øjnene – det var ikke mere end 6 måneder siden, hun havde mistet sin søn, og for 2 år siden havde hun mistet en anden søn – den ene 18, den anden 20 – begge havde begået selvmord. Jeg har villet fortælle disse 3 skæbner, fordi de meget smukt indrammer de 3 forløb: Fødsel, liv, og død. Jeg tror ikke, at man heroppe reflekterer, endsige filosoferer, så meget over disse 3 faser – man er ganske enkelt for tæt på naturen og har for travlt med at (over)leve til at gøre sig overvejelser over, om man nu kunne have fået et overstik i 4 spar, om Dalgaard vist er blevet for dyr og at tilbuddet i Netto i denne uge da lyder fornuftigt.

Tasiilaq Dansk navn: Ammassalik Navnet Tasiilaq betyder ”byen, som ligger ved fjorden, der ligner en bugt eller sø”. Tasiilaq er Østgrønlands største by med ca. 2.000 indbyggere. I hele området, inklusive bygder, er der ca. 3.000 indbyggere. Traditionel kultur spiller stadig en væsentlig rolle her og befolkningen lever hovedsagligt af fangst og fiskeri.

Tasiilaq er beliggende lige syd for polarcirklen på højde med Island og med Narvik i Norge. Omkring Tasiilaq er der meget bjergrigt og naturen er storslået. I området er der sne fra november til juni. Middeltemperaturer i distriktet er fra ca. minus 7 om vinteren til plus 7 om sommeren. Dog kan nogle vinterdage være væsentligt koldere og nogle sommerdage kan være meget varme med op til 20 grader i solen. De mange bjerge i området giver rig mulighed for at dyrke udendørs fritidsaktiviteter som skiløb, hundeslædekørsel, vandreture, bjergklatring m.v. Tasiilaq Sundhedsdistrikt Sygehuset ligger med en smuk udsigt over fjorden og har omkring 20 sengepladser. Her findes også en almindelig lægekonsultation med ambulatorium og venereaklinik. Derudover er der røntgen, operationsstue, laboratorium og apotek. Sygehuset har ca. 40 ansatte fordelt på forskellige faggrupper. Der er en normering på 3 læger. Derudover er der blandt andet sygeplejersker, sundhedshjælpere/-assistenter samt jordemoder. De 2 største bygder har sygeplejestationer bemandet med sygeplejersker og de øvrige har bygdekonsultationer bemandet med fødselshjælpere eller medicindepotforvaltere. Praktisk Personalebolig stilles til rådighed. Der er flere butikker i Tasiilaq, blandt andet dagligvarebutik og bageri. Udvalget af fødevarer består i vintermånederne primært af langtidsholdbare produkter, da storisen lukker for sejlads udefra. Friske mejerivarer og grønt flyves dog hertil indimellem.

Paamiut Dansk navn: Frederikshåb Paamiut har omkring 1.500 indbyggere og er beliggende i Vestgrønland. Det er muligt at komme til Paamiut med fly 1-2 gange om ugen. Byen byder blandt andet på en smuk gammel trækirke og et lokalmuseum. Det er en typisk grønlandsk by med fjelde, hav og malede træhuse. Om vinteren er der rigeligt med sne og gode muligheder for langrend- eller turski og om sommeren er det et oplagt sted for vandreture. Her er både fine ørredelve og dybe fjorde og Vikarlæger. dk anbefaler den populære sejltur til gletsjeren Nigerlikasik, hvor der er gode chancer for at se sæler undervejs. Grundet særlige strømforhold fryser havet i Vestgrønland ikke til om vinteren og området kan derfor besejles året rundt. Omkring havet finder man en stor forekomst af havørne og i sensommeren og efteråret er der nærmest hvalgaranti ved Paamiut, hvor man kan se vågehval, pukkelhval og spækhugger. Middeltemperaturer i Paamiut er ca. -4 grader om vinteren og ca. +7 grader om sommeren. Paamiut Sundhedsdistrikt Dronning Margrethes Sundhedscenter er et moderne sygehus med 10 sengepladser. Der er operationsafdeling, fødestue, skadestue, laboratorium (betjenes af sygeplejersker), røntgenafdeling (betjenes af portører) og lægekonsultation. Sygehuset er typisk bemandet med 1 læge, så man skal påregne at have tilkaldevagt fra hjemmet efter almindelig arbejdstid. Belastningen i vagterne er varierende. Ofte fungerer lægen som bagvagt med en sygeplejerske som forvagt. I området er der 1 bygd. Denne har en sygeplejestation, som er bemandet af en sundhedsassistent og en sundhedsarbejder. Praktisk Personalebolig stilles til rådighed, typisk et mindre hus, hvor der er god plads. I Paamiut er der en dagligvarebutik og et supermarked. Paamiut taxi har telefon +299 25 53 63.

