2 minute read

Præsten har ordet

Next Article
FDF

FDF

Præsten har ordet: Nye ansigter og toner i Vestervang Kirke

Fra september til og med november 2022 er jeg så heldig at jeg har fået bevilliget studieorlov, og jeg vil derfor ikke være til stede i Vestervang Kirke. Der kommer en præstevikar i de tre måneder; hvem ved vi ikke i nuværende stund. Der kommer forhåbentligt også snart en ny præst i den stilling, som Søren Kristoffersen efterlod i foråret, da han gik på pension. Der vil altså være nye præsteansigter i Vestervang Kirke den næste tid. Når jeg kommer tilbage fra min studieorlov, så kommer jeg tilbage med en bunke nyskrevne salmer. Jeg har nemlig fået orlov til at skrive salmer, og fremover vil man til mine gudstjenester en gang i mellem støde på en salme skrevet af mig, med musik af kirkens organist Morten Poulsen. Jeg er nemlig så heldig, at Vestervang Kirkes organist også er komponist, og så heldig at han har indvilliget i at sætte musik til mine salmer. Jeg har de sidste par år skrevet et par salmer, som vi har sunget til familietjenestens gudstjenester, så for nogen er det ikke den store overraskelse, at Morten og jeg en gang imellem sætter ord og toner sammen til nye salmer. Salmesang ved en gudstjeneste er der hvor du, der er kommet i kirke, kommer til orde. Det er der, hvor du er med, og hvor det ikke kun er de uddannede inden for faget, der taler. Jeg prøver derfor at finde ord, der ikke er så fremmede i munden; så ordene kan føles som ens egne. Det er i salmesang, at fællesskabsfølelsen og sammenhængskraften kommer til udtryk, for salmesang er noget, vi gør sammen. Det er i salmesangen at du henvender dig til Gud med din stemme. Det er et stort ansvar at skrive salmer, og jeg lover at gøre mig umage! Og så håber jeg, du vil komme og synge nye lokale salmer ved gudstjenesterne, når jeg vender tilbage, og at du i mellemtiden tager godt imod de nye præster

Advertisement

Julie er tilbage, og tak til Sarah

Fra marts til og med juni har vores dygtige altsanger i voksenkoret, Julie MeeRa Albertsen, været på barsel. I denne periode har vi haft fornøjelsen af Sarah Thordsen i Julies sted, og vi har om søndagen, og ikke mindst til korets sommerkoncert, hørt Sarahs store kvaliteter som sanger i flere genrer! Stor tak til Sarah og stort velkommen tilbage til Julie, som sammen med Jeppe nu har lille Vitus til at lyse op i deres liv, og minimere deres nattesøvn. Kæmpe tillykke med ham!

This article is from: