Fælles Om 2023

Page 27

FællesOm

det sociale ansvar 2023

#Konference
Kommuner, folkekirker og organisationer i nye samarbejder

INDHOLDSFORTEGNELSE

#4 En fælles bevægelse mod en bedre fremtid

#6 Unik konference fik drømmene til at spire

#12 Fangekoret viste sårbarhed og styrke

#14 Målrettede spor vækkede ideer til live

#34 Kursen er sat - nu skal der trækkes i arbejdstøjet

#2 Fælles om

INDHOLD

FÆLLES OM

er en række af konferencer med fokus på det fælles sociale ansvar. Målet er at styrke det gode samarbejde, der allerede er på tværs af kommuner, kirker og sociale organisationer.

Konferencen 24. marts var den anden af sin slags. Sidst var deltagerne på den lukkede konference nøglepersoner og beslutningstagere indenfor det sociale område, mens denne konference var åben for alle, der beskæftiger sig med mennesker i nød. Særligt var dagen tilrettelagt for at støtte og inspirere frontpersonale og frivillige ildsjæle, så også de kan blive inddraget i arbejdet på tværs af aktørerne.

Konferencen var arrangeret af et udvalg under Viborg Stift.

Udgivet af: Viborg Stift

Redaktion:

Henrik Helms

Anika Thorø Weber

Foto: Andreas Falck

Layout: Henrik Helms

Fælles om #3

- Vores legitimitet afhænger af, at vi bliver ved med at gøre en indsats for mennesker i nød – og at vi gør det sammen, lød det blandt andet fra biskop Henrik Stubkjær i velkomsttalen.

EN FÆLLES BEVÆGELSE MOD

EN BEDRE FREMTID

- Vi har brug for hinanden. Det er den her konference et bevis på.

Med slet skjult stolthed og et taknemmeligt smil på læben bød Henrik Stubkjær, biskop for Viborg Stift, 24. marts velkommen til en helt særlig konference.

Foran ham i KulturCenter Skives koncertsal sad omkring 500 forventningsfulde fremmødte; folk der ligesom han selv har en særlig kærlighed til mennesker i nød.

De var nemlig alle mødt op til konferencen ’Fælles om det sociale ansvar’ med det formål at blive klogere på, hvordan kirker, kommuner og organisationer kan samarbejde på tværs til gavn for udsatte borgere.

Konferencen, der blev holdt af Viborg Stift, var den anden af sin slags, og

modsat sidst, hvor eventet var målrettet beslutningstagere og nøglepersoner indenfor kirker, kommuner og sociale organisationer, så var dagen i marts skabt for at styrke de mange medarbejdere og frivillige blandt frontpersonalet indenfor det sociale område.

- Med så mange fremmødte i dag, vidner det om, at vi ikke blot er her for at mødes – vi er blevet en bevægelse. Når vi sætter det enkelte menneske i centrum, kan vi noget sammen, sagde Henrik Stubkjær fra talerstolen under sin velkomst.

Også Skives borgmester, Peder Christian Kirkegaard (V), bidrog til konferencedagen med en indledende tale. Han slog ligeledes et slag for et øget samarbejde mellem aktører.

#4
VELKOMST
Fælles om
Vi hjælper udsatte grupper bedst, hvis vi samarbejder – og det vil vi. Sådan lød hovedkonklusionen fra talerstolen, da biskop Henrik Stubkjær og borgmester Peder Christian Kirkegaard bød velkommen til en konference-dag, der var noget helt for sig.

I sin tale fremhævede Skives borgmester, Peder Christian Kirkegaard (V), konkrete eksempler på, hvordan samarbejdet på tværs af aktører allerede blev påbegyndt efter konferencen i 2022.

- Vi når længere, når vi samarbejder. Vi kan nogle ting som kommune, men vores civilsamfund og kirkelige organisationer kan en masse andet. Når vi mødes på sådan en dag og udveksler erfaringer, er jeg sikker på, at det bringer os videre i et samarbejde, der er hårdt brug for, lød det fra borgmesteren.

Han understregede, at det arbejde allerede er begyndt at spire siden første konference, men at det nu er tid til at styrke samarbejdet yderligere ved også at inddrage de mange ildsjæle på socialområdet.

- Sammenspillet er allerede i gang, men vi skal blive endnu bedre til at samarbejde til glæde for dem, som har brug for vores nærvær og støtte, sagde han fra talerstolen.

På de følgende sider er der samlet indtryk fra en dag, der med biskop Henrik Stubkjærs ord vidner om en bevægelse, der sammen ønsker at gøre en forskel for mennesker i nød.

Siderne giver indblik i, hvordan de mange fremmødte oplevede dagen – og ikke mindst hvilken inspiration og vilje til konkret handling, de tager med sig hjem i deres hverdag.

Konferencen i Skive var nemlig ikke et punktum for snakken om, hvordan vi bedst når mennesker i vores samfund, der har brug for en udstrakt hånd.

I stedet skal konferencens værdi snarere måles på de frø, der spirer herfra. Frø, der bliver til liv for samfundets mange udsatte borgere og trækker dem ind i lyset.

Omkring 500 forventningsfulde deltagere sad klar på stolerækkerne, da en helt særlig konferencedag blev skudt i gang i KulturCenter Skive.

Fælles om #5

Muntert

UNIK KONFERENCE fik drømmene til at spire

Utallige eksempler på ’best practice’ og konkrete værktøjer gjorde Fælles Om konferencen til en dag, der skabte begejstring og iderigdom hos deltagerne.

Helt fra begyndelsen var der ingen tvivl. Denne dag i KulturCenter Skive ville blive en af de helt gode af slagsen.

