2 minute read

Boliger for seniorer i Solrød

Mange seniorer i Solrød forventer indenfor 5-10 år at flytte til en anden og mindre bolig, da den nuværende bolig og have er for stor og uoverkommelig.

I foråret 2020 blev der i lavet en undersøgelse blandt 7378 borgerne over 55 år. Svarprocenten var 36%.

Advertisement

Her blev der bl.a. spurgt til nuværende type bolig, ønsket om fremtidig boligform og begrundelsen for at flytte.

Jeg ønsker at blive boende i Solrød Kommune.

Mange af svarene gik på en mindre/overkommelig bolig på 65-100 kvm., tæt på indkøb og offentlig transport samt til en over- kommelig husleje. Også seniorbofællesskaber og social kontakt blev højt prioriteret. En lille have eller altan/terrasse var også ønskelig og gerne i naturskønne omgivelser.

Solrød kommune invi- terer i år bl.a. borgerne og ældrerådet til at deltage i udformningen af en ældrepolitik/boligpolitik.

Regeringen fremsætter i år en ny ældre lov med fokus på klare værdier, værdighed, valgfrihed og selvbestemmelse og få dokumentationskrav.

Det er vi spændte på og ser frem til. På den baggrund kommer også ældrepolitikken i Solrød i spil.

Her vil bl.a. boliger være et vigtigt element, som vi håber, at vi i fællesskab kan finde gode løsninger på. Næstformand i Solrød Ældreråd Henning Christiansen

Jersie Hallens vand- og varmeinstallationer bliver renoveret

Byrådet har besluttet, at de over 50 år gamle vand- og varmeinstallationer i Jersie Hallen skal renoveres. Der er frigivet 700.000 kroner til opgaven.

Vand- og varmeanlægget i Jersie Hallen er slidt. Anlægget er lige så gammelt som Jersie Hallen selv, der blev etableret i 1971, og derfor trænger det over 50 år gamle anlæg til en gennemgribende renovation.

Det har byrådet besluttet at gøre noget ved. De har derfor frigivet 700.000 kroner til at renovere anlægget.

"Det er på rette tid, at vi nu får afsat de nødvendige midler til at renovere hallens vand- og varmeinstallationer. Det er de færreste brugere af vores bygninger, som lægger mærke til tilstanden på de tekniske installationer. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi prioriterer anlægsmidler til netop det løbende vedligehold, så vi undgår større udfordringer i bygningerne, og de gener som det medfører hos vores brugere. Derudover er det også vigtigt, at bygningerne løbende optimeres med omtanke på en bedre energiudnyttelse," siger borgmester

Emil Blücher.

Renoveringen vil ud over vand- og varmeanlægget, der blandt andet består af rørføringer og varmegivere i både hallens kælder- og stueetage, også omfatte de tekniske installationer i omklædningsrummene. Solrød kommune

Fakta

Til nansiering af renoveringen er rådighedsbeløbet afsat med 300.000 kroner i 2022 og 400.000 kroner i 2023. Rådighedsbeløbet i 2023 bliver således forhøjet med 300.000 kroner nansieret af et tilsvarende mindreforbrug i 2022.

Indbydelse til generalforsamling i Solrød Strands

Grundejerforening

Grundejerforeningen afholder ordinær generalforsamling

Tirsdag d. 21. marts 2023 kl. 19.00 i Aktivitets- og Frivilligcentrets store sal, Solrød Center 85, 2680 Solrød Strand

Der er indkommet forslag til behandling. Dagsorden, regnskab og indkomne forslag kan ses på

www.ssgsolrod.dk

under Nyheder

This article is from: