Page 1

MIDLERTIDIGE BYRUM - PERMANENTE AFTRYK

Hvordan kan midlertidig anvendelse af byrum bruges strategisk i byudviklingssammenhænge? Specialeafhandling // 30 ECTS point // Københavns Universitet, Skov og Landskab // Victor A. Aalund-Olsen


KOLOFON

Titel: MIDLERTIDIGE BYRUM PERMANENTE AFTRYK Hvordan kan midlertidig anvendelse af byrum bruges stratetisk i byudviklingssammenhænge? Udarbejdet af: Victor A. Aalund-Olsen // xft736 Vejleder: Bettina Lamm Det Natur- og Biovidenskablige Fakultet - SCIENCE Københavns Universitet 30 ETCS point - Speciale i Landscape Architecture Frederiksberg, d. 1. oktober 2013

INTRO

2


FORORD

I foråret 2013 arrangerede jeg sammen med andre landskabarkitektstuderende en to-ugers byggeworkshop for lokale beboere i Flintholm, Frederiksberg. Pro-

et projekt, som åbnede mine øjne for, hvor ‘lidt’ der egentlig skal til for at gøre af sin egen by, og hvor store positive følger dette kan bære med sig. Projektet, som efterfølgende er skrevet ind i den endelige planlægning, har lagt grobund for denne opgave, da det blev synligt, at en stratetisk anvendelse af et byrum kan sætte permanente aftryk. Jeg vil i denne sammenhæng gerne give en uforbeholden tak til alle dem, der var med til at stille det projekt på benene og til alle de skønne mennesker, som deltog i de to ugers workshop og som viste, at der er et stort engagement gemt ‘derude’ – vi skal som planlæggere blot række hånden ud og tage imod. Samtidig vil jeg gerne takke min vejleder, Bettina Lamm, for at holde mig på rette kurs gennem denne opgave og få mig til at se det gemmenåede materiale Den største tak skal dog lyde til foreningen Creative Roots, som i sidste ende har været katalysator for hele denne afhandling.

Victor A. Aalund-Olsen

INTRO

3


INDHOLD

6 8

Problemstilling

9

Metode / Afgrænsning

MIDLERTIDIGHED 11 MIDLERTIDIGHED 12

19

67

INTRO

4

Hvad, Hvor, Hvem

CASE STUDIER 20

Introduktion / Prolog

22

Carlsberg Byen

44

Køge Kyst

64

Konklusion på Carlsberg og Køge

POP-OP HAVER 68

Introduktion / Prolog

70

Baggrundsviden


74

Kontekst

76

Medvirkende / Aktører

78

Projektforløbet

90

Opsamling / Konklusion

96

Tidslinie

100 Konklusion på afhandling 102 Perspektivering 104 Benyttet litteratur

107 VÆRKTØJSKASSE 108 Erfaringer

114 Bilag

INTRO

5


RESUMÉ

anvendelse bliver brugt i byens rum – hvordan det er opstået, og hvordan det skal forstås. Herefter gives en beskrivelse af to igangværende projekter fra Danmark, hvor midlertidige byrum er eller har været en del af den stratetiske byplanlægning. Der vil blive lagt vægt på at beskrive projekternes visioner med den midlertidige aktivitet, og hvordan de hver især bruger de midlertidige løsninger og resultater i den fremtidige planlægning. Udmundingen fastslår, at hvert projekt har fået samtidig tvivl om, hvorvidt de midlertidige projekter dybest set er sat i værk af designmæssige visioner og borgernes interesse eller om der ligger en større projekt. Herefter gives et indblik i et 1:1 feltarbejde udført af undertegnet selv. Et midlertidigt projekt er blevet brugt som middel til at tiltrække beboere i et lokalt område for at skabe fokus på et forestående større projekt i bydelen. Projektet og dets værdier er senere blevet indarbejdet i det endelige projekt, og har dermed sat langvarige spor for bydelen og dennes borgere. Som afrunding af afhandlingen deler jeg ud af de erfaringer, som jeg har taget teriale i en såkaldt værktøjskasse.

INTRO

6


ABSTRACT

The thesis provides a brief but accurate review of how temporary activity are being used in urban spaces - how it arose and how it should be understood. After a description of two ongoing projects from Denmark, where temporary spaces are or have been part of the strategic planning, there will be an emphasis to describe the project vision with the interim activity and how each of the projects uses the temporary solutions and results in future planning. The conclusion states that each project has got some innovative and different urban spaces with a high rank of success, but questions at the same time whether the temporary projects were basically initiated by design visions and interests of citizens or if there is a major business agenda behind which in the end will be

temporary project has been used as a means to attract residents in a local area to create focus on a forthcoming major project in the district. The project and its long-term change for the district and its citizens. To round off the thesis I share out of the experience that I have taken with me through both research work and own experiences via a graphical material in a so-called toolbox.

INTRO

7


PROBLEMSTILLING

Midlertidig aktivitet og udnyttelse af ubenyttede rum er i den nutidige byplanlægprojekter. Men hvordan bruges disse tiltag, og med hvilken hensigt bruges de? Men udgangspunkt i to større byudviklingsprojekter i Danmark samt erfaringer fra eget projekt, er formålet med denne afhandling at:

stratetisk værktøj i byudviklingen

aktiviteter i byrum som led i et udviklingsprojekt

langsigtede strategi - afprøve effekten af et midlertidigt projekt udspringet i et bestemt byrum og af egne visioner

Samtidig bliver der i løbet af opgaven stillet spørgsmålstegn til den færdigdesig-

INTRO

8


METODE / AFGRÆNSNING

METODE For at besvare denne problemstilling nærstuderes i første omgang to igangværende projekter, som begge bruger begrebet ’midlertidig aktivitet’ i deres markedsføring og den mellemliggende periode mellem projektering og realisring. Parallelt har jeg fortaget interviewes af relevante personer med kendskab til dette emne, og som arbejder med det hands-on. Heriblandt personer fra Køge Kyst og Carlsberg Byen. Her har jeg stillet supplerende spørgsmål til det litterære materiale samt hørt om deres tanker vedr. midlertidige aktiviteter som designparameter for den længerevarende strategi. Som opbakning til disse spørgsmål vil jeg referere til relevant litteratur. Dette gøog bruger teorier inden for netop dette felt for siden at sammenholde det med faktiske studier.

som jeg har fået gennem eget projekt. Her vil et hands-on projekt danne et tydeligt billede af, hvad der ligger bag et midlertidigt inddragelsesprojekt og hvilke resultater, der kan komme ud af dette. Jeg har valgt at gøre beskrivelsen meget personlig for at give en så virkelighedsnær beretning som muligt. AFGRÆNSNING Midlertidige aktiviteter kan have mange udtryk, funktioner og ansigter. I denne opgave bliver der udelukkende henvist til udendørs aktiviteter, som har den forbindelse fokuseres der på projekter, der tager udgangspunkt i byudviklingsprojekter, hvor den midlertidige anvendelse bliver set som et stratetisk greb i planlægningen. Afhandlingens hovedfokus ligger i, hvordan midlertidige projekter kan bruges i byers planmæssige og arkitektoniske udvikling og kommer derfor som udgangsteter. Dog bliver dette emne bragt med ind i beskrivelsen af eget projekt, da det havde en stor personlig påvirkning for mig selv.

INTRO

9


INTRO

10

M T


MID TIDI MIDLERTIDIGHED?

INTRO

11


HVAD, HVOR, HVEM?

MIDLERTIDIGE BYRUM. -

Eiffeltårnet i Paris blev bygget til Verdensudstillingen i 1889 som en hyldest til hundredeårsdagen for Den franske revolution. I dag er tårnet et af de vigtigste monumenter for byen og har over 7 mio. besøgende hvert år. Tårnet havde oprindeligt kun tilladelse til at blive stående i 20 år3.

vendigt at klargøre, hvordan denne tendens er opstået. Midlertidig brug af byens rum har som dens grundessens altid været en del af byers udvikling. Om den har taget udgangspunkt i en event, en installation, en bygning eller noget tidig indtagelse af byrum kan ses helt tilbage fra oldtidens byer, hvor f.eks. markedspladser blev sat op og taget ned igen i byens rum gang på gang. En større skala af midlertidige installationer kan opleves i de store Expo verdensudstillinger, hvor større eller mindre udstillingsværker har indtaget store byområder. tioner eller installationer har sat et stort - og i nogle tilfælde et betydningsfuldt

værker, der er udsprunget af en verdensudstilling, og som har fundet stor grundfæste i de respektive byer1. i Danmark er Torvehallerne i København et godt eksempel på, hvordan datidens midlertidige installation i form af Grønttorvet har sat et permanent spor i nutidens byrum. Her fungerede Israels Plads i slutningen af 1800 tallet som grønttorv ingrund til en markedsplads – dog i noget mere luksuriøse rammer2. Men hvor datidens midlertidige anvendelser var mere eller mindre tilfældige og uden egentlige tanker om, hvordan det kunne sætte vigtige præg på den fremtidige by, bruges midlertidig indtagelse af byrum i dag mere stratetisk og med et ofte længerevarende perspektiv for øje. HVORDAN OPSTOD DET? Midlertidig anvendelse som bevidst handling spores ofte tilbage til Berlin efter I denne kontroversielle periode stod mange bygninger og grunde tomme som konsekvens af Berlins sammenslutning og en stagnering i det byggeboom, der ellers havde været kendetegnet i den vestlige del af byen. Samtidig var Berlin i denne periode ramt af høj arbejdsløshed4. tage tomme bygninger og bruge dem til midlertidige butikker, værksteder, nat-

MIDLERTIDIGHED?

12

I begyndelsen blev denne gruppe mennesker, der indtog tomme bygninger og pladser anset for at være aktivister og besættere, der ikke passede ind i myndighedernes strategi og udviklingsplaner.


benyttelse var positiv i forhold til interessen for developere, der så en kvalitet ved,

I dag er det en veletableret del af Berlins planstrategi, hvor det er blevet til en ”be-

formation fra at være industribyer til at blive vidensbyer. Dette skete som led i den Denne tendens blev også set i Danmark, hvor eksempelvis Københavns havn er blevet omdannet fra at være domineret af industrierhverv og transportsskibe til nu at bestå af videnserhverv, boliger og rekreative områder for byens borgere. melse blandt indbyggerne. Den udvikling betød, at mulighederne for de kreative klasser og iværksættere, der kan generere ny viden og gode ideer for dem selv og resten af byen blev

I og med industrierne forlod byerne, efterlod de også store bygninger og grunde, der var ideelle for ”de ikke-etablerede og ikke-organiserede, som ikke kan eller vil Hele denne tendens hænger godt sammen med det skifte der gennerelt skete i havde været faste livslange planer, blev til hurtige og kortsigtede relationer og alt begyndte at foregå i et langt højere tempo. Peter Bishop kalder det i Temporary City en form for et nomadeliv, hvor individer skifter steder, arbejde, ægtefæller og

”DEN KREATIVE KLASSE OG IVÆRKSÆTTERE HAR LÆNGE VÆRET FOKUSERET PÅ AT EROBRE TOMME, MARGINALE ELLER OVERSETE BYRUM OG GIVE DEM EN PERFORMATIV BETYDNING FOR BYENS BILLEDE”

sandsynligt vil kalde den kreative klasse. Det gik efterhånden op for myndighederne, at de midlertidigt aktiverede områder var blevet populære for befolkningen – og dermed også for developere. Dette gjalt også i Danmark. Myndigheder, grundejere og developere blev bevidste om, at en midlertidig aktivering af et område havde gavnlig virkning på dels indbyggernes holdninger til et kommende projekt og dels på den værdi området besidder. ”Myndighederne kan aktivere områder, som ellers ligger øde hen, ved at igangsætte en mental MIDLERTIDIGHED?

Senere blev midlertidig anvendelse set som et middel i det større fokus, der var kommet på øget borgerinddragelse gennem 90’erne.

13


Efterrationaliseringen af modernismens byggerier og planlægning lagde i den tid grund til meget kritik af denne meget formstyrede tilgang til projekterne og det blev klart, at det ikke bare er formen på bygningerne, der skaber et godt bymiljø, -

i 2007-08 og som hovedsageligt er gældende i de vestlige lande. Den har igen været skyld i en stagnering i byggeboomet, da investorer er blevet mere påpasselige og følsomme for store investeringer. Denne mellemliggende periode er nu blevet genopdaget som en oplagt mulighed for at aktivere området midlertidigt, for på den måde at skabe opmærksomhed om projektet – både for brugere men i høj grad også for investorer. I dag foregår det dog – i modsætning til tidligere – på et højere plan, hvor ‘professionelle aktører’ kan blive inviteret til at aktivere et område. ”Grundejeren udlåner eller lejer sin grund / bygning ud. Dvs, at han stiller en ejendom til rådighed. Det kan være byrumspionererne, der står for istandsættelse og indhentning af tilladelser, eller det kan være grundejeren, der står for det

Flere kommuner har udarbejdet manualer til, hvordan midlertidig anvendelse skal følger en midlertidig aktivitet. Ofte bevæger de midlertidige tiltag sig på grænsen mellem det lovlige og ulovlige, da der ofte bliver benyttet alternative materialer og løsninger for at holde budgettet så lavt som muligt eller for at teste noget udfordring, der bliver taget op i denne tid.

kunstnere og tegnestuer slået sig op på, at udføre denne slags aktiviteter – ofte i samarbejde med lokale borgere. Det er altså i større grad gået hen at blevet en konkret business og ikke længere udelukkende en undergrundsaktivisme. Ek-

HVAD ER MIDLERTIDIG ANVENDELSE? Midlertidige aktiviteter kan have mange størrelser. Det kan gå fra at være en enkel event, der er overstået på en dag, et par timer eller sågar minutter til en

MIDLERTIDIGHED?

14

i den helt lille skala, som er svær at få øje på til at fylde en hel bydel og umulig at overse. Samtidig kan formålet være meget forskelligt. Hvor nogle er startet på eget initiativ og ud fra egne interesser, er andre et led i en større strategi - med mange dagsordener. Følgende vil give et bud på at kategorisere og beskrive, hvordan midlertidig anvendelse fortolkes og bliver brugt i denne opgave.


igangsat af aktivister, der har indtaget et sted uden tilladelse. Samtidig forbindes det typisk med områder eller bygninger, der er ”uinteressante for det traditionelle det bliver brugt mere og mere som en stratetisk faktor, bliver det dog mere og mere organiseret samt planlagt. Men et grundlæggende spørgsmål er, om midlertidig egentlig er det korrekte begreb? som er i evig udvikling. Der er ikke en eneste by, der ligner sig selv, som den så ud for 10 år siden5. midlertidig anvendelse ikke behøver nogen sluttelig grænse. gangspunkt i denne opgave blive refereret til Peter Bishops beskrivelse, som konkluderer, at det er intentionen med den midlertidige anvendelse, der er afgørende. ”A use is not temporary until it has proved to be so, by disappearing” og “a temporary land use is an intentional phase. The phase itself may be short- or

er afgørende men, hvornår brugbare erfaringer er nået.

festivaller, installationer, bygninger, mv. Men samlet under ét, kan midlertidig anvendelse beskrives som ’1:1 test af et bestemt byrum’.

at planlægge det uplanlagte og gøre det uformelle til formelt. Dette er dybest set, hvad midlertidig anvendelse handler om – hvordan sikrer vi, at det uformelle får en aktiv rolle i den moderne byplanlægning? Det er med afsæt i det spørgsmål, at denne opgave vil teste og undersøge brugen af midlertidige aktiviteter i nutidige byudviklingsprojekter.

MIDLERTIDIGHED?

15


ISLANDS BRYGGE – EN FORTOLKNING AF BORGERNES ØNSKER Som del af Københavns udvikling fra industriby til vidensby har Københavns havn gennem de sidste 20 år transformeret sig fra at være et ældre arbejderkvarter og industriområde til nyrenoverede og nyopførte boligkvarterer og kontorlandskaber - et klassisk eksempel på at byen har bevæget sig både fysisk, mentalt, Industri var også dominerende på Islands Brygge op til starten af 80’erne, hvor en eksplosion på en af de

Lokale borgere på Islands Brygge gik sammen om at skabe en lokal havnepark for bydelens beboere. Efter pres fra lokale beboergrupper blev Havneparken anlagt. Det skete i 1984, hvor brugsretten til området blev overdraget til lokalrådet. Havneparken blev anlagt som foreløbig park ved hjælp af beboernes frivillige arbejde. Havneparken har siden fået lov til at blive liggende, hvor den blev skabt og blev i 1994 redesignet og fortolket af landskabarkitekt Annelise Bramsnæs og arkitekt Poul Jensen til det udtryk, som den har i dag. Parken er ”den midlertidige anvendelse til rekreative formål har her banet vej for den permanente omdannelse, samtidig med at den har bidraget til at fastholde kulturhistoriske spor i en tid, hvor industrikulturen ikke blev tillagt særlig meget værdi i debatten om bydelen”6

MIDLERTIDIGHED?

16

Beboere på Islands Brygge igang med at anlægge den midlertidige Havnepark i 1984


Løbende referencer: 1 www.denstoredanske.dk (søgning på Verdensudstilling) 2 www.torvehallernekbh.dk (søgning på historie) 3 www.livescience.com (søgning på Eiffel Tower) 4 www.denstoredanske.dk (søgning på Tyskland - økonomi) 5 TEDxTalks, Stephen Yarwood 6 www.bygningskultur2015.dk (søgning på Havneparken på Islands Brygge)

“‘MIDLERTIDIGE BYRUM’ ER BYSTRATEGISK

MIDLERTIDIG ANVENDELSE AF BYRUM KAN: - “pege på stedets potentialer”

- de giver rum til og opsuger kreativitet hos dem, der ønsker kreative miljøer, iværksætteri og et entreprenørskab - de er attraktive for kultureksperimenter - de er attraktive på grund af rimelige udgifter - de er markerede tilgængelige for ‘det nye’, fordi de er uden bureaukratisering og primært er bygget op omkring vilje og kreativitet -

- ”teste visioner for byrummet 1:1, involvere byens borgere og skabe et dynamisk felt mellem traditionelle byplanlæggere og stedets anvendelse” - tillade ”en mere legende og eksperimenterende tilgang, som kan være et godt supplement til de

-”komme i stand i kraft af en satsning fra kommunen eller på baggrund af en bevist markeds-

MIDLERTIDIGHED?

