10.-16. september 2018
MELLEM lys og skygge
Magasinet er skabt i samarbejde mellem bibliotekerne i Albertslund, Hvidovre, Ishøj, Rødovre, Høje-Taastrup og Vallensbæk
2
Vestegnens kulturuge 2018
Kære læser
Magasinet som du netop har åbnet er skabt i samarbejde mellem bibliotekerne i de seks Kulturuge-kommuner i anledning af Vestegnens Kulturuge 2018. Temaet for årets Kulturuge er ’Mellem lys og skygge’. Det tema folder vi ud i dette lille magasin med hjælp fra forfattere, tegnere, ildsjæle og borgere fra hele Vestegnen. Du kan bl. a. læse forfatteren Kim Fupz Aakesons erindringstekst om at være barn og ung i Albertslund på et tidspunkt, hvor byen praktisk talt voksede op fra grunden. Vi har interviews med kulturpersonligheder fra Vestegnen som den frygtløse journalist og krigskorrespondent Nagieb Khaja og tegneren
Morten Ingemann – kendt fra bl.a. bagsiden af Ekstra Bladet. Vi sætter fokus på Vestegnens mange ildsjæle. Folk der gør en forskel for deres medborgere ved at drive madfællesskaber, sproghjælp, idrætsforeninger og utroligt meget andet. Vi har også været på roadtrip på Vestegnen og talt med helt almindelige borgere om at bo og færdes i vores nabolag. Det er blevet til samtaler om både lys og skygge, fællesskab og fordomme. I podcasten ’Vestegnens KulturCast 18’ kan du høre samtalerne med borgere og ildsjæle foldet helt ud. I midten af magasinet finder du en række sider med fokus på ’Livets reder’, der er årets store fælles kunstneriske indsats i Vestegnens Kulturuge. Kunstneren Veronica Hodges har skabt seks forskellige kæmpestore ”fuglereder”, der kommer til at stå i hver kommune. Besøg dem sammen med din familie eller venner. Lige
som ’Vestegnens kæmper’ bliver de stående også efter Vestegnens Kulturuge. Bagest i magasinet kan du finde en oversigt over nogle af de mange arrangementer der løber ad stablen i uge 37. Den fulde oversigt får du på www.vestegnenskulturuge.dk. Vi håber at du vil nyde magasinet, podcasten, Livets reder og nogle af de mange arrangementer i Vestegnens Kulturuge. Hvis du ikke når hele vejen rundt, så husk at kultur, litteratur og fællesskab kan findes hele året. Du kan jo starte med at kigge forbi dit bibliotek – eller ind til naboen. Med venlig hilsen Daniel Rastén, redaktør
Vestegnens kulturuge 2018
DENGANG PÃ… VESTEGNEN Kim Fupz Aakeson
3
4
Vestegnens kulturuge 2018
Vi startede på Vesterbro, jeg var spæd og har ingen billeder. Men Hvidovre husker jeg, vi havde en lejlighed på første sal lige ved Hvidovre Torv, min far var konditor og kunne lave kagehuse og fint pyntede sukkersager, jeg har et lille kvadratisk foto, hvor jeg sidder foran en lagkage med et marcipantog. De skændtes en del, min mor og far. De røde ejendomme lå i en stor firkant med en stor græsplæne i midten. Steens lillesøster blev tit tøjret til tørrestativerne i en sele, vi andre legede omkring hende. Vi kunne ikke lide dem fra den anden gård, vi kunne ane dem gennem en kraftig hæk og de så irriterende ud, vi kastede sten og jordklumper over hækken, de kastede sten og jordklumper tilbage. Pigerne havde en leg med to bolde, de kunne lange remser med danske købstæder mens de kastede boldene op ad muren og greb dem igen. Varde, Ribe, Nyborg, bum. Vi legede med kæppe og hønseringe. Man kunne vinde de andres ringe og tabe sine egne,
så man satte aldrig sine bedste hønseringe i spil, dem af guld eller dem med dødningehoveder. De blev skilt, min mor og far, og Kalle flyttede ind. Min mors nye mand, de arbejdede begge to i Børneforsorgen. Kalle gik med galosjer om vinteren, skånestøvler han tog udenpå sine pæne sko når der var sne og salt. Jeg kunne godt lide ham. Og min mor var gladere. Jeg lærte at køre på cykel på gaden rundt om græsplænen. Kalle stak et kosteskaft ned bag saddelpinden og løb med mig indtil balancen var der. Ingen af os måtte cykle udenfor gården. Vi fik vores første bil, en Volvo kassevogn i rød og hvid og jeg startede på Holmegårdsskolen med en brun, flad skoletaske i nappa. Vi fik et papskilt med vores navn, en gul gris med røde bogstaver. En gang om måneden hentede de os ud på gangen for at gurgle flour, vi stod på en lang række og gurglede løs. Vi stod også i kø og fik en sukkerknald med vaccine mod polio.
Min mor og Kalle købte en byggegrund i Albertslund, de ville have lys og luft og en have. De valgte det typehus der skulle bygges på grunden og hver søndag kørte vi ud og så hvor langt de var kommet siden sidste søndag. Her er dit værelse, sagde de og pegede på betondækket. Villaen rejste sig, blev færdig og jeg var selvfølgelig ulykkelig da vi flyttede, det var et farvel til alt hvad jeg kendte og alle jeg kendte, Willy, Steen, Henrik. De byggede det meste af Albertslund i de år, gårdhusene, villaerne, der var stadig gang i mange af byggerierne da vi flyttede ind. Jeg fik hurtigt en ny ven. Vi mødte hinanden ude på villavejen, han hed Stig og havde matchende shorts og skjorte. Og der kom flere venner til, der var nok at vælge imellem, for det var børnefamilier der flyttede ud i de år, sidst i tresserne, sovebyer kaldte man det, arkitekttegnede byer med gangstier og tunneller, ikke farligt mange arbejdspladser, mange hjemmegående husmødre, mange fraværende fædre. Vi legede “Køre I Skoven” på vores cykler, man cirklede rundt på stikvejen og kørte ind foran hinanden, den der var nødt til at sætte en fod på jorden, var færdig og ude og kunne se på mens de sidste kæmpede om sejren. Vi satte papstykker på baggaflen med tøjklemmer og fik cyklerne til at sige som en knallert og jeg fik et speedometer til en fødselsdag og en vimpel fra Himmelbjerget. Vi cyklede en del. Ellers var vores legepladser de
Vestegnens kulturuge 2018
Vi drak os fulde i kirsebærvin på det smalle stykke græs nede mellem gårdhusene og villakvarteret. Vi kastede op og grinede af det dagen efter
ufærdige huse, når håndværkerne rykkede ud sidst på eftermiddagen, rykkede vi ind og duellerede med elektrikerrør. Men et efter et lukkede de husene af, satte vinduer og døre i og vi rykkede ned i Vestskoven, nyplantede tynde træer på rad og række og ikke meget mere end et par meter høje. Der var ingen hække i starten, det var et underligt åbent landskab med typehuse drysset ud, man prøvede at kigge ned og væk og ikke ind på naboerne, men der blev snart sået sarte græsplæner man ikke måtte gå på, der blev sat hække og bygget plankeværker, vi fik raftehegn, Kalle og min onkel bankede fyrrerafter op hele vejen rundt. Jeg husker fornemmelsen af at lukke de andre ude og os selv inde. Vi havde træsko alle sammen og man skulle stille dem i bryggerset når man kom ind fra haven. Der kom også en anlægsgartner og lavede en tegning, der kom bede, en blodbøg, en sommerfuglebusk, tre bambusser.