Den gamle lægebolig (det blå hus) taget fra et sted i nærheden af sygehuset. Der blev i 2015 lagt nyt tag og indsat nye vinduer.

Qeqqa Sundhedsregion Qeqqa ligger i Vestgrønland og indeholder de to byer Sisimiut og Maniitsoq. Det er Grønlands andenmindste region.

Sisimiut Dansk navn: Holsteinsborg Sisimiut er med sine ca 5.600 indbyggere Grønlands andenstørste by. Det vigtigste erhverv er fiskeri, men byen oplever også en voksende turisme. Sisimiut har egen lufthavn og den internationale lufthavn i Kangerlussuaq ligger derudover også forholdsvis tæt på. Her er rig mulighed for udendørsaktivitet. Udover fiskeri kan du dyrke både langrend og alpint skiløb, hundeslædekørsel samt snescooterkørsel. Derudover afholdes verdens hårdeste skiløb, ”Arctic Circle Race”, i Sisimiut hvert forår. Om sommeren tiltrækker nogle af vandreruterne i området hikers fra hele verden. Byen ligger i Vestgrønland ca. 100 km. nord for polarcirklen og er den nordligste by i Grønland, der byder på isfri havn i vinterperioden. Klimaet er arktisk med en gennemsnitlig dagtemperatur i vinterperioden på omkring de minus 10° C, mens temperaturen i sommerperioden typisk ligger mellem 7-10°C. Luftfugtigheden er lav, hvilket får luften til at føles mindre kold.

Sisimiut Sundhedscenter Sisimiut Sundhedscenter ledes af en ledende regionslæge i samarbejde med ledende regionssygeplejerske assisteret af en regionsdriftsleder. Det er en primærsektor sundhedsinstitution, der består af et ambulatorieområde samt en sengeafdeling til behandling under indlæggelse. I lægeambulatoriet er der 4 konsultationsrum. Derudover finder man blandt andet jordemoderkonsultation, speciallægeambulatorium, akutmodtagelse, sundhedspleje og laboratorium her. Der er en sengeafdeling med 19 senge, men ingen plejeafdeling, da plejepatienter befinder sig på ældrecenter, i kommunalt regi. Sundhedscentret byder også på en operationsgang med en fødestue. Sundhedscentret i Sisimiut er normeret til 5 læger. 4 hverdage om ugen er der almindelig lægekonsultation for de ikke-vagthavende læger. En dag om ugen er der operationsdag, typisk med et par aborter på programmet (ca. 75 aborter per år) samt evt. variceoperation, sterilisation, hernieoperation eller lignende. Derudover kirurgia minor. Sisimiut har ca 80 fødsler pr. år. Der er 4 fastlagte bygdeture per år og der er 2 lægedage i Kangerlussuaq per måned. Praktisk Der stilles personalebolig til rådighed, oftest beliggende lige ved sundhedscentret. Sisimiut er en forholdsvis stor by set i et grønlandsk perspektiv og her er således gode indkøbsmuligheder - både et par store supermarkeder og et par mindre fødevareforretninger. Afstandene i byen er ikke større end, at de fleste klarer sig fint med at gå eller cykle.

Maniitsoq Dansk navn: Sukkertoppen Maniitsoq har ca 2.800 indbyggere og byens navn, ”Det ujævne sted”, peger på de mange småfjelde og klippehøje, som er med til at bestemme, hvordan huse og veje ligger her. Byen ligger i et skærgårdsområde med mange kanaler og omtales derfor også nogle gange som ”Nordens Venedig”. Om sommeren går hvalerne ofte tæt indtil kysten og hvis eventyret lokker, så er der i området rigtig gode muligheder for heliskiing. Derudover er der også mulighed for jagt på moskus og rensdyr, når der er sæson for det. Maniitsoq Sundhedscenter Sundhedscentret rummer en sengeafdeling med plads til 17 indlagte patienter. Derudover har man operationsstue, ambulatorium, røntgen, diabetesambulatorium, psykiatrisk hjemmesygepleje og laboratorium. Der er ca. 65 ansatte og personalegruppen inkluderer blandt andet 3 læger, sygeplejersker, sundhedsassistenter og sundhedsplejerske. Tværfaglighed vægtes højt og ved behov for faglig support er kollegaerne i Nuuk eller i København behjælpelige. Fødende overflyttes til Sisimiut, men graviditetskomplikationer vil fra tid til anden blive diagnosticeret og håndteret i Maniitsoq. Arbejdet i ambulatoriet organiseres nogenlunde som hos de praktiserende læger i Danmark ved, at man kan bestille tid hos en læge. I ambulatoriet ligger også skadestuen. Som patient henvender man sig i dagtimerne i ambulatoriet og efter kl. 16 samt i weekenden henvender man sig på afdelingen, hvor personalet tager stilling til, om vagthavende læge skal tilkaldes. Maniitsoq har en høj hyppighed af skizofreni og til de sindslidende har man et særligt koncept, ”Maniitsoq-modellen”, hvor patienterne frit henvender sig i Sundhedscentret med henblik på medicinjustering, en kop kaffe eller en snak. Hvis nogen er forpint, kan de blive indlagt og blive roligere i trygge omgivelser.

