Studiekreds om Galaterbrevet

Studiekreds om Paulus’ Brev til Galaterne

I Vestervang Kirkes studiekreds vil vi i efteråret læse Paulus’ Brev til Galaterne, som er lille af omfang, men det mest lidenskabelige og principielle af alle Paulus’ breve. Hvilket skyldes brevets baggrund: Paulus havde en tyve år efter Jesu død og opstandelse fået grundlagt en række kristne menigheder i det nuværende Tyrkiet, men efter hans bortrejse var der kommet andre missionærer og havde forsøgt at få de hedninge, som havde taget imod Paulus’ forkyndelse af frelsen i Kristus, til at lade sig omskære og leve som jøder. For Paulus var det altafgørende, at hedningene ved tro på Kristus kunne få del i Guds pagt med Israel uden at lade sig omskære og holde den jødiske Moselov. Derfor skriver Paulus intet andetsteds så lidenskabeligt om den kristne frihed og om, at ”et menneske ikke gøres retfærdigt ad lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus” (Gal 2,16). Brevet til Galaterne har i historiens løb betydet utroligt meget for mange kristne og ikke mindst for den store vesterlandske kirkefader Augustin (354-430) og vores reformator Martin Luther (1483-1546), som begge her fandt essensen af deres syn på kristendommen som en frelse ved Guds nåde i Kristus. Mange bibelforskere vil i dag dog indvende, at Paulus med sin tale om retfærdiggørelse ved tro i Galaterbrevet ikke tager et opgør med (jødedommens påståede!) lovretfærdighed à la den fortvivlede Martin Luthers berømte kamp i klosteret for en nådig Gud. Ud fra en positiv opfattelse af sin egen jødiske religion forkynder Paulus derimod et revolutionerende nyt og alle inkluderende fællesskab: ”Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus” (Gal 3,28). Denne nye Paulus-forskning har vendt op og ned på billedet af Paulus, men også bidraget til en i

vor tid udbredt kritik af folkekirkens lutherske trosgrundlag. Man har læst Paulus med alt for megen fokus på synd og den enkeltes vej til frelse på bekostning af det nye kristne liv i Ånden, hvor de kristne tjener hinanden i kærlighed, lyder argumentet . Vi vil i studiekredsen se på argumenterne for både den traditionelle lutherske og de nye Paulus-tolkninger, men først og fremmest læser vi Galaterbrevet grundigt sammen og giver os som

altid god tid til alle de spørgsmål, som vi hver især sidder med. Vi mødes følgende 5 tirsdage kl. 16.00 – 17.30 i kirken: Den 27. september, den 11. og 25. oktober, den 8. og 22. november. Sognepræst ved Sct . Mariæ Kirke, Sigurd Victor Stubbergaard, vil deltage den 2. mødegang og give os en introduktion til den nye Paulusforskning ud fra hans bog: ”Den Jødiske Paulus. Det traditionelle, det nye og det radikale Paulusbillede” (2018). Det vil være praktisk, hvis man tilmelder sig på forhånd til studiekredsen (trbs@km.dk.).

Vel mødt! Troels Bak Stensgaard

Alle helgens dag

I Vestervang Kirke holder vi mindegudstjeneste for de døde Alle helgens dag. Det er en mulighed for dem, der har mistet i årets løb, til at samles for at mindes deres kære og få del i evangeliets trøst og håb. Ved gudstjenesten den 6. november kl. 10 vil vi læse navnene på medlemmer af folkekirken i Vestervang sogn, som er gået bort siden Alle helgens dag 2021. Da musik og sang bedre end det talte ord kan udtrykke fællesmenneskelige følelser af sorg og savn, spiller vores organist Morten Poulsen og kirkens kor altid en stor rolle i den stemningsfulde gudstjeneste Alle helgen. Der vil være mulighed for selv at tænde et lys i kirken, og man kan efter gudstjenesten få et lys med sig, hvis man f.eks. ønsker at besøge et gravsted på kirkegården. Hvis man ikke senest den 25. oktober har modtaget en særlig invitation og ønsker, at navnet på en, man har mistet, bliver læst op under mindegudstjenesten, bør man henvende sig til kirkekontoret eller til sognepræst Troels Bak Stensgaard, som er prædikant ved gudstjenesten. Alle er velkomne til gudstjenesten Alle helgens dag!