3 minute read

Klumme af Brian Mørck

Hvor er de henne alle

Der er noget, der har kløet i udkanten af min bevidsthed. Jeg har bemærket, at vi er blevet virkeligt gode til at sortere vores affald.

Advertisement

Vi er også blevet gode til at holde orden, så affald fjernes, græsplæner slås og kvas brændes eller køres på genbrug. Og jeg er ikke anderledes end de fleste. Jeg holder også matriklen nogenlunde pæn og pyntelig.

Forleden gik jeg en tur med vores hund. På turen faldt jeg i snak med en mand, og det endte med at blive en snak, der har sat sig fast i min hjernebark.

Hvor er rævene?

-Hvor er alle rævene, spurgte han, og jeg var ham et svar skyldig. Den lokale rævebestand er ikke noget, der har fyldt i mine tanker, men det havde den i hans. Han fortalte, at det ikke er mange år siden, at han kunne spore og identificere en håndfuld rævefamilier, men nu er det længe siden, han har set så meget som en enkelt omstrejfende ræv.

Vi snakkede videre og blev enige om, at der vist heller ikke er så mange insekter, som der plejer at være. Jeg tror ikke, det er sprøjtegift, der har jaget insekterne væk. Det er nok snarere mangel på egnede steder at lægge æg og give larverne mulighed for at æde sig tykke og fede, så både larverne og de nye voksne kan blive føde for småfugle.

Da jeg var barn, vrimlede det med gråspurve, solsorte, mejser og andre småfugle både i haverne og på de fælles grønne områder. Måske er det mig, der lige nu er alt for fokuseret, men jeg synes ikke, der er så mange, som der plejer at være.

Nu, hvor jeg tænker over det, så går jeg tit lange ture langs stranden. Nogle gange med hund, og andre gange uden. Jeg kan ikke mindes sidste gang, jeg så en fisk slå med halen og efterlade sig ringe og bobler i vandet.

Drop oprydningen

Her på egnen suges der sand fra havbunden, der skal bruges til en masse forskelligt. Blandt andet kystsikring i vores kommune. Det er der mange meninger om, og det er også helt i orden. Jeg savner bare noget mur- og nagelfast på, hvad det egentlig gør ved havmiljøet. Hvad siger fiskene, skaldyrene, tanglopperne og vandplanterne til det? Er de alle sammen uberørte, eller hvad?

Jeg ved godt, at vi her i Solrød er opmærksom på, at vi er nødt til give plads til kravl og alt det andet, Men jeg synes ikke, vi er nået i mål. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at vi hver især gør en indsats.

Jeg tænker ikke på aktioner eller noget andet kæm- pestort. Bare hold igen med oprydningen. Alle os med en stump have kan finde et hjørne, hvor vi lægger afklippet græs, kviste og et par grene. Det giver pindsvin et ly, og det giver insekter fred og ro til at lægge æg. Hvis vi også planter en busk eller et lille træ, så har vi gjort naturen en tjeneste. Og hvem kan ikke bruge et æbletræ?

Jeg opfordrer også til, at kommune og store erhvervsvirksomheder holder igen med græsslåningen og planter træer og buske, hvor det kan lade sig gøre.

Jeg er ikke overdrevent naturbegejstret, og jeg synes, der bestemt også skal være plads til mennesker, så jeg slår ikke slag for, at vi skal forsvinde, så frøer, græshopper og småfugle kan brede sig. Slet ikke. Men der må kunne findes én måde at leve sammen på, så vi alle sammen kan være her. Det er så moderne på alle andre fronter, så giv insekter, fugle og fisk en chance til at leve her også, for uden insekter, ingen fugle, og ingen fugle, ingen ræve.

Brian Mørch, byrådsmedlem Dansk Folkeparti

Byrådet har frigivet midler til sandfodring af klitterne øst for Strandvejen for at komme tættere på en færdig kystsikring af området.

Allerede i marts 2021 besluttede byrådet, at strækningen mellem Karlstrup Mosebæk og Ventegodsvej skulle kystsikres. Nu har de frigivet 430.000 kroner til at sandfodre klitterne, som er et af de sidste step mod en fuldendt kystsikring af området.

Pengene er frigivet fra det samlede rådighedsbeløb på 3.075.000 millioner kroner til kystsikringen af området øst for Strandvejen, som er afsat i budgettet for 2023.

Anden del af kystsikringen kommer i udbud

Sandfodringen er kun første del af det afsluttende arbejde med at færdiggøre kystsikringen af området. Den anden og afsluttende del omfatter en etablering af et stendige ved Karlstrup Mosebæk, en sluse i Solrød Bæk og et tværdige ved Fuglesangsvej og Ventegodsvej.

Anlægsarbejdet for den- ne anden del vil komme i udbud i løbet af foråret 2023. Efter udbuddets afslutning vil byrådet få forelagt de indkomne tilbud, og der vil blive taget stilling til frigivelse af midler til at udføre dette afsluttende arbejde med kystsikringen.

Solrød Kommune

FAKTA

Et ertal i byrådet beståede af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, VoresSolrød, Havdruplisten, Liberal Alliance og Venstre besluttede på byrådsmødet den 31. januar 2023 at stemme for færdiggørelsen af kystsikringen i område A øst for Strandvejen. Dansk Folkeparti stemte imod. Afstemningsdetaljerne kan ndes på www.solrod. dk under referatet af byrådsmødet.

EL-INSTALLATIONER

EL-INSTALLATIONER

EL-INSTALLATIONER

EL-INSTALLATIONER

EL-INSTALLATIONER

EL-INSTALLATIONER

This article is from: