
1 minute read
Kirkens børnekor
Luciadag er en festdag for lyset og for den katolske helgen Santa Lucia, hvis navn betyder 'lys'. Legenden om Lucia fortæller, at hun var en ung kristen pige, som levede i 300-tallet på Sicilien. Hun havde viet sit liv til Gud og gik derfor rundt og hjalp de syge og fattige. For bedre at kunne se og have begge hænder fri til at arbejde med, bar hun derfor et lys på hovedet . Traditionen med pigerne, der er klædt i hvide kjoler og lys, passer godt ind i den mørke vintertid og bliver netop med lyset og de hvide kjoler et stærkt symbol på, at de bærer kristendommens lys frem i verden.
Onsdag d. 1. december synger Pigekoret julesange og går Lucia-optog, til Eftermiddagsklubbens jule-café.
Advertisement
Torsdag d. 9. december kl. 17.30 Julekoncert med Spirekor og pigekor – Lucia, lys og julesange.
Derefter holder pigekor, børnekor og spirekor juleferie, indtil vi mødes igen torsdag d. 13. januar. Søndag d. 27. februar kl. 13.00 er der fastelavnsbørnegudstjeneste, hvor vi klæder os ud og slår katten af tønden; her medvirker både spirekor, børnekor og pigekor. Spirekoret er for børn i 0.-2. Klasse, og vi øver hver torsdag kl. 14.30-15.30. Børnene bliver hentet i SFO'en på Gurrevejen skole og følges tilbage igen. Drenge og piger i 3.klasse, der netop er rykket op fra spirekoret, øver torsdage 16.00-17.00, sammen med pigekoret . Pigekoret er for piger fra 4. Klasse -18 år og har øvedag torsdage kl. 16.00-17.30. Hvis du godt kan lide at synge og synes, det kunne være sjovt at synge sammen med andre, er du velkommen til at komme forbi en torsdag eftermiddag, eller du kan kontakte korleder Anne-Katrine Kirst 2618 0114. Se mere på FaceBook: fb.com/groups/vestervangpigekor/ /Anne-Katrine