Egelundsskolen var ikke færdig endnu, vi startede i barakker nede bag sportshallen og først sidst i anden klasse flyttede vi over på den fine, nye skole, jeg fandt sammen med Peter, vi boede begge to på Lodager, sad ved siden af hinanden op gennem hele folkeskolen, hang ud efter skoletid. Der var ikke rigtig nogen der gik på fritidshjem, mødrene var hjemme eller man var nøglebarn. Jeg plagede mig til en hund. En bokser med kuperet hale der kom til at hedde Skipper. Kalle gik med den om morgenen, jeg gik med den om eftermiddagen, ned langs cykelstien, ned på grusstien ved Vestskoven, tilbage forbi Peters hus og hjem igen. Skipper blev stærk som en okse, den kunne trække mig hen ad jorden selvom den havde pighalsbånd på. Vi voksede og lagde Vestskoven bag os, vi hang ud i ungdomsklubben nede bag fodboldbanerne og lavede bæltepunge i læder og spillede billard, der var sodavandsbar og diskotek om
Kim Fupz Aakeson er født i 1958 og er opvokset på Vestegnen, idet han boede i både Albertslund og Hvidovre. Han er meget produktiv og skriver både voksenbøger og børneungdomslitteratur. Han er en meget anmelderrost forfatter og har vundet et utal af priser for sine bøger. Hans seneste bog – Bådens Navn - foregår også på Vestegnen
fredagen med ultraviolet lys og vi hørte “Born To Be Wild”. Man fik lov at kysse nogen, man fik sedler stukket ud, vil du komme sammen med mig? Svar ja, nej eller ved ikke. Jeg fik knallert, en gammel Mobylette med drivrem, af en eller anden grund lavede den sne på folks fjernsyn når jeg kørte forbi. Vi drak os fulde i kirsebærvin på det smalle stykke græs nede mellem gårdhusene og villakvarteret. Vi kastede op og grinede af det dagen efter. Og sådan sluttede barndommen. Vi begyndte at spejde efter det der skulle blive vores voksne liv, jeg blev hippie, selvom det var for sent, fik langt hår og midterskilning, en enorm svensk militærpels og flyttede til sidst hjemmefra, først ned på kollegiet ved Albertslund Station, til sidst videre ud i verden. Men herfra min verden og alt det der, jeg har i den grad besøgt Vestegnen i mine tekster og gør det stadig, villavejen, centeret, folk med hunde, lyden af græsslåmaskiner om søndagen, den ene vej, den anden vej, den ene vej, den anden vej, børns stemmer når de cykler forbi. Jeg skal bare lukke øjnene, så er det der alt sammen igen.
5
6
Vestegnens kulturuge 2018
På Roadtrip på Vestegnen Hvad tænker du på, når du hører ordet Vestegnen? Er det natur eller beton? Er det fællesskab eller problemer, når modsætninger mødes? Lige meget hvad, så har du sikkert dit helt eget billede af Vestegnens lyse og skyggefulde sider. I medierne klinger det ofte negativt, når fordomme om området bliver italesat, men er det virkelig hele historien? Kulturformidlerne Søs og Mathias fra Vallensbæk Kultur- & Borgerhus valgte at tage på roadtrip på Vestegnen for selv at tage pulsen på de mennesker, der bor her, og for at udfordre de fordomme, der ofte synes at skygge for lyset og farverige fællesskaber. Det er nu, du skal tage dine hovedtelefoner på og søge efter podcasten ”Vestegnens KulturCast 18” i iTunes eller din podcast app. Lyt til del 1 og 2 af På Roadtrip på Vestegnen. Her møder du de Vestegnsborgere, som du ser på de følgende sider her i magasinet.
Find podcasten “Vestegnens KulturCast 18” i iTunes eller din podcast app. Lyt til del 1 og 2 af På Roadtrip på Vestegnen.
Vestegnens kulturuge 2018
Albertslund ”Der er rigtig mange unge, der ikke kan sidde hjemme hos deres forældre (…), de hænger bare ude i stedet for. Hvorfor? Det tror jeg, vi er nødt til at have en dialog med dem om.” Maja, 44 år og Pia, 47 år
Høje-Taastrup ”Jeg har kørt taxa i 20 år, så byen er ikke noget for mig. Jeg vil hellere være i sådan et stille, roligt og fredeligt område.” Metin, 49 år
Rødovre ”Jeg synes, man kan blive stemplet lidt som én, der ikke har så meget mellem ørerne, og én, der går lidt for meget op i Brøndbykampe (...).” Lena, 29 år
7
8
Vestegnens kulturuge 2018
Vestegnen mellem lys og Skygge
En billedkavalkade af Kroppedal Museum
Af Mette Tapdrup Mortensen, museumsinspektør, Kroppedal Museum
Der har boet mennesker på Vestegnen fra sidste istid for 15.000 år siden og til i dag. Millioner af mennesker, der har arbejdet hårdt og prøvet at skabe det bedste liv for sig selv og deres nærmeste. Mennesker, der har grinet, grædt, drømt og mærket skuffelser og glæder. Mennesker, der er fjernt fra os i tid, men ligesom os, har levet deres liv mellem lys og skygge. I denne billedkavalkade kan du møde mennesker, genstande og steder, der hver fortæller et kapitel af Vestegnens historie.
1
150 forskellige pilespidser af flint hugget for 5.000 år siden og fundet ved anlæggelsen af motorvejstilkørsel ved IKEA. Pilespidserne stammer fra tiden, hvor vi var blevet bønder i stedet for jægere og samlere. De blev fundet sammen med spor fra store, solide hegn - såkaldte palisader. Måske har det været en indhegning, hvor man har gennet dyr ind og skudt dem. Måske var det et tilflugtssted for lokale stammer, hvis deres egn blev angrebet?
