sig: Når et gammelt hus enten skal istandsættes eller rives ned. Når næste generation enten skal investere i et nyt rækkehus i Århus eller en gammel villa i Vestjylland. Argumentationen gælder ikke kun for kommunens landsbyer og ikke kun i Ringkøbing-Skjern Museums kulturmiljøredegørelser. Også museets øvrige formidling fra børneaktiviteter og historisk dyrskue til årbog og naturvejledning har det som et integreret mål at skabe rum for refleksion over stedspecifik kulturel værdi. Købstadsudstillingen ”Vestjyllands lille hovedstad” på Dommerkontoret, Ringkøbing Museum er et godt eksempel, fordi vi her lige som i kulturmiljøredegørelserne har bygningsmiljøer for øje.
Jesper Malers Ringkøbing Ringkøbing-Skjern Museums samling af byprospekter tegnet af Jesper Kierkegaard (Jesper Maler) i årene 1808-1847 er omdrejningspunktet i formidlingen af købstadens historie. Heri ligger en række bevidste fravalg. Vi snyder gæsterne for byens grundlæggelse i middelalderen. Kirken bliver usynlig, og det samme gør amtets rolle i byens historie. Men vi får noget andet, der er nok så meget værd. Jesper Malers prospekter gengivet som storformater er en hel byvandring i det gamle Ringkøbing – mellem bygninger, hvoraf de fleste er væk, men nogle er bevarede. Baggrunden for valget af Jesper Malers tegninger som omdrejningspunkt er ikke kun den fine kvalitet men også, at
de falder helt rigtigt i tid. Jesper Malers første og bedste prospekter er fra årene omkring 1810. Andre er fra 1847, men deres motiver ligger i forlængelse af de tidlige. Ringkøbings historie er på mange måder en historie om begrænsninger: Dårlige besejlingsforhold i fjorden og gabet begrænsede søfarten. Lange afstande og dårlige veje begrænsede handelen, og senere begrænsede konkurrencen fra havnen i Esbjerg og handelslivet i de nye stationsbyer industrialiseringen. Men netop i årene omkring 1800 oplevede Ringkøbing et opsving. Befolkningen steg fra 465 i 1787 til 1150 i 1831.3 Byens handelsflåde satte rekord med 21 hjemmehørende skibe i 1807.4 De første fabrikker (lak, tobak og læder) kom til.5 Gammelt faldefærdigt bindingsværk blev erstattet med grundmurede huse, hvoraf ikke så få er bevaret i dag.6 Samtidig er tiden omkring 1800 den tidligste, der for alvor tegner sig i kød og blod. Der går sagn om tidens købmænd, historiske undersøgelser dokumenterer deres gøren og laden, og i RingkøbingSkjern Museums samlinger har vi dem på periodens typiske silhuetklip. Ved at fokusere på Ringkøbing i det tidlige 1800-tal fokuserer vi med andre ord på et punkt i tid, der mere end mange andre tegner konturerne af Ringkøbing i historie, kulturmiljø, bevaringsværdige bygninger og identitet. Heldigvis er de gamle huse i det centrale Ringkøbing ikke nedrivningstruede, sådan som mange bygninger i landdistrikterne er, men pointen er den samme her som i kulturmiljøredegørelserne. RingkøbingSkjern Museum formidler stedspecifikke og karakteristiske kulturmiljøer med henblik på at skabe og vedligeholde bevidsthed om bevaringsværdige bygninger og sammenhænge.
1 Denne artikel er en bearbejdet version af Ringskou og Mehlsen ”Med fotografen i Jesper Malers fodspor.
44
– En byvandring i det gamle Ringkøbing” i Opdatering – årbog for Museet for Varde By og Omegn & Ringkøbing-Skjern Museum 2011.
2 Per Lunde Lauridsen: Landsbyernes kulturmiljø som resurse, Skjern-Egvad Museum 2006, Lasse Justesen, Kim Clausen, Peter Carstensen & Christian Ringskou: ”Bork Havn” i Opdatering – årbog for Museet for Varde By og Omegn & RingkøbingSkjern Museum 2010, Kim Clausen og Christian Ringskou: Herborg – hedebøndernes kirkeby og stationsbyen, der næsten kom for sent til toget i Opdatering – årbog for Museet for Varde By og Omegn & Ringkøbing-Skjern Museum 2011. Artiklernes begreber om dynamiske kulturmiljøer baserer sig på de svenske etnologer
Mia Andersson & Monica Mossbergs overvejelser i Profilering – en framtid för Västmanland Länsstyrelsen i Västmanlands län Rapport 2000:07. 3
Carl Lindberg Nielsen: Ringkjøbing Købstads Historie Ringkjøbing Byråd (u.å.) s. 102, I.C. Hald: Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand i oeconomisk Henseende – Ottende Stykke, Ringkjøbing Amt Reprografisk genudgivelse ved Historisk Samfund for Ringkøbing Amt 1985 (1833) s. 172.
4 Peter Nicolai Frost: Beskrivelse over Kjøbstaden Ringkjøbing Amtsprovst Krarups Forlag 1817 s. 51. 5
Nielsen s. 121-23.
6 Jens Aarup Jensen: Jesper Malers Ringkøbing 1808-1847 Ringkjøbing Museum s. 56.