The Naturals DK by Verver Export

THE NATURALS

inholdsfortegnelse

Inspireret af naturen! Til dette katalog har Verver Export helt ladet sig inspirere af naturen. Naturen, sådan som vi kan se den forskellige steder i Europa og andre steder, men kun ved at lede godt efter den. Vi vil gerne “genopblomstre” denne naturlige inspirationskilde med dig. En naturlig mangfoldighed, som på behagelig vis kan overraske folk og give minder om omgivelserne. Mangfoldighed er dog ikke nem at planlægge sig til, den skal kunne udvikle sig. Det vil sige, at den er tæt forbundet med placeringen, tidspunktet og situationen. Det er derfor, vores produktlinje “The Naturals” ikke rigtigt kommer til live, før du forlader skrivebordet og tager ud i “kvarteret” for at genopdage rigdomme i beplantningsstederne - store som små. “The Naturals” giver dig mulighed for at fremme din økologiske strategi for de grønne områder, men kræver også en grundig teknisk undersøgelse. Vi står fuldt ud til din rådighed, så du kan komme på rette spor! Tijmen Verver

02 | 03

Inholdsfortegnelse

The Naturals

Et naturligt habitat eller mere end det...

Tekniske oplysninger

Klimazoner

Reportage Hackfort-slottet

Inspiration

Reportage Dekema State

Allium Anemone Arum Bellevalia Brimeura Chionodoxa Colchicum Convallaria Corydalis Crocosmia Crocus Cyclamen Eranthis Erythronium Fritillaria Galanthus Hyacinthoides Ipheion Leucojum

62 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 44 46 48 50 52 54 56 58

Lilium Muscari Narcissus Ornithogalum Puschkinia Scilla Sternbergia Trillium Tulipa Zantedeschia

60 62 64 68 70 72 74 76 78 82

Reportage Dr. Jac. P. Thijssepark

Index & Piktogrammer

The Naturals

Udviklingen i livsformer, det voksende behov i offentligheden for naturlige omgivelser, et grænseområde hvor land og by smelter sammen, en mere miljøansvarlig forvaltning af friområder, naturen og dens biodiversitet, som er med til at “forvilde” byerne: det er rammerne for dit daglige arbejde.

Lad os sammen opfinde nye løsninger til forvaltningen af grønne friområder i dine kommuner. Hvad nu hvis vi tager landskabet ind til byen....? Det er nok at kigge på naturen! Hvad er mere magisk end, når blomsterløg blomstrer? Mange af jer ved det allerede, nogle er endda blevet mestre i at forsyne offentligheden med blomstrende scenarier, som farver foråret. Men når det drejer sig om en flodbreds slyngninger, en underskov, en eng, et vandpyt med skinnede hvidt lys, som endelig vækker foråret til live, et tæppe af blå klokkeblomster, en dug af lilla blomsterkroner i efterårsfarver - så er det naturens gaver. Forær lidt magi til beboerne og de besøgende i din kommune, sæt dem stævne hvert år med stadigt flottere syn, som smelter ind i landskabet.

04 | 05

Hvordan? Sæt blomsterløg der, hvor naturen ville have sat dem. Men pas på - du er skaberen, så gør som naturen, respektér planterne. Dyk ned i vores udvalg af planter. Det indeholder mange “naturals”, som ikke kræver ret meget, som er nemme at udplante og som forvilder sig let og dermed hurtigt indgår i landskabet. Så vælg derfor: de rette sorter til de jorde og eksponeringer, du forvalter, respektér plantedatoer og beplantningsforhold, sørg for, at tage højde for biodiversitetens ligevægt på stedet, kort sagt: blot en beplantning og nogle få forholdsregler, der skal følges. Så er det vundet: begrænsede udgifter, præcist arbejde, og du vil kunne tilbyde beboerne og de besøgende i din kommune en naturens gave i form af pragtfulde malerier, der varer lang tid, og for hvilke begejstringen bare stiger og stiger med tiden.

â&#x20AC;&#x2DC; Der resterer blot at frydes over detâ&#x20AC;&#x2122;

Et naturligt habitat eller mere end det... 06 | 07

En god planlægning og idé mht. de mulige placeringer i forvaltningen af grønne områder er afgørende i planlægningen af blomsterløg til forvildning. Verver Export har opdelt planlægningen af grønne områder i zoner. Med disse zoner får du en mere præcis idé om den forventede struktur for disse og deres pleje:

1. Midtbyen Midtbyen er kendetegnet ved mere traditionelle, etårige bede: begrænset plads til rådighed, men også et reelt behov for grønne områder og farverige indslag.

2. Forstæder m.m. I byens forstæder spiller de grønne arealer, parkerne og vejrabatterne en vigtig rolle i fritidssammenhænge og i rensningen af byens luft.

3. Naturligt miljø Udenfor byen indgår de grønne områder i landskabet. Mange planlægningsformer har en naturlig karakter og er baseret på en flerårig blomstring.

Produktlinjen “The Naturals” kan mere specifikt anvendes i zonerne 2 og 3. På denne måde får man grønne vækster til vejrabatter, parker og overgangszoner til grønne områder, som er perfekte steder til løg til forvildning. Begrænset eller ingen pleje efter en enkelt indsats giver et højt udbytte for denne produktlinje fra Verver Export.