2
Sommeren 1704 var ganske særlig for den danske videnskabsmand og astronom Ole Rømer. Siden hans hjemkomst til Danmark i 1681, havde han arbejdet som professor, borgmester, stadsarkitekt, dommer og poli-
tichef i København. Men denne sommer pjækkede han fra pligterne for at bygge sit eget observatorium. På sin svigerfars grund på et højdedrag ved Vridsløsemagle, ville han opføre Observatorium Tusculanum: Verdens første moderne observatorium. Observatoriet var færdigt i oktober 1706, og på tre nætter fik Rømer og hans medhjælpere observeret positionen af alle synlige stjerner og planeter. Disse målinger betragtede Rømer som sit største bidrag til videnskaben, og de blev flittigt brugt de kommende år til at bestemme stjernernes position og afstand. En stor bedrift som bragte lys over vores position i verdensrummet.
3
I dag er straffen for en forbrydelse, at man bliver berøvet sin frihed og kommer i fængsel. Men indtil slutningen af 1700-tallet kunne straffen for en forbrydelse ofte være fysisk. Bødlen huggede fx en finger eller en hånd af, eller henrettede forbryderen på et ”rettersted”. Sådan et lå der, hvor Albertslund Ridecenter ligger i dag. Den sidste henrettelse ved Trippendals Galge skete i 1791, hvor Inger Olsdatter ”blev halshugget med økse og hovedet sat på en stage.” Hun var en ugift, skånsk kvinde i 20’erne, der havde dræbt sit nyfødte barn.
4
Arbejdere ved Hakkemose Teglværk foran den nye, store ringovn ca. 1870. Teglværket blev grundlagt i 1847 og var HøjeTaastrup Kommunes første rigtige fabrik. I 1800-tallet blev befolkningen i Danmark fordoblet fra 1 til 2 mio. mennesker. Det krævede mursten til flere boliger og institutioner. Omkring ringovnen på teglværket arbejdede tolv mænd og tre drenge, og i 1872 producerede de 7 mio. mursten og 2 mio. drænrør. Både Statsfængslet i Vridsløselille og Sct. Hans Hospital i Roskilde er bygget af mursten fra Hakkemose Teglværk.
Vestegnens kulturuge 2018
5
3
1
5
Far og søn bygger hus på Pilegårds Vænge i Ishøj i den varme sommer i 1969. I aviserne kunne man læse annoncer som fx: “Bliv selvbygger - din arbejdskraft går med som kapital”. Der var byggeboom på Vestegnen i 1960’erne og 70’erne. Samfundsøkonomien var god, danskerne ville have nye boliger og forstæderne var in.
6
Parcelhuset var én populær boligform. En anden var de almene boliger, der havde som opgave at imødekomme den enorme boligefterspørgsel. I 1973 stod nybyggede Taastrupgaard færdigt med næsten 1000 lejligheder.
7
7
6
I dag indgår Taastrupgaard på regeringens ‘ghettoliste’, fordi en for stor andel beboere står uden for arbejdsmarkedet. Alligevel elsker de fleste beboere stedet for sammenholdet og fællesskabet. I de kommende år skal bebyggelsen fornyes og en del lejligheder skal rives ned til fordel for bl.a. et børnekulturhus. Kroppedal Museum har, i samarbejde med beboerne i Taastrupgaard, indrettet et museum om områdets historie i en af de lejligheder, der snart skal rives ned.
2
4
9
10
Vestegnens kulturuge 2018
Interview med Morten Ingemann
Læs interviewet i sin fulde længde på www.rdb.dk
Vestegnens kulturuge 2018
Hvornår boede du i Rødovre? Fra jeg var 3 måneder til 16 år – det var fra 1960 til 1976. Mine forældre flyttede fra Valby hertil med min to storesøstre, Tina og Pia og lille mig. Dengang var hækkene på Fortvej ikke mere end ½ meter høje – så man kunne glo ind til alle naboerne. Men vi havde gudskelov det gamle gartneri, hvor vi kunne bygge huler og gå på æblerov. Hvordan var det at være barn i Rødovre? Det var både godt og skidt. Jeg boede jo på Fortvej, og vi lå i konstant krig med drengene fra Juelsmindevej med stenkasteri og flitsbueskydning. Og hvis man var uheldig at blive fanget af fjenden, blev man puttet ned i en rist, og låget blev lagt på. Jeg kan nogle gange få mareridt over det, for jeg prøvede det selv. Så stod jeg der i vand til knæene i bælgragende mørke og råbte på hjælp, indtil der kom nogle og hjalp mig op. Der var”no mercy”. Måske er det derfor, at jeg lider lidt af klaustrofobi i dag. Men samtidig husker jeg det også som et rart sted at vokse op. Der var tonsvis af børn, hvor jeg boede – alle der flyttede ind havde børn. Jeg havde en klassekammerat, der hed Michael, der boede i rækkehus ligesom os. De var 10 børn på 85 m2! Når man ringede på, kom alle børnene frem i vinduerne – kan du forestille dig det – det var et hus med øjne. Har det præget dig at bo i Rødovre? Ja, det har det. Jeg vil altid høre til her. Det er ligesom om, der er sådan noget rød-hvide-farver over at bo her. Vi havde vores egen afdeling på Hockeybanen inde i Idrætsparken, og folk troede altid, det var Roligans, men så var det Rødovre fans. Jeg kunne sagtens flytte tilbage - jeg holder meget af Rødovre.
Morten Ingemann er født i 1960 i Valby. Han har arbejdet som satiretegner igennem 25 år, men er mest kendt for striben ’Og det var Danmark...’. Striben er blevet trykt i Ekstra Bladet dagligt, siden den i 2004 vandt konkurrencen "Stribejagten" udskrevet af Ekstra Bladet sammen med seriebladet Basserne. Morten Ingemann har desuden udgivet flere bøger, bl.a. ’Megapruttebogen’ ,’Kongerækken forfra og bagfra’, og”41 Statsministre” ligesom der årligt kommer en årbog med ’Og det var Danmark’.
Når du laver dine striber, har det så reference til Rødovre? Ja, det er jo mit liv. Meget af det er jo værtshusmiljøets vittigheder – den der platte humor. Jeg ville ikke kunne lave de striber, hvis jeg ikke havde prøvet så mange ting, været så mange steder og mødt så mange mennesker. Jeg havde været mere begrænset, hvis jeg kun havde boet i enten Rødovre eller Skovshove
skal jeg sige. Jeg har aldrig nået at få læst nogle af Jussis bøger, og hvad nu hvis han spørger om dit og dat. Men Jussi sagde med det samme, at han var stor fan af striben, og at han havde alle bøgerne liggende ude på toilettet. Så sagde jeg til ham, at der havde jeg også alle hans bøger liggende (stort grin, red.). Og så snakkede vi ikke mere om det! Han er i øvrigt en skøn mand.