Hvalroshoved fotograferet i Brættet i Maniitsoq

I området er der 3 bygder og der er bygdeture ca. hver 2.-3.

måned af blandt andet læge. Kangaamiut er den største bygd med 355 indbyggere. Her er en nyere bygdekonsultationsbygning, som er en moderne og fin klinik og som i forlængelse har sygeplejerskebolig. Personalebesætningen er en stationssygeplejerske eller sundhedsassistent/ sundhedsmedhjælper og en bygdesundhedsarbejder. I de tilfælde, hvor der er behov for at evakuere en dårlig patient fra bygden til sygehuset, arrangeres det i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken på sengeafdelingen. Evakuering sker kun efter aftale med vagthavende læge. Praktisk Sygehuset råder over en pulje af forholdsvis rummelige, møblerede boliger, der stilles til rådighed for vikarer. Den lokale Brugs og købmanden Pissifik er velforsynede og har filialer, der er åbne til langt ud på aftenen. Byens små busser kører i dagtimerne og ellers er der taxa døgnet rundt. Vikarlæger.dk anbefaler et besøg på den trestjernede restaurant på Hotel Maniitsoq.

Billede af udsigten taget fra stuen i en af lægeboligerne

Rejsebrev fra Maniitsoq Det følgende er et uddrag fra en hilsen, som professor Michael Christiansen har sendt os efter sit vikariat i Maniitsoq Vagtbelastningen var pæn, jeg havde 16 vagter på 28 arbejdsdage, men belastningen var meget varierende. Nogle aften/nætter var der blot tale om et par telefonkonsultationer i nattens løb, men andre gange, med svært syge patienter der skulle evakueres, kunne det meste af natten gå med det – man kan dårligt forlade akut blødende patienter eller ustabile hjertepatienter. Da man har en del patienter i dagtiden, og der dagligt er telefonisk eller ”pipaluk” kontakt med sundhedsmedhjælpere i de tre tilkyttede bygder, Kaangamiut, Napassoq og Atammik, er der en del at se til. Også fordi en stor del af konsultationerne afvikles med tolkebistand – og så er 15 min. per standardkonsultation pludselig ikke lang tid. Normalt bliver henvendelser til Sundhedscentret visiteret af den vagthavende sygeplejerske, og det fungerer fint, men det er ofte en god ide lige at have fod på, hvad der foregår, så alle kan føle sig trygge. Hvis man selv har behov for faglig support er denne lige ved hånden, om end mange kilometer væk, og jeg oplevede nogle gange, hvor jeg havde behov for at diskutere patienter eller behandlingsforløb, at den kollegiale support fra Nuuk og København var helt i top. Personalet, der tager sig af sårskift, almindelige kontroller, venerea og graviditetskontroller, er meget rutineret. Fødsler er ikke en del af Sundhedscentrets virksomhed (gravide transporteres til Sisimiut, når det skal ske), men fra tid til anden vil graviditetskomplikationer blive diagnosticeret og håndteret her. Der lægges der stor vægt på at gøre en indsats for at hjælpe på konsekvenserne af den barske opvækst, der synes at være mange børns lod. Sundhedscentrets forstander, Dorte Rasmussen, er særligt uddannet på dette område og laver en del samtaleterapeutiske konsultationer og denne aktivitet kommer så til at blive en del af det tværfaglige arbejde. Så tværfaglighed – hvilket i øvrigt også inddrog det lokale alderdomshjem – står stærkt, hvilket er meget spændende at opleve og være en del af. Alt i alt kan jeg varmt anbefale Maniitsoq som et godt arbejdssted. Som lægevikar er man ikke på ferie, men man får et rigtig godt og lærerigt ophold, hvis man spørger, lytter, respekterer andre faggruppers kompetence og forsøger at løse problemer på de lokale præmisser. Herudover er indkvarteringsforholdene helt i top - der er i lægeboligen rigeligt plads til en hel familie - og der er gode muligheder for både at opleve naturen og det grønlandske samfund. Den lokale Brugs og købmanden Pissifik, som hver har to små filialer der har åbent til langt ud på aftenen, er velforsynede og man kan ”gå i byen”, enten til middag på Hotel Maniitsoq og/eller på de lokale værtshuse/dansesteder, ”Ayo” og ”Moby Dick”. Maniitsoq har rige muligheder for friluftsliv, er berømte for heli-skiing og jagtmulighederne på moskus og rensdyr er fine, om end sæsonafhængige.