THE NATURALS Blandinger Historiske blomsterløg Enkeltsorter The Happies Afskårne blomster Tapettas

Tekniske oplysninger 08 | 09

A. Placering af nuværende beplantninger De forskellige mulige placeringer af beplantninger, kræver altid en bestemt tilgang, så det passer perfekt til forvildningen. I dette kapitel giver vi nogle vejledninger til de mest almindelige situationer med så fyldestgørende instruktion som muligt. Omfanget af det efterfølgende arbejde, du skal udføre, afhænger i sidste ende af dine lokale forhold. Derudover er valget af planter selvfølgelig også bestemmende for din beplantnings succes mht. forvildning. Læs specifikationerne for hver plante for flere oplysninger om jordbundskravene. Jorden Jorden og en god vandgennemstrømning i planterne er de vigtigste faktorer for at lykkes med en beplantning med forvildning. Naturligvis kan du forbedre dine chancer succes eller sætte skub i forvildningsprocessen ved at undersøge jordbundens beskaffenhed på beplantningsstederne og ved evt. at forbedre den en enkelt gang inden beplantningen. Lugning af den nuværende beplantning Dér, hvor løgene til forvildning skal anbringes, er det bedst at fjerne vildtvoksende ukrudt og snylteplanter, såsom brombærbuske, nælder, kvikgræs m.m. Det

kan være, at planter allerede danner et smukt og grønt tæppe under træerne. De fleste løg til forvildning trives ikke i et plantedække af grønne planter. Så bliver man nødt til at vælge, hvilken fremtoning man ønsker. Jordforbedring Efter lugningen skal man også forbedre jorden, så man får en god start på beplantningen til forvildning. Det er næsten det vigtigste element i reproduktionen af de meste naturlige forhold. Mange løg til forvildning, der passer til vores klima, stammer fra mellemhøje europæiske bjerge. Mange løg, rodstængler og rodknolde vokser der på skovklædte skråninger hyppigt i en næringsrig, humusholdig, kalkrig og fugtig jord. En skovbevokset jord har fra naturens hånd et bladdækket lag, hvor løgene og planterne til forvildning trives godt. Ikke særligt langt nede i jorden lever de i humuslaget (eller muldjorden)i symbiose med jordens fugtighed og de bakterier, som lever i samspil med træernes rødder. Tørre og sure sandjorde På tørre og sure sandjorde skal man være meget opmærksom på at tilføre muldjord og humus i form af organiske materialer. For eksempel med havekompost, have- eller dyrkningsjord, kokosfibre, svampekompost eller valsede kornfrø. Tilførslen af organisk materiale er især nødvendigt, fordi løvet ofte forbliver liggende ovenpå jorden i et lag, som ikke nedbrydes, da

Blomstringsfase Vi kan opdele blomstringen af løg til forvildning i dette katalog i tre blomstringsfaser. Ved at arbejde med blomstringsfaser i din planlægning bliver du i stand til at skabe et hav af naturlige blomster i en lang periode om foråret. Første blomstringsfase Galanthus elwesii (stor vintergæk) Eranthis hyemalis (erantis/vinterakonit) Galanthus nivalis (almindelig vintergæk) Galanthus nivalis ‘Plenus’ (dobbelt vintergæk) Scilla bifolia (tobladet skilla) Leucojum vernum (dorotealilje) Crocus tomasinianus (snekrokus) Crocus vernus (vårkrokus) syreindholdet forhindrer nedbrydningen. Det nyligt tilførte organiske materiale skal nedgraves, hvilket også gør jorden mere løs. Det er bedst, at tilføre materialet i 2 eller 3 omgange. Pr. 10 m2 skal du i gennemsnit tilføre 1 m3 frisk, organisk materiale. Andre jordbundstyper Med andre jordbundstyper er det lettere at forbedre jorden Sand- og siltholdige jorde, let lerede jorde og tørvejorde har kun brug for en let og overfladisk forbedring af jordstrukturen med lidt muldjord eller humus. Tilførsel af kalk Især på sure, sandede jorde er det meget vigtigt at tilføre kalk. I dette tilfælde er det bedst at gøre det i to omgange. Første gang under nedgravningen af humus og muldjord, anden gang under afslutningen af overfladelaget. Da tilføres kalkstykkerne med riven. Brug ca. 100 gram pr. 1 m2 (ca. 2 håndfulde). Andre gødningsformer Det er muligt at tilsætte andre gødningsstoffer til jorden, men generelt er en god jordstruktur og en god humus nok til forvildningen af blomsterløg. Det drejer sig jo rent faktisk om et naturligt miljø og ikke et (over)gødet rækkebed. I praksis er påholdenhed en bedre strategi for at kunne lykkes med dyrkningen af forvildede blomsterløg.

B. Eksponering Ud over jorden og vandgennemstrømningen i planterne, er der også en anden vigtig faktor for at kunne lykkes med en beplantning med forvildning: lyset. Det er der derfor, det er vigtigt at følge planternes eller sorternes specifikationer. I disse specifikationer står der: Sol Dette betyder, at placeringen skal være eksponeret for solen i > 6 timer om dagen hele året rundt. Halvskygge Dette betyder, at placeringen skal være eksponeret for solen i op til 6 timerom dagen hele året rundt. Skygge Dette betyder, at placeringen skal være eksponeret for solen i < 3 timer om dagen hele året rundt. For blomsterløg er det især vigtigt, at planten er tilstrækkeligt eksponeret for solen i perioden efter blomstringen, dvs. fra det øjeblik, hvor den begynder at udvikle et løg.

Anden blomstringsfase Scilla bifolia (tobladet skilla) Scilla siberica (russisk skilla) Narcissus pseudonarcissus (påskelilje) Anemone nemorosa (skovanemone) Anemone ranuncoloïdes (nyrebladet ranunkel ) Corydalis solida (langstilket lærkelilje) Corydalis cava (hulrodet lærkespore) Corydalis bulbosa (hulrodet lærkelilje) Ornithogalum nutans (nikkende fuglemælk) Tredje blomstringsfase Tulipa sylvestris (skovtulipan) Ornithogalum nutans (nikkende fuglemælk) Fritillaria meleagris (vibeæg) Ornithogalum umbellatum (kost-fuglemælk) Leucojum aestivum (hvidblomme) Hyacinthoides non-scripta (skovhyacint) Convallaria majalis (Liljekonval) Arum maculatum (plettet arum/ingefær) Arum italicum (italiensk arum) Allium ursinum (ramsløg)

Gnavere ! Hvis du tidligere har haft problemer med gnavere på nogle af dine beplantningssteder, så er det måske nyttigt at læse flg.! Markmus spiser ikke: Forskellige Allium Narcisser Kaniner spiser ikke: Anemoner Liljekonval Vintergækker Narcisser

Klimazoner

Zone 3 | -35°C/-40°C

– I gennemsnit 120 dage uden frost om året

Zone 4 | -29°C/-35°C

– I gennemsnit 125 dage uden frost om året

Zone 5 | -23°C/-29°C

– I gennemsnit 165 dage uden frost om året

Zone 6 | -18°C/-23°C

– I gennemsnit 180 dage uden frost om året

Zone 7 | -12°C/-18°C

– I gennemsnit 180 dage uden frost om året

Zone 8 | -7°C/-12°C

– I gennemsnit 245 dage uden frost om året

Zone 9 | -1°C/+5°C

– I gennemsnit 265 dage uden frost om året

Farvekortet viser klimaegnethed til forvildning for de forskellige sorter. Når der er to farver, betyder det, at sorten har en mere omfattende egnethed. For den specifikke sort betyder det, at den del der er helt farvet, er egnet.

Temperaturene svarer til gennemsnitlige, årlige minimumstemperaturer målt i de specifikke klimazoner. En løgplantes robusthed sammen med placeringen er de to vigtigste succesfaktorer til forvildning af blomsterløg. Man skal også tage højde for et eventuelt mikroklima forårsaget af topografien, vegetationen eller nærheden til vand eller byområder. I et mikroklima er der en lokal variation i forhold til det normale klima set ud fra temperaturen og fugtighedsgraden. 10 |11

Hackfort-slottet

Landskabsarkitekten og havehistorikeren Trudi Woerdeman er ekspert i dyrkningen af næsten spontane planter og forvaltningen af den naturlige flora på store og ældre ejendomme og parker. Et af hendes seneste projekter er planen om at renovere og forvalte beplantningen af subspontane planter i skovpromenaden og haverne omkring Hackfort-slottet i Vorden (Holland), der tilhører Fonden for naturbeskyttelse, “Natuurmonumenten”.

Trudi Woerdeman: Jeg har arbejdet i 20 år med subspontane planter i vores skovhave og planteskole, De Warande. I løbet af årene har jeg lært, hvordan man skaber de bedste vækstforhold - selv under de mindst gunstige forhold. Jeg har beskrevet mine erfaringer i min bog “Tuinieren met stinzenplanten” (havedyrkning med subspontane planter). I bogen viser jeg, at man kan udføre noget fantastisk arbejde med subspontane planter, ikke kun i store parker og på historiske ejendomme, men også i en privat have.” Med bemyndigelse fra Fonden for naturbeskyttelse, “Natuurmonumenten” har jeg skabt en plan for restaureringen og forvaltningen af en beplantning med subspontane planter rundt om Hackfort-slottet. Hackfort er kendt for dets overdådige blomstring af subspontane planter. Vi er begyndt at lave en detaljeret oversigt over de nuværende subspontane planter. Man skal se på, hvilke planter der allerede er, og hvilke sorter der mangler. På esplanaden blomstrer der fx tusindvis af vintergækker (Galanthus nivalis), efterfulgt af forårskrokus (Crocus vernus), som varier i farve fra hvid til lys- og mørklilla. De er sandsynligvis blevet plantet efter 1820 i forbindelse med forvaltningen af landskabshaven. Efter krokusserne er det corydalis med hele løg (Corydalis solida) og furet corydalis’ (Corydalis bulbosa) tur til at blomstre. I flere århundreder har der allerede været skovanemoner langs alléerne, men deres antal er gået stærkt ned. Der vil helt sikkert blive plantet andre. Det samme gælder Muguet på skovstien. En gruppe entusiastiske frivillige har allerede i flere år arbejdet i Hackfort-slottets have. De var allerede begyndt på at plante blomsterløg hist og her, inden

12 | 13

renoveringsplanen blev etableret. I mellemtiden har man sørget for meget mere lys til skovparken, så de subspontane planter får mere lys, og deres vækst stimuleres. Før vi planter, vil vi først fjerne de mange brombærbuske og andre konkurrerende planter. Derefter vil vi blande en bladkompost ned i det øverste jordlag. Det virker fint. Jeg bruger den samme metode i min skovhave. Vi opsamler bladene hele efteråret og laver store bunker, som vi blander kalk i. De beriger ikke blot bladkomposten, men accelerer også komposteringsprocessen. I løbet af et år har man allerede en fortræffelig kompost. I efteråret 2010 vil vi fortsætte med beplantningen af rækkebede lang med stierne. Tidlige, dobbeltbladede scilla’er (Scilla bifolia), som i praksis blomstrer på samme tid som vintergækker, bliver også plantet. Og snart vil narcisserne (Narcissus pseudonarcissus), hængende fuglemælk ( Ornithogalum nutans) og skovhyacinter (Hyacinthoides non-scripta) blomstre, og bækkens fugtige bredder vil være domineret af Frittilaria’en (Fritillaria meleagris). Desuden tilføjer vi også flerårige planter, som er karakteristiske for den forvildede flora, såsom storkonval (Polygonatum) og italiensk skovstaude (Arum italica). Vi formerer selv mange planter, som allerede vokser her. Totterne med vintergækker og skovanemoner bliver revet op efter afblomstringen af de frivillige, derefter formeret og dyrket i køkkenhaven, hvorefter de til sidst bliver plantet på deres endelige placering. De andre løg og rodstokke køber vi. Hele projektet har en plan, som strækker sig over flere år. Der vil endnu gå et antal år, før planen er fuldt ud realiseret. Men om tre år vil vi allerede kunne se de

‘ De subspontane planter udgør en vigtig kulturarv, som vi skal bevare til de kommende generationer’ Trudi Woerdeman

Subspontane planter første resultater i form af en massiv blomstring af skovanemoner langs med stierne. De subspontane planter udgør en vigtig kulturarv, som vi skal bevare til de kommende generationer. Derfor er jeg glad for, at Fonden for naturbeskyttelse “Natuurmonumenten” har besluttet at ansætte en chefgartner på permanent basis. Han vil være ansvarlig for forvaltningen af haver og skovstien i Hackfort. Man skal fortsætte med at kontrollere floraen og vide, hvad man gør. Bevarelsen af den subspontane flora afhænger helt af en god forvaltning!

Subspontane planter er forvildede prydplanter (løg, rodstængler, rodstokke og endda flerårige planter), som man første gang fandt i ruinerne af befæstede huse i Frisien i Holland. Det nederlandske navn “Stinzenplanten” er udledt af det frisiske ord “Stins”, som betyder “stenhus”. Det er vanskeligt at spore disse planters oprindelse. Vi skylder sandsynligvis denne unikke flora tidsalderen, hvor haverne og parkerne blev forvaltet iflg. den engelske stil med en beplantning, som skulle se så naturlig ud som muligt. På plænerne, under træerne, langs alléerne og på bredder langs vandveje satte man enormt mange løg, så de kunne danne et stort blomstertæppe under blomstringen. To vigtige egenskaber ved de subspontane planter er, at de forvilder sig og selv formerer sig i stort antal under ideelle forhold.

Inspiration

De store ejendomme og naturlige parker i og udenfor byen egner sig perfekt til forvildning af blomsterløg i stort omfang. Skiftende, farvede tæpper, som udvikler sig i løbet af årene eller muntre plæner, der uafbrudt skifter farver i løbet af foråret. “The Naturals” tiltrækker allerede tidligt på året beboere og besøgende i byen udendørs, fordi de nyder den uforandrede natur.

14 | 15

1 Allium ursinum 2 Hyacinthoides non-scripta 3 Tulipa sylvestris 4 Scilla siberica 5 Galanthus â&#x20AC;&#x153;Flore Plenoâ&#x20AC;?

Inspiration

Hvis man kan styre hovedkonkurrenterne til “The Naturals” (vild kørvel, nælder og kvikgræs), så kan man skabe et pragtfuldt show med forskellige blomsterløg og andre planter med blomstring i starten af foråret. Ved at plante en smuk og delikat blanding, som varierer i farver og blomstringsperioder, får man et forårsmaleri, der både er kreativt og fængende. Man finder denne slags anvendelse i den offentlige park mellem buskene og træerne, eller på landsbyens fugtige eng lige udenfor beboelsesområdet. Man kan finde blomsterløg, som passer til stort set alle steder...

16 | 17

1 Allium ursinum / Hyacinthoides non-scripta 2 Eranthis hyemalis / Arum italicum 3 Scilla siberica / Anemone nemerosa 4 Blanding 5 Tulipa clusiana 6 Fritillaria meleagris

Dekema State 18 | 19

Haverne og skovstien ved det historiske hus, Dekema State, i den frisiske by, Jelsum (Holland), er i perfekt stand. Det er med stor kærlighed og professionalisme, at den historiske og subspontane flora bliver plejet, overvåget og bevaret af chefgartneren Wim Hoogendam og hans frivillige medarbejdere.

Wim Hoogendam: “Jeg har nu været chefgartner i ti år i Dekema State, og det passer mig meget fint. Arbejdet er varieret. Jeg har ansvaret for prydhaven, køkkenhaven, frugthaven, skoven og alléerne. Jeg arbejder med et team på 15 til 20 frivillige. Dekema State ligger tæt på et gammelt dige. Her er der en leret sandjord, som i flere århundreder er blevet tilført næring og kompost. Den er den ideelle jord til subspontane planter.” “De subspontane planter vokser i skoven, langs stier og alléer. I Dekema State har vi ca. 14 forskellige sorter. Alm. vintergæk (Galanthus nivalis) og dobbelt vintergæk (Galanthus nivalis “Flore Plena”) blomstrer først og ramsløg (Allium ursinum) til sidst. En stor del af vores arbejde består i fjernelsen af vild kørvel, brændenælder, og hist og her, forskellige græsser. Disse planter udgør en for stor konkurrence for de subspontane planter. I skoven tynder vi jævnligt ud m.m.. så de subspontane planter får nok lys. Vi giver grene og små stubbe et nyt liv i køkkenhaven ved at anvende dem som udhæng, små hække og blomsterstativer til planter. Tiden omkring slåning er meget vigtig. Vi venter, indtil de sidste planter er visnet og har haft mulighed for at sprede deres frø. Det er i starten af juni eller senere. Efter blomstringen opsamler vi frøene, som vi spreder på ny på andre steder i området. Somme tider fjerner vi visse planter, når de etablerer sig i lægehaven eller andre steder, hvor de ikke hører til. Den subspontane flora er en harmoni af træer, buske, vilde og forvildede planter. Den subspontane flora har kulturhistorisk værdi og kan kun bevares i kraft af en god forvaltning.” Dekema State er et af de eneste steder, hvor skovtulipanen (Tulipa sylvestris) blomstrer i så stort

antal. Skovtulipanen er en af mine yndlingsblomster. Jeg synes, blomstertypen er pragtfuld. Blomsten står på en elegant stilk, og når solen skinner, rejser blomsterne sig mod himlen. Når planten har blomsterknopper, er blomsterbladene også bøjede. Skovtulipanen holder at, at man “piller” i jorden. Med “piller” mener jeg, at når man fjerner den vilde kørvel, så vender man jorden. Frøene fra de subspontane planter modnes godt i en løs jord. På skråningen blomstrer utallige hængende fuglemælk (Ornithogalum nutans). Jeg fandt den første beskrivelse af hængende fuglemælk i “Flora Frisica” (Den frisiske flora) fra Bruinsma, som går tilbage til 1840. Løgene, rodstænglerne og rodstokkene er sandsynligvis blevet plantet på denne tid for at forskønne landskabet i den engelske stil. “Det laug for chefgartnere, som jeg tilhører, arrangerer jævnligt sammenkomster og besøg på ejendomme og godser. Det giver mulighed for at se kollegers arbejde og udveksle erfaringer. Man lærer hele tiden noget af hinanden. Det synes jeg, er vigtigt.”