Hvad har det betydet for dig at vokse op i Rødovre? Det betyder, at jeg føler mig mere hjemme blandt lav end høj – og det siger jeg uden at tale ned til noget eller nogen. Jeg føler mig bedst tilpas blandt dværge (stort grin, red.).
Hvordan vender man tilbage? Hvis jeg flyttede tilbage og gik en tur i Rødovre Centrum eller en tur på Volden, så ville alt det, der var foregået i den mellemliggende periode, bare have været en slags ferie – eller et tålt ophold. Jeg føler mig altid hjemme, når jeg kommer til Rødovre.
Når man kommer fra Rødovre, er man nødt til at bruge nogle andre midler end det rent intellektuelle. Humor og frækhed… Der, hvor jeg bor nu, griner vi også, vi griner bare ikke af det samme..! Jeg har et sjovt eksempel. Jeg var til fest på mit forlag, og der var alle de store forfattere – og jeg skulle sidde ved siden af Jussi Adler. Jeg tænkte, hvad fanden
Det bedste ved Rødovre? Det er Rødovre Bibliotek. Ishockey. Gensynsglæden. Det værste ved Rødovre? Det er, at Rødovre Centrum fylder det hele. Det er jo et superfedt center. Men alle nærbutikkerne, der er væk – posthuset og bageren – det er trist.
11
12
Vestegnens kulturuge 2018
Livets reder
man føler sig tryg i sin rede, så har man overskud til at række ud og være interesseret i andre folk, skabe forbindelser, øge integrationen og alt det der er brug for, for at få vores samfund til at fungere. Det var grundtanken at skabe et sted, hvor man kan finde lidt ro. Ro som basis for at kunne række ud. Fordi jeg synes, at fællesskaberne er fremtiden. Når vi skaber gode fællesskaber, så er vi også gode til at passe på vores samfund, vores land og vores planet. Det kan vi kun gøre i fællesskaber. Ikke som individer. Fugle og reder? ”Livets reder” er lettilgængelige og åbne for enhver. De kommer til at ændre sig i takt med, at naturen bygger videre på dem. Jeg vil gerne have, at man bruger dem, at man undrer sig og forundres. Gerne sammen med sin familie eller venner.
Veronica Hodges er uddannet designer, har lavet scenografi for film og teater og kunstinstallationer i museer og offentlige rum. Hun arbejder primært med papir, og kalder sig papirkunstner. Til ”Livets reder” er det dog grene, hun arbejder med.
Som en del af Vestegnens Kulturuge får en kunstner hvert år til opgave at skabe en række værker i de deltagende kommuner. Kunstværkerne bliver stående efter kulturugen og kan forhåbentlig skabe glæde, undren og fællesskab for os alle i de kommende år. Hvem husker ikke Vestegnens kæmper? I år har kunstneren Veronica Hodges skabt en række forskellige kæmpestore ”fuglereder”. Her kan du læse om Veronicas tanker med ”Livets reder”, og på de næste sider kan du finde et kort over rederne, en smuk tegning, der kan farvelægges og anbefalinger af bøger om reder og fugle. Livets reder, hvad er det for et projekt? Fællesskab er den primære idé. Min ide med rederne er, at når
Hver rede har sin egen fugl, der er valgt ud fra tilknytningen til den enkelte kommune. F.eks. viben, der yngler ved Damhussøen i Rødovre eller svanen, der er en del af Vallensbæks byvåben. Rederne giver tryghed. Fuglene er dem der bevæger sig. De er en metafor for frihed. De rejser på tværs af landegrænser og får luft under vingerne. De symboliserer drømme og håb, som også er udgangspunktet for det gode fællesskab. Det overordnede tema for Kulturugen er ’Mellem lys og mørke’ Man går fra lyset ind i den mørke rede. Så tematikken er der fysisk. Men man kan også se på det i overført betydning. Det handler om at være i balance og erkende, at vi alle har både lyse og mørke sider. Vi har alle fejl og mangler og alle kommer igennem svære perioder. Der kan kunsten hjælpe med at sætte nogle tanker i gang om, hvordan vi former vores liv.
Vestegnens kulturuge 2018
1
Rødovre Heerups Have Kirkesvinget 1
2
Hvidovre, Rytterskolens have Hvidovrevej 140
3
Vallensbæk, Det grønne strøg ved Stationstorvet
1
6
2
5
3 4 4
Ishøj Byhaven ved Ishøj Bibliotek Ishøj Store Torv 1
5
Albertslund Bibliotekstorvet 2
OBS: i Rådhussøen bag Albertslund Bibliotek)
6
Høje-Taastrup Taastrup Medborgerhus Taastrup Hovedgade 71
13
Vestegnens kulturuge 2018
Livets reder i litteraturen Værsågod. Her er inspiration til rede-relateret litteratur for børn og voksne
Vidste du, at bibliotekerne har sammensat kurve med gode historier om fugle og æg, som kan lånes med en tur i reden for familier eller børnehaver?
15
16
Vestegnens kulturuge 2018
Interview med
Nagieb Khaja
Nagieb Khaja, du er opvokset i Avedøre Stationsby. I hvilke år har du boet i Avedøre? Jeg blev født på Vesterbro, men vi flyttede til Avedøre, da jeg var 5 år gammel og flyttede derfra, da jeg blev 20 år gammel. Men jeg bliver ved med at vende tilbage til området, fordi min mor og søskende stadig bor der. Hvorfor flyttede din familie til Avedøre/Vestegnen? Min familie flyttede til Avedøre, fordi Indre By dengang ikke var lige så attraktiv at bo i som nu. De fleste lejligheder havde ikke toiletter og brusebade. Lejlighederne var også små, og vi var 2 voksne og 4 børn, hvilket gjorde Nagieb Khaja
Født i 1979, opvokset i Avedøre Stationsby i Hvidovre, er en dansk krigskorrespondent, dokumentarinstruktør og forfatter. Han har som journalist bl.a. dækket krigene i Afghanistan, Syrien og Gaza og hans arbejde er internationalt anerkendt. I 2017 udkom hans bog “Du må ikke græde - for så mister du blod”, som handler om hans oplevelser under den syriske borgerkrig.
det meget trangt og fristende at komme ud til Avedøre Stationsby, hvor man kunne få mange flere kvadratmeter til samme pris. Derudover var Avedøre også attraktiv for børnefamilier, fordi der var grønne områder og mindre trafik. Har det præget dig at have boet på Vestegnen? Vestegnen er mit barndomshjem og har sat et stærkt præg på mig. Mine erfaringer og oplevelser i et meget specielt miljø på Vestegnen har ikke kunne undgå at forme min person. Har det f.eks. været bestemmende for dit valg af erhverv? Det at vokse op i et socialt boligbyggeri i Avedøre Stationsby har været en medvirkende faktor for min interesse for massemedier. Da jeg var teenager oplevede jeg, at medierne tegnede et ekstremt negativt billede af Avedøre Stationsby, som jeg ikke kunne nikke genkendende til. Jeg søgte bl.a. ind i mediebranchen, fordi jeg var utilfreds med stereotyper og stigmatiserende beskrivelser af minoriteter og sociale boligområder, som jeg gerne ville lave om på. Derfor har der betydet enormt meget for mit valg.