- byudviklingspolitisk er disse rum åbne for nye strømme og for stratetiske indsatser omkring

- ”udfordre vores forestillinger om, hvad stedet kan bruges til, igangsætte en ny anvendelse, fortælling om stedet og derigennem opbygge en ny identitet og skabe værdiforøgelse for området”

17


CASE STUDIER

18

C S


CASE STUD CASE STUDIER

CASE STUDIER

Analysering af Carlsberg Byen og Køge Kyst og disses brug af midlertidge byrum

19


INTRODUKTION / PROLOG

MIDLERTIDIGE BYRUM SOM KONCEPT Der er ved at ske et skifte indenfor nutidens byplanlægning. Som beskrevet i tidligere afsnit, ses midlertidige installationer og aktiviteter ikke udelukkende som et middel til at fylde en ellers tom periode ud, imens der ventes på et økonomisk opsving eller endelige tilladelser. Samtidig anses bagmændene ikke længere tilfælde både planlagte, designede og udtænkt af bygherrer og / eller arkitekter. På det seneste er der blevet eksperimenteret med en udvidet form for midlertidig

endelige byrumsdesign. Denne tendens bliver for eksempel tydeligt vist i det nye og lokale beboere er gået sammen om at skabe nogle relativt store midlertidige byrum - skabt i et tæt samarbejde1. DE TO CASESTUDIER I det følgende bliver der taget fat i to store igangværende projekter, Carlsberg By og Køge Kyst, og hvordan disse bruger samt formidler midlertidige byrumsproring. Det er begge projekter, der har promoveret sig på at have brugt eller bruger midlertidighed som en stor del af deres planlægningsstrategi, men hvor brugen og strategien dog er meget forskellig. nanskrisen og uden helt at kende mål og konsekvenser, har Køge Kyst en inte-

CASE STUDIER

20

‘Byg Det Op’ - DAC og DR


tion om at tænke midlertidige tiltag ind fra start til slut som et led i byplanlægningen og som et middel til at skabe fremtidens byrum. At det er netop disse to projekter, som der bliver dykket ned i, er ikke nogen tilfældighed. Det er begge to store byudviklingsprojekter, som kommer til at præge de respektive bydele i mange år frem. Da de begge har store visioner og har begge valgt at slå sig stort op ved brugen af midlertidige byrum må det skønnes, at de tilsammen danner et reelt billede af, hvordan midlertidighed i byens rum bruges og forstås i nutidig byudvikling. Men hvordan opleves de opnåede resultater i hvert projekt, og hvilke erfaringer Hvordan kommer det til udtryk, at de to projekter har haft to forskellige metodiske tilgange til brugen af midlertidige byrum og sidst, men ikke mindst, hvad er næste skridt – hvordan har de to projekter tænkt sig at bruge erfaringerne fremadrettet? I den kommende gennemgang vil der løbende blive sammenlignet med og beskrevet om tendenser og teorier, der sætter den oplevede brug af midlertidige byrum i relief til skrevne tekster og projekter fra både ind- og udland. Disse vil i samme omgang blive diskuteret. Samtidig vil der blive henvist til nogle interviews, som er fortaget i forbindelse -

CASE STUDIER

21


CARLSBERG BYEN

CASE STUDIER

22


CARLSBERG BYEN - KORT FORTALT Den store ølproduktion i Carlsbergbygningerne i København lukkede så småt

HVOR: Vesterbro, København.

op for københavnerne i 2009 og en potentiel ny stor bydel stod åben.

HVAD: 330.000 m2 tidl. industriområde omdannes til en ny bydel

Men allerede ved lukningen i 2006 blev der afholdt en international åben arkimålgruppe og gøre den nye bydel imødekommende for alle. Året efter blev tegnestuen Entasis’ forslag til masterplanen, ‘Vores By’, kåret som vinder. I 2008 lå en færdigudviklet designmanual klar, som nøje beskriver, hvordan Carlsberg Byen skal udbygges, hvilke materialer, der skal bruges, højde på

3.000 boliger. 45 % boliger, 45 % butikker og erhverv 10 % kultur, idræt og institutioner.

Visionen i denne masterplan er at skabe et levende bykvarter, hvor ”livet skal -

HVORNÅR:

N

Plan over Carlsbergs eksisterende bygninger

CASE STUDIER

50 meter

23


middelalderstruktur, som er kendetegnet ved at være tætte og lave bygninger og har dermed visionen om at gå ”forrest i international byudvikling” samt vise ”nye

3D-model af Etasis’ billiede af den endelige Carlsberg By indeholdende 9 høje tårne.

Entasis’ masterplan af Carlsberg Byen - mørke bygninger er bibeholdte eksisterende bygninger

Visionskriterier for den kommende Carlsberg By. Cirklen beskriver visioner for punkterne byens energi, byens vand, byens byens arv, byens bygninger og

CASE STUDIER

24

er der skrevet “livskvalitet for byens brugere” og “hensyn til kommende generationer”. Under byen arv bliver der beskrevet om midlertidige aktiviteter i eksist. bygninger som igangsætter af byliv. Der står ikke noget om midlertidighed i byrum.

Et vigtigt greb i Entasis’ plan er en projektering af Carlsbergs kældre op til gadeplan. Det har på den vis været det store kældersystem og ”det labyrintiske aftryk [der] har været udgangspunkt for udformningen af byens rum og forbindelsesliSamtidig lægger visionen vægt på, at det netop er byens rum, der skal være Bygningerne har som opgave at understrege og styrke byrummenes æstetiske

opholde sig ude. Til sidst skal Carlsberg By i fremtiden kendetegnes ved at have ni høje tårnhuse, som skal kunne ses fra hele København samt have bæredygtige elementer indtænkt, heriblandt en stor del blå elementer i byrummene.


Entasis har lagt op til at bevare 15% af den eksisterende bygningsmasse, som Have og lignende bevaringsværdige haver blive bibeholdt – men ellers skal alt rives ned og bygges op på ny. Efter planen skulle arbejdet have været påbegyndt kort tid efter endt konkurMen som følge af den økonomiske krise, som ramte det danske marked i 2008, bejdede projekt. Der var stor usikkerhed i markedet og det var derfor nødvendigt

MIDLERTIDIGE TILTAG Eftersom det store Carlsberg areal er dyrt at have liggende ubenyttet hen beA/S, PFA Pension, PenSam og Topdanmark2, i kølvandet på den økonomiske stagnering, at åbne området op for midlertidige lejeaftaler for på den måde at indbringe en smule indtægter ved udlejning af eksisterende tomme lokaler til en fornuftig lav leje. samtidig indså mulighederne ved at åbne op for midlertidige byrum, der kunne skabe liv i den ellers døde bydel samt opretholde ”folks forventninger til området” og på sigt at tiltrække opmærksomhed fra omverdenen, evt. investorer og politiske beslutningstagere. er en god stemning omkring planerne, og det kan midlertidige anvendelse i den grad hjælpe med til”. På den måde mente Carlsberg Byen, at de kunne fange investorers interesse, når der igen ville komme opsving i den økonomiske situation. For et udviklingsprojekt som Carlsberg Byen vil en større aktivitet som følge af

Carlsberg var på daværende tid et af de første områder, der stratetisk åbnede op for denne form for midlertidig anvendelse i Danmark, hvilket folkene bag godt var klar over – ”vi havde på fornemmelsen, at det var forholdsvis nyt”. Der var derfor ikke mange erfaringer at trække på og projekterne måtte på mange måder prøve sig frem. De midlertidige projekter skulle dog vise sig at blive indledningen på en helt ny planlægningsstruktur herhjemme. At midlertidig anvendelse af byrum har en positiv effekt på øgede grundværdier er efterhånden et kendt fænomen. Peter Bishop skriver i ‘The Temporary City’, reklamestartegi for et område, et middel til at ændre udtrykket og omtalen af et

CASE STUDIER

myndigheder. (Bishop & Williams, 2012) Dette bakkes op af dansk litteratur, hvor både tekster af Holger Bisgaard og

”TEMPORARY ACTIVITIES […] ARE GOOD FOR BUSINESS AND GOOD FOR THE CORPORATE SOUL”

25


”DER ER IKKE NOGET, VI HELLERE VIL END AT SKABE LIV HERUDE, FOR JO FLERE MENNESKER VI TILTRÆKKER, JO STØRRE ER VÆRDIEN AF DET VI SKABER”

metopos by- og landskabsdesign konkluderer, at en midlertidige anvendelse kan lede til øgede markedsværdier for gældende grunde. Bisgaard henviser ydermere til en undersøgelse fortaget i Philadelphia, som viser, at ejendomspriserne stiger, hvis en tom grund i byen bliver indrettet midlertidigt. (Andersen & ToftJensen, 2012) Tillige viser Broholm et al. i samme materiale, hvordan fordelene og ulemperne fordeler sig ved midlertidig udlån eller udlejning af lokaler (se herunder). Disse positive effekter kan realiteten overføres direkte til udendørs byrum, hvor øget værdi og branding af et område også er en reel konsekvens. De kreative kræfter vil kunne få en billig - om nogen - husleje og vil samtidig kunne sælge ydelser og produkter som indtjening. Samtidig kan midlertidig brug af byrum være medvirkende til vedligeholdelse af et område og evt. give en besparelse på overførseludgifter. Sidst men ikke mindst giver den midlertidige anvendelse af byrum ligeså en øget attraktion og lokale aktiviteter. Udgifter

Indtægter

Netto

Udlejer/ejer

Ejendomsskat, forsikring

Øget værdi af ejendom og branding lejere betaler evt. hele eller dele af ejendomsskat

Neutral/positiv

Kreative

Billig husleje, udgifter til istandsættelse

Salg af ydelser / produkter

Positiv

Samfund

Vedligeholdslse af infrastruktur bl.a. veje og forsyning

Ejendomsskat, moms af salg, skatteindtægter fra virksomheder og evt. sparet på overførselsinkomster, øget attraktion og lokale aktiviteter

Positiv

I første omgang besluttede Carlsberg Byen at leje lokaler ud til div. erhverv af større eller mindre karakter. Dog var det ikke alle lokaler, der kunne udlejes, da disse ikke levede op til myndighedernes krav og tilladelser. Denne problematik blev også en forhindring i de udendørs projekter, hvor myndighederne stiller store krav til også midlertidige byrum. Det har gennem tiden resulteret i en del frustraCASE STUDIER

26


I de lokaler, der kunne lejes ud, inviterede Carlsberg stort set alle typer erhverv og organisationer indenfor. Det skete ud fra visionen om, at Carlsberg Byen skal være ‘Vores By’, hvor der skal være plads til alle, og hvor alle er velkomne.

3 MIDLERTIDIGE BYRUM For at skærpe opmærksomheden for alvor omkring den nyåbnede bydel besluttede Carlsberg Byen i 2010 at etablere tre midlertidige byrum, der skulle lokke de omkringliggende bydeles beboere indenfor og gøre Carlsberg Byen til en aktiv og levende bydel, samt invitere den bredde brugergruppe ind i forlængelse af visionen om ‘Vores By’ – også i weekenden og hverdagen uden for arbejdstid. lægsfonden og Københavns Kommune. Anlægssummen lød på syv mio. kr. plus res dagsorden for opførelsen af de tre byrum – Carlsberg Byen ønskede at by-

”PROJEKTETS MÅL HAR VÆRET AT ØGE KENDSKABET TIL OG OMTALEN AF OMRÅDET OG AT TILTRÆKKE BYENS BORGERE OG BESØGENDE”

mindst vække interesse hos potientielle investorer og developere. Realdania ville udforske muligheden i midlertidige byrum som stratetisk værktøj i byudviklingen, mens Lokale- og Anlægsfonden ønskede bevægelsesfremmende byrum, der kan understøtte aktivitet og bevægelse blandt brugere. Københavns Kommunes Der blev samtidigt opstillet et krav fra de involverede parter om, at den ‘midlertidige’ periode skulle lyde på min. fem år, hvorefter de vil komme i Carlsberg

En projektgruppe bestående af repræsentanter fra de involverede betalende parfor den visuelle og udformende del af projektet. Disse rådgivere bestod af to tegnestuer, en bevægelsesrådgiver og et design-

udgangspunkt i en spørgeundersøgelse fra omkringboende beboeres ønsker til det nyåbnede Carlsberg – hvilke aktiviteter der var ønskede. Resultatet blev tre byrum med tre forskellige temaer: - Boble Plads som det aktive og motionsorienterede byrum,

” B R U G E R N E FORTÆLLER, AT DE GODT KAN LIDE AT VÆRE PÅ CARLSBERG, FORDI DET ER SPÆNDENDE, OG DER HELE TIDEN ER ET NYT HJØRNE AT GÅ PÅ OPDAGELSE RUNDT OM” CASE STUDIER

27


Alle byrum er udført i nogle solide og lækre materialer, der indbyder til ophold og / eller aktivitet og samtidig har de et udtryk, som er genkendeligt og indbydende. Træsvellerne, som ses på billederne, er et gennemgående tema, som er blevet brugt i alle byrummene. De er til en vis grad mobile, hvilket kan være en fordel når der skal bygges på de respektive steder. At materialerne er af så høj kvalitet og ikke umiddelbart mobile har desværre den bagside, at de ikke direkte signalerer, at de er midlertidige og vil blive fjernet, når

Boble Plads ligger godt tilbagetrukket på den store Carlsberggrund som en skjult perle. Ved siden af den aktivitetsbinydende hal, Boblehallen, og den store fre-

af dels en asfaltbelægning, der bobler op ad jorden og udfordrer den gående / kørende og dels en parkourbane, der inviterer til både spring og workout. Derudboldmål samt nogle grønne pæle, hvorpå der bl.a. er påmonteret nogle primitive mobilhøjtalere og klatrenet. Byrummet inviterer den helt bredde aktivitetsgruppe – om det er forældre med børn, skatere eller motionister og det er en plads, hvor der er plads til alle, der kan lide at være fysisk aktive. har gjort den let genkendelig.

Tap E Plads

Boble Plads Boble Plads

CASE STUDIER

28

NY Tap Plads

Tap E Plads

Ny Tap Plads


Billeder af Boble Plads

Tap E Plads

-

af Primus arkitekter med Street movement som rådgivere og er primært en op-

-

Billeder af Tap E Plads

Ny Tap Plads overlevede kun i en kort periode på små to år. Den ellers så kunst-

”BRUGERNE TAGER BY-

Enghave station. Installationen bestod af et 1.000 m2 stort halvtag med 3.500 hvide reb hængende ned fra. Kunststykket gav en helt unik oplevelse for den besøgende, der både kunne bruge rummet som en gennemgangspassage og et fysisk aktiverende element. En interessant vinkel på dette byrum, er at Carlsberg Byen i første omgang nedstemte det fremlagte forslag til Ny Tap Plads, der var tegnet af de to teams til-

RUMMENE TIL SIG SOM EN DEL AF DERES BY, SOM DEN DEL AF DET MULIGHEDSRUM, EN BY ER FOR SINE BEBOERE”

CASE STUDIER

som kan stå alene uden, der er mennesker”, men ”det skal også kunne rumme ende beskrevne eksperimenterende og opsigtsvækkende værk, der blev kendt som ‘Rebskoven’.

29


Billeder af Ny Tap Plads

I juni 2010 åbnede det første af de tre midlertidige byrum, Tap E Plads, efterfulgt af de to andre med et halvt års mellemrum. Pladserne blev åbnet med store -

at holde gang i aktiviteten og øge kendskabet til de tre byrum. Dette er sket gen-

vestor om grundsalg. Professionshøjskolen UCC stod klar til at investere i netop det sted, hvor installationen var opført og der blev givetvis ikke set en mulighed i at implementere den i det kommende design. Den stod derfor til nedrivning. På grund af den indgåede aftale med bidragsyderne om, at de midlertidige byrum skulle have en levetid på minimum fem år har Carlsberg Byen tilbudt at genopbygge installationen et nyt sted. Denne konstruktion vil dog blive opført i en anden og ”mere kedelig og traditionel” udformning, da der ved nedrivningen

At de tre byrum på Carlsberg skal overholde en minimum levetid på fem år, går midlertidig periode afgøres af intentionen og hvornår de eftersøgte resultater er opnået, idet det ikke er garanteret, at de optimale erfaringer er fundet inden for de fem år. Årsagen i Carlsberg-casen er, at de betalende bidragsydere forventer at få ‘noget for pengene’. Hvis investorerne poster penge i et projekt, vil de have en sikkerhed for, at projekterne ikke forsvinder kort tid efter fordi Carlsberg Byen får et godt tilbud om at bygge på det konkrete sted. Set fra Carlsbergs synspunkt opstår problemet dog, når de midlertidige byrum ‘står i vejen for udviklingen’ – og netop Ny Tap Plads blev offer for den problemstilling. I forbindelse med nedrivningen blev der som nævnt fundet nogle sikkerhedsdet tilnærmes, at konstruktionen egentlig havde levet sin ‘midlertidige periode’ CASE STUDIER

30

sted og i nye omgivelser. Her kan de allerede udvundne erfaringer viderbringes


erfaringer i den første konstruktion, som nu kan bruges i den nye. Som der bliver beskrevet i hæftet Mental Byomdannelse kan midlertidige anvendelser ”teste visioner for byrummet i 1:1, involvere byens borgere og skabe et dynamisk felt mellem de traditionelle byplanlægningsredskaber og stedets anvendelse” (Indenrigs- og Socialministeriet, 2009, s. 6). Dette er også sket med Ny Tap Plads, men som citatet lægger op til, gælder dette for et bestemt byrum. Der lægges dermed vægt på, at den samme installation ikke bør opføres i et andet byrum, men tilpasses de givne omgivelser. Det er derfor vigtigt, at arkitekterne bag den nye ‘Ny Tap Plads’ analyserer den kan implementeres i den nye, og hvordan de positive elementer kan adopteres af den nye konstruktion. Som opsummering kan det beskrives, at hvis en installation har opnået tilstrækkelig succes, vil det mest optimale være at integrere den i det endelige design i de gældende omgivelser – muligvis transformeret, men med en bibeholdelse af

bør det glemmes og pakkes væk således et nyt kan komme til. Bottom line er, at der under alle omstændigheder skal høstes erfaringer – uanset om de måtte være positive eller negative. I Carlsbergs tilfælde betyder de fem år som minimumsperiode samtidig, at hvis et byrum ikke fungerer optimalt, kan det blive tvunget til at ‘holdes i live’ i fem år uden at blive ændret eller taget væk. rapport omhandlende de tre byrum i Carlsberg Byen. Rapporten blev sat i værk, da Carlsberg Byen, som nævnt, så de tre projekter, som et innovativt tiltag, som kunne være værdifuldt at trække data ud fra og som kunne bidrage med viden om, hvordan midlertidige byrum kan bruges i fremtidige byudviklingssammenhænge. Derudover skulle den give et neutralt syn på,

Hausenbergs konklusioner er kort beskrevet, at Boble Plads generelt set er det brugergruppe og inviterer til masser af aktivitet. Tap E Plads er primært en gennemgangsplads, som bliver brugt af mennesker, der har deres daglige gang i området. Ny Tap Plads har fungeret som et stop på vejen og virkede som et kuriøst indslag. Her brugte besøgende primært rummet som et lille stop eller en CASE STUDIER

fra både ind- og udland pga. dens udfordrende kunstinstallation.

31


”HVIS FOLK NÅR AT BLIVE RIGTIG GLADE FOR TINGENE, SÅ STÅR MAN MED PROBLEMET, HVORVIDT MAN SKAL LAVE EN ERSTATNING. GENNEM MIDLERTIDIGE AKTIVITETER KAN MAN SE, HVOR DER ER BEHOV OG HVOR GRÆSSET SLIDES, MEN DET KRÆVER, AT MAN TAGER DET SERIØST I DEN NÆSTE FASE” Bekæmpelse i Hausenberg, s.

altså i store træk udelukkende lokale besøgende, som opholder sig i Carlsbergs midlertidige byrum. På den måde kan det udledes, at byrummene er blevet forrummene, og det bliver formuleret, at byrummene primært er blevet kendt vha. en fortæller-værdi – dvs. nyheden og kendskabet går fra mund til mund. Dette dermed spreder budskabet.

hippe. Det hænger muligvis sammen med de valgte funktioner og materialevalg, der som tidligere beskrevet, var forholdsvis nyskabende af sin art og derfor højst sandsynligt henvender sig primært til den yngre generation. Mht. funktionerne viser især Boble Plads, at arkitekterne har valgt nogle aktiviteter, som senere hen er blevet nogle populære elementer i mange nyetablerede ker primært ophold for dennes besøgende og ellers skatere, der ser muligheder Materialerne, som er meget farverige og solide, er nøje udvalgt af de respektive arkitekter og har en tiltrækkende effekt og udtrykker, at de er robuste og kan blive brugt. De kan dog også hurtigt forveksles med materialer, der benyttes i ‘permanent’ anlagte byrum. Dette bevirker, at kun få af de interviewede, er klar over, at de tre byrum er midlertidige, og at de vil blive fjernet efterhånden, som husene gør deres indtog. De udtrykker samtidig en vis ærgrelse over denne besked og ønsker nogle af elementerne implementeret i det endelige design. Dette skildrer tydeligt en debat om, i hvor høj grad midlertidige installationer skal have et permanent look eller ej og om de samtidig skal indgå i den fremtidige planlægning. Astrid Bruus Thomsen fra Realdania udtaler til Hausenberg at ”formålet med midlertidighed [er] at udnytte ventetiden på en sådan måde, at aktiviteterne på kort sigt og planlægningen på lang sigt mødes”. (Hausenberg, 2011, s. 63) Det er altså vigtigt, at byrummene enten giver et klart udtryk for, at de blot er midlertidige og forsvinder igen inden for en overskuelig periode, eller at de fremtidige planlægning. Dette kan dels gøres ved et mere primitivt look i materialevalget, som bliver vist senere, eller ved konstruktiv oplysning. I Carlsberg-casen er det tydeligt, at materialerne også er en del af det eksperimenterende og med i undersøgelsesfeltet. Derfor ville en bedre oplysning fra Carlsberg Byens side have været at fortrække. Som forholdene er nu, risikerer Carlsberg Byen, at de nuværende brugere bliver skuffede over fjernelsen af de midlertidige byrum og dermed forlader området.

CASE STUDIER

32


tvetydigt. Det står tydeligt, at Boble Plads har givet stor værdi for omkringboende besøgende og alle tre pladser har givet nogle gode arkitektoniske kvaliteter, som har vækket opsigt. Dog udtrykker rapporten en skuffende stemning over, at de generelle bruger er personer, der alligevel opholder sig på Carlsberg. Samtidig giver den et billede af, at byrummene ikke har tiltrukket en helt så mangfoldig

Som en konklusion på de tre byrum skriver Hausenberg: ”De nye spor af liv på området indgyder forventninger hos brugerne om, at de har en masse i vente, og at der vil blive ved med at ske ting på Carlsberg”. Altså er visionen om at skabe mere opmærksomhed til området for på den måde at gøre klar til en omstilfået stor mediebevågenhed og de har hjulpet Carlsberg Byen godt på vej med at komme med på det mentale ‘Københavner-kort’. Ikke uvæsentligt har de også banet vejen for en større developerinteresse således, at grundsalget nu er strå-

MIDLERTIDIGE BYRUM VERS. 2 Som forlængelse af de tre arkitekttegnede byrum kom der en voksende interesse midlertidige byrum. Carlsberg Byen havde på dette tidspunkt oplevet den positive effekt af de tre første byrum og åbnede derfor op for de innovative aktører, som blev set som et godt tilbud og Carlsberg Byen hjalp ‘kun’ til med aftaler og nogle tilfælde en

mulighed for at udbrede budskabet hurtigt og bredt. Den økonomiske situation har i disse byrum dog ikke været på samme niveau, som de tre forgående, hvorfor de er blevet udført i et mere primitivt look og primært af billige eller genbrugsmaterialer.

tilias Have, som stadig er under opbygning. Klatreskoven blev grundlagt i 2010 af klatrebaneinstruktør og biolog Søren Banke. Han startede klatrebanen på eget initiativ og så muligheden i Carlsberg, hvor

CASE STUDIER

træer, som har rødder her. Den består af en udfordringsbane imellem træerne, som er bygget op af alle tænkelige genbrugsmaterialer såsom en bil, indkøbsvogne og europapaller. Banen er primært tilgængelig mod betaling, men der er en lille gratis del til offentlig brug.

33


Urban Beach er kommet fra Momentum CPH, som ledes af Kevin Bendix. Kevin er en ‘lokal ildsjæl’ og betegnes som en af Vesterbros aktive projektmagere. Han har været 3 . fældet med Ny Tap Plads, skulle bygges på det gældende område. Stranden er blevet meget populær og benyttes hele sommeren af omkringliggende bydeles beboere. Her er der ligeså brugt en stor del genbrugsmaterialer til opbyggelsen af stedet. Det primære element er europapaller og træsveller, samt hvad der elrammen om det hele. Stranden er ofte vært for festlige begivenheder som musikog madarrangementer4. da der er planlagt byggeri af den kommende Europaskole på netop den plads,

-

Boxland Bazar

Denne nye by indeholder alt fra restauranter, pop-up-shops, loppemarkeder til kom til i 2013 og tiltrækker ofte en stor mængde besøgende. Især i weekenden, hvor loppemarkedet har åbent fungerer det som trækplaster for besøgende. I hverdagen og uden for ‘åbningstid’ kan byrummet dog fremstå meget lukket

Ottilias Have

Ottilias Have

Urban Beach

Boxland Bazar

Boxland Bazar

Klatre Skoven

Boble Plads

CASE STUDIER

34

Klatreskoven

Urban Beach

Tap E Plads

Ny Tap Plads


-

Ottilias Have danner rammen om det seneste skud på stammen af selvudviklede byrum på Carlsberg. Det er et projekt, der er blevet til i samarbejde mellem Akvaponisk Selskab, landskabsarkitekt Kristian Skaarup og andre lokale haveinteresserede og -kendere. De har sammen oprettet Foreningen Ottilias Have, som inviterer lokale borgere ind for at dyrke deres egne afgrøder. De har indtil videre fået lov til at være på Carlsberggrunden i 2 år ”med mulighed for forlængelse”. Det er et håb for foreningens side, at forblive i mange år frem og endda at præge bydelens identitet5. I dette projekt bliver der lagt noget mere vægt på det æstetiske udtryk, hvilket bunder i, at én af bagmændene er landskabsarkitekt. Haverne bliver bygget af Medlemmer af foreningen betaler 500 kr. i årligt kontigent og får til gengæld ejerskab af en have. Initiativtagerne har valgt at indhegne haverne, da de ikke ønsker, at udefrakommende skal have adgang til dem, hvilket også får dette byrum til at

Klatreskoven

Ottilias Have

CASE STUDIER

Boxland Bazer

35


virke noget u-velkommende uden for ‘åbningstid’. På den anden side har det visuel effekt, som stadig kan nydes fra den anden side af hegnet. De selvgroede midlertidige byrum er i et byudviklingsperspektiv interessante som met og de besøgende. De er typisk drevet af en stor del iver og engagement og mænd, som gør et stort stykke arbejde for at invitere folk ind og reklamere for netop deres projekter. Hvem der tager aktiv del i opførelsen af de forskellige byrum er ikke uden betydning. Agger og Hoffmann beskriver i ‘Borgerne på banen’ forskellige borgertyper og giver et billede på, hvem der tager sagen i egen hånd og bidrager til denne slags spontant anlagte byrum. Den type aktive aktører, som ses på Carlsberg er en blanding af ‘Ekspertaktivister’ og ‘Ildsjæle og Tordenskjolds soldater’. For ekspertaktivisten gælder det, at er ofte en livsstil for vedkommende. bro på enten eget initiativ eller i samarbejde med kommunen. Ildsjæle og Tordenskjolds soldater er borgere, der har et stort engagement og udgør en stor ressource for lokale projekter. Især den store mængde frivillig arbejde bliver her nævnt som en faktor. De bliver ofte tæt knyttet til deres projekter – deres ‘hjertebørn’ – og kan i visse tilfælde have interessekampe med hinanden og konkurrere om de samme ressourcer. Den store mængde frivillige arbejde ses især i Ottilias Have, hvor der på nuværende tidspunkt bliver lagt mange kræfter i at få haven op at stå. Der ses dog ikke som sikrer en god struktur. Agger og Hoffmann beskriver i samme omgang to andre borgertyper, som er typiske i bymæssige sammenhænge: ‘Hverdagsmageren’, som deltager ved konkrete sager og afgrænsede projektforløb, og som er uafhængige af ideologier, partier og foreninger og ‘Repræsentanter fra lokale foreninger, erhverv og institutioner’, der har mulighed for at deltage i deres arbejdstid, men ikke nødvendigvis bor i området. Sidstnævnte skaber ofte synergi mellem forskellige partnere og kan på længere sigt have en afgørende rolle i forankring af projektet. At projekterne er udtænkt og udarbejdet – og samtidig vedligeholdes – af lokale aktører, er et stort potientiale for Carlsberg. Den lokale forankring gør, at byrummene forbliver aktive, bliver tilset jævnligt og kan adoptere nye ønsker og tenCASE STUDIER

36

til at fungere optimalt og bliver jævnligt besøgt. Samtidig har Carlsberg fået nogle byrum, som er billige i oprettelse og i drift.


Til gengæld har alle byrum på den ene eller anden måde en forretningsmæssig bagtanke, som i disse tilfælde medfører, at byrummene kommer til at virke lukkede og u-imødekommende når der ikke er en ‘vært’ til stede. Samtidig kræver de en noget større gennemarbejdelse ved en evt. implementering i den endelige plan. I den langsigtede planlægning er det essentielt, at om de kan – eller hvad der kan - bruges i den endelige plan. Dette kan

Alt i alt har Carlsberg med de syv midlertidige projekter fået nogle byrum, der alle indeholder noget særegent og nyskabende, som i samme funktion og form ikke umiddelbart er set andre steder – det kan tilnærmelsesvis kaldes for en urban legeplads. Nedenstående tabeller er en oversigt over, hvordan version 1 og 2 af midlertidige byrum differentierer fra hindanden - både af fordele og ulemper:

3 DESIGNEDE BYRUM:

4 SELVBYGGEDE BYRUM:

FORDELE

FORDELE

- Nyskabende og æstetiske byrum

- Nogle anderledes og inddragende byrum - En stor del engagement bag projekterne - Kontinuerlig viderudvikling af byrummene

- Opnået nogen aktivitet – især fysisk - Skabt gode opholdsmuligheder - Givet mulighed for at ‘prøve igen’ og viderudvikle - Givet nogle erfaringer, som, hvis ønskeligt, kan overføres til det endelige design - Byrum der kan stå alene ULEMPER - Giver udtryk for at være permanente - Har haft svært ved at tiltrække den brede brugergruppe

- Udfordrer Carlsbergs eksistrende byrum og inventar - Giver en anden form for dynamik på Carlsberg - Er nemme at fjerne igen ULEMPER

CASE STUDIER

- Kan virke lukkede for tilfældige besøgende - Har ofte brug for en åbningstid og / eller en vært - Er sværere at omsætte til det endelige design i deres nuværende form - Har et mere primitivt look

37


”HAVDE VI HAFT PENGENE I STARTEN, HAVDE VI NOK LAVET BYLIV OG BYGNINGER SAMTIDIG” for Carlsberg Byen

”VI ER SAT I VERDEN FOR AT TJENE PENGE” for Carlsberg Byen

HVORDAN HAR CARLSBERG BRUGT MIDLERTIDIGHED? Den primære årsag til, at Carlsberg Byen har valgt at benytte sig af midlertidige lejemål og byrum er som tidligere beskrevet, at virksomheden som konsekvens af den økonomisk krise blev forhindret i at kunne påbegynde det planlagte byggeri. Planen fra Carlsberg Byens side har herfra været at trække så meget opmærksomhed til bydelen og gøre den så populær som muligt, således at når bøtten vender, og der igen er penge til at investere, vil developere se gode potentialer i at investere i Carlsberg. Der kan altså argumenteres for, at Carlsbergs grunde til at benytte sig af midlertidige tiltag i grove træk kan koges ned til at være primært økonomiske. Dette nomisk krise ikke var indtruffet, havde virksomheden ikke ventet med at udbygge området til efter det var aktiveret og fyldt med liv – og sådan ville han også have

meget af de nuværende midlertidige byrum, der vil være at se i den endelige Carlsberg By. Dog fortæller han, at de som byggeherre vil råde de kommende arkitekter til at tage et kig på – om ikke andet – de arkitekttegnede og lade sig videre. Samtidig vil de gennemgående træsveller også være et element, der højst sandsynligt får lov til at gå videre. Men dette er op til de kommende arkitekter. Carlsberg har valgt et midlertidigt forløb der af Philipp Oswalt bliver beskrevet som ‘Stand-In’. En type, hvor den midlertidige anvendelse ikke har nogen umiddelbar effekt på den endelige udvikling af et område. Metoden udnytter blot en mellemliggende periode, hvor der ellers ville være dødt (Oswalt, 2013). Dette er et vel benyttet greb, der ofte ses på nedlagte industrigrunde, hvor aktører har fået lov til at udfolde sig og hvor grundejere har set en fordel i, at grundens værdi der også set et forløb, kaldet ‘Free-Flow’, hvor det midlertidige byrum er mobilt Denne form medvirker samtidig ofte til at anvendelsen opdateres for hver gang, Ottilias Have kan få samme skæbne, da den er placeret på en grund, som muligvis vil blive bebygget i den nærmeste fremtid. Haven er bygget mobil, og kan derfor nemt skifte lokation. (Kristian Skaarup, Initiativtager) Frem for at udfylde en død periode kunne det være interessant, om Carlsberg i stedet havde brugt de midlertidige initiativer som ingrediens til det kommende bydesign. for de midlertidige aktiviteter at sætte spor i den endelige plan. Impulse tager af-

CASE STUDIER

38

der bliver viderbragt i den endelige plan, dog i en ny form. Consolidation tager skridtet videre og transformerer direkte de midlertidige installationer til perma-


nente. De bliver dermed en etableret del af planen og de informelle rettigheder og aftaler bliver til langtidsgældende kontrakter. (Oswalt, 2013) Andre forløb beskrevet af Philip Oswalt er f.eks. ‘Co-existence’, hvor midlertidig aktivitet bliver og eksisterer sideløbende med ny permanent brug. I ‘Parasite’ udnytter den midlertidige aktivitet det eksisterende og lever sammen med det. Til sidst ses det i ‘Pioneer’, at det er den midlertidige aktivitet, der er de første på stedet og som senere etablerer permanent brug. HVAD ER RESULTATET? Der er ingen tvivl om, at de syv midlertidige byrum har sat Carlsberg på landkortet – både hvad angår de designede og de selvbyggede byrum. Dog er der en forskel på, hvordan de hver især udtrykker sig til omverdenen. som dels har tiltrukket den første gruppe interesserede borgere, men som også dels har virket som godt reklamemateriale og signalværdi. De solide materialer, de stærke farver og den relative store omkostning signalerer ikke umiddelbart en midlertidig værdi og brugere er i stor udstrækning ikke beviste om den midlertidige karakter. Dette er nødvendigvis ikke et minus, men burde omgås vha. omhyggelig oplysning. I Hausenbergs rapport ses det, at ud fra evalueringer givet af ‘superbrugerne’

STAND-IN

IMPULSE

CONSOLIDATION

CO-EXISTENCE haft den ønskede effekt. I stedet for at tiltrække en masse udefrakommende gæster, er brugerne af byrummene primært personer, der alligevel har deres gang -

PARASITE

Superbrugerne gør i samme konklusion opmærksom på, at de anlagte byrum ikke har tiltrukket den bredde brugergruppe og ”savner både det etniske KøbenDette lever umiddelbart ikke op til Carlsberg Byens oprindelige vision om at skaPIONEER

Midlertidige forløb. Med udgangspunkt i bogen ‘Urban Catalyst’ er ses ovenstående illustrationer af mulige forløb af midlertidig anvendelse

CASE STUDIER

lertidige byrum, der har væsentlig større midlertidig signalværdi. Byrummene, der primært er bygget af genbrugsmaterialer, er skabt af egen kraft og frivillig hjælp med det formål at invitere lokale beboere indenfor – og det er det, der er deres eksistensgrundlag. For disse selvanlagte byrum gælder det, at hvis der ikke er tilstrækkelig interesse og besøgende nok, vil det efterhånden løbe ud i sandet og byrummet vil pakke sammen igen. Temaerne, som har deres helt egen karakter, er skabt ud fra ideer og visioner, der bunder i private initiativer. De har samtidig hov og muligheder. Det betyder samtidig, at de også kan fjernes med kort varsel. -

39


tidig tiltrækker de et andet segment end de tre forudgående - unge som gamle medier og som sætter pris på at deltage i arrangementer. Ottilias Have kræver et kontigent på 500 kr. om året, hvilket afholder nogle fra deltagelse samtidig med

afholder en stor brugergruppe. Til gengæld er der stadig en stor attraktionsværdi ved at opleve andre udfordre banen – eller blot banen som skulptur i sig selv. CARLSBERG BYEN – KONKLUSION Visionen i Entasis’ program byggede på titlen ‘Vores By’ – at Carlsberg skal være et sted for alle og et sted, hvor der altid er aktivitet. Med de ovenstående syv beskrevne byrum er denne vision allerede nået. rum, som havde relativt store økonomiske omkostninger både i form af arkitekter, vedligeholdelse og nye materialer ikke har haft et lige så markant udbytte og effekt som de selvbyggede. I forlængelse heraf kan spørgsmålet så stilles, hvorvidt Selvom de tre byrum har været væsentligt dyrere at anlægge, har de stadig haft en stor værdi for Carlsberg. De har været medvirkende til at åbne Carlsberg op – både fysisk og mentalt – og gøre Carlsberg mere tilgængelig. De har været en af de selvbyggede byrum. Samtidig har de afprøvet nogle elementer, som er kunne trods alt have været interessant, hvis Carlsberg Byen / de to designteams havde valgt at bygge dem mere mobile, så de på den måde kunne have testet Tilsammen giver de syv byrum et dynamisk og levende område samt et meget varieret byliv, som er aktivt både dag og nat samt hverdag og weekend. På

CASE STUDIER

40

forlængelse af den ‘typiske Vesterbro-stemning’. Vesterbro, der altid har været kendt for at være en levende bydel, der blander alle typer mennesker og som aldrig ligger stille, er de seneste år blevet et af de mest populære – og dyreste - steder at bo i København6. Samtidig har Vesterbro en ser ved siden af ‘velfungerende’ borgere og spontant opståede byrum side om side med velplanlagte byrum. Det har altså vist sig at være attraktivt at leve i en bydel, hvor ikke alt er glatpoleret og hvor der er plads til det ‘selvgroede’. Det skal dermed ikke konkluderes, at de selvanlagte byrum skal bibeholdes i den eksisterende form. Men de kunne til gengæld være katalysatorer for de endelige tegninger. Det er i den forbindelse op til de respektive landskabsarkitekter, at læse og studere de alternative byrum og konkludere, hvorvidt de kan tænkes ind i den endelige plan og transformere dem således, at de bibeholder grundessensen og ikke mister sjælen.


Hvis Carlsberg vil bibeholde visionen om at skabe ‘Vores By’, hvor der er plads til alle, kunne det være interessant at kigge på, hvordan – ikke blot de designede nede byrum kan bruges eksperimenterende i den kommende ‘masterplan’. Der ligger på nuværende tidspunkt desværre ikke nogen konkret vision fra Carlsbergs side om at bruge erfaringerne fra de midlertidige byrum – hverken de designede eller de selvbyggede - i den fremtidige planlægning – på nær en mulig genskabelse af Boble Plads, hvilket kun vil være oplagt. Men hvis Carlsberg turde hjælpe de initiativtagende aktører og guidede dem i en gjort med Ny Tap Plads, hvor Carlsberg Byen udfordrede arkitekterne ved at afslå det første forslag. Her var der dog ikke tænkt i den langsigtede byudvikling, men nu og her. På den måde kunne de midlertidige byrum bruges som et strategisk værktøj til at lede udviklingen i en ønskelig retning ved løbende at teste visioner og ideer. Dette bør naturligvis ske i et tæt samarbejde med de kommende landskabsarkitekter / bydesignere, der kan se sammenhængen og de kontekstuelle fordele og ulemper. Der kunne således også tages udgangspunkt i den allerede tegnede masterplan, ud fra hvilken kommende byrum kan testes.