Disko I Sundhedsregion Disko er der sundhedscentre i Aasiaat, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit. Disse er beliggende ved Diskobugten midt på Grønlands vestkyst, som er et yndet rejsemål for turister.

Aasiaat (herunder Kangaatsiaq) Dansk navn: Egedesminde Asiaat er beliggende på en lille ø i skærgården i den sydlige del af Diskobugten på Grønlands vestkyst. Byen har ca. 3.100 indbyggere og 2 bygder med ca. 100 indbyggere i hver. I vinterhalvåret forhindrer isen skibsforbindelse til Aasiaat. I sommermånederne sørger midnatssolen for at viske skellet mellem nat og dag ud og fra december til omkring midt i januar er der mørketid. Selvom solen ikke er fremme, er der dog lyst et par timer om dagen. I Aasiaat er der gode muligheder for havbaserede oplevelser som fiskeri, sejlture, hvalsafari, og kajaksejlads. Om sommeren afholder man Midnight Sun Marathon i Aasiaat, hvor den samme rute må løbes flere gange for at man kan nå op på de 42 km., og om vinteren bruger lokale skiløbere de samme spor til langrendsløb. Aasiaats største arbejdsplads er fiskefabrikken, hvor der forarbejdes krabber og rejer.

Aasiaat Sundhedscenter Regionssygehuset i Aasiat har en sengeafdeling med 22 sengepladser. I ambulatoriet finder man lægekonsultation, skadestue, røntgenafdeling, laboratorium, venereaafdeling, sundhedspleje, distriktspsykiatri og apotek. Aasiaat Sundhedscenter er godkendt som praktiksted for blandt andet sygeplejerskestuderende. Praktisk Personalebolig stilles til rådighed. Aasiaat har flere forretninger med de almindelige dagligvarer og der er ligeledes adgang til isenkram, legetøj, radio/tv samt lidt tøj og sko. Ved havnen finder man en mindre grillbar samt en café. Aasiaat har en sportshal, som blandt andet kan benyttes til badminton, volleyball og fodbold. Nattelivet er begrænset, men der er restaurant og diskotek. Vi anbefaler et besøg i forsamlingshuset, hvor man kan mødes over bingospil og se malerier af Per Kirkeby.

Qeqertarsuaq Dansk navn: Godhavn Qeqertarsuaq betyder ”den store ø” og hentyder til Diskoøen, beliggende ca. 100 km. vest for Ilulissat. Øens kendetegn er de flade basaltfjelde. Qeqertarsuaq har omkring 860 indbyggere og er den eneste by på Diskoøen. Øen er på størrelse med Sjælland og udmærker sig ved at være overraskende frodig med tanke på, at Diskobugten ellers er fyldt med isfjelde. De varme kilder på øen gør, at man kan finde op imod halvdelen af Grønlands plantearter her. På toppen af øen ligger Lyngmarksbræen. Denne gletsjer ligger i 700 meters højde og er grunden til, at man her, som det eneste sted i Grønland, kan køre hundeslæde om sommeren. En aftentur i midnatssolens skær kan bestemt anbefales, omend det kræver lidt hårdt arbejde at komme derop. Om sommeren er området velegnet til både vandreture og sejlads. I byen er der også en sporthal, der giver mulighed for at dyrke forskellige indendørs aktiviteter. I Qeqertarsuaq er der gode muligheder for at komme tæt på Grønlands mange hvaler. I foråret kan man se grønlandshvalen, som kan blive op til 250 år gammel, og om sommeren kommer pukkelhvalerne forbi.

Arktisk fodboldbane

Qeqertarsuaq Sundhedscenter Sundhedscentret har 4 sengepladser og tager imod akutte henvendelser hele døgnet. Normal tid for konsultationer er dog hverdage 8.20 – 14.30. Sygeplejerskerne varetager også konsultation selvstændigt og søger rådgivning fra lægen ved behov. Planlagte mindre operationer udføres på en fast ugedag. Praktisk Personalebolig stilles til rådighed. Transport til og fra byen foregår med skib eller med helikopter, alt efter årstid. Qeqertarsuaq har flere butikker, kiosker, et museum og et turistkontor.

