Page 1

SOMMER 2020

dit lokale multiforsyningsselskab

Grøn varmeforsyning

Se fordelene ved fjernvarme

Regn, regn og atter regn Nedbøren slog rekord

Kun 3 ting i dit lokum

Vatrondeller og vådservietter ødelægger pumperne

Tak til alle der var med i vores store kundeundersøgelse Vi har lyttet til, hvad I siger

1


Udgiver Vestforsyning Nupark 51, 7500 Holstebro tlf. 9612 7300 info@vestforsyning.dk Redaktion Peoplez Reklame- og webbureau Vestforsyning Oplag Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i ca 26.500 eksemplarer to gange årligt. Der tages forbehold for trykfejl. Layout Vestforsyning Foto Pressefotograf, Jens Bach Tryk Johansen Grafisk

Dette magasin er trykt på FSC®-certificeret papir. Det vil sige, at papiret kommer fra ansvarlig skovdrift.

2


INDHOLD Rent vand kommer fra hanen

5

6

Dit vand i hanen er rent og sikkert at drikke. Det er også det billigste – en liter koster kun cirka 5 øre.

Nedbøren slog rekord i Holstebro

6

Frit fjernvarmevalg

8

Hvorfor skal du vælge fjernvarme frem for andre varmekilder?

Bilvasken i indkørslen skader miljøet

10

Næste stop konservatoriet

12

10

Christina og Jon har brugt midlerne fra Initiativpuljen på at komme deres fremtidsdrømme ét skridt nærmere.

Du må kun skylle tre ting ud i toilettet

14

Helena har større OL-chancer

16

Corona har givet mere tid til at forberede sig til næste OL.

KORT NYT

18

19

Konkurrence 20 Vind gavekort til Handelsstandsforeningerne i Holstebro, Vinderup eller Ulfborg.

Vores vagtberedskab sørger for forsyningen

21

Kunderne er tilfredse med Vestforsyning

24

Færre og større vindmøller på vej

26

Vestforsyning og verdensmålene

28

28

Hvad gør Vestforsyning for at imødekomme verdensmålene fra FN?

Forstå din elregning

30

3


LEDER

Vi tænker på din forsyning

DØGNET RUNDT Da Covid-19 lagde store dele af verden øde i foråret, fik mange i Holstebro vendt op og ned på deres hverdag. Men nogle ting var som de plejede at være: Der var strøm i kontakterne, vand i hanerne og varme i radiatorerne. Og spildevandet blev renset, inden det kom ud i naturen. Kriser bliver forværret yderligere, hvis forsyningen svigter undervejs. Det gør den ikke i Holstebro. I gennemsnit har vi i Vestforsynings dækningsområde strømafbrydelse i mindre end otte minutter hvert år, ligesom vandet kun forsvinder fra hanerne i gennemsnit fem minutter om året. Det sker stort set aldrig. Det skyldes, at vi konstant har fokus på din og de øvrige forbrugeres forsyningssikkerhed. Vi arbejder dagligt med at renovere og optimere de forskellige ledningsnet. Samtidig har vi medarbejdere på vagt døgnet rundt, som er klar til hurtig udrykning, hvis noget går galt. Mandskabet rykker ud til mere, end du måske lige forestiller dig. I dette nummer

4

fortæller medarbejderne, hvilke udfordringer de møder på en typisk vagt. Vi fortæller også, hvordan du kan hjælpe os med at passe på de fælles værdier. Det er for eksempel vigtigt, at du tænker over, hvad du kommer i toilettet. Der er nemlig kun tre ting, som hører hjemme der. Vi arbejder ikke kun med forsyningssikkerheden her og nu. Vi har strukturplaner, som også sikrer forsyningen 20-25 år ud i fremtiden. Og apropos fremtiden, så arbejder vi naturligvis også med FNs Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Vores forbrug af el, vand og varme spiller naturligvis også en rolle i den forbindelse. Ligesom det har stor betydning, at spildevandet bliver renset. Vestforsyning spiller også en rolle for lokale talenter. Denne gang kan du bl.a. møde 19-årige Helena Rosendahl Bach fra Holstebro Svømmeclub. Hun var ved at kvalificere sig til OL i Tokyo denne sommer, da Covid-19 førte til en aflysning af det gigantiske arrangement. Helena ærgrer sig selvfølgelig over aflysningen, men hun er ved godt mod og tror på endnu bedre chancer i 2021. God læselyst. Christian Hagelskjær


RENT VAND

kommer fra hanen Vi ser jævnligt omtale i medierne om nye fund af sprøjtemidler i grundvandet. Senest har Miljøstyrelsen offentliggjort en stor undersøgelse, der viser fund af sprøjtemidler i hver femte boring samt fund af ulovlige og hormonforstyrrende stoffer. I den landsdækkende massescreening blev der undersøgt for 415 stoffer i 263 vandboringer. Måske gibber det også lidt i dig, hver gang du hører om fund af sprøjtemidler og andre stoffer – og du tænker måske også over, om drikkevandet i Holstebro Kommune nu også er rent nok til at drikke. Vestforsynings vandafdeling forsyner lidt over 17.000 husstande i Holstebro Kommune med drikkevand, og vi tester hele tiden for nye giftstoffer i vandet. Analyserne viser, at vandkvaliteten på vandforsyningens vandboringer er god, og der er ingen umiddelbare trusler. I Holstebro og Vinderup er vi, på grund af geologien, så heldige, at grundvandet er under pres nedefra. Det betyder mindre risiko for, at uønskede stoffer siver ned fra oven.

hurtiganalyser, som indenfor få timer kan vise, om bakterieniveauet er forhøjet, og om der derfor skal hidkaldes et analyselaboratorium til at lave en akut vandanalyse. Bestyrelsen i Vestforsyning godkendte i 2008 og senest i 2015 en strukturplan på vandforsyningen, hvis formål er at højne forsyningssikkerheden på alle vandforsyningens anlæg og grundvandsmagasiner, så du og Vestforsynings øvrige kunder altid er sikret friskt og rent drikkevand.

VI SØGER FOR, AT DU ALTID HAR RENT DRIKKEVAND Bestyrelsen i Vestforsyning godkendte i 2015 den seneste strukturplan for vandforsyningen. Formålet er at højne forsyningssikkerheden på alle vandforsyningens anlæg og grundvandsmagasiner, sådan at du og vores øvrige kunder altid er sikret friskt og rent drikkevand.

En liter vand fra hanen koster kun cirka 5 øre

Omfattende tests sikrer drikkevandet Vestforsyning får løbende udført en række omfattende tests af drikkevandet fra selskabets fem vandværker i Holstebro Kommune – i vandboringerne, på pumpestationerne og hos forbrugerne. Analyserne udtages af et analyselaboratorium. Blandt andet af hensyn til de store mejerier i Holstebro, bliver der udtaget langt flere vandprøver end lovens minimumskrav – Holstebro og omegn har dog meget høj vandkvalitet. Derudover supplerer Vestforsyning de myndighedspåkrævede analyser med

5


NEDBØREN

slog rekord i Holstebro DET REGNEDE, OG REGNEDE, OG REGNEDE.

TRYK PÅ Der var ikke stor variation i vejrudsigten i efteråret og vinteren. Regn, regn og mere regn. Det gav tryk på renseanlæggene og oversvømmelser i Holstebro midtby.

Det regnede, og regnede, og regnede. Faktisk er Holstebro det sted i Danmark, der har fået mest regn i 2019 – og februar 2020 slog rekord med hele 199 mm nedbør målt på regnmåleren ved Holstebro Renseanlæg. Faktisk var februar 2020 den vådeste måned, DMI nogensinde har målt – vi har ikke fået så meget vand, siden DMI begyndte at måle nedbør i 1874. - Ingen var i tvivl om, at vi fik ekstremt meget nedbør i slutningen af 2019 og begyndelsen af 2020. Der var rigtig mange steder, der var oversvømmet – vi så billeder af det i aviser og på tv – og i Holstebro og Vemb gik Storå over sine bredder og oversvømmende veje, store arealer langs åen og sædvanen tro parkeringspladsen og græsplænen ved Kvickly i Holstebro, siger Jette Fleng Christensen, der er spildevandschef i Vestforsyning. Direkte i naturen Det meste regnvand i Holstebro Kommune ryger ned i regnvandskloakkerne og derfra videre ud i vandløbene. Det bliver altså ikke renset, inden det løber ud i naturen – det er kun spildevandet fra husholdninger og virksomheder, som føres til rensningsanlæggene. Få steder i kommunen er regnvand og spildevand dog ikke skilt ad endnu – fx i dele af Thorsminde, Vemb, Bur og Vinderup. Den store mængde regn løber derfor hen til rensningsanlæggene sammen med spildevandet – men med så megen nedbør kniber det med plads i rørene. - Fra gammel tid har vi på udvalgte steder overløbsværker på de rør, hvori der løber både regn- og spildevand. Det betyder, at

6

vi har en slags ventil på disse ledninger, hvorfra vi kan aflaste ledningsnettet ved at lede vandet direkte ud i naturen i stedet for ind i rensningsanlæggene, fordi der simpelthen ikke er plads til alt det vand i rørene og på rensningsanlæggene, siger Jette Fleng Christensen. Har vi ikke overløbsværkerne, stuver spildevandet sig op på veje og i kældre. - Og så er det trods alt en bedre løsning, at det kommer kontrolleret ud i naturen. Det regnvand, der ledes urenset ud, er heldigvis meget fortyndet spildevand, da det altid har regnet meget, inden overløbsværkerne kommer i brug. Selvfølgelig forurener det, men det har i mange år været vurderet, at det er en bedre løsning, end at det stuver op, hvor mennesker færdes, siger Jette Fleng Christensen. Behold vandet på grunden Vestforsyning arbejder lige nu på, at borgerne i kommunen i større omfang finder det attraktivt at nedsive deres regnvand på grunden – i stedet for at regnen ledes ned i regnvandskloakkerne og transporteres over lange afstande. Indtil videre har borgerne i Hvam Mejeriby fået tilbuddet om at få deres tilslutningsbidrag tilbage for at håndtere deres eget regnvand, men kun ganske få har takket ja, fordi jordbunden dér ikke er så egnet til nedsivning af regnvand. - Men vi håber, at kunne give tilbuddet til mange flere forbrugere de næste år. Med tilbuddet følger 20.000 kroner, som borgerne får for at træde ud. De 20.000 kroner kan man så bruge til at etablere regnvandsbede, regnvandsrender,


opsamling af vand til vanding i haven eller lignende på sin grund, uddyber Jette Fleng Christensen. Når en borger håndterer regnvandet på sin egen grund, spares miljøet også for CO2, fordi der ikke skal bruges kræfter på at lede vandet hen til et rensningsanlæg. Et regnbed gavner ikke kun miljøet – det kan også gøre haven mere frodig og tiltrække flere dyr og insekter.

anlægge regnbede, regnvandsrender og lignende i deres have for at hjælpe miljøet. Det er jo bæredygtigt at lede regnvandet ned i jorden, der hvor det falder, siger Jette Fleng Christensen. Hvis du også gerne vil lave et regnbed eller en regnvandsrende i din have, skal du kontakte kommunen først. Du skal nemlig sikre dig, at du ikke lader regnvandet sive ned gennem forurenet jord eller for tæt på bygninger eller vandforsyningsboringer.

- Jeg tror, dette er vejen frem, og at vi fremover vil se flere og flere borgere

Holstebro er det sted i Danmark, der har fået mest regn i 2019

Læs mere på haveselskabet.dk/ gode-planter-tilregnbedet

SEKS GODE PLANTER TIL DIT REGNVANDSBED

Når du skal anlægge dit regnvandsbed, skal du huske at vælge nogle hårdføre planter, som både tåler meget vand, men også tørke i de perioder, hvor det ikke regner. Du kan vælge både buske, græsser og stauder – her er seks gode bud på planter, der kan tåle at stå i regnvandsbed. Stauder • Almindelig akeleje • Daglilje

Græsser • Almindelig star • Bredbladet spidsgræs

Buske • Almindelig bærmispel • Solbær

Kilde: Haveselskabet

7


Frit

VARMEVALG

FJERNVARME FRA VESTFORSYNING ER DET FORNUFTIGE VALG

FORDELE VED FJERNVARME • Lav investering • Blandt landets 10 % billigste fjernvarmeselskaber • Nem installation – din VVS-mand melder dig til • Garanteret forsyningssikkerhed • Vestforsyning vedligeholder alt til og med varmemåleren i huset • Fjernvarme larmer ikke • Fjernvarme lugter ikke • Fjernvarme optager ikke meget plads i din bolig • Fjernvarme er velegnet til lavenergibyggeri • Du kan følge med i dit forbrug på vores app og hjemmeside • Fjernvarme består af overskudsvarme fra elproduktion • Varmeproduktionen er grøn og tager hensyn til miljøet • Varmeproduktionen er fleksibel og omstillingsparat i takt med teknologisk udvikling og miljøhensyn • Vestforsyning har knap 60 års erfaring med at levere fjernvarme til kunder i Holstebro

8


I mange år har der været tilslutningspligt til fjernvarme i langt de fleste boligområder. Sådan er det ikke mere, men Eriks nye hus i Mejrup skal have fjernvarme.

Der er endnu ikke en spade i jorden på den grund, hvor Erik Nicolaisens og hustruens kommende hus kommer til at ligge. Planerne for nybyggerkvarteret i udkanten af Mejrup, ligger hos kommunen, hvor de venter på at få godkendt lokalplanen. De har dog allerede taget stilling til, hvilken varmekilde de vil have. - Vi har valgt fjernvarmen. Det er det klart bedste valg for os, fortæller Erik Nicolaisen. Med liberaliseringen af fjernvarmen i 2019, er der ikke længere tilslutningspligt. Derfor er det nu blevet muligt, at sige nej til fjernvarme. Det gælder grunde, der er udstykket siden januar sidste år. Det er derfor muligt for husejere udelukkende at have deres varmeforsyning fra alternative varmekilder som f.eks. en varmepumpe med jordvarme. Det betyder også, at varmeforsyningen har nogle andre overvejelser, når der ikke længere er forsyningspligt. Ønsker bygherren eller et flertal af nybyggerne i et område f.eks. ikke at indføre fjernvarme i husene, skal Vestforsyning tage stilling til, om det kan svare sig at forsyne området med fjernvarme. Derfor kunne håbet om fjernvarme for Erik Nicolaisen briste, hvis flere af de kommende naboer valgte en alternativ varmeforsyning, fortæller varmechef hos Vestforsyning, Erik Andersen.

"vi er også blandt de 10 % billigste forsyningsselskaber" ning til et informationsmøde. Der var en bred opbakning til at blive tilsluttet fjernvarmen, og det er også det, Vestforsyning oftest møder, når de holder informationsmøder andre steder i kommunen. Fordelene er nemlig mange og store, fortæller varmechef, Erik Andersen. - Det kræver blot en meget lille indsats ved installationen og den efterfølgende drift, hvor Vestforsyning tager sig af det meste. Installationen af fjernvarmen er markant billigere end alternativerne, og vi er også blandt de 10 % billigste forsyningsselskaber på varmeprisen i landet, siger Erik Andersen.

NEM, ENKEL OG BILLIG Selvom det i 2019 blev valgfrit, om man ville tilslutte sit nybyggede hus til fjernvarmenettet, er der mange fordele ved at holde sig til fjernvarmen, som er både nem, enkel og billig. Det ved Erik Nicolaisen, der i sit kommende hus i Mejrup har valgt fjernvarme fra Vestforsyning.