Muntre grin bredte sig fra stolerækkerne i koncertsalen fra første minut, for ikke mange sekunder efter moderator Erling Andersen havde indtaget scenen til årets Fælles Om-konference, havde han vundet de 500 fremmødtes opmærksomhed og med sit lune sat rammen for en dag, hvor der var plads til højt humør kombineret med en dyb respekt for dagens omdrejningspunkt – nemlig at styrke samarbejdet på tværs til gavn for samfundets udsatte borgere.

- Der har virkelig været en munter tone hele dagen igennem, men også en ordentlighed overfor den gruppe, vi som samfund bøvler med at finde ud af, hvordan vi skal lave de helt rigtige tilbud til. Det har gjort dagen til en virkelig god oplevelse. Der var plads til at tage dybe emner op, uden at det blev en tung stemning, siger Maria Lyhne Buck, der som sundhedskonsulent i Ikast-Brande Kommune var en af de kommunale deltagere til konferencen.

- Generelt har det bare været en virkelig god dag. Jeg tager meget med mig derfra, tilføjer hun.

#6 Fælles om
humør og læssevis af inspiration
Maria Lyhne Buck, sundhedskonsulent i Ikast-Brande Kommune, mærkede en varm og respektfuld stemning på dagen.

EN VIGTIG DAG

Selvom den muntre stemning spredte sig helt fra start, var der heller ingen tvivl om, hvorfor en dag som denne var af største vigtighed.

I alt havde man håbet at samle omkring 300 deltagere – men interessen viste sig at være meget større med omkring 500 fremmødte.

- Vi er enormt taknemlige over den store opbakning, som viser, at der er et ønske om samarbejde og et behov for en sådan konference. Den er vigtig for aktørerne – og i sidste ende også for samfundets udsatte, siger Steen Andreassen, der som stiftspræst for diakoni i Viborg Stift var en af de primære arrangører af konferencen. .

Han får opbakning Viborg Stifts biskop, Henrik Stubkjær:

- At møde mennesker i nød har altid været helt centralt for kirken. Det er det også for os her i Viborg Stift. Vi har inviteret kommuner og sociale organisationer, fordi vi ved, at når vi gør tingene sammen, så bliver vi bedre, siger han.

PROPPET MED INSPIRATION

Det var ikke blot de ledende kræfter til konferencen, der var begejstrede for denne anden konference i Fælles Om-serien.

Dagen igennem blev de ivrige deltagere holdt til ilden med læssevis af inspiration og konkrete værktøjer. Det skete både under de fælles oplæg og en koncert i KulturCenter Skives store sal, samt ude på

de ti spor, deltagerne var fordelt på dagen igennem.

Også her summede det af liv med deltagere, der næsten boblede over af nysgerrighed, begejstring og nye perspektiver, mens de lyttede til paneldebatter og hørte oplæg fra ’best pratice’-projekter, hvor flere aktører med succes var gået sammen om at nå samfundets svageste.

Fælles om #7
Steen Andreassen, stiftspræst for diakoni i Viborg Stift, ser det som et stort skulderklap, at omkring 500 deltog i årets konference.

- Jeg føler mig opløftet og inspireret efter en dag, der var proppet med inspiration. Der var så meget program på, at vi ikke nåede at netværke alverden, men det tager vi efterfølgende. Jeg har i hvert fald noteret mig et par navne, jeg skal have fulgt op på, siger event- og materialeansvarlig i Kristelig Handicapforening, Hanne Damtoft Sangill, der deltog i sporet ’Sundhed og trivsel’, hvor hun blev særligt optaget af snakken om, hvordan man bedst tilgår de eksistentielle samtaler.

Sognepræst Britta Hald Vestergaard fra Herning havde derimod et særligt godt øje til de fælles oplæg. Det gjaldt blandt andet dobbeltforedraget med Svend Brinkmann og Johannes Andersen, der begge tog udgangspunkt i unge, som en gruppe, der i særlig grad er sårbar overfor de tendenser, vi ser i samfundet netop nu. Svend Brinkmann tog fat i fraser som ’du kan blive, hvad du vil’ og viste, hvordan vendinger som disse er med til at skabe falske forhåbninger hos mange unge. Johannes Andersen fortsatte i samme spor og talte om de negative konsekvenser af samfundets fokus på den enkeltes jagt på succes, hvorefter de to oplægsholdere konkluderede, at vi alle er påvirket af de samme tendenser – og at de også præger de udsatte grupper, vi arbejder med.

- Oplæggene i plenum passede rigtig godt til det, vi efterfølgende talte om på mit spor om unge. Det var meget inspirerende, og jeg blev bekræftet i nogle af de antagelser, jeg havde i forvejen. Men nu er det ikke bare ’synsninger’ længere – nu er der kommet tyngde bag, siger sognepræsten, der særligt kunne trække på inspiration direkte fra oplæggene med Svend Brinkmann og Johannes Andersen, som begge gav deres bud på, hvilke strømninger i samfundet, der udfordrer den enkelte og hvordan vi bedst håndterer dem.

#8 Fælles om
Hanne Damtoft Sangill (tv), event- og materialeansvarlig i Kristelig Handicapforening, følte sig opløftet, men også fyldt efter en dag med læssevis af indtryk og inspiration. Sognepræst Britta Hald Vestergaard er begejstret for de ideer og fælles projekter, der forhåbentlig opstår på baggrund af konferencen.
Fælles om #9
“Jeg føler mig opløftet og inspireret efter en dag, der var proppet med inspiration”
Hanne Damtoft Sangill, Kristelig Handicapforening
Svend Brinkmann og Johannes Andersen, som begge gav deres bud på, hvilke strømninger i samfundet, der udfordrer den enkelte og hvordan vi bedst håndterer dem.

Også foredragsholder og humorist Helle Hein var blandt dagens højdepunkter for mange. Hun kunne glæde sig over at modtage flest grin fra en lattermild koncertsal, da hun under sit oplæg satte fokus på vigtigheden af tydelig, værdibaseret ledelse. Det gjorde hun ved at tale ud fra sin forskning i diakonale organisationer, som med deres stærke og tydelige værdisæt formår at skabe forbindelse mellem ledernes ambitioner og den virkelighed, som brugerne oplever.

REFLEKSIONER BLIVER TIL HANDLING Selvom konferencen var fyldt til randen med inspiration og oplæg, var der også tid til at netværke i pauserne.

Det gjorde socialchef i Viborg Kommune, Morten Kurth, blandt andet brug af. Han deltog også i den første Fælles Om-konference året før.

- Dagen har været en god anledning til at genbesøge nogle af de aftaler og kontakter, jeg fik etableret under første konference. Samtidig har jeg opfordret folk til at kontakte mig, hvis der er noget på socialområdet i kommunen, de er utilfredse med – eller hvis de har nogle gode ideer, vi skal samarbejde om, siger socialchefen fra Viborg.

#10 Fælles om
Foredragsholder og humorist Helle Hein var blandt dagens højdepunkter

Sognepræst Britta Hald Vestergaard fik også benyttet anledningen til at følge op på gamle kontakter. Og så gik hun fra dagen med fornyet energi og gejst til at samarbejde på tværs.

- Jeg er så glad for, at vi har fået det her skub. Nu skal det hele spire og vokse til gavn for dem, der bakser med livet, siger hun.

Fælles om #11 Socialchef i Viborg Kommune, Morten Kurth, brugte blandt andet konferencedagen på at netværke.
“Dagen har været en god anledning til at genbesøge nogle af de aftaler og kontakter, jeg fik etableret under første konference”
Se en videoreportage fra dagen ved at klikke her

FANGEKORET viste sårbarhed og styrke

Sangene ’You raise me up’ og ‘Turning point’ var blandt andet på setlisten, da Fangekoret med rødder i Vridsløselille Fængsel indtog koncertsalen i KulturCenter Skive som det sidste programpunkt til årets Fælles Om-konference.

Koret består af nuværende og tidligere indsatte, og med deres optræden understregede de vigtigheden af at indgå i livgivende fællesskaber, hvor der er plads til at vise sårbarhed og sammen finde en fælles styrke.

For konferencedeltager Hanne Hebsgaard var korets koncert et smukt punktum for dagen.

- Det var fantastisk at slutte dagen af med Fangekoret. Det var en stærk påmindelse om, at vi alle har brug for en ny chance og tilgivelse. For mig som troende menneske var det stærkt at opleve, hvordan mænd, der har begået slemme forbrydelser, alligevel kan synge om Guds nåde og tilgivelse. De var ikke nødvendigvis de bedste sangere, men de sang med ægte livsglæde. Det gjorde indtryk, siger Hanne Hebsgaard, der til dagligt er koordinator for Home Start i Ikast-Brande Kommune.

#12 Fælles om
Fælles om #13

MÅLRETTEDE SPOR vækkede ideer til live

- Måske skal vi lave et samarbejde med den lokale imam?

- Kunne det være en ide at lave en landsbyhøjskole?

Overvejelserne var mange, da Fælles Om konferencens deltagere boblede over af iderigdom på konferencens ti forskellige spor, der skulle bringe dagens tematikker tættere på virkeligheden.

Alle deltagere havde på forhånd ønsket, hvilket spor de ville deltage i, så de kunne være med i den del af programmet, der passede bedst til det arbejde og den udsatte gruppe, de beskæftiger sig med til hverdag. Hvert spor var inddelt i tre runder, der hver indeholdt eksempler på ’best practice’, så deltagerne kunne blive inspireret til øget samarbejde. Flere steder var der også lagt op til paneldebat om et relevant emne.

Siderne her giver et indblik i, hvad der skete på de enkelte spor –og hvad deltagerne tager med sig hjem.

#14 Fælles om

SPÆDBØRN

Fortæl mig om dine første 1.000 dage, og jeg skal fortælle dig, hvilket liv du får! Sådan kan man fristes til at sige, for forskning viser, at de første 1.000 dage har afgørende betydning for et barns udvikling, tilknytning, trivsel og muligheder videre i livet.

Netop derfor var samfundets allermindste på dagsordenen på spor 1, hvor deltagerne blandt andet blev introduceret til Folkekirkens Familiestøtte, der har startet en række barselscaféer på baggrund af en forespørgsel fra Herning Kommune. Sporet introducerede også kirkens mange andre tilbud til gruppen med blandt andet babysalmesang og legestuer, ligesom der også var plads til at inspirere deltagerne med oplæg fra familiebehandlingsprogrammet ’Minding the baby’ og tilbuddet ’Med hånd og hjerte’ i Skive, der har set et behov hos småbørnsfamilier i sårbare situationer.

På sporet var der desuden oplæg ved psykoterapeut Steen Palmquist, der zoomede ind på de mange mænd, der skal på barsel efter de ændrede barselsregler, og han reflekterede over, hvorvidt der bør laves særskilte tilbud til dem frem for de aktiviteter, som barslende kvinder deltager i. Med et ben i både kirken og kommunalbestyrelsen rundede Rosa Lykke Yde, formand for Socialudvalget i Randers Kommune og kirke- og kulturmedarbejder i Søndermarkskirken i Viborg, sporet af med at konkludere, at flere

af de offentlige opgaver vil komme på frivillige hænder, hvis de skal løftes i fremtiden.

- Stemningen var virkelig god, og folk viste stor interesse med det samme, siger tovholder på spædbørn-sporet Britta Vig Carlsen, der blandt andet hæftede sig ved, at debatten om opgavefordelingen mellem frivillige og kommunalmedarbejdere var noget, der optog lytterne.

Fælles om #15 SPOR 1
#16 Fælles om

SKOLEELEVER

Tovholder og sproglærer Dorthe Bjerregaard Lauritsen mærkede en tydelig summen af forventning, da hun stod i spidsen for spor 2, der satte spot på de mange unge i folkeskolen, som af forskellige årsager mistrives.

På sporet blev de fremmødte blandt andet introduceret til ’Sund by’ i Horsens, hvor kommune og kirker er gået sammen om at skabe en række trivselsgrupper på stort set alle folkeskoler i kommunen, hvor børn kan mødes og tale om emner, der ligger dem særligt nært, såsom skilsmisse eller sorg. Også det lignende projekt ’Talk and chill’ i Gauerslund for børn i udskolingen vidnede om det helende og livgivende ved at blive lyttet til af andre i en lignende situation.

I anden runde var der fokus på børn, som grundet misbrug eller andre udfordringer i hjemmet står i en særlig sårbar situation. Her blev deltagerne præsenteret for Kirkens Korshærs Familiearbejde samt ’Børnenes Blå Hus’, der er et behandlingstilbud under Blå Kors. Slutteligt fortalte forstander på Aarhus Børnehøjskole, Thomas Krøyer, om værdien af fællesskaber i børnehøjde, hvorefter det blev debatteret, hvordan kirker, kommuner og organisationer kan gøre mere for at samarbejde om udsatte børn og deres familier.

- Vi tager mange gode ideer med fra dagen – og i særdeleshed erfaringen af, at når vi mødes skabes der dialog,

forståelse og kendskab til hinanden, og det er grundlaget for et givende samarbejde, siger Dorthe Bjerregaard Lauritsen, der blandt andet noterede sig et forslag om, at kommunerne bør gøre mere for at samle og synliggøre alle tilbud, så det ikke er tilfældigt, om børn får gavn af et tilbud eller ej.

Fælles om #17 SPOR 2
#18 Fælles om
Alle biografsale var i brug i KulturCenter Skive, når deltagerne var fordelt på de forskellige spor. Kirke Care med Thyge Enevoldsen (tv) i spidsen var blandt oplægsholderne på unge-sporet.

Hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand har et dårligt mentalt helbred, og unges trivsel var derfor fællesnævneren på spor 3.

På sporet lyttede deltagerne til oplæg fra blandt andre Husrum i Viborg og Fairhuset i Aarhus, der på hver deres måde skaber frirum for unge og inviterer dem til fællesskab. Også ’Kirke Care’ kunne fortælle om deres arbejde for at skabe trygge rammer i nattelivet, hvor de giver plads til eksistentielle samtaler midt imellem alkohol og beruselse. Sidst på dagen indbød en paneldebat til snak om, hvordan man skaber relevante tilbud for unge i både storby og provins. Paneldeltagerne var tidligere præst i uKirke Thomas Nedergaard og Christine Ravn Lund fra Dansk Ungdoms Fællesråd, der satte fokus på, hvilke tilbud de unge hungrer efter.

Det gav stof til eftertanke hos Uddannelsesvejleder i Skive Jes Trosborg, der var en af deltagerne på sporet:

- Før kendte jeg ikke så meget til kirkernes tilbud, men det har jeg fået et meget bedre indtryk af nu. Det gør det nemmere for mig at introducere unge for de fællesskaber, der findes. Efter dagens oplæg er jeg også blevet klar over, at et tilbud i en kirke ikke betyder, at det handler om at bede Fadervor, siger han.

Også sognepræsten Britta Hald Vestergaard fra Herning har taget meget godt med sig fra unge-sporet:

- Jeg havde høje forventninger – men de blev indfriet. For mig har dagen været med til at understrege, hvor vigtigt det er, at vi gør noget for unge på tværs af aktører, siger sognepræsten, der inden længe, sammen med sine kolleger, har et møde med repræsentanter fra børn- og ungeområdet i kommunen, hvor hun håber at blive klogere på, hvordan man kan lave de bedste tilbud på tværs til gavn for unge.

Fælles om #19
SPOR 3 UNGE
Sognepræst Britta Hald Vestergaard fra Herning fik en øget bevidsthed om, hvor vigtigt det er, at der skabes tilbud, som passer til nutidens unge. Jes Trosborg, uddannelsesvejleder i Skive, brugte dagen til at blive klogere på kirkens tilbud – og lærte, at kirken har plads til alle. #20 Fælles om Hanne Hebsgaard, koordinator af Home-Start i Ikast Brande Kommune, mødte mange på konferencen, hun kendte i forvejen. Det gav anledning til at debattere dagens emner. Præst Sarah Lodberg fortalte om Getsemane, der er en folkekirke for yngre mennesker i Horsens. Stedet beskrives bedst som et moderne forsamlingshus, hvor der tænkes ud af boksen.

FAMILIER

- Jeg blev opmærksom på, at nogle gange er det vigtigt at samles om et fælles tredje. Det kan give noget godt til et fællesskab.

Sådan siger Hanne Hebsgaard, der havde tilmeldt sig familie-sporet, fordi hun til dagligt er koordinator for Home Start i Ikast-Brande Kommune, som tilbyder kontakt, støtte og praktisk hjælp til småbørnsfamilier under pres.

Med en arbejdsdag rodfæstet i netop de udsatte familier fik Hanne Hebsgaard derfor også masser af inspiration på sporet, der bød på præsentation af fire forskellige projekter, der på hver deres måde rækker ud til familier og par - herunder Blå Kors’ Familienet-

værk, Valfart på Helgenæs, Getsemane i Horsens samt Hele Danmarks Familieklub, der ofte samarbejder med lokale aktører på tværs af kirker, kommuner, boligsociale indsatser og andre foreninger. Desuden indeholdt sporet to oplæg til debat om samspillet mellem kirke og kommune. De blev præsenteret af Folkekirkens Familiestøtte og Familiehuset i Ikast.

De mange input og gode eksempler fik også kirke- og kulturmedarbejder Lisa Bjærre Olsen fra Kjellerup Kirke til at gå beriget fra sporet.

- Der blev præsenteret mange organisationer på mit spor, og vi blev introduceret til de gode samspilseffekter, der kan være, når vi samarbejder. Det gjorde mig bevidst om, at vi bør gøre endnu mere for at være åbne overfor hinanden som aktører – eksempelvis når en organisation henvender sig til os som kirke, siger hun.

Fælles om #21
SPOR 4
Kirke- og kulturmedarbejder Lisa Bjærre Olsen har indlagt lidt refleksionstid tid sig selv efter konferencen, så hun kan tage alle de mange input ind, før hverdagen kalder igen.
om
#22 Fælles

Vi lever 20-25 år længere end for 100 år siden, men samtidig mister flere ældre deres ægtefælle, bliver skilt, er nedslidte eller rammes af sygdom, tab, demens og ensomhed. Andre ældre er ressourcestærke og engagerer sig som frivillige i civilsamfundet.

Netop derfor var de ældre på dagsordenen på spor 5, der havde fokus på, hvordan vi bryder med ældres ensomhed og samtidig involverer de stadig flere aktive ældre i de fællesskaber, som laves til gavn for ældregruppen.

- Der var en god stemning hele vejen igennem og stor interesse for at drøfte, hvad vi kan gøre for ældre, siger tidligere ældre- og sundhedschef i Lemvig Kommune, Grete Bækgaard Thomsen, der var tovholder på sporet.

Her blev ildsjæle og frontpersonale blandt andet præsenteret for Danmarks første hjemmeplejepræst Mette Mommsen i Favrskov Kommune samt sognepræst Mette Gautier, der sammen med organist Christine Toft Kristensen har udgivet bogen ’Kirke med demensramte’ om særligt tilrettelagte gudstjenester målrettet demente. Desuden blev der plads til at vise nogle af de mange tilbud, som frivillige og ansatte i Viborg Stift står bag. Det gælder Kirkens Dagligstue i Lemvig, vågetjenesten i Ikast, Kirkernes Sociale Arbejde i Viborg, sorggrupper samt en såkaldt ’ringerunde’ hos Folkekirkens Cafe og Dagligstue i Ikast.

- Noget af det, der optog debatten, var snakken om frivillige. Blandt andet var der en tydelig fælles forståelse af, at når man rekrutterer frivillige nu til dags, så handler det om at sætte folk til konkrete opgaver i et fast tidsrum. Man kan ikke regne med, at man har fundet en frivillig for de næste 15 år, siger Grete Bækgaard Thomsen, der også oplevede, at flere deltagere fik netværket og lavet aftaler på kryds og tværs.

Fælles om #23
5
SPOR
ÆLDRE
#24 Fælles om
Provst over Herning Søndre Provsti, Brian Krüger Iversen, føler sig motiveret til at udvikle og udforske mulighederne for tilbud til mænd efter deltagelse i konferencen. Knud Harpøth Møller fik en øget bevidsthed om, hvor udsat en gruppe, mænd over 65 kan være.

- Vi bør gøre mere for at lave nogle mandegrupper. Vi mænd over 65 år har jo en stor risiko for at komme til at føle os ensomme, når vi har forladt arbejdsmarkedet – og det skal vi helst undgå. Så det vil jeg kigge lidt nærmere på, hvordan vi gør noget ved.

Sådan lyder konklusionen fra Knud Harpøth Møller, der som frivillig i ’Med hånd og hjerte’ og Blå Viol i Skive deltog i sporet, der handlede om mænd som særligt udsat gruppe – for det er mænd, der topper de negative statistikker, når man ser på alt fra misbrug til selvmord, hjemløshed, kriminalitet, levealder, arbejdsløshed og overgang til pensionisttilværelsen.

Sporet gav derfor indblik i, hvordan vi bedst får mænd til at trives i vores samfund. Det skete med præsentation af nogle af de mange initiativer til mænd, der er opstået i Viborg Stift de seneste år, herunder ’Mændenes Mødested’, ’Mand og Mand Imellem’, ’Livsfortællingsgrupper for mænd’ samt ’Herreværelset i Selde og ’Mændenes Morgenbord’ i Glyngøre. På sporet blev lytterne også præsenteret for et projekt med pilgrimsvandringer for veteraner skabt i et samarbejde mellem

Viborg Kommune og pilgrimspræst

Christian Kjær Bjerre, mens også Café Exit fik plads til at fortælle om deres arbejde i og udenfor landets arresthuse og fængsler.

- Jeg blev opmærksom på, at mændene er en svær gruppe at samle. Der er brug for et fælles tredje – gerne om noget fysisk arbejde. Derfor er der mange af de tilbud, der eksisterer nu, som egentlig ikke passer til mænd, siger provst over Herning Søndre Provsti, Brian Krüger Iversen, der følte sig motiveret til at tage initiativ til nye projekter i sit eget sogn – blandt andet for de mange ikke-etniske danske drenge og deres fædre i hans lokalområde.

Også den afsluttende paneldebat gjorde indtryk på provsten, hvor paneldeltagere fra ’Kom Videre Mand’, Hyttefadet og KFUM’s Soldatermission skabte rammerne for en debat om, hvordan vi bedst giver mændene de tilbud, de har brug for.

Fælles om #25 SPOR 6
MÆND

#26 Fælles om

På sporet for Sundhed og Trivsel fortalte diakonikonsulent Sanne Glerup Damborg om sine erfaringer med at bruge pilgrimsvandringer som en måde at give plads til menneskers sårbarhed. Hanne Damtoft Sangill og Regitze Engelhardt Fuhrmann (th) deltog i konferencen for at blive klogere på, hvordan de kan være med til at bakke op om mental trivsel blandt mennesker med handicap. Maria Lyhne Buck, sundhedskonsulent i IkastBrande Kommune, ser styrken i at øge samarbejdet på tværs af aktører.