‘Dekema State er et af de eneste steder, hvor skovtulipaner blomstrer i så stort antal’ Chefgartner Wim Hoogendam

Dekema State Dekema State stammer officielt fra det 15. århundrede. Arkæologiske fund har afsløret, at det pragtfulde hus, “stins”, blev bygget i det 13. århundrede. “State” (adelig, frisisk ejendom) er omgivet af kanaler. Indenfor finder man prydhaven, køkkenhaven, frugthaven og skovstien. Dekema State er kendt for dets historiske samling af mindst 14 subspontane planter.

Allium

16021

Allium-familien indeholder mellem 800 og 1.000 arter og sorter. Allium findes på hele den nordlige halvkugle, i Lilleasien og Centralasien, såvel som i nøglevækstområder i landene omkring Middelhavet og langs med vestkysten i Nordamerika. Både Allium med små løg og Allium, som danner kraftigere rødder, er primært egnet til forvildning. 20 | 21

16020

16019

16014

16021

16019

A llium cernuum

16020

A llium flavum Gul løg

16014

A llium triquetrum Trekantet løg

16021

A llium ursinum Ramsløg

(syn. Allium recurvatum). Stedsegrønne blade og tiltrækkende for sommerfugle og bier, når den blomstrer. Allium cernuum blomstrer i temmelig lang tid (maj til august). Under afblomstringen begynder spidsen at blomsterne at folde sig bagud. Blomsterstilkene snor sig på en sindrig måde.

BpP ¡r

(syn. Allium webbii). Disse Allium vokser vildt på en tør og stenet jord. De har en smuk, nikkende blomsterskærm med gyldne blomster, som rejser sig efterhånden som blomsterne afblomstrer. Meget bemærkelsesværdigt er også de to hvide og grønne dækblade, som giver yderligere dekorationsværdi.

BpP ¡r

Allium triquetrum kan genkendes ved deres trekantede stilk. Blomstrer fra maj til juli og trives på et sted med halvskygge i en fugtig og humusholdig jord. Et attraktivt bunddække i skov- og parkkanter, hvor der er en mere naturlig fremtoning. Den lidt nikkende blomsterskærm består af snesevis af små rør- og klokkeformede blomster med en grøn stribe på hvert blomsterblad.

Cp® 9`μ r

Denne Allium producerer en intens aroma af hvidløg. Arten vokser hurtigt i skovbryn på den nordlige halvkugle, især på en fugtig og humusholdig jord. Allium ursinum formerer sig både vegetativt og med frø. Ved modtagelsen skal løgene plantes med det samme for at forhindre, at de tørrer ud og bliver jordslået. De ovalt formede blade minder om liljekonvallens. Blomsterstilken har tre tydelige kanter og den halvrunde blomsterskærm består af hvide, stjerneformede blomster. Bladene er spiselige og gode til at sænke kolesteroltallet. Allium ursinum er en rigtigt god honningplante.

zp® 9`μ -

I X-X I

Anemone

36029

Anemoner til forvildning foretrækker vækstforhold med god skygge. I naturlige miljøer trives de bedst i skovområder og i kanterne ved frodige parker. Disse anemoner trives i alle jordtyper, men i lerjord er det dog en god idé at blande det øverste jordlag med sand.

22 | 23

36028

36027

36029

36027

A nemone nemerosa Hvid anemone

36028

nemone nemerosa A ‘Vestal’

En hurtigtvoksende og dækkende plante, som danner en stærk jordstængel. Plant jordstænglen straks efter modtagelsen på en skyggefuldt og fugtigt sted. Antallet af blomster stiger med årene, og når blomstringen er slut, producerer planten en rosette af blade. Blomsterne er hvide med en rosa-lilla tone. Jordstænglerne indeholder et giftigt og flygtigt stof som er bedøvende, som før i tiden blev brugt til at smøre på pilespidser. Stoffet udgør ikke nogen fare i grønne områder.

vo9 ®`μ

Den flotteste anemone med mange blomster. Blomsterne er større end på A. nemerosa “Alba Plena” og blomsterbladene er mere elegante.

vo9 ®`

En særligt attraktiv anemone, som man kan finde i stort set hele Europa med undtagelse af Middelhavsområdet. De fine, mørkegule blomster består af mellem 5 og 8 brede, ovale blomsterblade med hår på undersiden. Trives bedst på en fugtig og næringsrig jord med et højt indhold af kalk.

vo9 `

Hvid anemone 36029

nemone A ranunculoides Gul anemone

I X-X I

Arum

29009

Oprindeligt hjemmehørende i skovområder. Disse planter er kendt for deres smukke bær, som de sætter om efteråret. Arum er monøciske: hanblomsterne er placeret på toppen af kolben, mens hunblomsterne har et “enkelt” ovarie i bunden.

24 | 25

29069

29009

Arum italicum Italiensk arum

29069

Arum maculatum Plettet arum

De tilspidsede blade har en tydelig, hvid og arret struktur. Blomsterne dannes på den gule frugtkolbe, delvist omgivet af en lysegul skede. Om sommeren producerer planten pæne orangerøde bær, som er giftige. Denne Arum vokser godt i en fugtig, næringsrig og kalkrig jord. Bladene er stedsegrønne i mange klimaer.

Cq® P`

En hurtigtvoksende Arum. Bladene er overstrøet med lille pletter og striber. Dækbladet er gulgrønt med små lille pletter. Danner røde bær tidligt på efteråret. Vokser bedst på kalkrige og fugtige jorde.

Cq® P`

I X-X I

Bellevalia

16140

Bellevalia-familien skiller sig ud fra Muscari-familien ved det, at blomsterne i enden åbner helt op og får en rør- eller tragtform. Bellevalia ynder solrige steder med en gennemtrængelig jord.

26 | 27

16140

B ellevalia romana Romersk hyacint

(syn. Hyacinthus romanus). Bellevalia vokser vildt i naturen i et område fra det sydlige Frankrig til Tyrkiets Middelhavsegn. De små, klokkeformede blomster er fordelt på en 15 cm lang blomsterstilk og er offwhite i farven med en let anstrøg af grønt på det yderste og en blå spids på toppen af blomsterne. De blåsorte støvknapper er særligt bemærkelsesværdige.

vpP ¡

I X-X I

Brimeura

16152

Navngivet efter den franske kvinde, Marie de Brimeur, en haveentusiast fra det 16. århundrede. Stammer fra Pyrenæerne, de nordøstlige egne af Spanien og det nordvestlige område i det tidligere Yugoslavien. Brimeura trives i en tør jord, som er rig på kalksten og humus.

28 | 29

16152

Brimeura amethystina Spansk hyacint

(syn. Hyacinthus amethystinus). På afstand ligner Brimeura på sin vis en mini-”Bluebell”. De halvoprejste, lysegrønne blade har en smal struktur. Et aks udvikler sig på hver bladløse blomsterstilk med mange små, nedhængende, rørformede blå blomster. På kolde steder kan det være nødvendigt at beskytte med et dække af blade om efteråret.

woP ®¡μ

I X-X I

Chionodoxa 30 | 31

16030

Det er en af de tidligst blomstrende løgplanter. Den stammer fra Kreta og Tyrkiet. Denne snehyacint egner sig perfekt til forvildning, såvel som til bunddække under buske. Chionodoxa elsker varme! Deres tidlige blomstring gør dem perfekte til plæner og rabatter, hvor slåningen først foretages senere hen på foråret. De formerer sig vegetativt og ved frøspredning. Frøene spredes af myrer.

16033

16153

16032

16153

16030

C hionodoxa forbesii Snepryd

16032

hionodoxa forbesii C ‘Pink Giant’

(syn. Chionodoxa lucilae). Stammer fra det vestlige Tyrkiet. De små blomsterstilke har for enden fire til ti blå blomster med en stort, hvidt hjerte.

uoP `

En bleg rosa række af Chionodoxa forbesii med store blomster. Blomstrer smukt i en lang periode.

voP `

(syn. Chionodoxa gigantea). Denne Chiondoxa blev opdaget i Taurusbjergene af den schweiziske botaniker, Pierre-Edmond Boissier, og navngivet efter hans kone, Lucille. Den har en smuk klynge af små, lavendelblå blomster med et hvidt hjerte.

voP `

Snepryd 16030

Chionodoxa luciliae Snepryd

16033

Chionodoxa sardensis Snepryd

Ti små ensian-blå blomster i stjerneform dekorerer hver blomsterstilk. Den mindste Chiondoxa i produktrækken, som glimter selv i regnvejr!

uoP `

I X-X I

Colchicum

29085

Blomster, som kommer frem om efteråret, ligner meget dem fra krokus, men Colchicum har seks støvdragere, mens krokus kun har fire. I århundreder har løget været kendt for at indeholde alkaloidet colchin, som anvendes inden for lægevidenskaben. Colchicum trives i en jord med varierende fugtighed.

32 | 33

29064

29085

29086

29064

Colchicum autumnale Høst-tidløs

En art, man finder mange forskellige steder i Europa med undtagelse af syd og sydvest på kontinentet. Hvert løg producerer mindst seks blomster med et lilla-rosa skær. Løvet dannes om foråret.

vq® P`∑

29085

Colchicum cilicicum

Honning-duftende, rosa blomster, som vokser samlet fra et løg.

wq® P`∑

29086

C olchicum ‘The Giant’

En stor blomst på en skrøbelig stilk. Ligesom de fleste Colchicum tager det fire til fem år, før løgene formerer sig.

vq® P`∑

V I I -V I I I

Convallaria

16154

Convallaria foretrækker løvfældende skov med lavt indhold af kalk men relativt næringsrigt, med sandet jord og i nærheden af eg og bøg. De trives mindre godt i lerjord.

34 | 35

16154

C onvallaria majalis Liljekonval

Planten vokser på alle jordtyper både i solen eller steder med halvskygge. Det er en ideel plante til bunddække under buske. Planten blomstrer i maj-juni og danner de velkendte kuglerunde, klokkeformede blomster, som ligner små kroner. Det alternative navn, Majalis, betyder bogstaveligt talt “fra maj måned”. Har en intens, sød duft.

wo® ¡`r

X-X I

Corydalis

16034

Corydalis vokser godt i løvfældende skove ved foden af skråninger og på grøftekanter på udsatte steder, hvor jorden som regel er fugtig og næringsrig (humusholdig) og kalkrig. Hvis løgene virker tørre i starten, skal de nedsænkes i vand i et par timer inden udplantningen. Jorden, som løgene skal sættes i, må ikke få lov til at tørre ud i løbet af vækståret. 36 | 37

16155

16156

16034

16155

C orydalis bulbosa Hulrodet lærkespore

16156

Corydalis decipiens

16034

Corydalis solida Langstilket lærkespore

(syn. Corydalis cava). Den rørformede jordstængel er hul og kan blive op til 10 cm. Flere stilke kan vokse ud fra en rodknold. Blomsterne danner en blomsterklase, som blomstrer i begyndelsen af foråret. C. bulbosa foretrækker en kalkrig eller leret jordstruktur.

wo® 9`∑ μ

(syn. Coridalis pumila). En geografisk variant af Corydalis olida. Denne Corydalis producerer lilla-røde blomster og vokser højere end solida.

zo® 9`∑ μ

En karakteristisk egenskab for denne løgplante er dens furede overflade rundt om blomsterstilkens bund. Blomsterne danner en klase og er lilla. De delikate, takkede blade er friskgrønne i farven. Kan sprede sig i massevis på græsmarker og rabatter med god skygge. Planterns frø spredes af myrer.

yo® 9`∑ μ

V I I I -X

Crocosmia

29066

Navnet Crocosmia stammer fra de græske ord “krokos” -safran og “osme”-duft: altså en plante, som dufter ad safran. Crocosmia laver en række blomster på hver stilk og udvikler sværdformede blade. De blomstrer mellem juli og september med et bæraks, som dannes tæt på selve blomsten.