Omkostningerne ved at etablere et jordvarmeanlæg beløber sig ofte til omkring 125.000 kr., mens installation af fjernvarme koster omkring 50.000 kr. Derudover nævner Erik Andersen fordele såsom, at det er grøn energi, det optager meget lidt plads i huset, det hverken lugter eller larmer, og så garanterer Vestforsyning forsyningssikkerheden. Alle fordelene er med til at gøre valget af fjernvarme let for Erik Nicolaisen og hustruen, der ser frem til snart at begynde byggeriet af det 172 kvm store hus. - Vi har altid haft fjernvarme, og der har aldrig været nogen problemer med det. At det så samtidig er en lokal leverandør, der har en af landets laveste priser, er jo bare et stort plus, siger Erik Nicolaisen.

- Hvis det kun er enkelte i et område, der ønsker fjernvarme, så kan det ikke betale sig for os. Det kræver en meget stor investering i ledningsnettet at tilslutte nye områder, så vi skal gerne have så mange med som muligt, siger Erik Andersen. For at afklare om der var opbakning til valget af fjernvarme blandt Erik Nicolaisens kommende naboer, inviterede Vestforsy-

9


Bilvasken i indkørslen skader

MILJØET

WWW.VASKBILMEDOMTANKE.NU

ER DU ÉN AF DEM? Er du en af dem, som helt uden at ville det, hælder kemikalier fra bilvask og lignende direkte ud i naturen? Når du hælder beskidt vaskevand og andre ting i rendestensbrønden eller i dit udendørs afløb, er der en risiko for, at det løber direkte ud i naturen uden at blive renset. Når et område er kloaksepareret, ledes overfladevandet nemlig direkte ud til fisk og andre dyr.

10

Du kender det sikkert godt – bilen er blevet beskidt med snavs og mudder fra kørsel rundt i byen og på landevejene. Så er det fristende lige at vaske bilen ude på vejen, foran huset eller i indkørslen. Men ved du, at det snavsede spildevand fra bilvasken ender i miljøet, når det løber direkte ned i jorden eller ud i rendestensbrønden? Det gør det, fordi Holstebro Kommune – og mange andre kommuner – har mange kilometer ledningsnet, hvor regnvand og spildevand er separeret. Separering betyder, at regn- og spildevand ikke, som tidligere, følges ad i den samme ledning, men adskilles i hver sin ledning. Spildevandet, fra blandt andet husholdning og toilet, føres til renseanlægget, mens regnvand og andet overfladevand ledes urenset til vandløbene via regnvandskloakken. Det snavsede vand fra hjemmevask af bilen, som løber ned i rendestensbrønden og dermed i regnvandskloakken, ledes dermed også urenset til vandmiljøet.

Spildevandet fra bilvask indeholder olie, tungmetaller og andre stoffer, der ikke hører hjemme i hverken jorden, søer, åer eller havet. Hvis du vasker bilen hjemme, skal du derfor sikre dig, at det snavsede vand kommer i spildevandskloakken, så det løber til rensningsanlægget. Hæld derfor altid vandet i vasken eller toilettet. Men det bedste, og nok også nemmeste, du kan gøre, er at køre bilen i bilvaskehallen, hvor alt spildevand løber til de kommunale rensningsanlæg via kloaksystemet. De mest effektive vaskehaller bruger mindre end 20 liter rent vand per vask, mens en manuel bilvask let kan bruge 100 liter.


11


NÆSTE STOP

konservatoriet AMBITIØSE UNGE MUSIKERE Musikmiljøet i Holstebro er en talentfabrik for unge musikere med ambitioner om at gøre musikken til deres levevej. Mange børn og unge spiller på Holstebro Musikskole og en del fortsætter på Musikalsk Grundkursus, MGK, som gør dem klar til at søge ind på konservatoriet for at få en professionel uddannelse på højeste musikalske niveau. Her kan du møde to unge fra Holstebro, for hvem musikken betyder alt. Begge har fået tilskud fra Vestforsynings Initiativpulje til at købe nye instrumenter.

Det var en drøm, der gik i opfyldelse 20-årige Christina Gramstrup Madsen fik sin første guitar som 12-årig. Sidste år fik hun 7.500 kroner til en ny guitar fra Vestforsyning. Der er én ting, der fylder mere end noget andet for Christina Gramstrup Madsen. Det er musik. For et par år siden valgte hun gymnasiet fra for at hellige sig til musikken. I dag er hun på andet år elev på Musikalsk Grundkursus, MGK, i Holstebro, hvor hun går på sangskriverlinjen og bruger op til syv timer om dagen på at skrive sange og komponere musik til sig selv og andre kunstnere. Christina fik sin første guitar, da hun var 12 og siden da har hun vidst, at musikken skulle være hendes vej i livet. - Jeg fik guitaren, fordi min far havde spillet et par akkorder, da han var ung. Jeg lærte mig selv at spille og var fanget fra starten. Jeg kunne bare ikke lade være med at spille og skrive sange. Den lyst har jeg haft lige siden, siger Christina Gramstrup Madsen. Sidste år søgte hun Vestforsynings Initiativpulje om støtte og fik 7.500 kroner til en ny guitar.

12

- Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Jeg ville aldrig kunne købe en guitar i den kvalitet med min egen økonomi, så det har virkelig gjort en forskel for mig, siger hun. Christina Gramstrup Madsen bor i dag i de ungdomsboliger, som ligger lige ved siden af Holstebro Musikskole og MGK. Og hun glæder sig over de muligheder, som det giver i hverdagen at være tæt på andre unge med samme interesse. - Vi har et rigtig godt fællesskab og hjælper hinanden rigtig meget. Måske har man lige brug for lidt bas eller lidt tekst, og så er vi der for hinanden, siger hun. For Christina er musik meget mere end underholdning. Hun har blandt andet været med til at skrive musik til Sansestuen i Sundhedshuset i Holstebro, hvor døende patienter bliver stimuleret med musik i deres sidste tid. - Tænk, at man kan være med til at skabe håb for mennesker i en rigtig svær situation. Det er stort, siger hun. Lige nu arbejder Christina Gramstrup Madsen sammen med en medstuderende om at skrive musik og sange til et album, som de vil forsøge at få udgivet. Efter MGK er det planen, at hun vil søge ind på et af landets musikkonservatorier.


Et tilfældigt møde blev til en musikalsk karriere Det var et tilfælde, at den nu 21-årige Jon Askjær Jørgensen kom med i et harmoniorkester på daværende Nørrelandsskolen og begyndte at spille trompet i 3. klasse. I dag er han en ambitiøs og dygtig jazzmusiker. "Vil du ikke med til Harmoniorkester?" Sådan spurgte en af Jon Askjær Jørgensens klassekammerater ham i 3. klasse, hvor daværende Nørrelandsskolen i Holstebro netop havde etableret et skoleorkester i tæt samarbejde med Holstebro Musikskole. - Jeg vidste ikke, hvad et harmoniorkester var, og jeg tog bare med, fordi min kammerat spurgte mig, siger Jon Askjær Jørgensen. I Nørrelandsskolens Harmoniorkester fik han sin første trompet, og hvor mange af klassekammeraterne efterhånden fik andre interesser, holdt Jon fast i sin trompet, og blev dygtigere og dygtigere. - I 6. klasse spurgte Bent Hjorth, der var leder af skoleorkestret, om jeg ikke ville med i musikskolens bigband. Det husker jeg som noget stort. Der var nogle MGKelever, som var vildt dygtige, siger Jon Askjær Jørgensen. I dag er han selv elev på MGK og en af dem, man med rette kan kalde et talent med særlig flair for jazzmusik. Sidste år fik han tilskud til en synthesizer fra Vestforsynings Initiativpulje, og den har givet ham nye muligheder.