EKS. PÅ MIDLERTIDIGE BYRUMS INDFLYDELSE PÅ DET ENDELIGE DESIGN: Eksisterende plan

Masterplan

En anden og måske mere krævende fremgangsmetode ville være løbende at nye plan. Dette kan ses illustreret i sidespalten. Men det kræver, at Carlsberg er åben og tør. Midlertidige aktiviteter

Masterplan revurdering

CASE STUDIER

Løbende referencer: 1 Information hentet fra www.dac.dk 2 Information hentet fra www.realdania.dk 3 P1 udsendelse på www.dr.dk: ‘Dynamoen på Vesterbro’ 4 Information hentet fra www.facebook.com 5 Interview af bestyrelsesmedlem, Erik Wulf-Steen på www.politiken.dk/ibyen 6 www.borsen.dk (søgning på hovedstadens dyreste leje-bydel)

41


+ ÷

OPSUMMERING PÅ DE MIDLERTIDIGE BYRUM PÅ CARLSBERG:

POSITIVE RESULTATER

- Har skabt liv i en ellers død bydel

- Har skabt opmærksomhed blandt områdets beboere - Har fået national og international opmærksomhed

- Skaber en falsk forhåbning hos brugerne om at de midlertidige byrum er permanente

- Risikerer at lade gode og innovative løsninger og koncepter gå tabt

- Har givet spændende og kreative byrum, som sjældent er set lignende andre steder

- Risikerer at miste en stor brugergruppe - som ellers er opbygget - ved fjernelsen af de midlertidige byrum

- Har givet innovative og kreative igangsættere mulighed for at afprøve og udfolde ideer

- Risikerer at give afkald på de kreative aktører, som har været med til at skabe liv i området

- Har fået et billede af, hvilke typer byrum, der aktiverer og tiltrækker liv

- Risikerer at miste ‘Vesterbro-ånden’

- Har fået muligheden for at lade succesfulde byrum indgå i det endelige design

- Risikerer at ende op livløs, ligesom mange andre nybyggede boligområder

- Har muligvis givet en økonomisk gevinst

- Har undladt at afprøve nogle af de visioner, som Entasis har beskrevet (ex. vand, kældre...)

- Har opnået viden om risici og sikkerhedsmæssige foranstaltninger

- Lader investorer og developere styre udviklingen af byen og tager ikke hensyn til de aktive byrum

- Har fået muligheden for at ‘prøve igen’

CASE STUDIER

42

NEGATIVE KONSEKVENSER


CASE STUDIER

43


KØGE KYST

CASE STUDIER

44


KØGE KYST - KORT FORTALT Et af de projekter herhjemme, som for alvor har promoveret sig via brugen af midlertidig brug og aktivitet samt intens borgerinddragelse, er udviklingen af Køge Kyst. Her er visionen, at de midlertidige byrum og aktiviteter, skal være medvirkende til skabelsen af de endelige byrum og skal blive ”afsættet for udformningen og

HVOR: Køge Havn og Køge By HVAD: 310.000 m2 tidl. industriområde omdannes til nye bydele 4.000 nye indbyggere og 4.000 nye arbejdspladser. 49 % boliger, 45 % butikker og erhverv

HVORNÅR:

Collstropgrunden

Stationsområdet

Søndre Havn

N

Plan over Køges udviklingsområder

CASE STUDIER

100 meter

45


”DE NÆVNTE MIDLERTIDIGE AKTIVITETER [...] SKAL SÆTTE SIG SPOR I DEN FREMTIDIGE BY”

Køge Kyst projektet består af en udbygning af tre områder: det eksisterende stationsområde, et stort parkeringsareal kaldet Collstropgrunden og til sidst Søndre Havn, som er det største af de tre områder og som allerede nu lægger grund til en stor del både aktive og lukkede industrivirksomheder, kulturforanstaltninger og Køge strand. Køge Kyst P/S, som er et partnerselskab ejet 50% af Køge Kommune og 50% af Realdania By, har udarbejdet en udviklingsplan for området, der udtrykker fremtidens Køge Kyst: - ”mange blå og grønne elementer understøtter bæredygtigheden og skaber mangfoldighed og oplevelser - byggeriet skal præges af høj tæthed og stærk funktionsblanding for at skabe tilstrækkelig intensitet i bylivet - byggeriets skala skal tage afsæt i det nuværende Køge og i karakteren af det enkelte område - der skal skabes nutidig arkitektur i samspil med de historiske bydele, som i

Der forligger en vision om, at kulturen skal være omdrejningspunktet for byudviklingen. Dette har ledt til en offensiv brug af midlertidige løsninger i byens rum, hvor det er visionen, at kulturen skal være medvirkende til at aktivere lokale bortil den fremtidige omstilling.

og midlertidige byrum. Udover et designforslag skulle der gives et bud på, hvorinddrages, hvornår og hvordan byggeriet skal påbegyndes i forlængelse af de

det forslag, der levede bedst muligt op til de krav og ønsker, som Køge Kyst havde sat op. Et forslag, der forener de blå og grønne elementer, bygningstyper, byrum og muligheden for midlertidig inddragelse og byggeri. til det store havneareal, Søndre Havn, ved at etablere en tunnel under det gennemgående baneareal, der i dag afskærer byen fra havnen. Dermed åbner Vandkunsten op for den såkaldte ‘røde løber’, som er en fysisk ‘Den røde løber’. Den nye rute

CASE STUDIER

46

på Søndre Havn. I løbet af etape 0 vil der blive opført forskellige midlertidige tiltag langs ruten.

midlertidige aktiviteter og kunstprogrammer, som skal lokke og inddrage byens borgere ud på den ellers ubesøgte Søndre Havn. Som besvarelse på designforslaget udarbejdede Vandkunsten en masterplan, der gælder alle tre områder. Kort beskrevet foreslår den, at der primært bliver pla-


Masterplan af de tre udviklingsområder af Vandkunsten

Havn. Grønne rum er dog et vigtigt element i Vandkunstens forslag, og det går igen i alle områderne. På Søndre Havn bliver der foreslået nogle grønne lommer - såkaldte almindinger - gående på tværs af vejnettet igennem boligområdet og langs bygningerne. Den samme teknik ses også i Stationsområdet dog i en mindre skala. valgte byrum frie for bebyggelse i etape 0 og til gengæld reservere disse til midlertidig anvendelse – såkaldte ‘freezones’. De skal dermed invitere lokale borgere og foreninger til at udfolde ønskelige aktiviteter og være nogle eksperimenterende byrum, hvor muligheder kan testes 1:1. Samtidig skal der løbende afhol-

CASE STUDIER

ETAPE 0 - LIVET FØR BYEN Køge Kyst har satset stort på den inddragende del af projektet, heriblandt tilblivelsen af midlertidige byrum. Ved oprettelsen af partnerselskabet blev der afsat 30 mio. kr. til en ‘kulturkvalitets- og markedsføringspulje’, der har til formål at stimulere kulturlivet i området – heriblandt midlertidige projekter som ‘bottom-up projekter’ fra borgere, støtte til lokale foreninger – og til mere planlagte indsatser

47


de næste fem år frem. Det er denne aktiveringsperiode, som kaldes for Etape 0

perioden blive præget af midlertidige aktiviteter og inddragelse. Indsatsen har tre primære formål: - at vise lokale køgegensere og omverdenen, at omdannelsen er gået i gang, og vise visionerne for det endelige resultat - at gøre det nemt for aktører at igangsætte aktiviteter 1:1 - at etablere og afprøve nye steder, hvor kunsten skal vise, hvilke værdier den kan

For at kunne nå disse mål har Køge Kyst udarbejdet en strategi, der går ud på at gå i en tæt dialog med foreninger, institutioner og andre mulige aktører. Køge Kyst vil til udvalgte projekter bakke op med økonomisk støtte. Til sidst vil Køge

på Søndre Havn. Dette er gjort med den begrundelse, at den psykologiske afCollstropgrunden

Stationsområdet

Søndre Havn

skal ‘opfordres’ til at gå derud. Baneterrænet og den tunge industri har længe været en barriere, som kunsten og de midlertidige nu skal være med til at nedbryde. Hvorvidt dette er den rette beslutning eller ej, kan dog diskuteres. Der kan argumenteres for, at Køge ved en sådan udvælgelse går glib af nogle evt. kvalianvendelse i Stationsområdet og på Collstropgrunden. På den anden side bliver lertidige tiltag på Søndre Havn. Et andet argument kunne gå på, at kvaliteten projekter i ét område – i stedet for at fordele de givne midler på mange projekter Kyst har valgt Søndre Havn som testområde pga. det kommende program i - jf. tidligere beskrevne – kunne hæve grundpriserne og dermed indtægterne for

MIDLERTIDIGE INITIATIVER har haft en klar strategi for de ønskede mål, og hvordan disse skal nås. Derfor CASE STUDIER

48

events i Søndre Havn. De primære formål med disse events har været at udfordre byrummet og teste, hvordan det kan fortolkes og gøres mere spændende og


inviterende med midlertidige anvendelser. Begge projekter havde en umiddelbar midlertidig periode på 4 måneder. Walk this way løbende langs den røde løber for til sidst at endte op på havnen – den yderste spids af Søndre Havn. Kunsten skulle tage udgangspunkt i de eksistrende omudenlandske kunstnere og kunstnergrupper deltog i eventen. De mange kunstværker indbefattede bl.a. strikkekunst på den symbolske klapbro, der forbinder

mende besøgende. Kunstværkerne udfordrede ofte de besøgende ved, at være være vågen gennem hele vandringen.

Strik på klapbroen

Facadebeklædning

Flettet plastik

Pink Army’s ubåd

Malede træer

Malede facader CASE STUDIER

49


Urban Play landskabsarkitekter fra hele verden var med til at skabe midlertidige installationer på Søndre Havn. Projektet, der også bød på deltagelse fra studerende fra KU Life, var altså en byggeworkshop på stedet, hvor kreative byrumsinventar kunne testes 1:1. Det ville på den måde være muligt at afprøve installationerne i en menneskelig skala. Værkerne skulle tage afsæt i de lokale omgivelser og som udgangspunkt bygges af materialer hentet fra havneområdet og fra de lokale industrivirksomheder. udvikling, til en selvgroet mark. Gennem hele workshoppen blev lokale borgere inviteret ind til at deltage i opbyggelsen og udførelsen af div. værker. F.eks. hjalp lokale med til så den kommende mark og bygge den evige bænk.

omgivelser. Projekter som ‘Snegletrappen’, ‘Gynge’, ‘Landskab af træ og sand’, gere på Søndre Havn, men er transporteret til nye omgivelser.

Gynge

Landskab af træ og sand

Jorden er giftig

Flydende badepavillon

Snegletrappen

Mobilkøkken

Urban Play udstillingen har givet et godt indtryk af, hvad der kan komme ud af at bygge på stedet – sammen med lokale borgere. CASE STUDIER

50

det lykkedes med disse to udstillinger.


Netop denne form for 1:1 byskabelse bliver beskrevet nærmere af Mike Lydon i tisk kan transformeres gennem kortvarige midlertidige initiativer, som efterfølgende kan medføre nogle langvarige aftryk i byen. Det er en beskrivelse af, hvordan enkelte borgere gennem forskellige events og aktiviteter kan tage over byen og være med i skabelsen og udviklingen af den (Lydon et al., 2012). Mike Lydon beskriver, hvordan borgere i dag ofte bliver inviteret til forskellige borgerprocesser, hvor de ofte bliver stillet over for nogle forslag og spørgsmål, som de sjældent forstår og for hvilken en skala de ikke kender til. Derimod mener han, at ‘tactical urbanism’, som indebærer begreberne ‘guerilla urbanism’, pop-up urbanism’ og ‘D.I.Y. Urbanism’ (Do It Yourself), har følgende fem kvaliteter: - “a deliberate, phased approach to instigating change - an offering of local ideas for local planning challenges - short-term commitment and realistic expectations - low-risks, with a possibility a high reward, and - the development of social capital between citizens, and the building of orgatheir constitutions” (Lydon et al., 2012, s. 1) Samtidig anslår han, at ved at bringe lokale borgere ind i den fysiske proces, kan der opnås nogle unikke indblik i, de fremtidige forventninger om brug og design. (projekter kan være ‘open streets’, ‘park(ing) day’, ‘guerilla gardening’, ‘pop-up cafes’, ‘chiar bombing’, etc.) (Lydon et al., 2012). I forlængelse heraf skal det pointeres, at i sådanne projekter er det vigtigt at samarbejde med landskabsarkitekter el.lign., der har de fornødne redskaber til at kunne se projekterne i en større sammenhæng og i den større kontekst. For at teste konkrete byrum og byrumsfunktioner havde Vandkunsten, som beskrevet, forslået et antal såkaldte ‘freezones’, hvor midlertidige byrum kunne etableres. På det 310.000 m2 store Køge Kyst areal havde Vandkunsten udpeget i alt otte større eller mindre grunde, hvor disse ‘byrumslaboratorier’ kunne etableres. Det var her tanken, at borgere kunne være med til at bestemme, hvad der skulle bygalt i alt blive syv uafhængige byrumslaboratorier, hvor byrummet kunne testes 1:1. Disse otte ‘freezones’, som var spredt ud over de tre udviklingsområder blev

byrum. ven og Tidsrummet. CASE STUDIER

51


8 udvalgte ‘freezones’. Kortet viser med blå farve, hvilke byrum Vandkunsten havde tænkt, der kunne indtages af midlertidige aktiviteter. disse forslag.

Opdagelsen

Tidsrummet Tidsrummet

Opdagelsen

Byskoven

Udsigten

Byskoven Søndre Havn

CASE STUDIER

52

Udsigten


Udsigten ligger ude på spidsen af Søndre Havn og på kanten til Køge strand og er sidste punkt på den røde løber. Byrummet består af hhv. trætraller som monterede udendørsgrill. Byrummet er det første, der blev anlagt og blev til allerede inden de egentlige midlertidige tiltag tog form. Det er tegnet og udtænkt gernes side. Fremgangsmåden kan på sin vis sammenlignes med de tre rum fra Carlsberg, hvor en tegnestue har fået til opgave at designe et midlertidigt byrum. Dog er Udsigten opbygget i nogle genbrugsorienterede materialer således, at den midlertidige signalværdi opretholdes. Samlet set fungerer byrummet rigtig godt og det er blevet meget indbydende og -

at bruge nogle materialer, der falder godt ind med omgivelserne. De brune – næ-

i et industrielt havneområde. De patinerede stålgrill bakker denne stemning op samtidig med, at de giver et billede af, at de gerne må bruges og er opstillet til brug af besøgende.

Billeder af Udsigten

Opdagelsener en kombination af nogle bibeholdte elementer fra Urban Play udstillingen og en nyetableret nyttehave med højbede og dertilhørende udekøkken. skab af træ og sand’ og består af nogle lodrette træpæle omkranset af sand. I dag er der påmonteret nogle hængekøjer mellem pælene. Ideerne om udekøkken og nyttehaver kom oprindeligt begge på tegnebrættet i løbet af Urban Play udstillingen, hvor begge elementerne blev testet 1:1 – dels et mobile udekøkken og dels nogle pop-op haver udtænkt af landskabsarkitektstuderende fra KU Life. De nuværende haver blev senere bygget i samarbejde

CASE STUDIER

Linnet Landskab. Byrummet er holdt i en blanding af rustikke og rå materialer med træ som gennemgående tema. Udekøkkenet fremstår dog noget mere veletableret end re-

53


sten med både vask og grill. Selvom byrummet er udført i nogle relativt enkle materialer fremstår det stadig æstetisk og indbydende. Opdagelsen er efter Sine R. Andersens udtalelser blevet et meget populært byrum, som mange – og mange forskellige typer – borgere bruger.

Billeder af Opdagelsen

Byskoven er opdelt i ét område med beplantning og træer og et andet område Det beplantede område var oprindeligt dets grundessens. Ligesom med Opdagelsen, kom dette også i stand i løbet af Urban Play udstillingen, hvor den samme designgruppe, Rebar, tilsåede mark på den forurenet grund sammen med lokale borgere. Rebar anlagde i den forbindelse et stisystem, således at deltagerne ikke Linnet Landskab taget med videre i det nye byrum. Dirt jump banen er kommet i stand efter nogle initiativrige unge aktører tog kontakt til Køge Kyst med ønske om en sådan bane. Det er aktørerne selv, der har stået for opbygningen og tilrettelæggelsen af anlægget og de står samtidig for Linnet Landskab. Køge Kyst har sponsoreret anlægget. Det er med tiden ønsket fra aktørernes side, at oprette en forening, som interesserede kan melde sig ind i og dermed få adgang til banen. På nuværende tidspunkt kan interesserede låne

Billeder af Byskoven CASE STUDIER

54


Tidsrummet et sejl og siddepladser i form af trætraller eller betonsten. Byrummet var oprindeligt tænkt til at være et aktivitetsrum, hvor udvikling og afprøvning af forskelpetanquebane og andre aktivitetsinviterende funktioner, men byrummet har haft svært ved at tiltrække brugere og er nu ved at blive redesignet af et hold nye landskabsarkitekter. Dette sker ved, at en gruppe borgere, landskabsarkitekter,

Tidsrummet viser et godt eksempel på, den udvikling et midlertidigt byrum kan gennemgå. De er meget velegnede til at afprøve muligheder – og hvis det ikke

Billeder af Tidsrummet

aktører og borgere. De har samtidig alle haft en tegnestue tilknyttet med faglig viden til at kunne indtænke ideer og ønkser i den samlede kontekst. Alt i alt er det nogle byrum, der fornemt viser, hvordan midlertidige byrum kan blive til i et samspil mellem lokale borgere, udefrakommende aktører, landskabsarkitekter,

forsøges igen. Som opsummering kan det konkluderes, at Køge Kyst har udarbejdet en væsentlig mere markant strategi for brugen af midlertidige løsninger i byens rum udvalgte elementer indgå i den endelige plan.

CASE STUDIER

at lokale beboere har kunnet følge med og i visse tilfælde komme med kommentarer og forslag. Dette er ofte sket gennem en uformel og anderledes dialog – på stedet. F.eks. gennem guidede gåture. I projekterne er der både set Hverdagsmagere, Ildsjæle og Repræsentanter fra lokale foreninger, erhverv og installationer, som er vigtige for forankringen af pro-

55


jekterne. Der er tilgengæld ikke det den store forekomst af Ekspertaktivister, som tilfældet var på Carlsberg. Den store inddragelsesproces lægger sig godt op ad beskrivelsen i Mental Byomdannelse, der udtrykker, at ”byliv ikke blot kan skabes gennem bygninger og landskabsarkitektur. Hvis man vil sikre bylivet når man omdanner, skal man planlægge med alle parametrene for stedskonstruktion for øje: Stedskonstruktion handler nemlig ikke alene om at skabe stedet på baggrund af dets fysiske ramme, men også dets praksis (hvordan det anvendes) og dets fortællinger (de historier, rygter og erindringer, det indeholder)” (metopos, 2009, s. 10) og som opbakning skriver Agger og Hoffmann ”i dag har man erkendt, at man ikke nødvendigvis kan ‘planlægge sig’ til det gode liv fra det offentliges side, og at det er vigtigt at inddrage de berørte parter og lokale interessenter i en udviklingsproces, herunder også i formulering af problemer og indsatsområder” (Agger & Hoffmann, 2008, s. 33). Men hvad skal der ske efterfølgende? For at opnå den størst mulige succes med de midlertidige byrum vil det som tidligere beskrevet være optimalt at lade dem – på den ene eller anden vis - indgå i det endelige design. I hæftet Mental Byomdannelse står der videre, at ”den fysiske planlægning skal først og fremmest koncentreres om at opstille muligheder og de mest nødvendige rammer for en omdannelsesproces – frem for at tegne en konkret og bindende ‘masterplan’” (metopos, 2009, s. 11). Alligevel er der af det kommende Køge Kyst tegnet en konkret og bindende marum til store boligkomplekser. Det er herefter tanken, at de midlertidige aktiviteter skal indtænkes i den endelige plan. Det er altså mere funktionen af byrummet, der bliver testet frem for designet, dog være risiko for, at der indtræder visse forhindringer, når der er tale om en kontekst, hvor forholdene endnu ikke kendes. ”De fysiske installationer stiller spørgsmål til, hvordan vi bruger byrummet, og hermed er kimen lagt for en ny oplevelse og tankeproces om stedet” (metopos, 2009, s. 10). Metopos by- og landskabsdesign lægger altså vægt på, at der er

CASE STUDIER

56

Almindinge. Kortet her illustrerer Vandkunstens forslag om grønne lommer, der kiler sig ind mellem bygningerne og skaber nogle grønne strøg. Det er i de kiler, at dige nyttehaver.

Denne problematik blev også diskuteret i Carlsberg-casen, hvorfor det altså ikke er et enkeltstående tilfælde. Konkret er visionen for Køge, at de midlertidige nyttehaver samt udekøkken opstillet på Opdagelsen, skal – når bygningerne er blevet opført – implementeres i de såkaldte almindinge, der slanger sig som grønne korridorer imellem bygningerne. Det er uvist præcis at vide, hvilket resultat – eller hvilke konsekvenser - der kommer ud af en sådan fortolkning af funktioner, der senere vil blive overført til helt nye kontekster. Dog kan det konkluderes i det gældende tilfælde, at hverken de klimatiske forhold eller skalaen er testet i forhold til det kommende design. Her-


udover kan det i det konkrete eksempel være svært at vide om den store succes reelt skyldes afgrøderne, som dyrkes eller den fællesskabsfølelse og de rekreative forhold, som byrummet danner ramme om. Hvis sidstnævnte er gældende kan en spredning mellem husene også blive en forhindring. Samme ricisi gør sig i pricippet gældende for dirt jump banen, som også skal eller bliver implementeret i landskabet som nyttehaverne, kan der sættes tvivl om, hvorvidt den vil kunne tiltrække den samme brugergruppe, som nu. kunstens masterplan – og på nuværende tidspunkt ligger der ikke noget forslag om, at denne masterplan skal ændres. Eneste byrum, som har gode chancer for at overleve den store transformation er succesfulde byrum vil altså muligvis indgå i en transformation til et permanent byrum. Der er altså mange ubekendte ved denne form for brug af midlertidige byrum og der er risiko for, at der kan komme samme udfald som på Carlsberg – byrummet bliver taget fra borgerne og fortvivlelse opstår. berg viser med tydelighed, at når et byrum er taget i brug, og har succes, er det forankret hos brugerne, som vil blive skuffede når det fjernes igen. HVORDAN HAR KØGE BRUGT MIDLERTIDIGHED? Der har ligget en klart større målsætning fra Køge Kyst’s side om at lade erfaringer og succesfulde uddrag fra de midlertidige byrum gå videre i den fremtidige plan end det er tilfældet i Carlsberg-casen. Brugen af de midlertidige anvendelser minder i Køge Kyst mere om, hvad Phiden endelige plan (Oswalt, 2013). Især hvad angår de tre byrum, Opdagelsen, Byskoven og Tidsrummet, hvor tanken er, at funktionerne skal leve videre er der ‘Consolidation’ forløbet, hvor de midlertidige tiltag transformeres ind til et langvarigt brug. Dette kræver naturligvis, at Udsigten bibeholder dets nuværende kvaliteter i en evt. implementering. tivitet. Hvor Udsigten er den planlagte og designede uden nogen form for borgerinddragelse, er Opdagelsen opstået ud fra en funktion, som blev til via en event. Byskoven er et selvdrevet byrum primært udtænkt og etableret af udefra kommende aktører. Tidsrummet er prøvestenen, hvor nye funktioner kan afprøves i CASE STUDIER

strategier for midlertidig brug, vil Udsigten komme ind under kategorien ‘Enable’,

57


hvor det typisk er kommunen eller ejeren af den pågældende grund, der har et ønske om at omdanne et ellers inaktivt område til at være dynamisk og levende. Som oftes kendes brugergruppen ikke på forhånd, hvilket bliver testet gennem at lukke så mange som muligt ind. Byskoven er opstået ved strategien ‘Initiate’, hvor udefrakommende foreninger eller lignende aktører spørger om tilladelse til midlertidige aktiviteter, hvorefter der indgåes aftale med den respektive grundejer. Både Opdagelsen og Tidsrummet har fulgt strategien ‘Coach’. Her bliver en gruppe af brugere og interessenter smedet sammen i et supportnetværk af f.eks. kommunen for at få en brugerdrevet og professionel udvikling. Denne strategi bruges ofte som middel til at skabe liv, hvor det i forvejen mangler (Oswalt, 2013). Oswalt beskriver yderligere to strategier, der bliver benyttet ved midlertidig anvendelse – ‘Formalize’ og ‘Exploit’. Formalize dækker over en udvikling hvor succesfulde improviserede og uformelle midlertidige aktiviteter giver adgang til permanente tilladelser og længerevarende brug – eller en proces hvor det uplanlagte bliver planlagt. Der ligger dog en risiko i at aktiviteten kan fejle i denne overgangsfase fra uformel til formel. I strategien Exploit bliver en tredje part inddraget til at stå i spidsen for de midlertidige tiltag. Denne part kan således efterkomme opstillede ønsker og interesser fra grundejers eller myndighedens side. På den måde skaber den tredje part et miljø og offentlig bevidsthed gennem offentlige events, der siden hen tiltrækker kommercielle interesserede. ”in this way, the temporary users also generate the cultural milieus that are so important in today’s knowledge society and whose proximity is increasingly being sought by commercial developers” (Oswalt, 2013, s. 229). Generelt ses det ud fra Oswalts kategorier, at Køge Kyst har haft en ledende og

dagsorden i udvælgelsen og opførelsen af de omtalte byrum. Som tidligere bedanne rammer om de kommende midlertidige ‘byrumslaboratorier’ – og som senere hen er blevet til de omtalte byrum. Der er dog noget der tyder på, at Køge Kyst allerede inden igangsættelsen af etape 0 havde overvejet, hvilke aktiviteter, der kunne indgå i de kommende midlertidige byrum. Udsigten, som blev tegnet af Vandkunsten, havde naturligvis et forudtænkt program eftersom det blev tegnet inden etape 0, men i Køge Kyst’s udviklingsplan for Søndre Havn bliver det nævnt, at den kommende by vil tilbyde beboerne små dyrkningshaver i de kommende gårdrum. Samtidig bliver det foreslået i Vandkunstens programoplæg, at dag kan ses udført i Byskoven.

CASE STUDIER

58

liteten af byrummene, men kan ses som en mulig antagelse, at Køge Kyst har haft nogle indledende ønsker, som er blevet opfyldt ved, at eksterne aktører har tilbudt disse programmer.


Der ligger altså en mulig differentering her mellem Carlsberg og Køge. Hvor Carlsberg Byen har udarbejdet en vision om at lukke alle typer ind, lader det til, at Køge har en mere forudbestemt dagsorden for, hvem og hvad, der bliver testet i deres byrum. Dette kan dog både være godt og dårligt. Hvis nogle strategier og udtryk, af kommunen eller developeren ønskes afprøvet, kan det efter Oswalts tidligere beskrevne strategier (Enable og Coach) være muligt at gøre dette, men ”man bliver [også] nødt til at give noget frit og sige, at nu prøver vi det her og ser, hvad der sker” (Annette Rosenborg, Aalborg Kommune, metopos, s. 15). En forhindring for Køge Kyst kan ydermere være, at de som selskab udefra repræsenterer Køge Kommune. I og med, at de ejes halvt af kommunen, og at der sidder kommunale medarbejdere i bestyrelsen, er det uundgåeligt, at selskabet ikke bliver set som et interesseselskab for kommunen. I det øjemed er det værd at have in mente, at man ”som planlægger [skal] være bevidst om, at man som repræsentant for en offentlig institution ofte ikke bliver opfattet som en ‘uvildig’ aktør” (Agger & Hoffmann, s. 34). Ud fra ovenstående antagelser kunne det på den vis have været interessant, hvis Køge Kyst havde åbnet op for en tredje part som beskrevet af Oswalt. Denne part kunne da stå for facilitering, invitationer og videregivelse af kommunikation, mv. På den måde er det muligt for myndigheden (eller grundejeren) at skabe et kreativt miljø med en uformel stemning og en mangfoldig brugergruppe og samti-

”NÅR MAN GIVER ET OMRÅDE FRIT TIL AT NOGEN KAN BRUGE DET MIDLERTIDIGT, BLIVER MAN NØDT TIL AT GIVE SLIP FOR NOGLE TING – VELVIDENDE AT DET KAN GÅ GALT”

ønske analyse design projektering implementering

Oven i dette giver det en indirekte invitation til lokale eller eksterne Ekspertaktivister, som ellers ikke er set i Køge Kyst projektet. ver styret. Hvor Carlsberg som udgangspunkt tager udgangspunkt i en klassisk styreform, hvor et udviklingsprojekt bliver igangsat med et ønske efterfulgt af analyse, design, projektering, implementering, for til sidst at ende ud med drift Køge Kyst har på mange måder skiftet datidens styreformer ud med nye og eksperimenterende former. Planlæggerne har her bevæget sig væk fra den typiske

drift

ønske

drift

nye behov

implementering

analyse

design

projektering

større grad af spiral styringsform

udvikle sig over tid. Ved at lade de midlertidige byrum i Køge sætte spor i den endelige plan udvikles denne plan kontinuerligt ved oplevelsen af nye fund og opdagelser. F.eks. viser historien om Tidsrummet, at der her endnu ikke er fundet det rette program, men

testes og viderudvikles ved forekomsten af nye behov. På Carls-

CASE STUDIER

projekt designes færdigt inden det implementeres.

59


Rollen som planlægger har også taget et stort spring fra, hvad der normalt er kendetegnet i et byudviklingsprojekt. Siv R. Andersen, som selv har en baggrund vægt på, at kombinere mange fagligheder i målet om at skabe en ”god by” Samtidig bliver der åbnet op for en ‘ny’ type planlæggere med en mere humanistisk baggrund – f.eks. antropolog som hende selv. HVAD ER RESULTATET? Køgegenserne har gennem etape 0 fået nogle spændende og differentierede byrum, som er blevet lokalt forankret – både via en god indledende inddragel-

fysisk aktivitet. Byrummene er udarbejdet i en karakter, der viser, at de blot er

På den led har Køge Kyst fået nogle relativt billige byrum, som til gengæld har givet stor kvalitet og megen læren om, hvad de forskellige byrum kan indeholde.

til det forstående byudviklingsprojekt. Mange borgere deltager i byvandringer og åbninger af div. projekter, og der bliver skrevet meget om projektet i pressen. der kommer til at ske noget de næste år frem og har startet den mentale omstilfå deres mening at høre, samt vise borgerne brudstykker af i hvilken retning Køge Kyst øsnker at gå med den nye bydel. end, hvad tilfældet var tidligere. Det er altså lykkedes Køge Kyst at mindske den mentale afstanden mellem Søndre Havn / Køge Strand.

givet genlyd i developer-verdenen. Den megen aktivitet og gode omtale er alt sammen noget, der ser godt ud i et salgsmateriale – og det har Køge Kyst udbeskriver de mange midlertidige tiltag. Køge Kyst lægger vægt på, at der allerede er byliv fra start og at dette er blevet til gennem midlertidige anlæg og aktiviteter

CASE STUDIER

60


KØGE KYST - KONKLUSION Lige fra projektets start har Køge Kyst haft nogle gode og visionære intentioner med brugen af midlertidige byrum som skabelseselement til den fremtidige bysamme gør Vandkunstens planforslag.

Et interessant træk har været udviklingen af Tidsrummet, hvor Køge Kyst ople-

stået for at skabe. Der er dog stadig et stort men. Ligesom det er tilfældet på Carlsberg, er der også en stor risiko i Køge, at når masterplanen bliver realiseret og byrummene skal transformeres til nye størrelser og nye kontekster, da vil en stor målgruppe ventninger fra borgernes side, som nu har fået nogle spændende og anderledes byrum, som senere vil blive taget fra dem. tets start – hvordan han opfatter Køge Kyst’s plan for Søndre Havn: ”byplanen udvikler sig over tid og via nogle ‘urbane katalysatorer’. Derudover at arkitekturen Dette er ganske rigtigt, hvad Køge Kyst har lagt op til gennem opbyggelsen af de midlertidige byrum. Men med den senere overbygning af Vandkunstens masterplan krakelerer billedet en smule i dette perspektiv. Det er ikke længere en stedsaf de fundne kvaliteter.

”BEVISTHEDEN OM AT MAN IKKE VED, HVOR DET ENDER, ER VEL DEMOKRATIETS FORUDSÆTNING” -

”DET GÆLDER OM AT ÅBNE, STIMULERE OG SKABE EN ATMOSFÆRE, HVOR VI KAN LAVE VEJEN MENS VI GÅR PÅ DEN” -

rindelige plan for Køge Kyst, som senere hen er blevet mindre ambitiøs og mere traditionel i planmæssig øjemed. I det hele taget kunne det have været interessant om Køge Kyst havde haft modet til at give mere slip og åbne op for det uventede. Som tidligere beskrevet kunne Køge Kyst med fordel have inviteret en tredje part ind, som både kunne stå for vision, design, markedsføring, inddragelse, opføring og videregivelse af

CASE STUDIER

byrummet og skabte noget uforventet og uplanlagt – i nogle tilfælde også i samarbejde med lokale borgere. I dag ses resulteterne tydeligt i to af byrummene og

61


det kunne have været interessant om denne model var skaleret op – og ikke blot Denne fremgangsmåde ses for eksempel i det arbejde som Rebar, Team Better et byrum og transformere det på en sådan måde, at det kan sætte permanente aftryk i byen. Dette sker ofte i samarbejde med lokale beboere. Slutteligt kunne det have været interessant om Køge Kyst havde åbnet op for midlertidig aktivitet i Stationsområdet og på Collstropgrunden også. I Stationsområdet kunne forskellige former for handelsmuligheder være afprøvet – f.eks. den ville ligeså have været oplagt til store midlertidige aktiviteter, hvor der f.eks. input til en læring for Køge om, hvad der kan gøre bydelen til den metropol, som den gerne vil være.

CASE STUDIER

62


+ ÷

OPSUMMERING PÅ DE MIDLERTIDIGE BYRUM I KØGE:

POSITIVE RESULTATER

- Har skabt liv og nærvær i den ellers ukendte bydel - Har fået nogle spændende og unikke byrum skabt i øjenhøjde og med rodfæste i Køge

NEGATIVE KONSEKVENSER

- Implementerer de midlertidige funktioner i den endelige masterplan frem for at cesfulde byrum

- Har fået national og international opmærksomhed

- Risikerer at miste store dele af den brugergruppe, som har været med til opførelsen af byrummene, når funktionerne bliver mere ‘private’

- Har involveret både lokale borgere, professionelle og frivillige aktører, myndigheder og grundejere

- Risikerer at give afkald på de kreative borgere og aktører, som har været med til at skabe liv i området

- Har oplevet en læringsproces, hvor et byrum ikke fungerer i første omgang, men må trans-

- Lader investorer og developere styre udviklingen af byen til fordel for økonomisk vækst frem for at værne om det opbyggede byliv og innovative design

design - Har fået et billede af, hvilke typer byrum og aktiviteter, der fungerer i området - Lader uddrag af de midlertidige installationer indgå i de endelige byrum - Har muligvis oplevet en økonomisk gevinst

CASE STUDIER

63


KONKLUSION PÅ CARLSBERG OG KØGE

OPSUMMERING Det står klart til sidst, at både Carlsberg og Køge gennem den stratetiske brug af midlertidig anvendelse har fået nogle spændende byrum, som på hver deres måde er nyskabende og udfordrende. De har samtidig bevist, at ‘midlertidighed’ i byudviklingsprojekter virker – det sen’ og skabe noget anderledes, der kan teste et bestemt byrum og / eller bru-

med at tiltrække Ekspertaktivister, har Køge formået at inddrage Repræsentanter fra lokale foreninger, erhverv og institutioner. Alt dette er positive effekter, der er resulteret af den stratetiske midlertidige anvendelse. Ud fra et bydesign-synspunkt kunne det dog have været interessant at se, hvordan de midlertidige byrum kunne bruges mere stratetisk i den længerevarende

mens vi går på den”. Peter Bishop har i bogen Temporary City illustreret, hvordan han ser midlertidig anvendelse benyttet som et stratetisk træk i bymæssige sammenhænge. De giver hver især et godt billede på, hvordan midlertidig brug ikke blot bør bruges som en engangsaffære, der står i stedet for et permanent brug, men at det skal følge med hele vejen og være frontløber for det permanente brug. Nogle gange leder det direkte til permanent brug, andre gange går det i den ‘forkerte’ retning og i nogle tilfælde går det i stå før det egentlig går i gang. Samtidig kan midlertidig anvendelse bruges stratetisk til at analysere et område, teste nogle Dette lader til at være en god opsummering på Carlsberg og Køge studierne, der i større eller mindre grad med fordel kunne implementere disse strategier bedre i deres projekter.

CASE STUDIER

64

-


På den anden side svæver der nogle forretningsmæssige grå skyer over projekterne. At midlertidige byrum kan have en positiv effekt på værdien af et område er blemindst de involverede stakeholders har valgt at bruge det faktum stratetisk i de gennemgåede udviklingsprojekter er et interessant sprøgsmål. I både Carlsberg og Køge har der været interesserede stakeholdere involveret, som har haft en interesse i at tjene penge på de forskellige projekter – i Carlsberg

Alle har en interesse i at lave penge på de to udviklingsprojekter og har derfor et ønske om at gøre området så populært som muligt for mulige investorer og developere således, at de kan få det størst mulige økonomiske udbytte – og det kan de midlertidige byrum hjælpe med. Der kan derfor stilles tvivl om, hvorvidt de midlertidige byrum egentlig er sat i værk for at løfte værdien af grundene frem for at løfte kvaliteten af den endelige bydel. I det perspektiv vil de gerne have et klart billede af, hvordan den endelige bydel kommer til at se ud, og hvorvidt de planlagte bygninger bliver realiseret eller ej. Dette kan derfor være en kæp i hjulet for videreudviklingen af de midlertidige byrum indtil den permanente plan. Det er et ærgerligt træk, da byerne dermed går glip af nogle ellers værdifulde kvaliteter. Så hvorfor ikke bruge effekten af de midlertidige byrum mere konstruktivt? I det efterfølgende kapitel vil jeg gennemgå et midlertidigt projekt, som jeg selv en væsentlig mindre skala end de to forgående, men det giver en ide om, hvordan et midlertidigt projekt kan sætte permanente aftryk i et kommende projekt.

CASE STUDIER

65


POP-OP HAVER

66

P H


POP HAV POP-OP HAVER

POP-OP HAVER

Beskrivelse af midlertidigt projekt og hvordan det kan sĂŚtte permanente spor

67


INTRODUKTION / PROLOG

FLINTHOLMS POP-OP HAVER I perioden 28. april til 12. maj inviterede studenterforeningen Creative Roots lokale beboere, institutioner og andre interesserede på Frederiksberg til nogle fælles området. Projektet udsprang af en vision om at skabe mere liv og aktivitet i et meget mangfoldigt område og mere bestemt på en grund, der i fremtiden skal indeholde et fælles kulturhus for området – en vision fremsat af Frederiksberg Kommune. Creative Roots, som er sammensat af studerende landskabarkitekter, har en vision om at skabe byrum i øjenhøjde og i tæt samarbejde med lokale beboere. gen samler interesserede borgere, studerende, fagfolk eller myndigheder og skaber noget i fællesskab, for på den måde at nedbryde bånd og samtidig skabe nogle nye. Projektet blev til som en del af projektet ”52 ugers aktiviteter”, hvilket er et initiativ fra Frederiksberg Kommune, som skal aktivere området omkring det kommende kultur- og bevægelseshus, KU.BE, inden byggeriet påbegyndes i foråret 2014. I oktober 2012 indgik Creative Roots en aftale med Frederiksberg Kommune om at deltage som aktør gennem de 52 uger ved at arrangere midlertidige aktiviteter stillet lokaler og en portion økonomisk støtte til rådighed. der på det projekt, der blev døbt ‘pop-op haver på Frederiksberg’ fra start til slut.