Hvad tager du med dig fra Vestegnen? Jeg tager et meget nuanceret billede på forskellige befolkningsgrupper med mig fra Vestegnen. Jeg har f.eks. erfaret, at ret mange af mine kolleger ikke har venskaber med personer fra andre sociale lag eller etniske minoriteter. Det manglende netværk og personlige kendskab til andre grupper af mennesker end ens eget segment gør det til en større udfordring at være journalist. Hvad betyder det for dig, at du er vokset op i Avedøre/Vestegnen? Det er en stor del af min identitet, at jeg er fra Avedøre Stationsby. Jeg ser mig selv som en del af et mere broget Danmark og mangfoldigt Danmark, end hvis jeg var vokset op i en dansk provinsby. Hvad er det bedste ved Avedøre? Avedøre Stationsby er som en intim landsby, hvor næsten alle kender hinanden. Det er ret hyggeligt, at du nærmest ikke kan gå en tur i supermarkedet, uden at du støder på nogen, som du kender. Hvad er det værste ved Avedøre? Det værste ved Avedøre Stationsby er også, at det er en landsby. Nogle gange har man bare brug for at være alene og forsvinde i flokken. Det er ret let herinde på Nørrebro, hvor jeg har boet de seneste mange år, men det er nærmest umuligt i Avedøre Stationsby.
Vestegnens kulturuge 2018
På Roadtrip på Vestegnen - fortsat
Hvidovre ”Det er rart, at man stadig kan komme i skoven, selvom man bor i byen.” Kennet, 32 år og kæresten
Vallensbæk ”Man er så tæt på København og alligevel føler man, at man er ude. Det tager jo kun 20 minutter med S-toget, og det er ca. det samme med bil. Det, synes jeg, er super fint.” Thomas, 23 år
Find podcasten “Vestegnens KulturCast 18” i iTunes eller din podcast app. Lyt til del 1 og 2 af På Roadtrip på Vestegnen.
17
18
Vestegnens kulturuge 2018
Mød Vestegnens ildsjæle Vestegnen er fyldt med ildsjæle, dem der gør en ekstra indsats, fordi de brænder for det, de laver. Dem der skaber store og små øjeblikke. Du finder dem i foreningslivet og i andre sociale fællesskaber. Nogle nedbryder grænser mellem kulturer, mens andre er med til at forvandle fremtiden for de beboere, der skyder efter stjernerne indenfor sporten. Så er der de ildsjæle, der hjælper dem, der sidder fast til en lysere hverdag. Nu skal du møde et lille udpluk af dem.
Tag dine hovedtelefoner på og søg efter podcasten “Vestegnens KulturCast 18” i iTunes eller din podcast app. Lyt til Vestegnens ildsjæle fra de forskellige kommuner, mens du læser de følgende sider her i magasinet.
Ruth Mørk er 79 år og har boet i Rødovre siden 1962. Hun blev i 2017 kåret til ”Årets ildsjæl” i Rødovre Kommune. Ruth Mørk har siden 2003 været medlem af SeniorRådet og været formand siden 2007. Desuden er hun havekoordinator i sit boligområde i Kærene, hjælpearbejder i Røde Kors Nørklerne og formand for Heerup Museets Venner.
Hvidovre Madfællesskab blev startet i 2015 som et Bymidteprojekt af Tine Gomard og Lisbeth Flink Nielsen. De fik en idé om at skabe et fællesskab omkring mad på Risbjerggård ved Hvidovre Rådhus. Fællesskabet skulle være baseret på frivillighed og åbent for alle. Det skulle være et sted, hvor folk kunne mødes på tværs af generationer, baggrund, kultur, religioner og lave mad sammen.
Ruth er langtfra færdig med at være frivillig og gøre en social forskel for andre. Som hun fortæller i interviewet: “Det er selvfølgelig tilladt, når man har min alder, at tænke: ‘Nu sidder du bare stille og laver ingenting.’ Men jeg kan bedst lide at foretage mig noget.”
Hver gang Hvidovre Madfællesskab mødes, er der på forhånd aftalt et tema og ofte et samarbejde med andre. Der har være temaer som cykelvisioner, urtetur og streetfood, og samarbejdspartnerne tæller blandt andre CPH:DOX og Hvidovre FortælleLab.
Roxy i Taastrup er Rukhsana Bibi, også kaldet Roxy, en kendt skikkelse. Hun er en ildsjæl, som brænder for at hjælpe andre, særligt beboerne i boligområdet Blåkildegård. Foruden sit job som lægesekretær på Rigshospitalets børneafdeling er hun frivillig forkvinde for børneklubben Pangæa, frivillig i Vågetjenesten og i Integrationsrådet, og har altid sin dør åben for sine naboer. Hendes engagement bliver da også bemærket. Hun har vundet prisen som ’Årets ildsjæl’, KAB-prisen, Høje-Taastrup Kommunes Foreningspris og har været nomineret til en landsdækkende integrationspris. Hjertebarnet er dog klubben Pangæa, som hun startede i 2011 med sin bror. Klubben samler områdets børn og familier til sjov, danskundervisning, ture og fejring af højtider fra hele verden: ”Pangæa er oldgræsk og er et navn børnene selv har været med til at give. Det betyder ’hele verden, fordi vi jo er fra mange verdensdele – fra Afrika, Asien og Europa – så de synes at det passede godt”.