- Det er lidt af en vidundermaskine, som ikke alene gør det, man beder den om, men også selv tænker med og bringer musikken lidt videre, siger Jon Askjær Jørgensen. Han afslutter sit forløb på MGK i Holstebro i år og går efter at komme ind på Konservatoriet i Aarhus. Hvad der skal ske derefter, har han ingen idé om. Når man lever i og med musikken, er det vigtigste at finde rytmen i nuet.

13


DU MÅ KUN

skylle tre ting ud i toilettet KUN TRE TING I TOILETTET Lort, pis og toiletpapir. Rent ud sagt – så er det kun de tre ting, du må komme i dit toilet. Du må aldrig bruge toilettet som skraldespand, for det kan få store konsekvenser.

Det er morgen, du er halvtræt, og så er det fristende at skylle vådservietter, bleer, bind, vatpinde, vatrondeller eller hår fra hårbørsten ud i toilettet. Væk er det, og du kan komme videre i dagens program. Men nej. Du må kun putte tre ting i toilettet: Lort, pis og papir – og endda kun toiletpapir. Bleer tilstopper rørene, og vådservietter og hår filtrer sig fast i pumperne, som skal lede spildevandet videre til rensningsanlæggene. Til sidst skal det fjernes med håndkraft. Det er Vestforsynings spildevandsmedarbejdere, der tager den tjans – og det er ikke ret lækkert – eller godt for miljøet at servietter, bind, bleer, vatpinde etc. havner i toilettet og senere i pumperne, rensningsanlæggene eller naturen. En fin kampagne Vestforsyning står, sammen med en række andre danske forsyningsselskaber, bag kampagnen "Kun 3 ting i dit lokum". Formålet med kampagnen er at udbrede viden om, at toilettet kun må bruges til lort, pis og toiletpapir. - Vi synes, det er en fin kampagne, og der er brug for at gøre opmærksom på, at der ikke må komme andet i toilettet end de tre ting, som kampagnen fokuserer på. Det tager tid og koster mange penge, når vi skal rense og reparere pumperne. Det er ressourcer, som vi kunne bruge bedre i vores daglige arbejde, siger spildevandschef i Vestforsyning Jette Fleng Christensen. - Mange tror også, at kemikalier, neglelakfjerner, maling- og medicinrester kan skylles ud i afløbet – men det hører altså til på genbrugspladsen. Vores medarbejdere

14

kan komme til skade, hvis de skal arbejde med fx en pumpestation, hvor der er mange kemikalier i vandet, understreger Jette Fleng Christensen. 12 par underbukser Henrik Kristensen er uddannet smed og arbejder som spildevandsmedarbejder hos Vestforsyning. Han og kollegerne har gennem tiden fundet mange mærkelige ting i pumperne. - Vi har fundet en cykelslange, lange underbukser, trøjer, et par gange har vi fundet en vandlås fra en bruseniche, vi har fundet samlingsrør fra vvs-arbejde – og engang stoppede 12 par underbukser tre indløbspumper til renseanlægget, siger Henrik Kristensen. Men også mindre ting kan lave ravage: - Store elastikker, vatpinde og vådservietter kan gøre stor skade. Især de vådservietter, som sælges i Tyskland. Dem er vi ikke glade for, at folk kommer i toiletterne. De er lavet af fibre, som snitteskærene i pumperne ikke kan skære i stykker – de stopper i stedet pumperne, og så skal vi ud og fjerne dem. Det er beskidt arbejde, siger Henrik Kristensen. Fedt – nej tak Nogle putter også slagteriaffald, fedt og friture i køkkenafløbet eller toilettet – og det er ikke godt. - Når fedt fra juleaftens flæskesteg, friturefedtet fra pomfritterne eller sovsen hældes i koldt vand, så klumper det sig sammen og bliver stift som smør. Og hvis man så også kommer vatrondeller og vatpinde i toilettet – så har vi balladen. Så lægger det sig i kloakrørene og bliver store, størknede klumper med alt muligt "godt" i, og nogle gange skal det faktisk hugges ud med en


skovl, forklarer Henrik Kristensen. Han og kollegerne rykker ud med det store udstyr, når en pumpe i kommunen er stoppet. - Vi kører i en lastbil med kran og højtryksrenser. Vi går meget op i sikkerhed, så vi tager regntøj, maske for mund og næse og handsker på – der er jo mange bakterier i sådan en spildevandspumpestation. Vi spuler pumpen ren nede i brønden, så vi forurener mindst muligt oppe på jorden. Tit skal pumpen skilles helt ad, for at vi kan fjerne det, som sidder fast. Nogle gange er pumperne ødelagte og skal repareres eller udskiftes, siger Henrik Kristensen.

400 pumpestationer Holstebro Kommune har hundredvis af pumpestationer rundt omkring, som leder regn- og spildevand videre til regnvandskloakker og rensningsanlæggene. I alt er der cirka 400 store og små pumpestationer fra Thorsminde i vest til Bjergby i øst. 150 af dem er mindre husstandspumpestationer, som fx er placeret ved gårde på landet, og som leder ind til de større pumpestationer i byerne. Det er Vestforsynings spildevandsmedarbejdere, der står for at reparere og vedligeholde de mange pumpestationer.

Henrik finder mange ting, i pumperne, som ikke skal være der.

Vidste du at: • Hver dansker bruger i gennemsnit toilettet seks gange om dagen. Og samlet set bruger en person i løbet af sit liv i gennemsnit tre år på toilettet. • Første gang, toiletpapir bliver nævnt på skrift, er i Kina i år 589. En rulle toiletpapir består i gennemsnit af 333 stykker papir. Hver dansker bruger i gennemsnit 3,8 kg toiletpapir om året. På verdensplan fældes der hver dag 27.000 træer til fremstilling af toiletpapir, svarende til 15 procent af al træfældning. • Ordet ’toilet’ bruges både om selve kummen og lokalet, den står i. Et gammelt toilet bruger op til fem gange så meget vand som et moderne toilet, en utæt cisterne bruger typisk mellem 60 og 80 liter vand i døgnet, og hver dansker bruger sammenlagt gennemsnitligt 110 liter vand i døgnet.

Du kan læse mere om kampagnen på kun3tingiditlokum.dk

15


HELENA

har større OL-chancer Drømmen om OL Svømmetalentet Helena Rosendahl Bach fra Holstebro Svømmeclub havde håbet på at kvalificere sig til sommerOL i Japan i 2020. Men den store internationale sportsbegivenhed blev aflyst på grund af Covid-19 - og nu satser Helena Rosendahl Bach på, at hun kan forbedre sig endnu mere, inden legene løber af stablen i sommeren 2021.

Hun har trænet, trænet og trænet - og så trænet lidt mere. I mere end et år har Helena Rosendahl Bach svømmet benhårdt efter billetten til sommer-OL i Tokyo i Japan. Men i foråret satte Covid19 en brat stopper for drømmen. De to stævner i henholdsvis Danmark og Stockholm, som skulle have kvalificeret det 19-årige svømmetalent fra Holstebro til OL, blev aflyst på grund af pandemien, som lukkede store dele af verden ned – og det samme blev selve OL. - Jeg er virkelig ærgerlig over, at OL blev aflyst på grund af Corona-virus. Jeg har trænet meget hårdt for at kvalificere mig, så det føles lidt, som om at det er spildt arbejde. Jeg var klar til at give den gas i vandet, så det er virkelig irriterende, siger Helena Rosendahl Bach. Men først og fremmest tænker hun dog på de mange konsekvenser, som Corona har haft for andre mennesker. - Det er jo bare mine personlige ærgelser – og de betyder intet i det store billede. Først og fremmest tænker jeg på alle de mennesker, der er blevet syge og har mistet livet. Det er frygteligt. Det er godt, at vi alle hjælper med at bekæmpe Covid-19 – vi må alle opgive noget for at stoppe sygdommen, siger Helena Rosendahl Bach.