POP-OP HAVER

68


Jeg har derfor fået oplevelsen af at have et midlertidigt projekt helt ind under neglene, hvorfor jeg har draget mange konklusioner, der kan bruges i denne afhand-

Følgende er en beskrivelse af, hvordan et midlertidigt projekt har skabt langvarige

Det er en beskrivelse af, hvordan en forening blev kommunens tredje part, der stod for vision, designidé, kommunikation, invitation, inddragelse, mv. Det er en beskrivelse af et projekt, hvor der som udgangspunkt ikke er nogle økonomiske interesser forbundet med en øget aktivitet i bydelen. Samtidig er det en beskrivelse af et projekt, der samler borgere på kryds og tværs og tilsammen skaber et område med større lokal ejerskabsfølelse, som leder til en større respekt for området og dermed en mere bæredygtig håndtering af området. Til sidst er det en beskrivelse, der deler ud af erfaringer fra et konkret midlertidigt

Beskrivelsen giver en udførlig indledende gennemgang af projektet, dets kontekst, omfang og forløb. Dette gøres for at give et så godt billede af projektet som muligt og sætte læseren ind i alle projektets fasetter.

POP-OP HAVER

Pia igang med en kuffert-have

69


BAGGRUNDSVIDEN

KU.BE HUSET Frederiksberg Kommune besluttede i 2009, at bevilge byen et nyt kulturhus i det nyudbyggede Flintholmsområdet. Huset, som som kommer til at hedde KU.BE, er planlagt til at stå færdig i 2016 og skal danne rammerne om både kultur og bevægelse. Det skal være et samlingspunkt for lokalområdets beboere, som kan invitere til, eller deltage i aktiviteter af enhver art. Aktiviteterne kan have mange forskellige retninger og former – alt fra parkour til strikkeklub til foredrag til fælles helst ses det, at de lokale selv tager initiativ og inviterer til div. arrangementer. Samtidig kan disse strække sig over enhver tidshorisont. Huset er tegnet af tegnestuerne MVRVD og ADEPT, mens landskabet er tegnet af SLA landskabsarkitekter. Der er lagt stor vægt på, at både huset og landskabet skal opfordre til aktivitet og motion af varierede former. Samtidig skal det være et levende mødested, hvor mange forskellige mennekser fra såvel lokaleområdet som resten af byen samles. inddrage så mange borgere som muligt for at skabe det bedst mulige resultat. lige steder på Frederiksberg, hvor borgere har kunnet give deres besyv med vedr. design og funktioner.

nye tilbud, har man valgt fra kommunens side at starte op med midlertidige ak-

POP-OP HAVER

70

Illustration af det kommende KU.BE hus og KU.BE grund af SLA


tiviteter allerede inden det fysiske arbejde af huset er påbegyndt. På den måde er det intentionen at forberede de kommende brugere på, hvad det nye hus vil indebære, og hvordan det vil komme til at fungere. Bl.a. er der arrangeret aftaler med et pakourhold, der giver undervisning og optræder med parkour, arrangører af udstillinger og foredrag, yogahold og altså også Creative Roots, som alle vil invitere til aktivitet i de midlertidige KU.BE lokaler inden det færdige står klar.

udarbejdede sammen med tegnestuen ADEPT en 1:10 konkulturhus, som ‘poppede’ op forsekllige steder på Frederiksberg for at få reaktioner og gode inputs fra byens borgere

CREATIVE ROOTS Creative Roots er navnet på en studenterforening, der er startet og drevet af landskabsarkitekt- og bydesignstuderende fra Københavns Universitet, Skov og Landskab. Jeg blev medlem af foreningen i september 2012 og har nu en le-

Foreningens primære formål er at aktivere bydele for og i fællesskab med lokale beboere. Det gør den vha. div. interventioner, events og workshops, hvor beboere typisk bliver opfordret til at skabe eller lave noget sammen. Gennem vinteren og foråret 2012 / 2013 har Creative Roots arrangeret en række involverende events, som har været med til at sætte gang i aktiviteterne på FredNights, Guidet Byvandring, FRB Open Streets og projektet ‘Pop-op Haver’. Derudover har foreningen ydet deltagelse og hjælp i relaterede events, såsom

POP-OP HAVER

71


HVORFOR POP-OP HAVER? Urban gardens, eller byhaver på dansk, er gennem de seneste blevet år blevet et utroligt populært tiltag i større byer såvel i Danmark som i udlandet. Grundene er mange, men for at ridse nogle op refereres til Hausenbergs publikation ‘Dyrk din by’, hvor de beskriver, at ”byhaver har potentialer til at: - give beboere og borgere mere ejerskab til byens grønne områder, - aktivere og udnytte restområder i byen, - fungere som nye mødesteder på tværs af kultur, køn og alder, - styrke fællesskab og naboskab, - styrke image og identitet i en by eller et boligområde, - være omdrejningspunkt for læring om dyrkning, fødevarer, sundhed og miljø, - styrke netværk blandt ældre og ensomme

projektet Pop-op haver.

POP-OP HAVER

72

Tilfældig borger nyder den udstillede have


KORT BESKRIVELSE AF PROJEKTET Pop-op have projektet tog udgangspunkt i den nu tomme KU.BE grund, hvor haverne blev bygget. Visionen bestod i, at haverne skulle bygges mobile så de senere kunne transporat blive stående på KU.BE grunden i en tidsbegrænset periode. Alle haverne er derfor som udgangspunkt bygget op omkring en EU-palle. Senere skulle nogle af haverne – efter eget valg - blive transporteret ud til stratetisk udvalgte områder på Frederiksberg for på den måde at gøre opmærksom på, at ‘der sker noget i Flintholm’. En større del af haverne ville forblive på ‘byggegrunden’, hvor områdets beboere vil kunne mødes omkring havedyrkning, fælles arbejde og afslapning – som et midlertidigt mødested i grønne omgivelser. Da Creative Roots udelukkende består af landskabsarkitekt- og bydesignstuderende, er der også blevet sat fokus på, at det æstetiske udtryk skulle være på et relativt højt niveau. På den måde vil både brugere og forbipasserende få glæde af haverne. Til sidst blev det gjort klart, at haverne skulle opbygges som et møbel, hvori der også skulle være mulighed for ophold. Således er der altså dannet rammerne om nogle haver, der ikke nok med at give byen et grønt pust, også kan ‘dukke’ op forskellige steder og give besøgende mulighed for et ophold i rekreative omgivelser.

POP-OP HAVER

Mary og veninde sidder og nyder, at de andre arbejder

73


12°32’04” E

KONTEKST

55°40’45” N

FLINTHOLM - YDRE FREDERIKSBERG Som det sidste område i Frederiksberg Vest ligger Flintholm. Det er område, der blander nyt og gammelt, rig og fattig, unge og gamle og dansk og udenlandsk – alt i alt et meget mangfoldigt område, der favner det hele. Flintholm er ligesom store dele af resten af Københavns udkant bestående af store dele af almennyttige boliger. Dette betyder, at der er en forholdsvis stor Flintholm hjemsted for en relativ stor del danskere med anden etnisk herkomst set i forhold til resten af Frederiksberg. Samtidig huser Flintholm en stor del af den velstående mellemklasse, der bor i enten den ældre del af Flintholm eller i det nyopførte ‘Revykvarter’. I 2004 besluttede Frederiksberg Kommune at rive et stort gasværk, beliggende i Flintholm, ned til fordel for boliger, virksomheder og den nye Flintholm station. Det område der i dag kaldes for Revykvarteret. Indbyggerne her er primært familier, der enten lejer eller har købt deres lejlighed eller studerende, der bor i de hertilhørende kollegier. Priserne for familie-lejlighederne er relativt høje i forhold til omkringliggende boliger. Det er i dette kvarter, at det kommende KU.BE hus kommer til at ligge.

FLINTHOLM ST. STIG LOMMERS PLADS DALGAS HAVE MARGUERITE VIBYS PLADS LINDEVANG ST.

KU.BE GRUNDEN SOLBJERG HAVE DEN GULE VILA

FINSENSHAVE

“LOMMEPARK”

LINDEVANGSPARKEN

SLØJFEN

POP-OP HAVER

74

Flintholmsområdet med udvalgte områder og steder fremhævet


BESKRIVELSE AF OMRÅDET Pop-op haverne blev som beskrevet bygget på den kommende KU.BE grund i de nybyggede omgivelser. Det er på nuværende tidspunkt en stor tom grund, der ligger hen, før den skal bebygges – et klassisk område for midlertidige aktiviteter. Til venstre for grunden ligger en stor virksomhedsbygning ejet af KPMG og omkranser Marguerite Vibys Plads. Det er i lokaler ved denne plads, at foreningen Creative Roots holder til. Der er altså forholdsvis kort afstand fra foreningens lokaler til det projektorienterede område. Dette viste sig senere hen at være en vigtig detalje, da synlighed og tilfældigheder var medvirkende til de langvarige ændringer. Til højre for KU.BE grunden ligger bebyggelsen Solbjerg Have, som indeholder både boliger, et plejehjem, beskyttede boliger og børneinstitutioner. Da belelse fra herboende borgere for, hvad der kommer til at ske, og hvordan det vil påvirke dem.

KU.BE GRUNDEN

MARGUERITE VIBYS PLADS

Lidt længere væk, på den anden side af metrobanen, ligger det arkitektoniske opført i 1989-91 og indeholder boliger med relativ høj husleje. Det betyder, at beboere her ligger i den forholdsvis bedre ende af indkomstskalaen. SOLBJERG HAVE Sydvest for KU.BE grunden ligger Finsenshave, som huser nogle af Flintholms stofmisbrugere, alkoholikere, arbejdsløse, mv. Disse personer er meget svære at få til at deltage i projekter uden for deres eget område, da det primært er her de føler sig trykke. Dog havde projektet Pop-op haver en repræsentant fra området, som på sin egen måde gik meget op i udarbejdelsen af sin pop-op have. Som en vigtig identitetsskaber og et vigtigt samlingspunkt ligger Lindevangsparken sydøst for KU.BE grunden. Det er et stort grønt område, der tiltrækker store

DALGAS HAVE

Flintholm kender til, og et sted, hvor der er plads til alle. Pladsen har dog et lidt en bemandet legeplads, som tiltrækker børn og unge fra et stort opland. Plad-

I det hele taget er Lindevangsparken et vigtigt element i de lokale borgeres opfattelse af området.

FINSENSHAVE

POP-OP HAVER

LINDEVANGSPARKEN

75


MEDVIRKENDE / AKTØRER

Victor Aalund

PROJEKTLEDER Jeg havde ansvaret for projektet og stod for kommunikation, planlægning, medier, fundraising, tilladelser, mv. Det var umiddelbart en større opgave end først antaget og jeg løb ind i en del forhindringer undervejs såsom manglende arbejdskraft i forberedelserne.

CREATIVE ROOTS Projektet er blevet til igennem foreningen Creative Roots, som er en samling af landskabsarkitekt- og bydesignstuderende fra KU Life. på universitetet og det professionelle liv såvel som mellem studerende og lokale borgere. Dette gøres gennem realisering af midlertidige projekter i samarbejde med Frederiksberg Kommune.

Marianne Hovmand

KULTUR OG FRITID Marianne Hovmand var kontaktperson til kommunen gennem hele forløbet. Hun er ansvarlig for projektet ‘KU.BE 52 Uger’, som skal sætte den kommende KU.BE grund på frederiksbergborgernes mentale bykort. Hun har det daglige ansvar for aktørerne i KU.BE projekterne.

Birthe

POP-OP HAVER

76

LOKALE ILDSJÆLE Der er blevet lagt mange timer og kræfter i haverne fra Lone og Marys side. De har begge taget projektet godt til sig og kommer jævnligt i haverne.

Marianne

Lone

AMBASSADØRER Både Birthe og Marianne meldte sig som ambassadører for projektet og udbredte dermed kendskabet til venner og bekendte.

Mary


Lucia De Luca

Ana Santini

Alexandra Heretaki

Anais Lora

Adam Roigart

Pauline de G. TEAM Under hele projektet blev der ydet stor hjælp fra holdet bag Creative Roots. Især gennem sparring i udviklingsfasen og kreative forslag kunne de med en designbaggrund se projektet i den store kontekst, og hvilke potentialer det indebar.

BOLIGSOCIAL MEDARBEJDER i Lindevangskvarteret og Finsenshave. Han har derigennem god kontakt til lokale borgere. Samtidig har han arbejdet som tømrer og deltog aktivt i udførelsen af pop-op haverne. Morten Dorph

LOKAL DIVERSITET Det var kendetegnet gennem hele forløbet, at deltagerne var meget for-

Ann-Britt

som bor i de nybyggede lejligheder ved siden af KU.BE grunden og to nye venner, der kommer med hver deres forældre. Også beboere fra bl.a. Solbjerg have og Lindevangsparken var repræsenteret

Rollinger

POP-OP HAVER

Claus

77


POP-OP HAVER

78 af

tte s

slu

de s

på be gy n

ud

IN TR O M bl ive Ø DE rt ag et

TS :

RF Ø LG Ha EN ve DE rn e tra ns po rte re s

TE

EF

jd et

be

Ar

be jd et

Ar

ge r

in

tn

AR

17 .M

slu

Be

N

DE

PROJEKTFORLØBET


PROCESSEN jektet Pop-op haver. Forud for det første intromøde havde vi i Creative Roots gennemgået et stort arbejde med at markedsføre projektet via div. kanaler - dvs. plakater i boligforeninger, oprettelse af begivenhed på den kommunale eventkalender, Kultunaut.

bedre end de andre. Vi havde endnu ikke fået kontakt til lokalavisen, hvorfor der ikke var en artikel heri... god sparring omkring plantemuligheder tilladelser og kontakt til Vej og Park. Desuden startede vi i denne fase med at spire egne planter, så der var nogle klar til projektets start. I Bilag kan der ses en tidlig arbejds- / tidsplan, som viser nogle af de tanker, som vi havde gjort os i denne allerførste fase.

Spiring. Inden første workshop havde vi sat frø til spiring, så der var planter klar til at sætte, når haverne var klar

DEN 17. MARTS: INTROMØDE Det var med stor spænding, at vi inviterede de første lokale interesserede indenfor til en debat om, hvad det kommende projekt kunne komme til at byde på. Dette blev gjort med henblik på, at skabe så meget engagement gennem medbestemmelse som muligt. Ved at forankre projektet lokalt hos borgerne regnede vi med, at de ville tage projektet mere til sig og se det også som ‘deres’ projekt. På den måde håbede vi på, at kunne tiltrække ikke blot ‘Hverdagsmageren’, men også ‘Ildsjælene’, der ville deltage i en stor del frivilligt arbejde. Det var samtidig tanken, at folk skulle mødes så tidligt som muligt og allerede skabe nogle bånd inden første byggeworkshop. Til intromødet kom 9 lokale borgere plus børn. Det var ikke helt så mange som vi havde håbet på, men det skabte god grobund for en debat og gav os som deltagerne inspiration og gode ideer til, hvordan urbane haver kan skabes. Her brugte vi vores faglighed som landskabsarkitekter til at fortælle om tekniske løsninger samt udtrykke det æstetiske ønske, som vi eftersøgte i projektet. Samtidig blev der skabt en dialog om, hvad der ønskedes, og hvordan deltagerne kunne gøre sig klar til første workshop, som skulle gå ind i bygningsfasen. Som ekstra dialogværktøj forsøgte vi at opfordre deltagerne til at skrive ønsker og forventninger ned til det kommende projekt. Disse blev skrevet på sedler og post-its således, at vi havde dem til det videre forløb. På den måde kunne vi bedre komme ind til kernen af, hvad deltagerne selv ønskede. Det var ikke alle, der ønskede at skrive forventninger, men blandt dem, der gjorde kom nogle interessante input. De viste, at deltagerne også selv ønskede mere end blot nogle

POP-OP HAVER

Markedsføring. Protyper og skilte blev brugt til at fange lokales opmærksomhed for projektet for på den måde at lokke dem til at deltage

79


Intromødet gav alt i alt grobund til et ambitiøst projekt, som allerede have opnået store forventninger. Det var efter dette første intromøde, at de to ambassadører, Birthe og Marianne blev fundet. FORBEREDELSE Efter intromødet fulgte en intensiv periode med indsamling af materialer, sætte aftaler i hus med lokale forretninger og virksomheder. Eftersom budgettet stadig var meget lavt på dette tidspunkt var vi tvunget til at -

det også muligt at få sponsoreret nogle søm og skruer til projektet, da vi fortalte om det frivillige og lokale engagement. Det viste sig i det hele taget, at villigheden for at hjælpe blandt lokale forretninger og virksomheder var stor, da vi fortalte dem om formålet. Det resulterede i at så godt som alle materialer var af genbrug, hvilket bakkede

Post-its. Flere deltagere skrev deres ønsker på post-its, så vi kunne se, hvad de forventede af projektet

POP-OP HAVER

80

Til gengæld krævede det også et stort arbejde. Der gik mange dage med at samle og indhente materialer og i og med, at vi ikke havde et konkret overblik over, hvor mange der ville deltage, var vi nødt til at være klar til et stort fremmøde. I mellemtiden havde vi ansøgt Frederiksberg Kommunes Kultur- og Fritidsudvalgspuljer om en økonomisk støtte på små 20.000 kr., som skulle dække indkøb af bl.a. værktøj, ekstra maling, jord og transport. Vi modtog positiv respons på ansøgningen den 23. april, hvilket vakte stor glæde og stor lettelse blandt medlemmerne i Creative Roots. Nu kunne de resterende materialer købes. Dog

Indsamling af materialer


var der nogle komplikationer med overførelsen af pengene, hvilket ledte til en del frustration, da vi således ikke havde fået pengene udbetalt ved første workshop og dermed var nødsaget til, at lægge ud selv. For at holde gejsten oppe og informationen ved lige skrev jeg nyhedsmail ud hver torsdag om ny information og invitationer om deltagelse. -

Dette har med stor sandsynlighed været medvirkende til at kendskabet til projektet brev spredt godt ud. Samtidig var det et godt materiale at vise til kommunen, som kunne se, at der skete noget – og at der var interesse for det.

startsmøde – dels for nyankomne og dels for at oplyse om, hvad der var til rådigtil at opbygge nogle gode byhaver. vi havde regnet med og færre end, vi havde håbet på – så alt i alt et tilfredsstillinde fremmøde. Nogle familier, nogle venner og nogle alene. Der var generelt stor spredning i den brugergruppe, som dukkede op. Der var deltagere fra bl.a. parken, nogle fra det nordlige Frederiksberg, en lille familie fra H.C. Ørstedsvej, Nørrebro. Budskabet var altså nået langt ud, og der viste sig at være stor interesse blandt en mangfoldig brugergruppe. mærket sig datoen og folk, der blev lokket til af aktiviteten på pladsen.

det gik igang, gav jeg en hurtig gennemgang af, hvad der ville komme til at ske

Der blev dannet arbejdsgrupper af enten allerede bekendte eller nye relationer.