Rejsebrev fra Qeqertarsuaq Det følgende er et uddrag fra et rejsebrev, som almen mediciner Bent Møller har sendt hjem fra sit vikariat i Qeqertarsuaq For 10. gang har Grønland åbnet sine indbydende arme, og nu et ganske nyt sted, omend det nok er et af de ældst besøgte områder, da det ligger på øen Disko vest for Ilulissat (Jakobshavn). Det er en lang rejse, men extremt meget kortere end for 20 - 30 år siden, for ikke at tale om i sidste og forrige århundrede. På grund af beliggenheden meget tidligt besøgt af europæiske hvalfangere og fiskere fra især Holland, Portugal, Norge. Hvilket også kendes på beboerne her, som er højere, lysere og mindre inuitagtige. Havnen er fantastisk med et naturligt smalt indløb tæt under kysten, som så åbner sig i flere store bassiner, hvor der er læ for alle vinde. Deraf navnet Godhavn. Selv herind finder isbjergene vej. Dog kun små. Sundhedscentret ligger ligesom vor bolig med en udsigt, som er unik, ganske enkelt. Hav og isbjerge mod syd. Havn og enorme fjelde mod nord. Alle siger, det er det smukkeste sted i Grønland. Og det er nok rigtigt. Lige udenfor byen ligger Arktisk Station, et videnskabeligt center, som drives af Københavns Universitet. Utrolig smukt neden for de 800 m. høje basaltfjelde beklædt for neden med vækster i alle grønne nuancer. Længere ude løber Røde Elv, som munder ud gennem et lille delta. Jeg har allerede smidt en fiskeline ud. Men ikke set eller mærket noget. Den snor sig op gennem en dal med høje fjelde på hver side. Et yndet udflugtssted med 3 små hytter - rød, blå og grøn, kaldet Rip, Rap og Rup - og en stor grill. Fjeldørrederne burde stå ryg ved ryg. Men vandet er grumset efter voldsomme regnskyl for 2-3 uger siden, som gav store oversvømmelser og skader. Ingen her mindes at have oplevet lignende. Vi har allerede været til kaffemik. Den anden sygeplejerske Sofie er grønlandsk og bor sammen med sin mor og sine tre drenge på 6-13 år. Fiskesuppe, grønlandsk lam og 8 slags lagkage. Så middagen blev sprunget over.

Næste dag står det til gengæld på rensdyr. Vi købte ind i Aasiat, da butikken her var lukket ved ankomsten. Middagen skal indtages med udsigten til havet og isbjergene, som ustandselig kælver med enorme brag som kanonskud. Drinken - Caipirinha - står og knitrer, som den kun kan, når den knuste is er hentet fra et isbjerg og er 1000 år gammel.

Lyngmarksfjeldet

Qasigiannguit Dansk navn: Christianshåb Qasigiannguit betyder ”de spraglede sæler” og er en af Grønlands ældste byer. Selve byen har omkring 1.200 indbyggere og i den tilhørende bygd er der ca. 100. Qasigiannguit eksporterer fisk til det meste af verden fra egen fiskefabrik. I fjeldene rundt omkring Qasiannguit er der mulighed for at opleve både rensdyr, moskusokser, polarræve og sneharer. Vikarlæger.dk anbefaler et besøg på byens museum, hvor nogle af Grønlands mest velbevarede fortidsfund er udstillet. Byen ligger godt beskyttet inde i Diskobugten, så en rejse hertil betyder forholdsvis varme somre og knap så mange vinterstorme. Qasigiannguit er derudover et af de bedste steder i Grønland, hvis man vil opleve nordlys (januar – april). Qasigiannguit Sundhedscenter Qasigiannguit Sundhedscenter rummer 14 sengepladser og her er ca. 35 personer ansat, hvoraf der er 1-2 læger. Normal arbejdstid er dagtid og derudover har man døgnvagter på skift. Der er bygdebesøg omtrent hver anden måned af læge, sygeplejerske, evt. laborant og tolk. Praktisk I byen er der en butik med et rimeligt udvalg, primært med tørkost og frysevarer. Om vinteren kommer frugt og friske grønsager kun sporadisk med helikopter - og prisen er derefter. Udover den ene butik er her også flere kiosker og en grillbar i byen. Der er gangafstand til det meste i byen og nogle få cykler. Qasigiannguit har en idrætshal til forskellige indendørs aktiviteter, som eksempelvis badminton og fodbold.