SUNDHED & TRIVSEL

Et forskningsprojekt fra Harvard University i USA har dokumenteret, at gode relationer er det vigtigste for at fremme et langt, sundt og lykkeligt liv, og derfor var de eksistentielle samtaler og omsorgen for det hele menneske i fokus på sporet Sundhed og Trivsel. Det skete med en præsentation af projekter som Kirkens Katastrofeberedskab og Eksistenslaboratoriet, der efteruddanner sundhedspersonale i eksistentielle samtaler.

På spor 7 fik deltagerne også indblik i arbejdet i Holstebro Kommune, hvor folkekirke og kommune er gået sammen om at ansætte medarbejdere, der skal sikre den mentale trivsel. Ved sidste spor-runde blev der også plads til at lytte til diakonikonsulent Sanne Glerup Damborg, der gennem pilgrimsvandringer giver plads til sårbarheden. Slutteligt lagde sundhedsantropolog og projektleder for ’People out of Place’ Inga Bøge Jensen op til en snak om, hvordan vi laver samskabelsesprojekter og inddrager civilsamfundet i opgaverne. Dét vakte opmærksomheden hos Maria Lyhne Buck, der er sundhedskonsulent i Ikast-Brande Kommune.

- Jeg er blevet bekræftet i, at det er et felt, som det er vigtigt, vi beskæftiger os mere med. Samtidig har jeg fået en øget bevidsthed om, at det er en svær opgave, som vi løfter bedst i fællesskab. Vi kan ikke gøre det som kommune alene, siger Marie Lyhne Buck, der også går fra konferencen med et

navn på nethinden, som hun vil tage kontakt til for at blive klogere på muligheden for samarbejde fremover.

Også to repræsentanter fra Kristelig Handicapforening gik beriget fra undervisningen på sporet, selvom deres målgruppe ikke var direkte repræsenteret på dagen.

- De pårørende til de mennesker med handicap, som vi arbejder med, skal ofte forholde sig til svære etiske dilemmaer såsom livsforlængende medicin. Det gjorde mig særligt nysgerrig på Eksistenslaboratoriet som en helt konkret måde at komme i gang med den vigtige snak. Det kan jeg godt forestille mig, vi kunne komme til at gøre brug af, siger Hanne Damtoft Sangill, der er event- og materialeansvarlig i foreningen.

Også hendes kollega Regitze Engelhardt Fuhrmann fik nye perspektiver med hjem.

- Mange af vores medlemmer har et konfliktfyldt forhold til kommunen, men i dag blev jeg opmærksom på, at sådan behøver det ikke at være. Det er rart og spændende at opleve, at kommunerne også er villige og lydhøre overfor samarbejde, siger hun.

Fælles om #27
7
SPOR

Morten Kurth, socialchef i Viborg Kommune, benyttede konferencen til at genbesøge de aftaler, han lavede med repræsentanter for folkekirken i sit eget nærområde efter den første konference.

#28 Fælles om
Ulla Wernberg-Møller fortalte om projektet Profugo, hvor Ikast-Brande Kommune har indgået samarbejde med en fond om at lave tværgående indsatser til gavn for udsatte.

ARBEJDSLØSE & SOCIALT UDSATTE

Programmet på spor 8 var fyldt med energiske ildsjæle, der hver især arbejdede for at skabe de rigtige rammer om de mennesker i vores samfund, som er arbejdsløse eller socialt udsatte.

På sporet blev de fremmødte klogere på projekter som Fru Prip, der er en anderledes genbrugsbutik og café, hvor brugerne kan være med til at upcycle varer til salg i butikken. Og netop det projekt gjorde indtryk på socialchef Morten Kurth fra Viborg

Kommune:

- Der blev skubbet lidt til os kommuner på en god måde, fordi projekterne viste, at man i kirker og organisationer har nogle andre frihedsgrader, end vi har som kommune. Vi har hver vores styrker – men også nogle overlap. Jeg blev meget inspireret af, at man på Fru Prip har rakt ud til det lokale erhvervsliv for at få dem til at sponsorere materialer til deres arbejde. Det var interessant at se, hvordan de fik involveret civilsamfundet på den måde, siger socialchefen, der også var med på den foregående Fælles Om-konference.

Udover oplægget fra Fru Prip bød sporet på et indblik i hjemløseindsatsen Profugo, der er et samskabelsesprojekt, hvor Ikast-Brande Kommune har indgået et partnerskab med Den Sociale Investeringsfond. Også ildsjæle fra aktivitetshuset i Lemvig og projekterne ’Social Drive Out’ og ’EnsOm Mad’ under KFUMs Sociale Arbejde fik taletid på sporet, inden dagen blev afsluttet med en paneldebat om væredygtige væresteder. Deltagerne var leder af Kirkens Korshærs varmestuer i Herning og Holstebro, Michael Stephen Andersen, social- og beskæftigelseschef i Herning Kommune, Carsten Lagoni, samt formand for Grøn Kors, Daniel Demsitz.

Fælles om #29
8
SPOR
Se en videopræsentation af Fru Prip
#30 Fælles om
Sognepræst Niels Hviid fra Gellerup Kirke ved Aarhus fortalte om sit samarbejde med lokale aktører –herunder den lokale imam.

UDLÆNDINGE & FLYGTNINGE

Hver 7. borger i Danmark har nu en anden etnisk baggrund end dansk, og 2/3 af nydanskerne har en ikke-vestlig oprindelse. Derfor var det også relevant at bruge et af sporene på at dykke ned i, hvordan vi når netop disse grupper med vores sociale indsatser og initiativer.

