Assing Kirke & Sogn - Nr. 1 - 2022

2

6 Ny sognemedarbejder 8

Sognepræst Klaus Buch Møberg

Velhustedparken 5, Kibæk

T: 61222510 | M: kbm@km.dk

Mandag er fridag, henvendelse kan da ske til kordegnen.

Kirkekontoret/kordegn Elsebeth Rau

Sandfeldparken 4, Kibæk

T: 97191043 | M: elra@km.dk

Kontoret er åbent mandag - onsdag

samt fredag kl. 10 -12, torsdag kl. 15-17

Kirkegården/graver Svend Vejen Knudsen

T: 97191467 | M: svk@c.dk

Træffes bedst tirsdag - fredag kl. 8-9

Organist/korleder Gitte Jørgensen

T: 51346575 | M: organist.assing@pc-brev.dk

Træffes efter aftale

Sognemedarbejder Lise Skov Jensen

T: 20318101 | M: lisj@km.dk

Træffes efter aftale

Menighedsrådsformand Edith Knudsen

T: 97192277 | M: karledith@mail.dk

Assing Kirke, Vardevej 115, Kibæk

Assing Kirkes Sognehus, Sandfeldparken 4, Kibæk

Følg os på hjemmesiden

www.assingsogn.dk og FACEBOOK

Assing Kirke & Sogn.

Her finder du bl.a. information om gudstjenester, arrangementer og aktiviteter og på hjemmesiden også oplysninger om, hvad du gør i forbindelse med fx fødsel, dåb, bryllup og begravelse.

I kirkens våbenhus og i sognehuset finder du også div. materialer om aktiviteter og arrangementer, bl.a. en månedskalender.

BARSELSCAFÉ I ASSING KIRKES

SOGNEHUS

Hver mandag i lige uger

Vi mødes kl. 10.00-11.30

Kom og mød andre forældre på barsel. Det er sang, hygge og samvær for forældre til børn mellem 0 og 2 år.

Det er gratis at være med og kræver ingen tilmelding.

FORLAD OS

VOR

SKYLD

SOM OGSÅ VI

FORLADER VORE SKYLDNERE

Klaus

Er det en årsagssammenhæng? Således at Gud kun tilgiver, hvis vi først tilgiver hinanden! Sammenhæng - ja, til dels, men absolut ikke årsagsbetinget. Først af alt; Guds tilgivelse er til stede. Den var der, før jeg lavede min første fejl, ja, inden jeg blev født. Guds tilgivelse er fuldt nærværende i det, Jesus er og har gjort.

Ved at tage imod det Jesus er og har gjort, det vi kalder tro, så har vi Guds fulde tilgivelse. Her dukker der en sammenhæng op, for tilslutter vi os Jesus, tager hans tilgivelse og frelse til os, så indbefatter det at elske vor næste som os selv og dermed tilgivelsen af vor næste og os selv. Tilgivelsen et kernepunkt i vor tro.

TILGIVELSE ER HVERKEN

TILLADELSE, ACCEPT ELLER GLEMMEBOG

I tilgivelsen ligger ikke en tilladelse til forsat at gøre fortræd eller at gentage det dårlige, for tilgivelsen er aldrig en accept af det dårlige. Udsagnet: »Det gør ikke noget« er ikke tilgivelse, for hvis det ikke gør noget, så er der ikke noget at tilgive. Tilgivelse er, at det gjorde noget, men man ønsker at forsætte videre og ikke blive hængende i det dårlige, fejlen. Ikke fortsætte videre uden den anden, men derimod at få genstartet forholdet. Genstartet med en erfaring rigere, for det er ikke glemslen, der sigtes til i tilgivelsen, men netop at komme videre sammen på baggrund af det skete. Vi skal ikke glemme det skete, men vi skal heller ikke trække det hændte frem. Det skal derimod sættes på hylden i det fælles livsrum, vi to har med hinanden. Ikke til alles beskuelse i det

Af

Buch Møberg, sognepræst

offentlige rum, men til en fælles erkendelse og påmindelse om, at tilgivelse er mulig.

TILGIVELSE OG MAGT

Der er en magtfaktor i tilgivelsen. Den, der tilgiver, har magten - den, der søger tilgivelsen, er den underdanige. Det ligger i tilgivelsens væsen. Men dette magthierarki har ingen steder hjemme i vor kristne tro. Gennem et eksempel til efterfølgelse umuliggjorde Jesus et magtforhold, idet han vaskede fødderne på dem, der svigtede ham. Efter hans opstandelse blev de igen kaldt ind i hans discipelskab og de fortsatte sammen med den erfaring af svigt, de havde været igennem - båret af tilgivelsen.