Vestegnens kulturuge 2018
Emma, 15 år, frivillig i Børnepanelet på Albertslund Bibliotek, går i 8. klasse. Har været i Børnepanelet et halvt år. ”Børnepanelet er en gruppe af unge frivillige, som bruger hver onsdag eftermiddag på biblioteket til at svare på spørgsmål, der bliver indsendt af andre unge, der måske har problemer. Det kan være alt fra kærestesorg til ”Hjælp, jeg er forelsket” til ”Mor og far skændes, skal de skilles?”. Vi hjælper børn med deres spørgsmål, kan man sige. Vi er 10-12 stykker mellem 8.-9. klasse og til efter gymnasiet.” Hvad får du ud af at deltage i Børnepanelet? ”Jeg har fået et fællesskab. Jeg har mødt andre, som også gerne vil hjælpe andre. Glæden ved at hjælpe andre binder os sammen og vi danner venskaber.” Hvad drømmer du om at blive og hvordan kan du bruge din erfaringer fra Børnepanelet? ”Jeg vil gerne være pædagog og arbejde med børn. Her kan jeg bruge erfaringerne med børns problemer og redskaberne fra Børnepanelet i det arbejde.” Oplev arrangementet ‘Børn B-sider' på Forbrændingen søndag 9. september. Læs mere om arrangementet på vkir.dk”
Inger Kirkeby, frivillig i Samtale på Dansk, Ishøj Samtale på dansk er en gruppe, som tilbyder hjælp til at forbedre sit danske sprog for de som synes, de har et behov. Den består af frivillige, som gennem samtale styrker det talte sprog. “Jeg er meget socialt anlagt, og med baggrund som halvt islænding, ved jeg, hvor svært det dansk sprog er.” Hvad er formålet med Samtale på dansk? ”Formålet er at give alle, der har lyst eller behov, hjælp til at forbedre deres danske sprog. Som bonus udvider vi alle vore netværk på tværs af herkomst og kultur. Der er ikke noget lærer-elev forhold. Det er ikke en sprogskole, men en samtale, hvor alle er på lige fod. Der er deltagere fra mange nationaliteter f.eks. Indien, Bangladesh, Rumænien, Polen og Rusland.” Hvad får du ud af at være frivillig i projektet? ”Det er en fornøjelse at se, at alle deltagerne udvikler sig både sprogligt og menneskeligt. Og så bliver jeg også selv klogere på mit sprog.” Hvad betyder det, at der er sådan et tilbud til nydanskere i Ishøj? ”Det har en kæmpe betydning. Mange er kommet i gang med uddannelse og har afsluttet en eksamen. Mange som før følte sig ensomme, har nu fået et netværk og har fået mod på at være mere sociale.”
Fra Vallensbæk Rulleskøjteklub til OL i Pyeongchang Ildsjælene i Vallensbæk finder vi i kommunens over 90 foreninger. Her kan man være en del af fællesskaber om alt fra Sri Lankansk kultur til svømning. Heriblandt er VARK. Det står for Vallensbæk Rulleskøjteklub, men ifølge klubben selv lige så godt kunne stå for Venskab, Anerkendelse, Respekt og Klubliv. Klubben har udklækket flere sportstalenter, der gennem hårdt arbejde og dedikation til fællesskabet og sporten er en stor inspiration for unge som ældre. I VARK finder vi Stefan Due Schmidt, der i 2018 deltog ved vinter-OL i Pyeongchang indenfor deciplinen Speedskating. Stefan Due Schmidt om VARK: “Det bliver en stor familie, VARK har bare været en rigtig god klub at være i. Det er en dejlig kommune, hvor der bliver prioriteret nogle af de her ting.”
19
20
Vestegnens kulturuge 2018
Håndens skygge falder på papiret se at grifle alt dit intet ned på arket, del det op og giv det navne som solstrålen, der ramte Newtons prisme i Cambridge, blev til farver på hans væg en stråle af en brand, der endnu raser og fodrer livets rasen, skiltes ad hvor er den nu? den lyser i en note delt op i syv i bøger om optik. Om minder véd vi: de er ikke her som du er her, imellem lys og skygge en stråle af den brand, som fodrer livet stejler mod dit kød. Du slæber på dit mørke under dig hver dag og mørket er det, som du får med dig, når du dør. Men dine minders skygge kan du male med omhu på papiret: violette og indigo. Jo mere du kan huske des flere skygger hamstrer du i natten. Leg nu med din lille farvelade og se at tvære alt dit intet ud
Harald Voetmann, f. 1978, bor på Vestegnen og har udgivet romaner, noveller og digte siden 2000. Senest digtsamlingen Amduat. En iltmaskine (2018). Han står også bag en serie af historiske romaner og en del oversættelser af romersk litteratur.
Vestegnens kulturuge 2018
Highlights 3D-lysshow: ”Med lysets hastighed – Ole Rømers magiske rejse” 13.-16. september kl. 20.30 foran Taastrup Bibliotek på Domhuspladsen. Gå ikke glip af kulturugens absolutte højdepunkt, når kunstnergruppen WeCreateMagic forvandler Taastrup Bibliotek til et kæmpe lærred fuld af lys, billeder og musik. Kom og oplev 3D-showet som fortolker historien om en af Danmarks største videnskabsmænd, astronom Ole Rømer, og hans fantastiske liv og opdagelse af lysets hastighed.
Biblioteksklubben Salonen: en aften med Kim Fupz Aakeson Tirsdag 11. september kl. 19 21, Ishøj Bibliotek Om det er Vitello i rækkehuset ved ringvejen eller Ulrik, der ridser biler i “Kommando Villavej”. Kim Fupz Aakeson formår om nogen at beskrive livet i forstaden på godt og ondt. Denne aften kan du møde en af Danmarks mest flittige og afvekslende forfattere til en snak om sit forfatterskab, om at vokse op på Vestegnen - og om at flyve fra reden. Arrangementet er del af Vestegnens Kulturuge 2018. Gratis deltagelse og tilmelding til salonen@ishoj.dk
Kattejammerrock Teater Vestvolden hele Kulturugen. Se tidspunkter i arrangementsoversigten. Oplev en musikalsk ungdomsforestilling med virtual reality. Liva, en ung pige med en forsvunden mor og en såret sjæl, bliver opsøgt af den ældre, mystiske dreng Leo. Sammen får de to adgang til en verden af musiske minder om sårbarhed, styrke og sammenhol
Op i røg – endagsfestival Lørdag 8. september kl. 16, Forbrændingen Kom med på en rejse gennem nye og gamle kapitler i den danske syrekanon. Her kan du se dokumentaren ”Spectator Records – Up In Smoke” hvor du bliver bragt tilbage til hippiernes storhedstid. Koncerterne leveres af De Underjordiske, Kogekunst, Danske Spor og Visitor Kane, som på hver deres måde har taget rock- og folk-traditionen til sig og genskriver den anno 2018.
Maise Njor og Asta-Maja Njor Boisen: Alle veje fører til moR Tirsdag 11. september kl. 19, Rødovre Bibliotek Tag din mor, datter eller bedste veninde under armen og få et godt grin sammen, når Maise Njor og datter Asta-Maja Njor Boisen tager mor-datter-forholdet under (k)ærlig behandling. Da Asta-Maja fløj fra reden til Rom, begyndte hun og Maise at maile sammen om alt fra kærlighed og italienske mænd til de lyse og mørke sider ved at flytte hjemmefra. Deres mails blev til den sjove og dejligt ærlige bog, ’Alle veje fører til moR’.
Festlig Fredag i Vallensbæk Fredag 14. september, Vallensbæk Kultur- & Borgerhus Igen i år afsluttes Vestegnens Kulturuge og Børnekulturuge i Vallensbæk med Festlig Fredag, der byder på masser af underholdning, musik, frivillige, foreninger, madboder og meget meget mere for alle aldre. Oplev bl.a. Sebastian Klein med band, Back to Back, YouTube-stjerner, opera, DTU Science-show, fællesspisning og meget mere.
21
22
Vestegnens kulturuge 2018
kalender Lørdag 1.9 kl. 10.00-13.00 Aktiviteter omkring Reden - Lav din egen Solsort i papmaché Taastrup Bibliotek Fredag 7.9 kl. 17.00-22.00 Få luft under vingerne på Rødovre Bibliotek Fredag 7.9 kl. 17.00-19.00 Reception: Mellem himmel og hav Taastrup Kulturcenter Lørdag 8.9 kl. 10.00-12.00 Fernisering af REDE i Hvidovre Rytterskolen - Hvidovre Kirkeplads 1 Lørdag 8.9 kl. 10.00-14.00 Åbning af Medborgerhuset – Lyset Lukkes Ind Medborgerhuset, Taastrup Lørdag 8.9 kl. 10.00-14.30 Foreningernes Dag Albertslund Centrum Stationstorvet 23 Lørdag 8.9 kl. 11.00-12.00 Indvielse af reden Medborgerhuset, Taastrup Lørdag 8.9 kl. 11.00-14.00 Byhave for Børn – Børnearrangement med musik, dans, teater og ansigtsmaling Ishøj Byhave v. Ishøj Bycenter, I tilfælde af regn flyttes arrangementet til Ishøj Kultur Café. Lørdag 8.9 kl. 11.00-14.00 Op i Røg - endagsfestival med filmvisning og koncerter med De Underjordiske, Kogekunst, Visitor Kane & Danske Spor Forbrændingen Pris: 149 kr. inkl. gebyr
Søndag 9.9 kl. 13.00 Live Jazz – Basement Jazzband BASEMENT JAZZBAND Ishøj Kultur Café Pris: 25 kr. Søndag 9.9 kl. 18.00 Fællesspisning+: Børns B-sider og Menu fra Spisehuset Forbrændingen Pris: 89 kr. inkl. gebyr. Søndag 9.9 kl. 19.00 Albertslund Jazzklub – The Spirit of New Orleans Rådhusets kantine - Nordmarks Alle 1 Mandag 10.9 kl. 19.00-21.00 Oplæg ved Michelle Hviid – Skru op for livet. Avedøre Bibliotek - Aulaen Pris: 50 kr. inkl. gebyr. Mandag 10.9 kl. 17.00-18.00 Ole Rømer: Et sandt renæssancemenneske. Foredrag v. Lars Occohionero Taastrup Bibliotek Mandag 10.9 kl. 18.00 Fællesspisning+: Emil de Waal/Gustaf Ljunggren og Menu fra Brace Forbrændingen Pris: 89 kr. inkl. gebyr Mandag 10.9 kl. 20.00 Koncert: Bag duggede ruder Medborgerhuset, Taastrup Tirsdag 11.9 kl. 10.30-12.00 Fra hotel til Medborgerhus v. Lars Spatzek Medborgerhuset, Taastrup
Lørdag 8.9 kl. 13.00-16.00 RØDovredagen på Rødovre Rådhusplads
Tirsdag 11.9 kl. 18.00 Fællesspisning+: RioJAZZ4 + Menu fra Vilhelm Forbrændingen Pris: 89 kr. inkl. gebyr.
Søndag 9.9 kl. 10.00-14.00 Find vej på Quark – Bevægelse i naturen Naturcenter Quark - Avedøre Tværvej 56
Tirsdag 11.9 kl. 19.00-21.00 Maise Njor og Asta-Maja Njor Boisen: Alle veje fører til moR Rødovre Bibliotek Pris: 40 kr. via rdb.dk.
Søndag 9.9 kl. 11.00-16.00 Mosens Dag i Vallensbæk Rendsagervej 5, Vallensbæk
Tirsdag 11.9 kl. 19.00-21.00 Foredrag ved Anders Kofoed - Hvidovre Kulturråd inviterer Kometen - Hvidovrevej 280 Tirsdag 11.9 kl. 19.00-21.00 Biblioteksklubben Salonen – En aften med Kim Fupz Aakeson Ishøj Bibliotek, Gratis tilmelding via salonen@ishoj. dk Tirsdag 11.9 19.15-21.00 Skyggen af lykke foredrag med lykkeforsker Meik Wiking Hedehusene Bibliotek Onsdag 12.9 kl. 10-11 Fernisering på kunstværket Livets Reder i Vallensbæk Det Grønne Strøj, Vallensbæk Torvevej Onsdag 12.9 kl. 17.00-18.30 I ”Livets rede”, Rødovregård Pris: 30 kr. inkl. mavia rdb.dk Onsdag 12.9 kl. 18.00 Fællesspisning+: Trinelise Væring + Menu fra Metier Forbrændingen Pris: 89 kr. inkl. gebyr. Onsdag 12.9 kl. 18.00-20.30 Folkekøkken & musikbanko Medborgerhuset, Taastrup Onsdag d.12.9 kl. 18.30 Byvandring i “det forsvundne Vridsløselille” langs Roskildevej med Vridsløselille Studiekreds Roskildevej 211 Onsdag 12.9 kl. 19.00-21.00 Hvidovrefortællinger og musik – oplæg ved Hvidovreborgere Hovedbiblioteket - Bibliotekscafeen Torsdag 13.9 kl. 16.00-17.30 Dramaskolen & billedskolen viser huset frem Medborgerhuset, Taastrup Torsdag 13.9 kl. 18.00 Fællesspisning+: Gorm Wisweh og Jazz (vi gør det igen i år) og mød din kommunalbestyrelse Forbrændingen Pris: 89 kr. inkl. gebyr.
Vestegnens kulturuge 2018
Torsdag 13.9 kl. 19.00-20.00 Solnedgangskoncert Medborgerhuset, Taastrup Torsdag 13.9 kl. 19.00-21.00 Byvandring på Hvidovrevej med forskningschef Poul Sverrild og forfatteren Benn Q. Holm. Gratis tilmelding fra 23.8 på tlf 3634 3600 Torsdag 13.9 kl. 19.00 Arlette – En historie vi aldrig må glemme Ishøj Bio Pris: 70 kr. Billetter købes i Ishøj Bio eller på ishojbio.dk. Fredag 14.9 kl. 15.30-22.00 Festlig Fredag Vallensbæk Rådhus og Vallensbæk Kultur- & Borgerhus For fuldt program besøg www. vallensbaek.dk/festligfredag Fredadg 14.9 kl. 17:00 Teater: LYST Medborgerhuset, Taastrup Flere tidspunkter. Se hjemmesiden for mere info Fredag 14.9 kl. 12.00 Sang i Centret” med elever fra alle indskolingsafdelinger og Musikskolen Albertslund Centrum - Stationstorvet 23 Fredag 14.9 kl. 18.00 Fællesspisning+: Marc Facchini + Menu fra PMY. Forbrændingen Pris: 89 kr. inkl. gebyr. Fredag 14.9 kl. 19.00-20.00 Solnedgangskoncert Medborgerhuset, Taastrup Fredag 14.9 kl. 20.00 Billy Cross Taastrup Teater Lørdag 15.9 kl. 11.00-12.10 Åh-Abe Banko – Musikbanko for børn og deres voksne Medborgerhuset, Taastrup
Lørdag 15.9 kl. 14.00-17.00 Udstilling med maleren Henrik Skorá og keramikeren Helene Søs Schjødt Birkelundgård, Albertslund
Søndag 16.9 kl. 19.00-20.00 Solnedgangskoncert Medborgerhuset, Taastrup
Lørdag 15.9 kl. 18.00 Fællesspisning+: Street Life Big Band + Menu fra Snack and Blues Forbrændingen Pris: 89 kr. inkl. gebyr.
27.9-16.9 I betjent åbningstid Udstilling: ”Med lysets hastighed – Ole Rømers magiske rejse”. Taastrup Bibliotek
Lørdag 15.9 kl. 19.00-20.00 Solnedgangskoncert Medborgerhuset, Taastrup Lørdag 15.9 VIKINGEMARKED Tangen, Ishøj Strand Pris: Voksne: 40 kr. / Børn ifølge med voksne: Gratis / Gratis entré efter kl. 14 søndag. Søndag 16.9 VIKINGEMARKED Tangen, Ishøj Strand Pris: Voksne: 40 kr. / Børn ifølge med voksne: Gratis / Gratis entré efter kl. 14 søndag. Søndag 16.9 kl. 10.00-15.00 Cirkusmuseet bliver 250 år - jubilæumsfejring Cirkusmuseet - Hovedporten 6 Søndag 16.9 kl. 11.00 Dyrene i Hakkebakkeskoven Taastrup Teater Søndag 16.9. kl. 13:30–16.00 Børneskoven #3 - Beats & BirdsKoncerter med Rune Thorsteinsson ”Boom Music” og Silja Okking Trio, workshop med Veronica Hodges, fernisering af isfuglens rede.Pris: 75 kr. Søndag 16.9 kl. 14.00-17.00 Udstilling med maleren Henrik Skorá og keramikeren Helene Søs Schjødt Birkelundgård, Albertslund
Løbende:
27.9 -16.9 I åbningstiden Udstilling: ”Med lysets hastighed – Ole Rømers magiske rejse”. Hedehusene Bibliotek 6.9-29.9 Tirdag – tordag kl. 10.30 & 13.00, fredag kl. 10.30, lørdag kl. 17.00 Forestilling: Kattejammerrock Teater Vestvolden 7.9-16.9 I åbningstiden Mellem himmel og hav Taastrup Kulturcenter 8.9-16.9 kl. 9.00-11.00 Hold skovtur med dine børn i Livets Rede Taastrup Bibliotek 10.9-15.9 I betjent åbningstid Klæd dig ud som Ole Rømer Taastrup Bibliotek 10.9-15.9 I betjent åbningstid Skattejagt på biblioteket: Kan du finde planeterne i vores solsystem? Taastrup Bibliotek 10.9-15.9 I betjent åbningstid Saml dit eget solsystem Taastrup Bibliotek 13.9-16.9 kl. 20.30-20.45 LYSSHOW: ”Med lysets hastighed – Ole Rømers magiske rejse”. Taastrup Bibliotek
Læs meget mere og få det fulde overblik over alle arrangementer i Vestegnens Kulturuge på vkir.dk
23
24
Vestegnens kulturuge 2018
VIDSTE DU? Vidste du, at der er tre kunstmuseer på Vestegnen? – Arken i Ishøj, Heerup Museet i Rødovre og Danmarks eneste offentlige kunsthal, DIAS i Vallensbæk. Vidste du, at Albertslund har knapt 28.000 indbyggere og 106 nationaliteter? Vidste du, at Hvidovre har sin helt egen flyveplads, Avedøre Flyveplads, og at Hermann Göring som pilot har været der? Efter 1. Verdenskrig fløj han post mellem Danmark og Sverige. Vidste du, at der er 5 Kina Grill(er) tilbage på Vestegnen? Vidste du, at man kan fiske i Vallensbæk Mose, Køgebugt Strandpark, Ved Vestvolden, Hakkemosen, St. Vejleå og Hedeland? Vidste du, at der er 3 bjerge på Vestegnen? “Bjerget” i Kystagerparken i Hvidovre, ”Albertslundbjerget” og ”Herstedhøje” i Albertslund. Vidste du, at der er omkring 16 skønne landsbyer på Vestegnen? Sengeløse, Reerslev, Fløng, Soderup, Marbjerg, Baldersbrønde, Vridsløsemagle, Høje-Taastrup, Risby, Herstedvester, Brøndbyvester, Torslunde, Ishøj Landsby, Vestervang, Vallensbæk Landsby og Avedøre Landsby. Vidste du, at forfatteren Morten Korch var direktør for Hakkemose Teglværk i Taastrup fra 19091911?
www.vestegnenskulturuge.dk
Vidste du, at Irmas “Kaffetårnet” ligger i Rødovre og er nogenlunde ligeså højt som Rundetårn? Fra tårnet kan man se ud over hele Rødovre og det meste af København. Vidste du, at friluftsbadet Badesøen i Albertslund et af Nordeuropas smukkeste friluftsbade og åbnede i 1973? Nu har friluftsbadet fået sin egen “Badesøen Festival” og bliver i Politiken omtalt som “Costa Albertslund”. Vidste du, at Vallensbæk er Vestegnens mindste kommune? Med sine 9,23 km2 er kommunen endda den anden mindste i hele landet. Vidste du, at Ishøj trækker spor tilbage til Bronzealderen? Den ene af Ishøjs to bevarede gravhøje indeholdt en våbengrav fra den ældre bronzealder. Vidste du, at udflyttere i 1920’ernes Hvidovre byggede små kolonihavelignende huse af Chevrolet- og Fordkasser, der var blevet brugt til at beskytte bildelene på transporten fra Amerika? Vidste du, at Ishøj er en meget grøn kommune med vådområder, mark og skov? Mere end 75 % af kommunens areal er grønt. Vidste du, at astronomen Ole Rømer i 1704 opførte et landobservatorium på Vestegnen, nærmere bestemt i Vridsløsemagle, langt fra Københavns forstyrrende rystelser? Han kaldte det Observatorium Tusculanum.