Et sådant projekt er Fredens Hus og Fredspladsprojektet i Gellerup ved Aarhus, hvor folkekirke, moské, kommune og private aktører er gået sammen om at skabe et center for dialog og fælles handling mellem mennesker med forskellig tro og livssyn. Netop det projekt fangede opmærksomheden hos Pia Ellesøe fra Integrationsrådgivningen i Lemvig, der var optaget af tanken om at tage udgangspunkt i de rammer, som beboerne i området kender fra deres hjemland – nemlig torvet.

- Her i Danmark har vi nogle traditioner i vores kultur, men hvis vi vil nå mennesker med en anden kultur, må vi også se på, hvad de kommer fra. Det var Fredspladsprojektet et godt

eksempel på, fordi mange fra ikke-vestlige kulturer har for vane at mødes på torvet. I Lemvig er vi lige nu ved at undersøge, hvordan vi bedst når ukrainske flygtninge i vores område, og her er det godt at være opmærksom på, hvordan vi tilpasser vores indsats til netop deres unikke situation, siger Pia Ellesøe, der har planer om at kontakte Lemvig Kommune for at se på, hvordan de bedst griber indsatsen an sammen.

Foruden indblikket i arbejdet i Gellerup fik deltagerne også indblik i det nye projekt Folkehuset Kvaglund, der er et samarbejde mellem kirke, kommune og lokalsamfund i Esbjerg, som skal være en dagligstue for nydanskere midt i byen. Desuden gav sporet også et indtryk af nogle af de mange kirkelige initiativer, som er målrettet nydanskere i Viborg Stift. Det gjaldt Kirkernes Sociale Arbejde i Ans-Grønbæk, Kirkens Integrations Samarbejde i Holstebro, indsatsen i Aars Kirke, stiftsudvalget for Kirken i Verden samt det prisvindende initiativ ’Fix a bike’ ved Brandstrup Kirke.

Fælles om #31 SPOR 9
Pia Ellesøe fra Integrationsrådgivningen i Lemvig var optaget af, hvordan flere af dagens ’gode eksempler’ gjorde en dyd ud af at møde mennesker dér, hvor de er.

Bent Halkjær Hedegaard, formand for Borbjerg Menighedsråd, blev blandt andet inspireret af højskoleforstander Tyge Mortensens oplæg.

Biskop for Viborg Stift, Henrik Stubkjær, delte ud af sine refleksioner om, hvordan vi bedst skaber gode fællesskaber i de små landmiljøer.

Byrådspolitiker i Skive Dorthe Dalsgaard (V) har genoptaget sit engagement i sin lokale gå-klub, fordi hun har fået et fornyet fokus på vigtigheden af lokale fællesskaber.

#32 Fælles om

LIVET PÅ LANDET

- Vi skal gå sammen om initiativer på landet på tværs af aktører, så vi kan få flest mulige ideer og få flest mulige kræfter til at gennemføre projekterne – for på den måde, når vi ud til flest.

Sådan siger Bent Halkjær Hedegaard, der er formand for Borbjerg Menighedsråd og i den anledning deltog i sporet Livet på landet.

Her blev han klogere på, hvordan man holder de små landsbyer i live – og at det gøres bedst i fællesskab.

- Det kan godt være, vi ikke har noget kongeligt teater, men så kan vi til gengæld skabe noget andet, siger Bent Halkjær Hedegaard, der fik masser af inspiration til, hvordan man kan skabe sammenhold i lokalsamfundene uden store kulturelle tilbud.

På sporet blev han blandt andet præsenteret for højskoleforstander Tyge Mortensen, der i en årrække har samarbejdet med folkekirker på Fyn om at sætte gang i nye initiativer i landsbyerne. Også provst i Salling, Susan Aaen, gav konkrete indblik i, hvordan kirken i Glyngøre er lykkedes med at lave events med masser af frivillige – alene ved at oprette Facebookgrupper i stedet for at invitere til bestyrelsesmøder eller andre mere formelle planlægningsmøder. Det viste sig blandt andet at være en succes i forbindelse med Tour De France-vinderen Jonas Vingegaards hjemkomst til byen iført sin gule trøje og i relation til et ind-

samlingsprojekt til gavn for ukrainske flygtninge.

Og netop vigtigheden af lederskab og handlekraft var et af de perspektiver, som byrådspolitiker i Skive Kommune Dorthe Dalsgaard (V) tog med sig hjem.

- 20 procent af os er gode til at lede, og de sidste 80 procent vil gerne ledes af nogen og hjælpe til, hvis der er de rigtige rammer til det. Så det vigtige er egentlig bare, at nogen tager initiativet – så skal vi nok få projekter på benene, siger hun.

Ved sporets sidste runde var der oplæg ved arkitekt Kjeld Ghozati, som er optaget af, hvordan vi skaber boliger, der er bæredygtige og fleksible i forhold til forskellige livsfaser. Til sidst kunne de fremmødte lytte til en paneldebat om udvikling af landsogne og landdistrikter. Her deltog formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, og biskop over Viborg Stift, Henrik Stubkjær.

Fælles om #33 SPOR 10

KURSEN ER SAT nu skal der trækkes i arbejdstøjet

Med en veloverstået konference er det nu tid til at se fremad i fællesskab. Forude venter det egentlige arbejde – nemlig at gøre drømme til virkelighed. Årets store Fælles Om-konference er slut, og på bagkant af en vellykket dag er det nu tid til at se frem mod alt det, der er i vente.

Med den første Fælles Om konference i 2022 har ledere fra kirker, kommuner

konferencerne.