HIL DIG, FRELSER OG FORSONER

Ud fra Jesu død på korset springer en mægtig flod, der kan rense selv det mest beskidte hjerte. En flod der kan smelte det dybfrosne hjerte. En flod der kan vælte stenene fra vort hjerte. Tilgivelse er ikke let og ej heller smertefri. Men i tilgivelsen er der en mægtig virkende kraft, der kan ændre det fasttømrede, fastgroede. I Jesus møder vi den dybeste og mest gennemgribende tilgivelse og den har vi mulighed for at række videre til vore medmennesker. Det er ikke let og ej heller smertefrit. Derfor er det godt at være bevidst om, at man selv er tilgivet, selv er benådet. Den sammenhæng synger vi om: Du (Jesus), som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng (DDS 192 v. 7).

IBABYSALMESANG ASSING SOGNEHUSKIRKES

Nyt hold starter op 27|1 kl. 10.00

Forløb over 10 gange. Det er gratis at være med. Tilmelding er nødvendig til organist og korleder Gitte Jørgensen tlf. 51346575 eller sognemedarbejder Lise Skov Jensen tlf. 20318101.

SOGNEHUSAFTEN

- foredrag for alle i Assing Kirkes Sognehus kl. 19.30

27|1 »Klima og kristendom«

v. Michael Jarnvig.

24|2 »Tid til sang, og sange til tiden« v. Erik Sommer.

31|3 Læger uden grænser.

28|4 »Venskab og ensomhed«

v. Frederik Svinth.

2|6 »Vandretur for fællesskabet«

v. Mogens Øster og Klaus Buch Møberg (begynder kl. 19.00).

Entré 50 kr. - som betales ved indgangen.

KONFIRMATION

Fredag 13|5 & Søndag 15|5 kl. 10.00 i Assing Kirke

AT TILGIVE

og afdelingsleder for Center for familieudvikling i Århus

I mit arbejde som par- og familieterapeut møder jeg ofte temaer omkring tilgivelse og forsoning. At tilgive er et verbum, altså et ord der retter sig mod en aktiv handling. Men hvad er tilgivelse egentlig. Når vi tilgiver hinanden, skal vi så glemme det, der hændte imellem os? Skal vi vende den anden kind til? Det kommer helt an på karakteren af det, som er sket, eller på om det gentager sig.

I vielsesritualet får vi den opgave at bære over med hinanden. Dette sigter imod dagligdagens små gnidninger, som de fleste oplever ved at leve tæt på hinanden.

Tilliden kan ødelægges på et kort sekund og kan tage uger at bygge op.

Vi får også den opgave at tilgive hinanden. Modsat den tilgivelse vi møder i kirken, så kan vi mennesker ikke bare glemme eller slå en streg over det, som vores partner har påført os af smerte.

Hvis man har været udsat for nedværdigende behandling i form af f.eks. utroskab, psykisk nedværdigende behandling eller voldsom adfærd, så vil en tilgi-

velse ofte være en proces, der forløber over tid. Ofte vil den, der har såret gerne, at denne proces er kort. Nogle par oplever, at når den krænkende part har sagt undskyld, så kan vedkommende tro eller håbe, at så har man vist, at man vedkender sig sin skyld, og at man så er videre som par. Men når vi taler om de lidt større ting, så har den sårede part ofte brug for en række af samtaler. Denne række af samtaler skal blandt andet tjene det formål, at man kan genoprette tilliden. Tilliden kan ødelægges på et kort sekund og kan tage uger at bygge op.

Det kan af netop denne grund være svært bare at tilgive, fordi den sårede part kan være bange for, at sagen så er lukket, og at man så ikke kan vende tilbage til den. Vi mennesker kan ikke bare glemme eller slette vores hukommelse, så der skal efterfølgende ofte lang tid til, at man kan genetablere relationen.

Det er ofte af helt afgørende betydning, at den krænkende part tager initiativ til samtaler og spørger til hvordan den sårede part har det ved flere og gentagne samtaler. Jeg møder ofte netop lige her, at den krænkende part kan svigte på ny, ved at lade som om alt er ved det gamle og ikke viser initiativ til at vende tilbage til krænkelsen.

Tilgivelsen er begyndelsen på en proces, som først og fremmest indeholder villigheden til at ville finde hinanden igen.

Tilgivelsen er begyndelsen på en proces, som først og fremmest indeholder villigheden til at ville finde hinanden igen. Denne villighed er for den sårede part i første omgang måske mest en beslutning mere end noget, man har lyst til. Krænkelsen skal naturligvis også ophøre. Ved utroskab oplever den sårede part måske, at der lige pludselig dukker nye oplysninger op eller -

ner og en tredje. Den krænkende part vil ofte forsøge at bagatellisere dette og måske forsøge skjule dette. Den slags vil naturligvis forlænge processen ganske bety-

Det helt centrale i at en tilgivelsesproces kan lykkes er, at den sårede part kan mærke, den kræn kende part tager partnerens smerte til sig og mærker dennes smerte i sådan en grad, at den krænkende part får en følelsesmæssig oplevelse af, hvad den sårede part har gennemgået.

FAKTA

I en travl hverdag kan det være svært at give kærligheden gode vækstbetingelser.

Alligevel er det et grundlæggende ønske for de fleste at have gode parforhold og trygge familier.

Her kan I få inspiration og hjælp til parforholdet:

• PREP kurser

• Partjek

• Parterapi

Se mere på www.familieudvikling.dk

Hjælp til skilsmissen gennem skilsmissesamtaler hvor fokus ofte ligger på at man skal finde ud af at være forældre for fælles børn efterfølgende.

Center for familieudvikling: Søndergade 10, 3 sal. 8000 Århus C.

SÆRLIGE GUDSTJENESTER

Børnegudstjeneste

Lørdag 5|3 kl. 10.00

i Assing Kirkes Sognehus

Spaghettigudstjeneste

Fredag 4|2 kl. 17.00

i Assing Kirkes Sognehus

Fredag 29|4 kl. 17.00

i Assing Kirkes Sognehus

Velkommen til gudstjeneste og efterfølgende GRATIS aftensmad for hele familien.

DET UTILGIVELIGE…

Kære Gud: »Jeg vil så gerne blive i bitterheden, som synes at yde mig retfærdig hed. Kun bitterheden forstår mig til bunds. Derfor vil jeg elske den, dyrke den, holde den nær og modtage dét, den har at give. Men den gør mig så træt, Herre, og jeg længes sådan efter at få hvile«. Sådan beder præsten måske sammen med det hårdt ramte offer.

Der er forskel på ofre. Nogle viser evne og vilje til at tilgive, som er ufattelig. Andre klarer end ikke at tænke tanken. De har rigeligt at gøre med sårene og bitterheden, og sind og hjerte rammes af usigelig træthed. Forholdet mellem gerningsmand og offer kan være et magt-afmagt-forhold, og det kan være slemt for den lille pige, der blev misbrugt af voksne. Der er vist ikke nogen, som vover at bede den nu unge kvinde, der har det svært i sit forhold til mænd, om at tilgive.

»Kan en seksualforbryder bare bede om tilgivelse, og så er han tilgivet? Hvis det er sådan, da vil

jeg og min overgriber gå side om side ind i himmelen. Det er en umulig tanke for mig. Et andet spørgsmål er om jeg kommer til himmelen, når jeg ikke kan tilgive«, siger en kvinde i den norske bog »Tilgivelse« af teologen Paul Leer-Salvesen (Universitetsforlaget, Oslo, 2000).

den kvinde udtrykker et pres fra kristne om at lægge overgrebene bag sig ved hjælp af tilgivelse. »Nej, svarer hun, jeg må huske, hade og føle for i det hele taget at kunne blive i stand til en ren tilgivelse. Først da får jeg fred.«

Den kristne tale om tilgivelse kan øge offerets smerte, mens normen om at tilgive for selv at få tilgivelse skærer dybt ind i hjertet.

Det er svært at være et troende menneske, når sådanne spørgsmål kværner i hovedet. En an-

Jeg dvæler lidt ved udsagnet fra kvinden, som til sidst i en lang proces fandt fred efter at have konsulteret mange forskellige sundhedsprofessionelle tillige med præsten:

Af Svend Erik Søgaard, hospitalspræst

Det er svært at være et troende menneske, når sådanne spørgsmål kværner i hovedet.

»Tilgivelse er at vove at huske overgrebene. Tage dem frem fra glemslen og se nøjere på dem. Vove skamfølelsen, svigtet og hadet, som er vendt både indover og udover. Mærke at følelserne faktisk gennem denne proces bringer lægedom med sig. Er det muligt at tilgive gerningsmanden? Ja, det er muligt, fordi jeg vovede at se på alle mine onde følelser. Jeg har ingen betingelser til min overgriber, kun til mig selv. Jeg må reagere rigtigt i situationen og ikke selv blive til overgriber. Tilgivelse til min gerningsmand har lært mig noget vigtigt. Det hjælper ikke ham, men det helbreder mig. Jeg finder den fred, jeg har behov for.«

FAKTA

• Agape.dk - hvor der er hjælp at få såsom terapi og supervision.

• Kris-dk.dk - tilbyder kristen rådgivning og terapi til seksuelt misbrugte.