POP-OP HAVER

Fuld aktivitet på ‘arbejdspladsen’

81


Mange forskellige typer mennesker kom forb - både for at arbejde, men også for at snakke

Det var overraskende så meget deltagerne gik op i designet og de kreative løsninger. Undervejs hjalp foreningens medlemmer til med gode ideer og nye udfordringer. Der var stor intresse om, hvordan de kunne få haverne til at være ’selvvandende’ ved indførelsen af interimistiske kapillærvandingssystemer. Her kunne vi som landskabarkitekter give gode råd og vejlening. måde livlig aktivitet på byggegrunden. basis tilbehør. På den måde sikrede vi samtidig, at deltagerne ikke var nødt til at tage hjem for at spise og i den forbindelse måske ikke komme tilbage. Heldigvis var vejret med os og solen skinnede hele dagen, hvilket var med til at gøre glæden blandt både os og deltagerne markant større. Der blev i løbet af den første arbejdsdag bygget 3 haver mens 4 blev påbegyndt.

POP-OP HAVER

82

Alle hjælper til - også de midnste, og der skabes nye bånd og relationer


I perioden mellem de to workshops var der lagt op til, at deltagerne kunne komme og arbejde videre på haverne. Dette var der nogle, der benyttede sig af, men ikke nær så mange som jeg havde regnet med. Omkring fem personer var tilba

To lokale øldrikkere synes godt om den ikke helt færdige skak-have, som de gerne ville have hjem til dem selv

En børnehave lagde turen forbi haverne for at se, hvor langt vi var nået

POP-OP HAVER

En familie kom forbi for at høre om projektet

83


kom også en del forbipasserende, som spurgte ind til projektet. Dette gav god mulighed for at fortælle om dels pop-op haverne, men også om det kommende KU.BE projekt. Som et stort plus blev der midt i denne periode arrangeret et interview af lokalaviDet var et stort skulderklap, der betød meget for os som initiativtagere. Den relative manglende deltagelse i den mellemliggende periode gav anledning til en del bekymring – om deltagerne ville komme igen til den afsluttende workmed i alt, osv. Men det skulle vise sig at være unødvendige bekymringer.

Stort engagement. Ann-Britt tog gange i den mellemliggende periode for at arbejde på hendes have. Også efterfølgende er hun blevet ved med at holde kontakten

POP-OP HAVER

84

Den afsluttende workshop blev et stort tilløbsstykke. Vi havde udråbt dagen til at indeholde en fernisering af haverne, hvor der ville være forfriskninger af både tørt og vådt. Derfor havde mange af deltagerne medbragt venner og familie til fejringen. Starten på dagen bød dog først på intensivt arbejde for at få haverne færdige og få malet det sidste. Samtidig kom nye deltagere til, som ikke kunne lade være med at påbegynde deres egne haver. I løbet af dagen var der op mod 40 deltagere, som kom og gik, og som enten var aktive i havearbejdet eller i hygge-arbejdet. Der var i det hele taget en rigtig god stemning på pladsen, hvor der både blev grillet, tændt op i det nybyggede bålsted, drukket øl og sodavand samt snakket

Takketale til alle deltagerne, som havde været med i projektet$


på kryds og tværs af deltagerne. Det var tydeligt, at der allerede var opbygget nye bånd på kryds og tværs. Dér hvor nogle manglede hjælp til enten det fysiske eller viden, kunne andre træde til. I alt blev der gennem de to uger og to workshops bygget omkring 15 pop-op haver, som til sidst blev arrangeret på KU.BE grunden således, at de kom til at danne en hyggelig have-krog. Kreativiteten blandt deltagerne var overraskende og usædvanlig høj og der blev deltagere tog det meget alvorligt, at haverne skulle have et æstetisk udtryk og værnede meget om dét.

POP-OP HAVER

Overblik over hele ‘arbejdspladsen’

85


EFTERFØLGENDE

og således få vækket deres nysgerrighed. Samtidig var det en strategi om at vise Frederiksberg Kommune, hvad vi som forening kunne og vise vores resultat frem. Som forening havde vi en ‘skjult dagsorden’ om, at projektet ‘pop-op

produkt frem som muligt. Til sidst var det også et tilbud til deltagerne bag projektet, at de kunne få deres lade dem stå på grunden således, at de kunne stå samlet og danne ramme om

hvor vi var sikre på, at de ville blive set – og i nogle tilfælde også blive et symbol på manglende grønt og siddemuligheder i byrummet. I den efterfølgende periode forsøgte vi som forening at holde gejsten og motivationen oppe blandt deltagerne ved bl.a. at skrive nyhedsmails, invitere til arbejdsdage mv. Det var dog en svær opgave, da der samtidig var andre projekter på mindre tid til at tage aktiv del i vedligeholdelsen af haverne og området. Trods alt var der stadig en kerne af lokale beboere, som jævnlig tilså haverne og at de har sat stor glæde ved at komme ud til haverne for både at plukke nogle af de friske grøntsager, nippe i planterne eller blot at læse i en bog siddende i haverne. Også haverne i byrummene blev med tiden ‘overtaget’ af beboerne selv. Jeg se, hvorvidt lokale selv ville vande dem – og det gjorde de. Typisk når jeg tilså haverne, var vandbeholderne tømt. Men trods den store tilsigt og den store omsorg for haverne fra nær og fjern krævede de et kæmpe arbejde – også for meget til, hvad vi som studerende kunne leve op til. I løbet af sommeren falmede planterne og den manglende pro-aktivitet økonomi og tid står tilbage som de primære grunde til, at vi ikke kunne vedlige-

POP-OP HAVER

86

et nyt sted til næste år, hvor nogle nye ejere kan tage over og passe og pleje dem Samtidig er der skabt nogle nye kontakter blandt beboerne i området, som


vej og hvad dette vil indeholde. DE FIRE PLACERINGER - Stig Lommers Plads ved Flintholm station En plads hvor der er mange forbipasserende hver dag, som både er lokale og spænding og anderledes inventar - Forplads til Den Gule Villa Den Gule Villa fungerer som et midlertidigt kulturhus for området og afholder ofte mindre arrangementer og åbent hus, som henvender sig til lokale interesserede

En tom plads, som mangler et grønt tiltag. Ligger mellem et villakvarter og lejlighedskomplekser - Sløjfen syd for Lindevangsparken Lindevangsparken skal i de kommende år gennemgå en større transformation, som bl.a. Sløjfen bliver en del af. Der kommer til at blive lagt stor vægt på det grønne element i det kommende design, hvilket pop-op haverne er med til at gøre opmærksom på

gennem Vej og Park med henvisning til godkendelse fra stadsgartneren.

FLINTHOLM ST. STIG LOMMERS PLADS DALGAS HAVE MARGUERITE VIBYS PLADS LINDEVANG ST.

KU.BE GRUNDEN SOLBJERG HAVE DEN GULE VILA

FINSENSHAVE

“LOMMEPARK”

LINDEVANGSPARKEN

SLØJFEN

POP-OP HAVER

87


HVAD HAR JEG LÆRT? Som opsummering på projektet ‘pop-op haver’ oplistes herunder, hvad jeg har lært om at stille et midlertidigt inddragelsesprojekt på benene og hvad man som initiativtager skal være opmærksom på:

benene – både før, imens og efterfølgende - der skal jævnlig kommunikation til – det kræver stort engagement fra arrangørenes side at holde projektet ‘i live’ - at det er vigtigt at sørge for presseomtale - vi skulle have været bedre til at fokusere på, at holde aktiviteten / gejsten i gang frem for at fokusere på resultatet - vi skulle have delt opgaver og ansvarsområder ud til deltagerne således, at de

- jeg har lært, at et haveprojekt kræver meget omsorg og jævnlig tilsening – samtidig giver afgrøderne ikke den høst, som svarer til arbejdet bag – haver i

På den anden side var der alle de positive udfald: - det giver mange gode forbindelser til ‘omverdenen’ – den ene forbindelse leder til den anden - nyheden og interessen spreder sig når man har skabt et godt produkt - alt i alt er det det hele værd

POP-OP HAVER

88

Deltagere slapper af efter en hård arbejdsdag


DET SURE MED DET SØDE lokale beboerforeninger, institutioner og kontaktpersoner, få aftaler i hus med lokale virksomheder, der kunne sponsorere materialer og / eller varer samt forberede de to arbejdsuger.

get små 20.000 kr. til projektet. Samtidig var den store opbakning fra de lokale beboere, der deltog i projektet og den store interesse fra den lokale presse fakAf nedture hører det store arbejdspres, som til tider var overvældende. Fordi alt i projektet blev udført af os selv, blev det til tider nogle lange arbejdsdage og store bekymringer om, hvorvidt man havde forberedt det godt nok. Selvom projektet havde fået økonomisk støtte, var det økonomiske råderum ikke stort, hvilket ofte ledte til de billigste – men tidskrævende – løsninger. fuldtidsstuderende og dermed kun havde fritiden til rådighed til at arbejde på projektet.

Ris og ros. Som afslutning på workshop 2 opfordrede vi deltagerne til at skrive, hvad de havde fået ud af de to uger, og hvad der kunne gøres bedre. Vi Det kunne have været rart med POP-OP HAVER

men denne virker som et godt skulderklap

89


OPSAMLING / KONKLUSION

OPNÅEDE SUCCES KRITERIER: Efter to intensive arbejdsuger blev projektet Pop-op haver færdig med første etape. Følgende er en opsummering over, hvilke positive effekter projektet har givet til området i Flintholm og til Frederiksbergs lokale borgere.

HAR SAT PERMANENTE AFTRYK I DET ENDELIGE DESIGN Begyndelsen på implementeringen af projektet Pop-op haver i den endelige plan begyndte allerede inden projektets egentlige start.

Armor Gutierrez Rivas fra tegnestuen MVRDV på besigtigelse i området. Her entrerede han tilfældigvis Creative Roots lokalet, hvor vi forberedte pop-op have projetet. Han fandt projektet yderst interessant og satte os i kontakt med en landskabsansvarlig fra SLA, Dennis Holm Pedersen. Et møde med Dennis blev dog først en realitet efter de to workshops, da han således kunne vurdere resultatet, ponerede Dennis i sådan en grad, at han mente, at det skulle med i den endelige tilblivelse af KU.BE grunden. Samtidig så han en stor kvalitet i det kreative design og kombinationen af sidde- og plantemuligheder. I den oprindelige plan over KU.BE havde arkitekterne gjort sig tanker om nyttehaver på grunden – men i en mere traditionel forstand. Efter inspektionen af pop-op haverne er det nu blevet en del af det kommende projekt, at disse haver skal kombineres med siddepladser og skal have forskellige udtryk og design. Som et ekstra element skal de nye haver også bygges af lokale selv. Planen er, at entreprenøren køber materialer, som er udvalgt af SLA, og som borgerne så selv vil bygge ‘deres nye’ haver af – i tæt samarbejde med professionel hjælp til både det praktiske og det æstetiske. Samtidig kunne pop-op have projektet hjælpe Dennis med at vurdere sol- og vindforhold, deltageraktivitet osv. beboere takkede ’nej’ til at få deres haver hjem, men foretrak, at de forblev på KU.BE grunden af hendyn til

SLA har altså, valgt at viderbringe nogle af de helt grundlæggende værdier fra pop-op haverne til de kommende fælles haver, som skal passes af KU.BEs kommende brugere. Tegningerne er efter udtalelse fra Dennis netop blevet godkendt af Frederiksberg Kommune, men er desværre endnu ikke til offentlig visning. Ved implementeringen af pop-op havernes værdier følger Frederiksberg Kommune en kombination af forløbne Impulse og Consolidation. Haverne integreres ikke direkte i den endelige plan, men giver nogle impulser til den POP-OP HAVER

90

med, der bliver lagt vægt på at skabe en stor ejerskabsfølelse blandt deltagerne.


PLANTEGNING AF DEN KOMMENDE KU.BE GRUND Dette er de tidlige tegninger, som endnu ikke har indtænkt det soforbedres Samtidig bliver der indtænkt et redskabsskur samt adgang til vand, hvilket vil være tilgængeligt for deltagerne. Et udekøkken vil blive opført i forbindelse med kulturhuset.

PLACERING AF DE KOMMENDE ‘NYTTEHAVER’

POP-OP HAVER

91


KOMMUNENS BRUG AF TREDJE PART

gruppe frivillige, med god support og opbakning fra kommunen. For at bruge Oswalts termer, har Creative Roots fungeret efter strategien ‘Exploit’. Vi har været den tredje part, som er blevet ‘hyret’ af grundejeren til at gøre et område mere aktivt og attraktivt. Som led i aftalen med Frederiksberg Kommune var det deres ønske, at vi kunne videregive information om det kommende KU.BE hus til de deltagere og forbipasserende, som måtte komme forbi. skede, samt hvordan vi havde lyst til at udføre det. Dette skabte et stort ejerskab til projektet fra både min egen, medlemmer fra Creative Roots’ og borgernes side.

synlige i området. I og med, at vi havde fået stillet lokaler til rådighed i området, kunne vi bruge vores forberedelsestid her. Det betød ofte tilfældige møder med forbipasserende beboere, god kontakt til lokale virksomheder og den lokale avis, som har til huse i samme kvarter – og altså også mødet med den ansvarshavende arkitekt, Armor, fra MVRDV. Ovenstående er et godt udtryk for den forskel, der ligger i, om et midlertidigt projekt udføres af myndighederne Som forening gik vi ind og tog rollerne som både Ekspertaktivister og Ildsjæle, og projektet som helhed gik hen og blev vores eget ’hjertebarn’ mation videre om det forestående projekt.

POP-OP HAVER

92

I afhandlingens sidste afsnit, ’Værktøjskasse’, har jeg udarbejdet nogle visuelle oversigter over de erfaringer, som jeg har taget med mig gennem hele dette forløb, og som jeg mener at kunne give videre til andre, der har intentioner om at arbejde som eller med en tredje part. De vil give et godt overblik over, hvordan jeg gennem


BLEV POPULÆRT OG FORANKRET I LOKALOMRÅDET At der ved anden workshop kom op mod 40 delttagere viser den store

efterfølgende jævnligt taget hånd om planterne ved at vande o.lign. dets helt eget udtryk, hvilket deltagerne kunne relatere til. Projektet tiltrak altså både Hverdagsmagere og Ildsjæle. Hverdagsmagerne, der var med til de to workshops og lagde et stort arbejde i det så stort tilhørsforhold til deres projekter, at de til sidst så dem som deres ’hjertebørn’.

”BORGERDELTAGELSE STYRKER MEDEJERSKAB OG FORANKRING AF INDSATSER. ERFARINGER FRA PRAKSIS VISER, AT PROJEKTER BLIVER FORANKREDE OG VEDLIGEHOLDT I STØRRE GRAD, NÅR DE LOKALE BORGERE HAR HAFT INDFLYDELSE PÅ UDFORMNINGEN”

Fra kommunens side blev der efter de afholdte workshops udtrykt stor glæde ved projektet og kontaktpersonen fra Kultur og Fritid, Marianne Dette var begrundet med, at det havde tiltrukket en så bred og mangfoldig brugergruppe fra mange forskellige områder i Flintholm. OMTALE I PRESSE OG INTERESSE FRA OMVERDENEN I løbet af projektet kom der større og større fokus på projektet fra div. medier og interessenter. Artiklerne har primært fokuseret på selve projektet og det grønne element, men det har givet anledning til at udbrede budskabet om det kommende Derudover har det vækket en opsigt hos foreningen Omstilling Danmark, afgrøder. menter – heriblandt FRB Dagene og Sundhedesdagene på Frederiksberg. Igen har det primært været det grønne aspekt, der har været i fokus, men det har åbnet muligheder for at fortælle om projektet og de implemenPOP-OP HAVER

inddragelsesprojekt.

93


Haverne bliver udstillet på Frederiksberg Rådhusplads som del af FRB Dagene. To børn leger med skak-haven

POP-OP HAVER

94

Avisartikel i Frederiksbergbladet d. 14 maj 2013, s. 14 ->


POP-OP HAVER

95


POP-OP HAVER

96

t

ge

ela

ob

in

le

ka

In in tro te m re ø ss de er m ed e e d lo

ud

Februar Marts

A fo ftale sp rre r m on tni e so ng d v re er, irk re d s de er om m var he at v d er illi er ial ge o er t g il a t

les

de

om

g

ro

ltu

Ku

ps

ro

ve

ha

til

op

p-

po

F Fr ond itid sa sp ns ul øg jer n ne ing

en

Id

r

TIDSLINIE

April


POP-OP HAVER

97

et

ivt

L de øbe lta nd ge e re ak t dt

an

bl

1 “O . W ps ork ta sh rt o ” p -

rg

be

iks

er

re d

A Bl rtik ad el et i F

P sæ roto tte typ s eud ha i b ve ye by n gg so e m so re g kla m e fra g

næ ro

P sø osi gn tiv in t s ge va n rf

er

ial

er

at

S fje am rn le m

ra

fo

nd

sa n-


POP-OP HAVER

98

lta

de

ge ri at ve de rn lta e b ge liv i F er i RB nv i Da tere ge t ti ne l Ha

e

rn

Ha ve

2 “A . W fs ork lu s tn ho in p g� Maj

Artikel i Frederiksberg Bladet


ye n

til ve da at rne 9. ge de e -1 ne lta r b 5. p ge le se å i S ve pt Fre u t in . de nd vit rik he ere sb ds t er g,

Ha

H Fr ave so ed rne m eri de ksb bliv l a er er f F g ud RB Rå sti d l Da hu let p ge sp å ne lad s

ib Juni Juli

POP-OP HAVER

99

ag

sd

jd

F ha ælle ve s rn arb e e

i

P i d opgr et op un e h de nd av n elig ern af e e te de bl gn s iv es ign er tu a tæ en f K nk SL U. t in A BE d


KONKLUSION PÅ AFHANDLINGEN

AFRUNDING Følgende er en konklusion på brugen af stratetisk midlertidig anvendelse af byDa jeg påbegyndte denne afhandling, var min primære intention, at beskrive to byudviklingers positive brug af stratetisk midlertidig anvendelse i byrum sammenholdt med eget udførte, hvilket jeg mente at kunne drage mange konklusioner og paralleller imellem. Det er dybest set også sket, men det er samtidig blevet et opgør med den klassiske masterplan. Det er et opråb om, at alting ikke kan planlægges fra start til slut og bag et skrivebord. Det er blevet til en vision om, at byen skal planlægges i øjenhøjde fra de kommende brugeres synspunkt – og gerne i samarbejde med disse. At byen skal planlægges i byen og i menneskelige forhold er ikke noget nyt. Det og danske Jan Gehl. Alle med synspunktet, at byen er for mennesker, og at der skal være plads til alle – og at der skal være plads til det uplanlagte og tilfældige. Gennemgangen af Carlsberg og Køge viser to nutidige byudviklinger, der har set en stor kvalitet i en stratetisk brug af midlertidige byrum, hvilket har været med til Gennemgangen viser samtidig, at de midlertidige projekter kun delvist bliver TRE-TRINS-PROCES:

I de to eksempler er der tegn på, at brugen af midlertidig aktivitet i et vist omfang bruges til at løfte værdien af et område frem for at løfte det designmæssige slutresultat samt livet i byen.

Analysering af eksisterende blev oplevet her, mener jeg, at vi som planlæggere kan lære meget af. En tre-trins-

Midlertidige tiltag afprøves 1:1

Implementer ved

AFSLUTNING

100

Dermed skal det ikke konkluderes, at alle byrum skal testes midlertidigt, og at der skal være borgerønsker inde over alle byrums-beslutninger. Der skal stadig være plads til, at vi som professionelle planlæggere kan designe byrum ud fra vores faglige viden uden inddragelse af andres meninger. Det er trods alt ikke alle byrum, der kræver eller behøver liv. Samtidig skal det ikke være afslutningen hænge, som berører en stor gruppe nutidige og / eller kommende borgere og hvor hele bydele transformeres, mener jeg, at vi skal blive bedre til at skabe byen med borgerne selv og ved afprøvning af initiativer i 1:1 samt ved en læring af det eksisterende.