-Jeg håber, at deltagerne er blevet inspireret og begejstret af at se de mange eksempler på ’best practice’-samarbejde, som vi har præsenteret på konferencen. Den inspiration håber jeg, at de tager

og sociale organisationer allerede fået et øget kendskab til hinanden, og med dette års konference er håbet, at også frontpersonalet rundt i sogne og kommuner i Viborg Stift nu vil tage del i det fælles sociale ansvar på tværs.

Med både ledere og frontpersonale klar til samarbejde er det tid til for alvor at gøre brug af hinandens kompetencer, mener Steen Andreassen, der som stiftspræst for diakoni i Viborg Stift har været en af tovholderne på Fælles Om

med sig videre ud i virkeligheden, så de kan udvikle nye koncepter, som passer til de lokale forhold. Konferencen slutter ikke med selve dagen - nu skal vi i arbejdstøjet. Nu er alle klædt på til at være med, siger han.

Han får opbakning fra biskoppen i Viborg Stift, Henrik Stubkjær:

- Det er et gennembrud for samarbejdet mellem kommuner, lokale kirker og de diakonale organisationer, at vi har holdt de her konferencer. Jeg håber, at den

#34 Fælles om
Fælles om #35
Steen Andreassen, stiftspræst for diakoni, har ikke planlagt flere konferencer i Fælles Om-serien – men flere kan alligevel være på vej for at støtte samarbejdet på tværs af aktører.

energi, der mærkbart var til stede ved konferencen, vil blive omplantet til de lokale sammenhænge, så vi vil se en række lokale samarbejdsinitiativer spire frem i de kommende år til gavn og glæde for mennesker og for livet lokalt, siger biskoppen.

INITIATIVER PÅ VEJ

Meget tyder allerede på, at biskop Henrik Stubkjærs drømme og forhåbninger bliver til virkelighed, for rundt i de små sogne og mange kommuner i stiftets dækningsområde er ideer og initiativer allerede nu ved at spire.

Første konference i 2022 affødte blandt andet en lokal Fælles Om-konference i Herning i februar 2023, og med den fælles konference for alle 24. marts er tankerne sat i gang hos mange flere.

Det gælder blandt andet hos menighedsrådsformanden for Borbjerg menighedsråd, Bent Halkjær Hedegaard, der deltog i konferencen for at blive klogere på, hvordan man gennem samarbejde på tværs af aktører kan styrke fællesskabet og sammenholdet ude i de små lokalsamfund på landet.

-Lige nu har vi nogle store projekter i gang i kirken, men når vi er på den anden side af dem, kunne jeg godt finde på at invitere kommunen og andre relevante aktører til en snak om, hvordan vi sammen skaber de bedst mulige fællesskaber, som er en vigtig sammenhængskraft i lokalsamfundene. Så kan vi derfra se på, hvad der er behov for – og hvordan vi bedst opfylder det behov. Som kirke tror jeg, vi kan byde ind med et dybere værdigrundlag, som kan være en stor styrke i et fællesskab, siger menighedsrådsformanden, der allerede med stor begejstring har delt sine overvejelser med sit eget bagland i menighedsrådet.

Men også større fælles indsatser forventes at se dagens lys inden længe.

I Viborg Stift har man netop søgt fondsmidler for knap 30 millioner kroner med det formål at etablere menighedsplejer på provsti-plan, som skal samle kirkens sociale arbejde i større instanser, så det er lettere for kommuner og organisationer at kontakte folkekirken, når de har nye ideer til fælles projekter på det sociale område, fordi de ikke skal tage kontakt til hver enkelt kirke i området.

- Fra folkekirkens side vil vi gerne gøre vores til at lette samarbejdet på tværs, og det håber vi kan lykkes med de her menighedsplejer på provsti-plan. Når vi har ansatte på tværs af sognene, så ved man, hvem man skal ringe til,

#36
Fælles om
Johannes Andersen var en del af dobbeltforedraget mellem Svend Brinkmann og ham under overskriften: Livsduelighed mellem sårbarhed og robusthed. Fælles om #37

og det er lettere at indgå større samarbejder, siger Steen Andreassen, der har hentet inspiration til indsatsen fra Kirkernes Sociale Arbejde i Viborg, hvor man med succes har skabt en instans, der samler det sociale, kirkelige arbejde på tværs af sogne i hele kommunen.

Også biskop Henrik Stubkjær tror, at de nye menighedsplejer kan være en stor styrke.

- Skal vi i kirken bevare vores legitimitet, skal vi være en kirke, der kerer os om mennesker i nød – og gør noget ved det. Og jeg er overbevist om, at netop provstierne har både en størrelse og en kapacitet til organisatorisk at være det bedste redskab til at løfte denne opgave i tæt samarbejde med de lokale sognemenigheder og de respektive kommuner, siger han.

Mens man leder efter finansiering til de nye menighedsplejer er håbet, at øvrige samarbejder begynder at spire ude i de lokale virkeligheder. For nuværende er

#38
Fælles om Moderator Erling Andersen havde med sit lune sat rammen for en dag, hvor der var plads til højt humør kombineret med en dyb respekt for dagens omdrejningspunkt – nemlig samfundets udsatte borgere.

der derfor heller ikke planlagt flere Fælles Om-konferencer – men måske de kommer på sigt.

- Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer herfra, og derfor ved vi heller ikke, hvilken konference, det måske giver mening at lave på et senere tidspunkt. Men vi følger udviklingen og bakker gerne op om nye initiativer på bedste vis. Nu handler det om at komme ud i virkeligheden og øge samarbejdet lokalt. Så kan vi samle op i fællesskab senere hen, siger Steen Andreassen, der allerede har flere ideer til, hvordan fremtidige konferencer kan udformes.

Fælles om #39
Svend Brinkmann og Johannes Andersen på scenen for at svare på spørgsmål fra salen.

FÆLLESOM 2023

Læs mere på: viborgstift.dk/faelles-om

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Fælles Om 2023 by viborgstift - Issuu