38 | 39

29065

29019

29066

29065

C rocosmia x crocosmiiflora ‘Fire King’

Smuk, dyborange Crocosmia. En forædlet sort, som klarer sig godt under naturlige forhold. Crocosmia er generelt ikke farlige for hjorte og foretrækker lidt tørke i vintermånederne!

IoP `

En attraktiv og hårdfør gul variant af Crocosmia. De frøsættende frøknopper er først grønne, men senere bliver de røde og endda lidt lille, hvilket giver en flot kam.

IoP `

Masonorum-arten er navngivet efter den amerikanske botaniker, Louis Mason, der var aktiv inden for botanikken i den første halvdel af det 20. århundrede. En smuk og naturlig plante, der er velegnet til mange beplantninger i landskabet.

IoP `

Montbretia 29019

C rocosmia x crocosmiiflora ‘George Davison’ Montbretia

29066

C rocosmia masonorum Montbretia

V I I I -X

Crocus

14022

Om sommeren foretrækker krokus en tør jord. Om efteråret og foråret kan jorden godt være lidt vådere. Vokser hurtigt på mange jordbundstyper, hvis planten anbringes i solen, når den blomstrer og vokser!

40 | 41

29067

29068

29089

29067

Crocus sativus Safran

29068

Crocus speciosus Høst-krokus

29089

Crocus speciosus Albus Eftårskrokus

Den velkendte safran-krokus. Blomsterne er lilla og smukt dekorerede med lilla årer. De store orangerøde støvfang stikker som regel ud over blomsten. Bladene kommer frem på samme tid som blomsten. Plant den tidligt!

upP ¡r

En blå-lilla blomst med orange markeringer i midten. En meget pålidelig krokus, som ynder masser af sol, så den kan blomstre og sprede sig. Plant tidligt!

vpP ¡

Meget hvid krokus med efterårsblomstring. Blomsterbladene er lidt tilspidsede, blomsterhjertet er gult. Formerer sig vegetativt med sideløg og har derfor brug for et roligt og solrigt voksested, så løvet kan tørre godt ud inden vinteren. Plantes tidligt!

vpP ¡

V I I -V I I I

29087

29088

Crocus speciosus Cassiope Eftårskrokus

29088

42 | 43

Crocus speciosus Conqueror Eftårskrokus

En lilla-blå krokus, som blomstrer om efteråret. Den spreder sig selv, hvis den bliver plantet i solen. Denne Crocus kan også klare sig på lidt sure jordbundstyper. Plant tidligt!

vpP ¡∫

Pragtfuld krokus med skålformede, himmelblå blomster med lilla årer og orange støvdragere.

vpP ¡

V I I -V I I I

14025

14023

14022

14025

Crocus tommasinianus Sne-krokus

14022

Crocus tommasinianus ‘Barr’s Purple’

Af alle krokusser er Tommasinianus er den en rigtigt solelsker. Overdådig blomstring med stjerneformede, små lavendelblå blomster. De yderste tre blomsterblade har ofte et brungult skær, når blomsten er lukket. Den formerer sig vegetativt og ved frøsætning.

upP ¡

En lidt grovere udgave af den vilde Tommasinianus. En Crocus, som er meget velegnet til enge og marker til forvildning.

upP ¡

Smukke, rubin-lilla blomster. Indersiden af hver blomst er lidt lysere i farven.

upP ¡

Sne-krokus 14023

Crocus tommasinianus ‘Ruby Giant’ Sne-krokus

I X-X I

Cyclamen 44 | 45

Cyclamens løg skal plantes i det øverste jordlag og lidt vinklet, så overskydende vand kan løbe af. En Cyclamen vokser og blomstrer mest overdådigt i en jord, som er rig på humus. Kræver naturlig beskyttelse mod streng frost om vinteren og ynder sollys og varme om sommeren, selvom de bør beskyttes mod stærk sollys om vinteren og foråret. Det vil også tage nogle år, før Cyclamen etablerer sig helt og får en rig blomstring.

16036

16035

C yclamen coum ssp. coum Alpeviol

16036

Cyclamen hederifolium Alpeviol

(syn. Cyclamen orbiculatum). Blomsternes farve varierer fra hvid til rosa-lilla. Løvet er rundt og nyreformet og har næsten hele kanter. Bladenes farve kan variere i farven. Cyclamen coum ynder fugtige skovområder, helst i skovbryn, hvor temperaturen kan stige betydeligt i løbet af sommeren. Den kan dog godt klare en tør jord. Denne Cyclamen blomstrer i begyndelsen af foråret.

un® P¡μ 4

(syn. Cyclamen neapolitanum). Denne Cyclamen blomstrer om efteråret (men dog næppe det første år) med mange blomsterstilke, som hver har store blomster, der kan blive op til 2 cm. I modsætning til andre Cyclamen foretrækker denne sort at blive plantet i en dybde på 8-10 cm.

vp® ¡μr 4

I X-X I

V I I -V I I I

Eranthis 46 | 47

16039

Hvis man planter den om efteråret, får man en rig blomstring allerede det første forår. De gule blomster har flere støvdragere. Efter blomsterne har blomstret, begynder de stjerneformede frøsække at komme frem og åbne sig, hvilket giver mange nye vækster. Ved at dyppe de små løg inden udplantningen fremmes rodvæksten. Kalk og humus er gode tilførselsmaterialer til at sætte fart på formeringen.