Avannaa I Sundhedsregion Avannaa er der sundhedscentre i Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq. Denne sundhedsregion dækker et forholdsvis stort område langs den grønlandske vestkyst, fra Ilulissat i syd til Qaanaaq i nord.

Ilulissat Dansk navn: Jakobshavn Ilulissat er Grønlands tredjestørste by med lige under 5.000 indbyggere. Navnet Ilulissat betyder ”isfjeldene” og dem står den ca. 40 km. lange isfjord i høj grad for at levere. Ilulissat isfjord er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste og det er svært ikke at blive betaget, når blikket glider ud over bugten og falder på de kridhvide og imponerende isfjelde. Temperaturerne er påvirket af, at byen er placeret så tæt på isfjorden. Om vinteren ligger temperaturen typisk mellem 10-16 minusgrader uden vindfaktor og om sommeren er der ca. 8-10 plusgrader. Den lave luftfugtighed betyder dog, at luften føles mindre kold og Ilulissat byder ofte på perioder med vindstille og stabilt vejr. Afstandene i Ilulissat er ikke så store og de fleste klarer sig ved at gå, tage taxi eller køre i bybus.

Regionssygehus Avannaa, Ilulissat Sygehuset er smukt beliggende på et lille næs ved indsejlingen til byens havn. Det er normeret til 4 regionslæger, der også varetager byens primære sundhedstjeneste. Størstedelen af arbejdstiden går med almen medicin i ambulatoriet, hvor mange konsultationer foregår med tolk. Da der kun er én sengeafdeling, ser man alle typer af patienter her og man kan for eksempel møde både fødepatienter, psykiatriske patienter, ældre og børn i afdelingen. Livsstilssygdomme og tobaksrelaterede sygdomme er almindeligt forekommende. På operationsprogrammet er der ofte provokerede aborter, kirurgia minor samt akutte indgreb, som for eksempel appendicitter eller akut sectio. Gravide med forventede komplikationer henvises til Nuuk. Sygehuset får jævnligt specialister på besøg og resten af året konfererer man med personalet i Nuuk via telefon eller e-mail. Der er 4 bygder, som lægerne har telefonisk kontakt med og som besøges omkring hver 2. måned. Praktisk Personalebolig stilles til rådighed. Mulighederne for indkøb er gode og udvalget er forholdsvis stort indenfor både fødevarer, isenkram, tøj og sko. Flere steder i byen er der kiosker med forskelligt udvalg af fødevarer, slik og sodavand. I byen er der et par hoteller med restauranter (her kan anbefales Arctic) og der er ligeledes café og grillbar.

Uummannaq Uummannaq har ca 1.300 indbyggere (ca 2.500 inklusive bygder). Byen ligger på en 12 km2 stor ø i det nordvestlige Grønland og er opkaldt efter det nærliggende fjeld, som har form som et hjerte. Ifølge myten efterlader man en lille del af sit hjerte i Uummannaq, som bliver ved med at kalde en tilbage, når først man har været her. Uummannaq Sundhedscenter Uummannaq er et to-læge distrikt med en fast chefdistriktslæge samt skiftende korttidsdistriktslæger. Dog er der ofte kun én læge på grund af vacance eller bygdeture. Sygehuset ligger smukt nær byens havn og råder over 15-20 senge inklusive et par ”gæstesenge” og spædbarnssenge. Man tager imod medicinske patienter af næsten enhver art. I Uummannaq udføres mindre kirurgiske indgreb, typisk på en fast ugedag, og derudover er der akutte operationer. Lægerne tager sig både af stuegang på sengeafdelingen samt lægekonsultationer. Vagt fra bolig planlægges efter skema. Overlægerne på DIH i Nuuk kan konsulteres. Engang imellem overflyttes patienter enten til Nuuk eller til København. Speciallæger som eksempelvis pædiatere, psykiatere, gynækologer eller kirurger kommer på besøg fordelt over året, ofte omkring forår og efterår. I Uummannaq sundhedsdistrikt er der 7 bygder, som tilstræbes besøgt af læge og bygdesygeplejerske med ca. 2 måneders mellemrum afhængig af trafikale forhold. I den forbindelse foretages svangrekonsultation, børnevaccination m.v. Praktisk Personalebolig stilles til rådighed. Toiletterne i de fleste boliger er en slags kloset, som bliver tømt af renovationsfirmaet 3 gange om ugen, da det ikke er økonomisk muligt at etablere almindeligt kloaksystem i byen. Transport foregår typisk til fods eller på cykel, dog er der også taxa i byen. I byen findes en større dagligvarebutik samt 2 mindre kiosker. Uummannaq er rimelig velforsynet, selvom der ikke kommer skibsforsyninger dertil over halvdelen af året.