Samtidig er det min påstand, at ikke alle afprøvede midlertidige byrum til hver en tid og uden omsvøb skal indgå i den endelige planlægning, men det er min over-

kræfter om det kan og bør implementeres – i oprindelig form eller fortolket – i den endelige plan. Disse bidrag behøver ikke nødvendigvis at gå ud over de involverede investorer og stakeholders, da det er min overbevisning, at byrum og bygninger godt kan planlægges samtidig og i forlængelse af hinanden – og det er min vurdering at dette ofte er den bedste løsning for den kommende by. Eksemplet med pop-op haverne er ikke den endelige løsning eller den rette opskrift – men det er et skridt i den rigtige retning. Her har et midlertidigt projekt

ikke ledte til den bedste testning af byrummet, men mere en test af beboernes undersøgt på det store område. For et optimal slutresultat ville et sådan projekt kræve, udover en mere målrettet tilknytning som kommunens ‘ambassadører’ / tredjepart. Det kan tilnærmelsesvis antages, at en kombination af de positive værdier fra alle slutresultat.

ved midlertidige tiltag og aktiviteter giver større medbestemmelse blandt lokale borgere og giver muligheden for at teste et område 1:1. Den større ejerskabsførte, en lokal vedligeholdelse og i sidste ende et mere bæredygtigt projekt. Mental omdannelse ved midlertidige tiltag og aktiviteter

Større respekt for det udførte, en lokal vedligeholdelse og i sidste ende et bæredygtigt projekt

Større medbestemmelse blandt lokale borgere og giver muligheden for at teste en område 1:1

AFSLUTNING

Større ejerskabsfølelse ved at

101


PERSPEKTIVERING

Stratetisk brug af midlertidige byrum er et stort emne, hvori der kan diskuteres mange forhold og vinkler. Et par af de vinkler, som jeg gerne vil komme ind på her i denne perspektivering nernes tilladelser og krav. PENGE FØR LIV? Realdania By, som er en arealudviklingsvirksomhed eget af Realdania, har til formål at medvirke til udviklingen af danske byer. Typisk indgår virksomheden i at investere i arealer til byudvikling og byomdannelse. Partnerskaberne udarbejder så udviklingsplaner for de nye bydele – typisk genstorer. videre til en typisk højere værdi end ved køb. vestere i landskablige og bymæssige projekter1. Det betyder, at de kommer med krete projekter. I realiteten mener jeg ikke, at der er noget i vejen for, at en forening som Realdania går ind i udviklingsprojekter som Køge Kyst og Carlsberg Byen. Problemet opstår dog, når begrebet investering indgår. Efter min vurdering er det uundgåpå det givne projekt. Det kan dermed diskuteres, hvorvidt det er en positiv udvikling, at Realdania har Vi får som indbyggere nogle store udviklingsprojekter sat i gang og nogle ofte spændende bygninger og byrum, men det er samtidig med udgangspunkt i, hvad Realdania synes er ‘rigtigt’. I Køge Kyst projektet blev det set et skridt i den rigtige retning i og med, at nogle små – men dog nogle erfaringer – bliver taget med videre i den endelige planlægning. Det er min overbevisning, at Realdania, uden at miste store indkomstsummer, kunne lempe mere på krav om masterplaner og tidlig designplanlægning for vi som danskere få nogle nye bydele, der ikke er udviklet for pengenes skyld, men for det liv, der skal leves i dem.

AFSLUTNING

102


TILLADELSER OG KRAV Et interessant fund i løbet af denne opgave er, hvordan kommuners tilladelser og krav ofte kan være en solid stopper for etableringen af midlertidige tiltag. Eftersom de midlertidige installationer typisk bliver behandlet ud fra de samme rammer som permanente, indsnæver det ofte mulighederne for de testende installationer. Det kan f.eks. være situationer som, at en installation skal leve op til legepladsrestriktionerne, hvis der er mulighed for at kravle op på den. Disse restriktioner er ret omfattende og ofte dyre at efterleve, hvorfor et midlertidigt projekt hurtigt kan dø af den årsag. Selvom mange kommuner i øjeblikket er i gang med at udarbejde manualer for håndtering af midlertidig anvendelse, er der stadig lang vej igen. For at en stratetisk brug af midlertidig anvendelse af byrum kan blive en forankret

brug af dispensationer til enkelte projekter.

AFSLUTNING

Løbende referencer: 1 www.business.dk (Artikel ‘Overraskende formandsskifte i Realdania’, 2009)

103


BENYTTET LITTERATUR

TEORI - BØGER, ARTIKLER OG PRÆSENTATIONER

Borgerne på banen - håndbog til borgerdeltagelse i lokal byudvikling Andersen, J. et al.: Byen i bevægelse. Mobilitet - Politik - Performativitet, Roskilde Universistetsforlag, 2012

Byen bliver til – en urban håndbog, Forlaget PB43, 2012

The Temporary City, Routledge, 2012 Carlberg, N. - Hausenberg: Foredrag fra konferencen ‘Midlertidighed på godt og ondt’ afholdt af Dansk Byplanlaboratorium, d. 7. februar 2011 Hausenberg: Dyrk din by - Fælles byhaver og frivillighed i byfornyelsen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2012 Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen: Mulighed for midlertidige anvendelser, Københavns Kommune, 2009 Lydon, M. et al.: 2012 Metopos by- og landskabsdesign: Mental Byomdannelse: Midlertidig anvendelse som kickstarter for en omstillingsproces, 2009 Oswalt, P. et al.: Urban Catalyst: The Power of Temporary Use, DOM publishers, 2013 Pløger, J.: Midlertidige byrum, s. 52-61 i Juul | Frost: Byens rum – Det fremmede i det kendte, Arkitekturforlaget, 2008

Byen som musling - Køge Kyst konkurrencen

AFSLUTNING

104


CASES Etasis: , 2008 Hausenberg: Midlertidige byrum på Carlsberg, Evaluering 2011, Carlsberg Ejendomme et al., 2011 Køge Kyst P/S: Konkurrence Program, Januar 2010, 2010 Køge Kyst P/S: Livet før byen - Byen for livet: En udviklingsplan for Køge Kyst, 2011

Etape 0 - Livet før byen 2011 og 2012, 2011 Køge Kyst P/S: Investér i Køge Kyst, 2012 Vandkunsten et al.: Den røde løber, 2010

AFSLUTNING

105


CASE STUDIER

106

V K


VÆR KAS VÆRKTØJSKASSE

CASE STUDIER

107


ERFARINGER

OVERSIGT Som et ekstra vidensdelingsupplement har jeg valgt, at illustrere min indhentede erfaring gennem både litterær materiale og egen praktisk erfaring i denne afsluttende del af opgaven, Værktøjskasse. Det har jeg valgt at gøre, da jeg gennem projektet selv har brugt diagrammerne til at danne mig et overblik over, hvordan midlertidige byrumsprojekter udføres, og hvordan jeg selv har opfattet rer, der skal holdes for øje i udviklingen. Diagrammerne er ikke tænkt som et endeligt resultat, men som guidelines, der

VÆRKTØJSKASSE

108

1-

PROCES AF MIDLERTIDIG AKTIVERING AF BYRUM

2-

OVERVEJELSER I EN MIDLERTIDIG PROCES

3-

FREMGANGSMÅDE I EN MIDLERTIDIG PROCES

4-

ROLLEFORDELING I EN MIDLERTIDIG PROCES

5-

RESULTATET AF MIDLERTIDIG ANVENDELSE AF BYRUM I NUTIDIG OG FREMTIDIG PLANLÆGNING


m r o k eje ed nd m u s gr å r dg lle n e I le ne a u t Af m

ng

t e lse s ig er r e d g m iv e ti or one kr ejd er yru s l it l b ers e b id f b tb dar b tp m a k a k e f u a est sk nta oj r d t t r P n o ta 1:1 Ke g k s o p O

af t ri åde e r tiv m Ak o

PROCES AF MIDLERTIDIG AKTIVERING AF BYRUM

Klip ud og hæng op

VÆRKTØJSKASSE

109

til n e o d ti ita tmø v In ba de

ge s g p By ho s k or w

d- r n l a te k ed ite m rk e a ød bs M ka s


Klip ud og hæng op

SYNLIG! Forberede borgere på det forestående midlertidige projekt og hvordan de kan bidrage

TIDLIG DIALOG

FORANKRING

Kortlægge stedets kvaliteter og udfordringer, den mentale tilgængelighed og mulige aktører

POTIENTIALER

Torvholder og ansvarlig skal være klar til at acceptere mislykkedes aktioner for så at teste om på ny

ET SKRIDT TILBAGE

En god måde at kickstarte involvering og aktørdeltagelse er at bygge prototyper, som får ideer til at formere sig

PROTOTYPER

SPONSORAFTALER

Torvholder for midlertidige aktiviteter skal være synlig for borgere og aktører i området

SKUB TIL AKTØRER

Sørge for at projekterne bliver forankret hos borgere og brugere ved effektiv inddragelse

HÅNDPLUKKE

TID, PENGE & RESSOUSER

SYNLIG!

Udfordre initiativrige aktører, til at lave stedspecifikke projekter, der kan sætte aftryk i byrummet

MÅ IKKE DØ UD

Det er ofte muligt at få skaffet gode sponsorater i lokalområdet, som både mindsker udgifter og forankrer projekterne

Torvholder for midlertidige aktiviteter skal være synlig for borgere og aktører i området

ERFARINGER

Succesfulde projekter bliver implementeret i den endelig plan enten direkte eller som begreb

Acceptere at det tager lang tid at forberede og tager mange ressouser at skabe en god grobund

SYNLIG!

Samle op på erfaringer fået igennem processen

OVERVEJELSER I EN MIDLERTIDIG PROCES

FORBEREDELSE

PROCESSEN

AFSLUTNING

Torvholder for midlertidige aktiviteter skal være synlig for borgere og aktører i området

Sørge for at de projekter, der er skabt også vil fortsætte efter torvholder har trukket sig - nye lokale torvholdere findes

VÆRKTØJSKASSE

110


Investorer

Kommunen

Projekt vedtages

Kommunen, investorer og evt. grundejere beslutter at udvikle eller løfte et område

Forberedelse

Borgere / Brugere

Arkitekter / Rådgivere

Investorer

Kommunen

3. part

Arkitekter / Rådgivere

Borgere / Brugere

Beslutter en fælles strategi og vision for det gældende område

Vision / Strategi

Proces

FREMGANGSMÅDE I EN MIDLERTIDIG PROCES

Klip ud og hæng op

VÆRKTØJSKASSE

111

Investorer

Kommunen

3. part

Dialog og udførelse

I en dynamisk proces besluttes i fællesskab, hvilke aktiviteter og anlæg, der skal “testes” midlertidigt. “Katalysatorern” vil være torvholderen, der formidler og adopterer forslag og løsninger

Borgere / Brugere

Arkitekter / Rådgivere

Kommunen

3. part


Klip ud og hæng op

3. part

ROLLEFORDELING I EN MIDLERTIDIG PROCES

Kommunen

Tilladelser Kommunikation Økonomiske støtte Data

Designkonsulenter Udfordrer aktører Langsigtet perspektiv

Borgere / Brugere

Arkitekter / Rådgivere

Beslutningstager Økonomisk støtte

Ønsker Forslag Arbejdskraft Prøvekaniner Dommere

Investorer

Synlig! Direkte kontakt til borgere og aktører “Frie tøjler” Samler ideer og forslag Torvholder i udførelsen Udarbejder prototyper Holder gryden varm

VÆRKTØJSKASSE

112


Step 1

Opstart / beslutninger

Step 2

Staunering, ex. øko. krise

Midlertidige tiltag bliver besluttet

Step 3

Udførelse / realisering

Resultatet af midlertidig anvendelse af byrum i nutidig planlægning

Store dele af midlertidigheden bliver fjernet og erstattet af den oprindelige masterplan

Ubrugt / glemt / forfaldent /industriområde

Kommunalt / privat ønske om forbedring (byfornyelse / byudvikling)

Arkitekter og kunstnere indhentes til at lave installationer

Visioner og strategi bliver besluttet

og / eller

Konkurrence bliver udskrevet - og afgjort

Lokale aktivister udfolder deres ønsker (kontakt gn. kommunen) - “klassisk midlertidighed”

Projekterne bliver evt. vurderet og gode produkter / elementer inddrages måske i det endelige design

Step 1

Opstart / beslutninger

Step 2

Staunering, ex. øko. krise

Midlertidige tiltag / aktiviteter afprøves og testet

Step 3

Udførelse / realisering

Opsumering af kommunen / arkitekter / ejere

Ubrugt / glemt / forfaldent /industriområde

Kommunalt / privat ønske om forbedring (byfornyelse / byudvikling)

Borgere er med i hele processen - idéfasen og udførelse

Visioner og strategi bliver diskuteret

Arkitekter / rådgivere / ejere / kommunen vurderer og konkluderer på projekterne og design

Arkitekter og rådgivere bruger den nye viden til at udføre den endelige “masterplan” om byrum - evt. konkurrencer kan udskrives på baggrund af indhentet viden

Succesfulde projekter bibeholdes og forbedres (realiseres) og evt. nye tiltag kommer til i og med andre annulleres

VÆRKTØJSKASSE

Klip ud og hæng op

Resultatet af midlertidig anvendelse af byrum i fremtidig planlægning

113


BILAG

OVERSIGT 1 - Arbejds- / tidsplan. Beskriver nogle af de første tanker som vi havde gjort os mht. det forekommende pop-op have projekt 2 - ‘Ønskeseddel’ [1] fra første intromøde 3 - ‘Ønskeseddel’ [2] fra første intromøde 4 - Materialeliste med notater 5 - Avisartikel: Frederiksbergbladet, d. 23. april 2013, s.28 6 - Avisartikel: Metroexpress, d. 25. april 2013, s.4 7 - Avisartikel: Frederiksbergbladet, d. 18. juni 2013, s.20 8 - Avisartikel: Frederiksbergbladet, d. 27. august 2013, s.23 9-

AFSLUTNING

114


115


116


117


118


119


4

København

Kort nyt Nørrebro flashmob DANS. I anledning af Dansens

dag på mandag vil foreningen Global Kidz invitere Nørrebros børn og unge til danseworkshop og forberedelse af en flashmob, som finder sted på Dansens dag. Workshoppen er på søndag i Osramhuset. KA

Få billetter til Leth JAZZ. Det er stadig muligt at få

billet til lørdagens Jazz’n’Poetry på Jazzhouse, hvor forfatter, filminstruktør og jazzelsker Jørgen Leth læser op i selskab med det unge jazzband Reverse. KA

Banderne tager røven på politiet TRICK. Banderne har udviklet afledningsmanøvrer, der kræver politiets opmærksomhed. Københavnerne må på banen, mener Per Larsen og politiet. En sort Mercedes drøner i alt for hurtig fart gennem gaden. Frem og tilbage. Frem og tilbage. Indtil politiets vogn i nærheden kommer efter dem. For det meste får politiet stoppet bilen. Men sådan en

I weekenden bliver Jægersborggade på Nørrebro i København omdannet til ét stort udendørs loppemarked. Her kan loppeentusiaster gå på opdagelse i 130 boder og en

Grønne byhaver bliver mobile Byhaverne spirer frem overalt i byen, under metrobroer og i baggårde. På Frederiksberg går netværket Creative Roots nu skridtet videre og inviterer borgerne til at bygge og dyrke byhaven på europapaller, så de kan trilles ud i byen og give liv og stemning i gadebilledet. »Vi vil gerne samle borgerne, så de kan være med til at bygge haverne op fra bunden og komme med deres egne ideer og designforslag,« fortæller Victor Aalund fra Creative Roots. Ligesom resten af de otte aktører i netværket er han landskabsarkitektstuderende, og de vil alle hjælpe borgerne

simpel lovovertrædelse tager tid for gadepatruljerne – især når de unge lømler i bilerne tilmed ikke vil komme ud af bilen. Et eksempel på hvordan bandernes yngre medlemmer ofte sættes til at optage politiets tid og kræve deres opmærksomhed, så andre ulovligheder kan foregå uden for politiets øjne. »Man kan sagtens sige, at de unge i hvert fald forstår at udnytte politiets ressourcer med deres påhit,« siger Køben-

Loppemarked i Jægersborggade LOPPEMARKED.

GRØNT.

TORSDAG 25. APRIL 2013/ MX.DK

med at bygge de små haver. Havedyrkningen finder sted på Marguerite Vibys Plads, hvor det kommende kultur- og bevægelseshus skal ligge. Og her regner man også med, at en del af de mobile haver skal holde til. I kommunens kulturog fritidsforvaltning er afdelingschef Jens Hall-Andersen klar til at finde plads til andre af haverne. »Jeg fornemmer en stor interesse fra borgerne, og derfor vil vi gerne se, om ikke vi kan skabe plads i parker og andre steder i byrummet – måske er der nogle boligområder, der også kunne tænke sig nogle små haver,« siger han. NA

overflod af nips, kunsthåndværk, tøj og sko. Loppemarkedet starter klokken 10, og slutter når loppefolket pakker boderne sammen klokken 16. De fleste af gadens butikker og cafeer vil holde åbent, oplyser arrangørerne. CC

havns politidirektør, Thorkild Fogde. Han forklarer samtidig, at politiet ikke har noget valg: »Når man ser ulovligheder, så skal man reagere på det – også selv om vi godt ved, at de kører for hurtigt for at trække vores opmærksomhed.« Bandernes afledningsmanøvrer er heller ikke fremmed for tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen, der nu fungerer som konsulent for kommunens Center for Sikker By. »Det er jo nærmest uundgå-

eligt, at banderne ikke skulle finde på at udnytte reglen om, at politiet skal reagere på ulovligheder. Men det er jo ikke en regel, der skal laves om af den grund,« siger Per Larsen. Han opfordrer københavnerne til at støtte politiet i arbejdet. »Der er ingen snuptagsløsning, når det kommer til at bekæmpe banderne. Men det kunne være rigtig positivt, hvis man hjalp politiet og tog afstand i stedet for at se passivt til,« siger Per Larsen. MARIE.TROMBORG@MX.DK

11 tons skrald samlet ind i Valby OPRYDNING. 11 tons affald og 747

tommer dåser. Så meget skrald blev der samlet på bare to timer, da 250 valbyborgere i weekenden troppede op til Store Forårsrengøring. Det er syvende gang, Områdefornyelsen i Valby holder forårsrengø-

ring, og deltagerantallet er steget hvert eneste år. NA

Programmet for Fredagsrock er klar

KONCERTER. Så har Tivoli afsløret programmet for årets Fredagsrock, og navne som Barbara Moleko (billedet), Djämes Braun, og Stoffer & Maskinen er på plakaten og får selskab af Veto og The Floor Is Made of Lava. Blandt andet sidstnævnte spiller un-

der Tivoli Fredagsrock Festivalen, hvor haven indtages af flere musikscener på en gang, og man blandt andet kan høre musik i Skærsilden og der, hvor Radiobilerne normalt kører rundt. Se hele programmet på Fredagsrock.dk. KA

Teater tester publikums berøringsangst Du står og venter på bussen. De to unge foran dig står og taler højlydt racistisk om den ældre herre, der sidder lidt derfra på en bænk. Gør du noget? Sådan spørger det amagerkanske Forumteatret Prisme, som i den nye forestilling

TEATER.

Borgere i København inviteres til at bygge en have på en palle. PR-FOTO

120

‘Dit rum, mit rum, vores rum. 2013’ konfronterer tilskuerne med den berøringsangst, mange borgere har i det offentlige rum. Under forestillingen opfordres publikum til at gå på scenen og ændre handlingen til det bedre. NA


121


122


123


124


125

Midlertidige Byrum - Permanente Aftryk  

Specialeafhandling, KU Life, Landscape Architecture // Urban Design

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you