16

Bedre chancer Helena Rosendahl Bach har svømmet sig ind på det danske svømmelandshold og deltaget i DM, NM og EM med gode placeringer. Sommer-OL i Japan 2020 var den store drøm og næste mål. Med udsættelsen af de olympiske sommerlege håber Helena Rosendahl Bach, at hun kan nå at træne sig endnu bedre, til næste sommer, hvor OL nu afholdes. - Jeg tænker faktisk, at det kan ende med at blive en kæmpe fordel for mig, at OL nu er udsat indtil sommeren 2021. Det betyder, at jeg har et helt år mere til at træne og forbedre mig. Det kan jo måske i sidste ende betyde – hvis jeg kvalificerer mig – at jeg får bedre placeringer i forhold til, hvis OL blev holdt som planlagt denne sommer, siger hun. Et svømmeliv Helena Rosendahl Bach har svømmet siden hun var seks år, og sportsglæden kommer ikke fra fremmede. Helena Rosendahl Bachs far, Søren Bach, var som ung en meget talentfuld badmintonspiller, men karrieren blev stoppet af en skade. I dag svømmer Helenas to søstre også. Helena Rosendahl Bach træner ofte mere end 20 timer om ugen. Det bliver til ti træningspas i vandet plus styrketræning og "landtræning" som fx løb – ofte fra meget tidligt om morgenen,


så Helena også kan passe sin skolegang i 3. g på Holstebro Handelsgymnasium. - Nogle gange kan det være lidt svært at komme i det kolde vand så tidligt om morgenen. Men når først jeg er i gang, så tænker jeg på målet – at jeg skal blive bedre og måske er i gang med at kvalificere mig til OL. Og så bliver jeg glad og giver den bare gas, for det giver pote senere. Jeg er mega glad for de resultater, jeg har opnået. Jeg bliver altid glad og lettet, når jeg får en placering - for det betyder jo, at min træning nytter noget – at de mange timer i vandet gør en positiv forskel, siger Helena Rosendahl Bach. Afgørende støtte fra Vestforsyning Vestforsyning har indgået en sponsoraftale med Helena Rosendahl Bach – hun kan blandt andet bruge støtten til at dække omkostningerne til træningslejre, stævner og konkurrencer. - Samarbejdet med Vestforsyning er altafgørende i forhold til at nå mit mål om at komme til OL. Uden sponsoratet fra Vestforsyning ville jeg ikke kunne deltage i nær så mange træningslejre, som jeg gør. Jeg var fx i Sydafrika på træningslejr i februar, hvor jeg selv skulle betale 13.000 kroner for at deltage. Det ville

ikke være muligt for mig uden sponsoratet fra Vestforsyning. Jeg bruger al min tid på at svømme og gå i skole, så jeg har ikke tid til at tage et arbejde ved siden af, siger Helena Rosendahl Bach. - Vestforsyning er den perfekte sponsor for mig, for vi går begge op i vand og energi. Jeg svømmer i deres vand – det er lidt sjovt, men det giver derfor også meget mening, at det lige er Vestforsyning, jeg samarbejder med. Vi er et godt team, smiler elitesvømmeren. De mange træningslejre og stævner i udlandet har lært Helena Rosendahl Bach, at det ikke er nogen selvfølge, at man har rent drikkevand. - Jeg har været mange steder i verden, hvor man ikke kan drikke vandet, men må slæbe mange liter flaskevand hjem fra supermarkedet. Under min træningslejr i Sydafrika blev jeg syg – det bliver man ikke hjemme i Danmark af at drikke vandet fra hanen eller spise fx salat, der er skyllet i drikkevandet. Vi har det luksus i Danmark, vurderer Helena Rosendahl Bach. Helena Rosendahl Bach er i gang med at forberede nye træningslejre, som kan hjælpe hende mod målet om OL.

"- Nogle gange kan det være lidt svært at komme i det kolde vand så tidligt om morgenen."

17


KORT NYT

Penge til gode initiativer

Se mere på vestforsyning.dk/ initiativpuljen

Selvom Covid-19 også har sat sit præg på dagligdagen i Vestforsyning, har vi alligevel afviklet forårets ansøgningsrunde til Initiativpuljen. Der var indkommet 73 ansøgninger, og 35 spændende projekter fik tildelt hele, eller dele af de ansøgte beløb. Normalt afholdes der reception for de glade modtagere, kort tid efter at støttekomitéen har gennemgået ansøgningerne. Den er vi desværre nødt til at udskyde til den 26. november, hvor vi inviterer alle dette års modtagere til én stor reception, hvis forholdene tillader det. Alle i Holstebro Kommune kan søge midler til gode initiativer, uanset om det er personligt eller som forening eller klub.

Vil du vide, hvis vi lukker for el, vand eller varme? - SÅ SKAL DU TILMELDE DIG VORES SMSSERVICE Når der er driftsforstyrrelser, udsender vi en SMS til vores kunder med information om afbrydelsen og forventet varighed. SMS'en sendes til det/de telefonnumre, der er tilmeldt forbrugsadressen. Mobilnumrene hentes fra teleselskabernes databaser. Har du arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller taletidskort skal du SELV tilmelde dit mobilnummer på din forbrugsadresse. Disse numre kan nemlig ikke hentes automatisk. Se mere på vestforsyning.dk/ sms

18


Se mere på vestforsyning.dk/ flytning

Få os med, når du flytter DU KAN FÅ STRØM FRA VESTFORSYNING I HELE DANMARK Regeringen har indført frit elvalg i Danmark. Det betyder, at du kan beholde Vestforsyning som elleverandør, uanset hvor du bor i Danmark. Du skal bare kontakte os, så hjælper vi dig på vej. Når du flytter, skal du huske at aflæse dine målere, og melde flytning til os. På Vestforsynings hjemmeside kan du se, hvordan du melder flytning. Du kan også finde et skema eller en elektronisk formular, som gør det hele lidt lettere for dig. Du er altid velkommen til at kontakte vores kundecenter, hvis du er i tvivl om noget, eller hvis du kunne tænke dig, at blive elkunde hos os. Ring på telefon 9612 7460 eller send en mail på kundeservice@vestforsyning.dk

Gi' fjernvarmen lidt sommerferie

Se alle vores gode råd på vestforsyning.dk/ råd

Mange fjernvarmekunder kan spare penge ved at stoppe cirkulationspumpen om sommeren. Samtidig nedsættes sliddet på anlægget.

Gevinsten kommer ved, at radiatorerne ikke unødigt trækker varmt vand ind, hvis luften en sommerdag skulle blive lidt kølig og fugtig.

Rørene i teknikrummet eller teknikskabet kan være et virvar. Er du i tvivl om, hvor du skal lukke, så spørg din VVS-installatør. Det kan være en god investering at betale ham for at hjælpe med at få lukket den første gang.

Nogle steder påvirker cirkulationspumpen også gulvvarmen på badeværelset. Så her skal man overveje, om det er nødvendigt med gulvvarme om sommeren. Husk at tænde pumpen igen til efteråret.

19


VIND

- og støt lokalt DELTAG SENEST 17. AUGUST 2020

Uanset om du køber strøm, tøj eller fødevarer, er det vigtigt, at du tænker på det lokale handelsliv. Det er vigtigt, hvis vi vil bevare vores butiksmiljø og ikke mindst arbejdspladser i nærmiljøet. Vi støtter det lokale og udlodder derfor 10 gavekort til en værdi af 500 kr. pr. stk. til din handelsstandsforening. Du kan vælge frit mellem Holstebro, Vinderup eller Ulfborg Handelsstandsforening.

Du kan deltage både via vores hjemmeside og via Facebook – samtidig kan du tage et kig på, hvad dit lokale forsyningsselskab har at byde på. Sidste frist for deltagelse er den 17. august – vinderne får direkte besked.

Deltag på vestforsyning.dk/ kort

Vind et gavekort til din handelsstandsforening (værdi 500 kr.)

20


Vores vagtberedskab sørger for

FORSYNINGEN

– DØGNET RUNDT, ALLE ÅRETS DAGE

Det er blevet fyraften, mørket sænker sig, og byen går til ro. Men skulle strømmen gå, vandet blive misfarvet, kloakken stoppe eller varmen udeblive, så står vi klar til at hjælpe. Et hold af medarbejdere er på vagt for at sørge for, at Vestforsynings kunder har forsyning af vand, varme og el samt renser spildevandet døgnet rundt – alle årets dage. Når medarbejderne i Vestforsyning møder ind mandag morgen klokken 7.00, er det for alle ikke blot begyndelsen på en ny uge. For en håndfuld af vores medarbejdere er det også begyndelsen på en uge som vagt. De

Carsten Ringsted Overmontør i vandafdelingen

skal fra mandag morgen til mandag morgen ugen efter være klar ved vagttelefonen, hvis uheldet skulle være ude et sted i forsyningsområdet. Sådan er det hele året, døgnet rundt, weekender, helligdage og højtider. Men hvordan forløber en typisk vagtuge? Hvilke opgaver er de ude til? Og hvordan er det for dem og familien, at vagttelefonen kan ringe i tide og i utide? Vi har spurgt fem af medarbejderne, der indgår i vagten.

BAG KULISSEN Fordi det er en selvfølge, at der altid er strøm i kontakten og vand i hanen, tænker du nok ikke meget over din forsyning i hverdagen. Men bag kulisserne er vores medarbejdere klar til at rykke ud hele døgnet, alle årets dage, hvis forsyningen skulle svigte.

- Hvordan forløber en typisk vagt?

- Hvilke opgaver er du oftest ude til?

I dagtimerne er vi jo alle på arbejde i afdelingen, og så kan vi deles om de opgaver, der kommer ind. Men efter fyraften er der kun mig, og så er jeg hele aftenen og natten klar ved vagttelefonen. Det kan være, at en forbruger oplever misfarvet vand midt i sin tandbørstning, og så ringer han til os. Forbrugerne får så fat i Falck, som passer vores hovednummer udenfor normal arbejdstid. Falck kontakter så mig, og jeg kontakter forbrugeren og tager en snak med dem om de problemer, de oplever med deres vandforsyning. Det er vigtigt at finde ud af, om det er et problem med vores forsyning, som vi skal løse, eller et problem hos forbrugeren selv, som vi ikke kan gøre noget ved.

Det er ofte forbrugere, der oplever misfarvet vand, hvilket typisk kommer af et brud på vandrørene i jorden. Vi kan se på vores system, når der er et større vandforbrug end normalt i området. Min opgave er så at lokalisere det præcise sted for bruddet, og jeg skal tage stilling til, om det er alvorligt nok til at skulle grave og udbedre det med det samme, eller om det kan vente til næste dag – det kan det som oftest. Det sker også, at vi oplever driftsfejl på pumperne. Her får vi en SMS med en fejlmelding, og så kan vi via vores computer som regel håndtere problemet på den måde. Det tager ikke så lang tid, og det kan vi klare med en genstart af pumpen. Sådan er det med de fleste af vores driftsfejl på vores anlæg.

21


- Hvordan er det for din familie, når vagttelefonen altid kan ringe – også midt om natten? Min hustru hører den nogle gange, andre gange gør hun ikke. Men det vænner man sig til, og det er jo bare et vilkår i jobbet. Men det betyder også, at når jeg har vagten, så er der nogle ting, jeg ikke kan. Jeg har familie i Aulum, som vi ikke kan besøge netop dén uge, fordi det er for langt fra Holstebro, hvis jeg skal rykke hurtigt ud. Det er heller ikke optimalt at være til f.eks. fodboldtræning eller andre aktiviteter, hvor jeg ikke altid er lige ved telefonen.

- Hvor ofte ringer vagttelefonen? Det er meget forskelligt. Nogle uger skal jeg afsted næsten hver aften, andre er der slet ingenting. Der er flere henvendelser om vinteren og i de kolde måneder, hvor det hurtigt kan mærkes hos forbrugerne, hvis der ikke er varme. - Hvad er det værste, der kan ske, når du har vagt? Måbjergværket leverer det meste af varmen til Holstebro Kommune, så vi er meget afhængige af, at det kører, som det skal – og derfor er det også ofte en stor opgave, når der er problemer med driften. Det skete faktisk ved juletid, da jeg

22

- Har du oplevet at blive kaldt ud på særlige mærkedage?

Kristian Bech El-montør i elafdelingen

Ja, juleaften. Hele familien var hjemme hos os, og vi skulle lige til at sætte os til bordet med andestegen, da telefonen ringede. Der var nogle boligblokke, som manglede strøm, og så måtte jeg jo køre afsted og se på det. Jeg blev også nødt til at forstyrre viceværten, fordi jeg skulle have adgang til nogle el-tavler. Det gik der nogle timer med den aften. Det gode var, at da jeg kom hjem, havde de sat en tallerken mad fra til mig, og så skulle de andre til at spise desserten – så den behøvede jeg jo ikke vente på.

overtog vagten 23. december. Den nat kørte Måbjergværket i stykker med en af sine kedler. Og så stod vi og manglede at producere 30-40 % af den varme, der bliver forbrugt i kommunen. Det lyder dramatisk, men det foregår egentlig ret udramatisk foran en computer, hvor jeg kan sidde og starte nogle af vores andre kedler og på den måde producere varme. Men man skal være opmærksom, så man er sikker på, at de bliver startet korrekt og ordentligt. Når vi starter andre kedler, skal vi også sidde og flytte lidt på, hvordan vandet flyder i rørene. Det tog en hel arbejdsdag foran computeren. Og de følgende juledage var der meget arbejde med at overvåge systemet og tage ud til forbrugere, der havde problemer med varmeforsyningen.

Henrik Vad

Elektriker i varmeafdelingen


Preben Johansen

Spildevandsoperatør, Holstebro Øst

- Hvilken opgave er du typisk ude til? Jeg arbejder rigtig meget med vores pumpestationer, som sørger for at pumpe spildevandet i kloakrørene videre til rensningsanlægget. Men de er meget følsomme overfor, hvad de skal pumpe videre. F.eks. kan de ikke så godt klare tøjgenstande, klude, vatrondeller, engangsservietter og den slags, som ofte er skyld i et driftsstop. Sker det, kører jeg ud til pumpen. Her er det ofte nødvendigt at hejse den op fra kloakken, skille den ad og fjerne det, der sidder fast.

Per Guldager

Elektriker i spildevand, Holstebro Vest

- Er I påvirket af årstiderne? Vi ser ofte elektriske fejl i sensommeren, hvor der er meget tordenvejr. Det kan være relæer, der slår fra, kortslutninger og andre installationer, der bliver påvirket af det. Vores kloaknet kan også blive påvirket, hvis der efter en tør periode kommer meget nedbør. Der sidder ofte meget papir fast i kanterne af rørene. Ved store mængder nedbør bliver det skyllet fri og stopper vores pumpestationer. - Hvorfor er I to på vagt i jeres afdeling?

- Kan det ikke være farligt? Jo, det kan det. I kloakken kan der være et højt indhold af svovlbrinte, og der er selvfølgelig mange forskellige bakterier, som man ikke skal i for tæt kontakt med. Det er noget, vi tager meget alvorligt. Derfor har vi også beskyttelsestøj, der ligner lidt en regndragt, vi trækker udover vores arbejdstøj, vi har arbejdshandsker, og vi har en gasmaske på. Vi har også altid en måler på os, der måler indholdet af ilt og farlige gasser.

vores forsyningsområde, så der kan ske mange driftsfejl i løbet af en uge på vagt. Det er derfor, der er én vagt i øst og én i vest, så vi kan deles om opgaverne. Derudover har vi delt vores vagtopkald op i tre niveauer: •

De lave, som ikke bliver ringet ud til vagten, fordi de kan vente med at blive løst inden for nogle dage De mellem, som ikke bliver ringet ud mellem klokken 23.00 og 7.00, fordi de kan vente til almindelig arbejdstid De høje, hvor vi bliver kontaktet hele døgnet

Vi har seks rensningsanlæg og omkring 400 pumpestationer i

Vores forsyning er altså ikke bare et "otte til fire job". Vi har hele tiden folk, som sørger for, at forsyningen kører i hele

kommunen, også når du sidder og nyder julemiddagen, påskefrokosten, eller når du sover trygt i din seng.

23


Kunderne er tilfredse med

VESTFORSYNING

VI HØRER, HVAD DU SIGER Vestforsyning gennemfører med jævne mellemrum en større kundeundersøgelse. Vi vil nemlig gerne have fingeren på pulsen, når det gælder vores leverancer, kundeservice og kommunikation.

I sommeren 2019 undersøgte Vestforsyning, hvor tilfredse kunderne er med forsyningen og kundebetjeningen. Spørgeskemaundersøgelsen blev sendt ud til 9.178 kunder – heraf svarede 2.692 kunder på spørgsmålene – en besvarelse på 29 procent. - Vi er ret glade for, at så mange valgte at deltage i vores spørgeskemaundersøgelse. For et forsyningsselskab er det en ganske pæn svarprocent, siger Heidi Bergenhammer, chef for HR og sekretariatet i Vestforsyning. På en skala fra 1 - 7 skulle kunderne blandt andet svare på, hvor stabil og driftssikker de opfatter Vestforsyning, om vi leverer det vi skal, og om vi har en god telefonservice. - Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kunderne er tilfredse med os på de ovenstående parametre. Kunderne oplever, at vi leverer det strøm, vand og varme, som de har brug for, at der næsten aldrig er nedbrud, og at vi har en god telefonservice, siger Heidi Bergenhammer.

24

Laveste score ligger mellem 4,8 – 5,0. - Vi scorer lavest på spørgsmålet, om Vestforsyning er gode til at opdatere kunderne om nye muligheder og løsninger vedrørende deres forbrug, og hvad de selv kan gøre for at bidrage til at beskytte miljøet. Her får vi 4,8 – hvilket jo faktisk stadigvæk er en god score over middel. Vi vil naturligvis lytte til, hvad vores kunder har af ønsker. Så vi arbejder løbende med at forbedre de punkter, som scorer lavest. Vi skal jo hele tiden sigte mod at blive bedre, siger Heidi Bergenhammer.


6,4

Vandforsyningen er efter min opfattelse stabil og driftsikker

6,3

Elforsyningen er efter min opfattelse stabil og driftsikker

6,3

Vestforsyning leverer det, de skal

6,1

Vestforsyning yder god telefonservice

5,0

Hvor godt er dit kendskab til Vestforsyning og deres ydelser

4,9

Regningen, jeg modtager fra Vestforsyning, er let for mig at forstå

4,8

Vestforsyning informerer mig tilstrækkeligt om, hvad de gør for at beskytte miljøet

4,8

Vestforsyning informerer mig tilstrækkeligt om, hvad jeg selv kan gøre for at bidrage til at beskytte miljøet

4,8

Vestforsyning er gode til at opdatere mig om nye muligheder og løsninger vedrørende mit forbrug

{ 0-7 skalaen - konklusionen fra kundeundersøgelsen }

Laveste 5

Højeste 5

6,4

Varmeforsyningen er efter min opfattelse stabil og driftsikker

25


FÆRRE

og større vindmøller på vej REPOWERING Billigere el til forbrugerne og en lokalforankret grøn omstilling. Det er målet med projektet "repowering", der erstatter ældre vindmøller med nye, større og mere energieffektive landvindmøller. Denne proces begynder i år i Holstebro Kommune.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at Danmarks elproduktion fra vindmøller på land skal øges med 15 % frem til år 2030, samtidig med at antallet af landvindmøller skal reduceres til det halve. For at kunne leve op til disse krav, kræver det en modernisering af landvindmøllerne i Holstebro Kommune. Det er positivt nyt for forbrugerne netop i vores område, mener udviklingschefen hos Vestforsyning, Søren Holm Pedersen. - Vi ligger placeret lige midt i Europas bedste vindbælte, og når vi med det her projekt gør vores produktion af energi endnu mere effektiv, kommer det til at gøre strømmen både grønnere og billigere for vores forbrugere, hvis afgifterne forbliver på det nuværende niveau, siger han. Tidligere måtte landvindmøller ikke være højere end 150 meter, men nu er det op til hver enkelt kommune at bestemme højden. Det giver derfor mulighed for at erstatte mange små vindmøller med færre, men markant større og mere effektive vindmøller i landskabet. Kræver lokal opbakning Der er i alt 138 landvindmøller i Holstebro Kommune – 82 af dem er mere end 10 år gamle, og udgør kun 29 % af den samlede kapacitet. Det er møller som dem, der med repowering skal erstattes af nye og større møller. Men i hvor høj grad projektet bliver en succes, afhænger af vindmølleejernes interesse i at sælge eller indgå i et nyt og spændende partnerskab. Ejerne får nemlig mulighed for, enten at få penge direkte i hånden for deres gamle vindmøller, eller få en andel i de nye og mere effektive møller. Hos Vestforsyning, som samarbejder om projektet med

26

Ringkøbing Amts Højspænding og Thy-Mors Energi, er håbet, at ejerne vælger den sidste løsning. Den vil nemlig være med til, i endnu højere grad, at sikre en investering i grøn energi med stor gevinst for lokalområdet. - Vi er sat i verden for at producere grøn strøm til vores lokalområde, og når vi investerer massivt i grøn energi, og det som her kommer til at give et overskud, så er det kun forsvarligt og gavnligt for lokalområdet, hvis pengene også bliver i lokalområdet. Det kan vi kun garantere ved, at det er lokale, der sidder med ejerskabet, siger udviklingschefen, Søren Holm Pedersen. FNs klimamål Arbejdet med vedvarende energi i Holstebro Kommune handler også om at være med til at understøtte Danmarks klimaindsats og arbejdet med FNs Verdensmål. - I det her projekt arbejder vi jo med grøn og vedvarende energi, men vi sørger også for ansvarligt og bæredygtigt forbrug af den lokale vindressource, når vi hele tiden kan geninvestere i lokalområdet, siger Søren Holm Pedersen, der fortæller, at den høje overligger, FN har sat, er en motiverende faktor for arbejdet. Holstebros borgere skal dog ikke forvente at se hverken færre eller større vindmøller i landskabet lige foreløbig. Det tager tid at udvikle vindprojekter, så ifølge Søren Holm Pedersen går der i bedste fald fem år, før de første resultater af projektet viser sig.


Hvis antallet af vindmøller i Holstebro Kommune, som regeringen og Folketinget siger, skal reduceres med 57 %, og produktionen skal øges med 15 % i 2030, hvor mange møller skal der så være, og hvor meget el skal de producere? Vi har her lavet en oversigt.

FAKTABOKS

2020

2030

+/-%

Antal vindmøller

138

60

-57%

Elproduktion pr. år i alt (mio. kwh)

442

508

+15%

Elproduktion pr. år pr. vindmølle (mio. kwh)

3,2*

8,5

+165%

Hvor mange hustandes elforbrug dækkes

110.000

121.000

+10%

Kilde: Energistyrelsen (elforbruget antages at stige med 0,56 % om året fra 2020 til 2030) *3,2 mio. kWh er den gennemsnitlige produktion for vindmøllerne i Holstebro Kommune

Hvorfor laver man ikke bare flere vindmøller til havs? Du tænker måske, om ikke det ville være bedre at stille møllerne op ude på havet. Men reduktionskravet på 70 % kan ikke opfyldes uden mere landvind, ligesom strømmen vil blive dyrere for forbrugerne og virksomhederne, hvis der kun satses på havvind. Så i Vestforsyning har vi valgt at koncentrere os om landjorden. Desuden er det dyrere, at producere el til havs.

2020 Produktionsomkostning (øre pr. kwh) Årlig udgift for en hustand før tarif, afgifter og moms (kr.)

Landvind

Havvind

30

40

1.200

1.600

Kilde: Dansk Energi

Det koster det at producere el fra vindmøller på land og vindmøller til havs.

27


Vestforsyning og FN's

VERDENSMÅL

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY

Der stilles hele tiden nye krav til virksomheders samfundsmæssige ansvar – også kaldet CSR – Corporate Social Responsibility. Hos Vestforsyning arbejder vi løbende med CSR, og vi følger op på de mål, vi sætter os. FN har lavet 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. I Vestforsyning har vi arbejdet med de verdensmål, som læner sig op ad vores primære opgaver – nemlig at forsyne vores kunder med el, varme og vand samt rense spildevandet. Vestforsyning arbejder primært med disse verdensmål:

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY Vestforsyning arbejder løbende med CSR – som er en forkortelse af Corporate Social Responsibility. Det er en selvfølge, at et forsyningsselskab skal tage ansvar for klima og miljø, og vi skal også passe godt på vores medarbejdere.

En ansvarlig virksomhed Vestforsyning er en virksomhed, som prioriterer klima, miljø, sundhed og trivsel højt. Alle vores medarbejdere brænder for at forsyne borgerne i Holstebro Kommune med grøn og bæredygtig el, samt miljørigtig varme og vand af høj kvalitet. Vi sikrer selvfølgelig også, at spildevandet behandles forsvarligt. Vi arbejder hver dag for, at forsyningen er sikker, at vi har åbenhed overfor brugerne, samt at virksomheden er en god arbejdsplads for alle ansatte. Det har vi opnået Herunder er et par eksempler på, hvad Vestforsyning gør for at opfylde verdensmålene. #3 Sundhed og trivsel Vestforsyning har i 2019 arbejdet med projekt "tilløb til ulykker", hvor vi har analyseret forskellige situationer, så vi fremadrettet kan undgå ulykker. Vi har gennemført en række tiltag for at holde

28

sygefraværet så lavt som muligt, og vi har en rigtig god personaleforening, som sørger for en masse sociale arrangementer, som ryster medarbejderne sammen. #6 Rent vand og sanitet Det, at vi har store fødevarevirksomheder i kommunen, stiller ekstra store krav til vandforsyningen. Derfor tilstræber vi, at alle grænseværdier for rent drikkevand som minimum overholdes. Det gør vi ved at tage vandprøver. Udover de lovpligtige tager vi en masse ekstra vandprøver, så vi hele tiden er sikre på, at vi leverer den bedste kvalitet. På spildevandsområdet sikrer vi, at vandet bliver renset forsvarligt, inden det ledes tilbage i naturen. Hvis ikke spildevandet renses, kan det medføre skade på både dyr og planter i vandløb, søer og fjorde. #7 Bæredygtig energi 2/3 af den strøm Vestforsyning leverede i


2019 var grøn. Den grønne el-produktion stammer fra vindmøller, biogas og affaldsforbrænding. Vi arbejder hele tiden på at øge mængden af den grønne energi, og det tænkes ind i alle nye tiltag. #9 Industri, innovation og infrastruktur Alle forsyningsområder i Vestforsyning har en høj forsyningssikkerhed. Der er meget få uanmeldte brud på forsyningerne, og vi bestræber os altid på, at afbrydelserne bliver så korte som mulig. Gennem langsigtet planlægning sørger vi for, at din forsyning sikres. Det gælder både nyetablering, renovering og tiltag som f.eks. kloakseparering, hvor regnvand og spildevand adskilles, for at opnå mere økonomisk drift og ikke mindst skåne miljøet.

om klimasikring af Storå, et stort projekt, som skal hjælpe med at undgå oversvømmelser, i forbindelse med store regnmængder. Grundlæggende tænker vi rigtig meget over klima og miljø hver eneste dag, når vi forsyner kunderne i Holstebro Kommune.

Du kan læse mere om FNs Verdensmål på verdensmaalene.dk

#11 Bæredygtige byer og lokalsamfund I Vestforsyning bruger vi giftfri rottebekæmpelse for at holde rotterne væk fra ledningerne og dermed også ude af byerne. Vi udskifter gamle gadelamper med LED-belysning. På varmeområdet anvender vi så lidt gas og olie til varmeproduktionen som overhovedet muligt. I forbindelse med kloakseparering i oplandet inddrages borgerforeninger m.v., så man får lavet gode løsninger, som borgerne kan glædes over i fremtiden. #13 Klimaindsats Vestforsyning Erhverv A/S besluttede i 2014, at så stor en andel som muligt af vognparken med driftsbiler skulle overgå til miljøvenlig gas som drivmiddel. Indtil nu er 16 driftsbiler udskiftet. Vi samarbejder med Holstebro Kommune

29


Forstå

DIN ELREGNING Har du også svært ved at forstå din elregning? Du er ikke alene. Din elregning er fyldt med en masse information – som lovgivningsmæssigt skal stå på regningen – men som kan være virkelig svær at tyde.

Vi har her forsøgt at forklare, hvad de forskellige elementer betyder, så du lettere kan gennemskue din regning. Husk, at du altid er velkommen til at ringe til os, hvis du er i tvivl om noget.

Kundenummer Du skal oplyse dit kundenummer når du kontakter os. Desuden skal du bruge det, når du logger ind på selvbetjening/APP

Aconto Her ser du din forsyning og regningsperiode

Betalingsfrist Fristen for betaling og regningsgebyr. Regningsgebyr skal du kun betale, hvis du får din regning i papirform. Du kan slippe for regningsgebyret ved at tilmelde din regning til Betalingsservice, som du kan se nederst på siden

Selvbetjening/APP Når du logger på vestforsyning.dk/selvbetjening eller vores app, skal du bruge "Adgangskode til selvbetjening/APP". Aftagenummer og webadgangskode kan du bruge for at logge på eloverblik.dk - Energinets forbrugs- og produktionsoverblik for dine enkelte måleenheder Totalbeløb Det samlede beløb, som du skal betale ved regningens betalingsfrist. Hvis du har penge til gode, vil beløbet stå med et minus foran

Betalingsservice Skal du tilmelde din regning til PBS/ Betalingsservice, skal du bruge PBS nr. og Deb. grp.nr.

30


Specifikation for perioden Perioden du betaler for PSO-tarif dækker primært tilæg til vedvarende energi og decentrale værker samt forskningsmidler og administration af disse Balancetarif for forbrug Tarif til Energinet for forbrug dækker omkostninger til indkøb af reserver (systemydelser) samt drift og vedligehold Transmissions nettarif Dækker Energinets omkostninger til drift og vedligehold af det overordnede elnet samt drift og vedligehold af udlandsforbindelserne Systemtarif Dækker omkostninger til forsyningssikkerhed og elforsyningens kvalitet herunder reservekapacitet, systemdrift mv. SPOT tillæg Din SPOTtime-aftale har et tillæg på 0,05 kr. pr. kWh SPOTtime Indkøbsprisen på elbørsen, der følger det frie elmarked

Elafgift Lovpligtig afgift som du betaler til staten. Du betaler også eldistributionsbidrag og elspareafgift til staten. Afgifterne dækker det offentliges forpligtelser til bl.a. udvikling og forskning inden for energieffektivitet og miljøvenlighed SPOT abonnement Indkøbsprisen på elbørsen. Prisen for SPOTtime følger det frie elmarked Abonnement Dækker over abonnementet for din el-aftale med elnetselskabet i den angivne periode Nettarif C skabelon Nettarif dækker betaling til dit netselskab for drift, transport af el til din elmåler og vedligeholdelse af elnettet. Udregnet på baggrund af dit reelle forbrug

31


Vestforsyning ønsker

G D S MMER

- med go' energi fra dit lokale multiforsyningsselskab

32