Upernavik Upernavik (”forårsstedet”) ligger i Nordvestgrønland og er placeret på en lille ø med samme navn. Byen er med sine ca 1.200 indbyggere (ca. 2.900 inklusive bygder) en lille by sammenlignet med danske forhold. Upernavik har en fantastisk skærgård med øer så langt øjet kan række. Om sommeren er der mulighed for dejlige kajak- og sejlture og om vinteren kan disse skiftes ud med hundeslæde- eller snescooterkørsel på havisen. Landskabet omkring Upernavik indbyder til vildmarksoplevelser og byens nordlige placering betyder, at der er polarmørke 3 måneder om året. Nord for byen ligger Upernavik Isfjord med sine mange smukke isskulpturer og syd for byen finder man verdens største fuglefjeld, Apparsuit. Derudover kan vi anbefale et besøg på verdens nordligste frilandsmuseum, der ligger i Upernavik. Upernavik Sundhedscenter I Upernavik er der typisk 1-2 læger, sygeplejersker, jordemoder, sundhedsplejerske og bioanalytiker. Byens sygehus er forholdsvis nyt og moderne. Der er mulighed for at operere og man stiller små lejligheder til rådighed, hvis der er folk i bygderne, der skal ind på sygehuset. Bygderne får normalt kun lægebesøg i perioder, hvor der er to læger til rådighed. Praktisk Personalebolig stilles til rådighed. Drikkevandet kommer fra en sø i nærheden. De fleste huse får deres vandforsyning gennem en vandtank, der bliver fyldt op et par gange om ugen, da permafrosten forhindrer vand- og kloakledninger til de enkelte huse. Der kan også hentes vand i de såkaldte ”taphuse”. De fleste huse har ligeledes et tørkloset i stedet for et ”trækog-slip” toilet. Der er en enkelt dagligvarebutik og et par kiosker i byen. Varesortimentet kan være svingende efter årstiden, da det kun er muligt at sejle til Upernavik under sommerhalvåret. På bygdebesøg nord for Upernavik

Qaanaaq Dansk navn: Thule Qaanaaq er Grønlands nordligste by og selve byen har ca. 650 indbyggere. I distriktet er der ca. 800 indbyggere inklusive bygder, hvilket gør det til et af Grønlands mindste distrikter. Beliggenheden i det nordlige Grønland betyder, at vinterperioden kan være særdeles kold med en middeltemperatur på minus 25 grader. I sommerperioden ligger temperaturen typisk omkring 1-5 plusgrader. I Qaanaaq er der en flyveplads, hvortil Air Greenland flyver. Derudover er der mulighed for bygdebeflyvning med helikopter stationeret ved Thulebasen. Om vinteren kan bygderne ligeledes besøges via snescooter eller hundeslæde og om sommeren kan de besøges med båd. Her er gode muligheder for udendørsaktiviteter som hundeslædeture om vinteren samt fiskeri, sejlture og vandreture om sommeren. Qaanaaq Sundhedscenter Sundhedscentret i Qaanaaq er velholdt og har plads til op til 12 patienter. Her er konsultationsrum, skadestue, røntgen, operationsstue og sundhedspleje. Her er en læge, en sygeplejeske,

sundhedsmedhjælpere, portør, tolk og en del ufaglært personale. Som ene læge har man en almindelig arbejdsdag på ca. 8 timer og efter arbejdstid har man tilkaldevagt fra hjemmet. Denne deles med sygeplejerske. Praktisk Lægeboligen ligger lige ved siden af sundhedscentret. Det er et fint, nyere hus med stort spisekøkken, stue/spisestue, badeværelse med vaskemaskine og fire soveværelser. Badeværelset har tørkloset, hvor man isætter en sort plastikpose. Poserne lukkes med wires og placeres uden for huset, hvor de afhentes mandag, onsdag og fredag. Da havet er frosset til is en stor del af året kan skibe kun nå hertil med forsyninger i sensommeren. Man bringer derfor forsyninger til Qaanaaq for hele året på det tidspunkt. Dog kan man også flyve varer ind resten af året. Indkøb gøres i butikken Pilersuisoq , som ligger nede ved vandet. Udvalget af varer afhænger som nævnt af årstiden. Skibet kommer typisk i slutningen af juli og i september. Det er derfor en god ide at medbringe madvarer, som grønsager og frugt, hvis der er mulighed for det. Postkassen hænger ved butikken. Vikarlæger.dk anbefaler et besøg i Knud Rasmussens hus, der fungerer som byens museum og ligger ved siden af sundhedscentret. Der er åbent om søndagen fra kl. 12 til kl. 16.

Rejsebrev fra Qaanaaq Det følgende er uddrag fra rejsebreve, som almen mediciner Flemming Ahlstrøm og hans kone Bodil har sendt hjem fra vikariater i Qaanaaq Denne jul tilbringer vi i Qaanaaq, meget nord for Polarcirklen, i en arktisk ørken, hvor der næsten ingen nedbør kommer, er knasende, gnistrende tørt - og SORT, SORT, SORT... De sidste to jule har vi tilbragt i Ittoqqoortoormiit, som har et fuldstændig anderledes klima; der er masser af nedbør, voldsomme storme og nordlys hele tiden. Vi har været her i Qaanaaq to gange før og meget er ændret, siden vi var her sidst i 2009. Sygehuset er ikke sygehus, men sundhedscenter. Lukker kl. 16 og i tilfælde af sygdom skal patienten ringe til Ilulissat, 1200 km. syd for os. I parentes bemærket, så er dialekterne så ulig hinanden, at der ofte må tolk ind over. Kan det klares i telefonen, bliver det det, ellers ringer de til vagthavende heroppe, som så tager over. Patienten må selv komme ind til os - brækkede ben eller knivstik - transporten i dette uvejsomme terræn og vilde klima er ikke sygehusets problem. Vores storkommune heroppe hedder Qaasuitsup Kommunia. Navnet var ønsket og bestemt heroppe, hvor det betyder ’Landet, hvor lys og mørke skifter’. På sydgrønlandsk sprog har det en helt anden betydning, nemlig ’Landet, hvor man aldrig bliver klogere’ eller ’Stedet, hvor man ikke tager mod fornuft’. Noget pudsigt - og vores tolk heroppe, der kan begge sprog, finder navnet overordentligt pinligt! Den vestgrønlandske betydning passer så fint på stedet her. Vi har jo i den grad oplevet underet, den totale metamorfose; rejste herfra i den dybeste, blæksorte polarnat og en tilsyneladende mennesketom by - og oplever nu et skærende lyst, ufatteligt smukt landskab med sol over de snedækkede fjelde, de utallige isbjerge på den tilfrosne fjord og et mylder af hundeslæder på isen. Kulde - ja, omkring 30-35 grader. Tørt og vindstille, her er meget dejligt. Vel også fordi vi bor i et lunt og meget hyggeligt hus, her i februar endda med verdens flotteste udsigt! Men næste onsdag er eventyret slut for denne gang! (om vejret og Air Greenland vil...). Det har været helt fantastisk at få lov at være her endnu en gang. Vi bliver så uendeligt smukt modtaget af disse dejlige mennesker med de vanskeligste livsbetingelser. Igen har det været et fantastisk ophold i et overvældende, dramatisk og bjergtagende land med en utrolig befolkning. Det er IKKE nødvendigt at overdrive, når vi beretter om vildskaben, problemerne og skønheden heroppe...

Nyttige links www. peqqik.gl www.ghsdk.dk www.naalakkersuisut.gl www.greenland.com www.greenland-travel.dk www.kujalleq.gl www.sermersooq.gl www.qeqqata.gl www.qaasuitsup.gl www.sagalands.com www.knr.gl/da www.yr.no www.stat.gl www.telepost.gl

Grønlands Sundhedsvæsens website Grønlands Repræsentation i København Grønlands Selvstyres website Grønlands officielle turistside Grønlands Rejsebureau, som Vikarlæger.dk bruger Kujalleq Kommunes website Sermersooq Kommunes website Qeqqata Kommunes website Qaasuitsup Kommunes website Turistwebsite for Qaqortoq og omegn Grønlandsk nyhedswebsite Norsk vejrside Grønlands statistik Tele-Posts website

Vikarlæger.dk ønsker dig et godt vikariat i Grønland! Denne guide er blandt andet blevet til ved hjælp fra nogle af alle de læger, der har været udsendt som lægevikarer for Vikarlæger.dk. Vi vil gerne takke for alle rejsebreve, billeder og gode råd, som er blevet sendt hjem til os. Det er af stor værdi for os, da det hjælper både os og dine kollegaer, der skal afsted. Denne guide er under løbende udvikling. Vi vil derfor sætte stor pris på at modtage input, der kan forbedre guiden - det kan være rettelser, informationer, billeder, anbefalinger - ja, i virkeligheden alt, hvad du synes kunne være relevant eller interessant at vide.