Det overgreb, som her er beskrevet som det nærmest utilgivelige, bringer skammen med sig. Det skyldes overgrebsmandens skamløse adfærd. Gennem en lang proces må offeret forstå sig selv i forhold til omverdenen på en anden måde, end de første omsorgspersoner gjorde mulig. Skammens dybeste kernepunkt er, at man ikke er værd at elske, og skammens natur er at skjule sig.

Tilgivelse til min gerningsmand har lært mig noget vigtigt...

Den eneste vej ud af denne enorme smerte er at lukke andre mennesker ind. Skammen forsvinder ikke i stilhed, for den har netop en historie at fortælle. Der skal lyttes til skammen med dyb anerkendelse af den, der vover mødet med den skam, der blev påført af overgrebsmanden. Skam bliver til i relationer, og kan kun lindres i relationer. Det kræver mod og vedholdenhed.

Dette møde mellem offeret, præsten, terapeuten eller den gode ven kan lede frem til Gud, som gør sig sårbar med det skrøbelige menneske. Gud blev menneske for at være den medlidende - selv den dybest krænkede. Jesus går så dybt ind i mellemværendet om det utilgivelige, at han blev korsfæstet.

Han lærte os bønnen »forlad os vor skyld, som vi også forlader vore skyldnere«. Som det fremgår af kvindens historie, kan det være vigtigt at bede netop denne bøn sammen med en nær fortrolig. Bønnen er virkelig et vovestykke, for den lukker offeret ind i de erfaringslag, hvor hun færdes med det utilgivelige - samtidig med et fornyende relationsarbejde. Langsom løsnes bitterheden, mens der dybt inde nynnes med på linjen i aftensangen »Fred hviler over land og by«: Til samme Himmel går vor gang, adskilles end vort spor.

• Offerrådgivning.dk - telefonrådgivning, hvor der er hjælp til dig, der er offer, vidne eller pårørende i forbindelse med vold- somme og chokerende oplevelser som ulykker, kriminalitet og trafikuheld.

FAMILIEGUDSTJENESTE

Søndag 10|4 i Assing Kirke.

Torsdag 9|6 kl. 19.00 i Assing Kirkes Friluftsgudstjenestesognehus. ved

GUDSTJENESTE

Sandfeldgården følgende onsdage kl. 14.15:

NY SOGNEMEDARBEJDER

Forleden var der en mindre dreng, som spurgte mig: »Hvad kan du egentlig gode lide, Lise?«. Jeg tænkte lidt over spørgsmålet og nævnte bl.a. pizza, rød, grøn og tallet 4. Ting, som hurtigt faldt mig ind. En halv time senere løb drengen mig i møde med en tegning, hvorpå han havde tegnet mig og alle de ting, jeg havde nævnt. Det rørte mig. Hvis jeg havde fået mere tid til at tænke over spørgsmålet, havde jeg nok svaret anderledes og mere »voksent«.

For få år siden skabte jeg et motto, som hedder: »Se farverne i dit liv«. »Farverne« er jo alt det, som gør os godt og det er vigtigt at åbne blikket og sindet for alle de »farver«, ting og relationer vi har i vore liv. Den føromtalte dreng blev også en farve i mit liv.

Her en lille udvalg af andre »farver« i mit liv:

• Jeg bliver gang på gang fascineret af årstidernes skiften og naturens gang.

• Jeg glæder mig over samværet med andre - i sjov og alvor.

• Jeg bliver glad af at skabe med hænderne.

• Jeg kan lide at rejse - opleve nye steder og nye kulturer.

• Jeg glædes over at være en del af kirken og at tro på en Gud, der vil mig noget.

En ny farve i min palet er nu, at jeg får lov at blive sognemedarbejder her i Assing Sogn. Jeg er så glad for, det blev mig og ser frem til at være kirke sammen med alle jer, som er en del af sognet.

HVEM ER JEG?

• Født og opvokset på en gård ved Aulum.

• Efter efterskole og gymnasiet læste jeg på Nr. Nissum Lærerseminarium

• Voluntør i Armenien med undervisning og diakoni i fokus

• Lærer på Jakobskolen, Århus og på MkF, Herning

Gennem hele mit liv har kirken og kirkelivet være en naturlig del af min hverdag. Derfor giver det også så meget mening, at jeg har fået mulighed for at begynde et helt nyt kapitel her i Assing Sogn, hvor kirkens liv får lov at være i centrum i mit arbejde.

Privat er jeg gift med René. Vi har tidligere boet i Århus, hvor også 2 af vore 3 børn blev født. Nu er vi bosat i Vildbjerg og børnene er med tiden blevet voksne.

På farverigt gensyn!

Lise Skov Jensen, sognemedarbejder