16157

16039

Eranthis cilicica Kurdisk erantis

16039

Eranthis hyemalis Vinterblomme

Cilicia blomstrer lidt senere end Eranthis hyemalis, men de gyldne blomster er typisk lidt større, mens kraven rundt om blomsterne er mindre og mere findelt.

to® `μ

Bladene på E. hyemalis er mindre takkede, og stilkene er lidt længere. Blomsterne er lysegule. Organisk gødning i en eller anden form vil være særligt nyttigt de første år for at gøre formeringen hurtigere. Foretrækker en leret jord.

to® `μ

VII-IX

Erythronium

16158

Næsten alle Erythronia’er har blade med pragtfulde markeringer (plettet, året eller spraglet). Planterne ynder et skyggefuldt sted med et lettere leret jord med højt humusindhold. Nye planter spredes først og fremmest med frø.

48 | 49

16158

16159

Erythronium dens-canis

Erythronium denis-canis er en blanding, der består af hvide, rosa og mørklilla blomster med små pletter med en enkelt blomst på hver stilk.

vp® ¡μ4

En sort med en stor hvid blomst med en smal brungul ring i halsen. Løvet et gulligt med årer.

yp® ¡μ4

Ægte hundetand 16159

Erythronium revolutum ‘White Beauty’ Hundetand

I X-X I

Fritillaria

16054

En af de mest bemærkelsesværdige egenskaber ved Fritillaria er et hul i løget. Denne åbning markerer det sted, hvor den gamle blomsterstilk har været. Næsten alle Fritillaria har hængende, klokkeformede blomster. Artens foretrukne jordbundstype er en let, meget gennemtrængelig og humusrig jord, med undtagelse af F. meleagris. Sæt løgene relativt dybt i jorden. 50 | 51

16161

16160

16054

16137

16160

F ritillaria acmopetala

Denne Fritillaria har kun nogle få tynde blade rundt om en lang blomsterstilk med op til tre nikkende, klokkeformede blomster. Blomstens yderside er olivengrøn med brune pletter. Indersiden er kastaniebrun. På dens naturlige voksesteder er især vinmarker på Cypern og Syrien, såvel som Libanon og Tyrkiet, hvor den betragtes som ukrudt!

EpP ¡μ

16161

F ritillaria elwesii

Lilla-brune, klokkeformede blomster med en grøn stribe, der hænger ned fra en tynd blomsterstilk.

zpP ¡μ wpP ®`∑ μ zpP ¡μ

16054

F ritillaria meleagris Vibeæg

16137

F ritillaria uva-vulpis

En art, der egner sig perfekt til forvildning, når den anbringes på et sted med skygge og i en fugtig jord, som skal være godt gennemtrængelig og med et højt humusindhold. En blomst dannes på hver stilk med en farve, som kan variere fra hvid til lilla. Alle blomsterne har et bloktype mønster. Formerer sig vegetativt eller ved frøspredning.

En nem Fritillaria at dyrke med lilla klokker, som er omgivet af en gylden kant. Store blomster på korte stilke.

I X-X I

Galanthus

16059

Galanthus skal plantes tidligt, hvis den skal kunne producere blomster i det tidlige forår. Løgene foretrækker fugtig, moderat næringsrig til næringsrig og humusholdig jord. Planterne spredes med løg og mindre omfang med frø.

52 | 53

16058

16162

16059

16060

16162

G alanthus elwesii Tyrkisk vintergæk

16058

G alanthus nivalis Vintergæk

16059

Galanthus nivalis ‘Flore Pleno’

Galanthus elwesii er en af de få vintergækker, som foretrækker solen og en varmere sted, så de kan sprede sig. Denne art kan vokse med op til 25 cm i højden og har brede, blågrønne blade, som er sammenfoldede. De inderste blomsterblade har to grønne pletter, som er placeret så tæt på hinanden, så det ser ud som om, hele blomsten er grøn.

yoP ®`μ

(syn. Galanthus imperati). Den “normale” vintergæk vokser naturligt i stort set hele Europa. De yderste, næsten hvide, blomsterblade er kugleformede og ca. 2 cm længere end de inderste blomsterblade, som kun har en lille grøn, halvmåneformet markering på toppen. G. nivalis trives på de fleste jordbundstyper.

vo® `μ

Den flerblomstrende variant af G. nivalis med et kuglerundt, hvidt hjerte, hvor de enkelt blomsterblade er grønne med hvide striber.

uo® `μ

En stor udgave af G. Nivalis, hvor de inderste blomsterblade er grønne med en hvid kant, og de yderste blomsterblade har meget opsigtsvækkende grønne pletter på toppen.

vo® `μ

Vintergæk 16060

Galanthus nivalis ‘Viridi-apice’ Vintergæk

VIII-IX

Hyacinthoides

16151

For mange mennesker er denne plantegruppe almindeligt kendt under navnet Scilla campanulata eller S. hispanica, men officielt som Hyacinthoides. Hyacinthoides vokser ringere og i mindre antal i leret jord.

54 | 55

16151

16148

16147

16151

16149

H yacinthoides non-scripta Almindelig klokkeskilla

16147

yacinthoides H hispanica Hvid Spansk skilla

16149

yacinthoides H hispanica Blå Spansk skilla

16148

yacinthoides H hispanica Lyserød Spansk skilla

(syn. Scilla nutans, Scilla non-scripta). Disse Hyacinthoides varierer fra andre sorter i familien ved det, at deres blomster hænger nedad med hængende klaser, som kun er i på den ene side. Arten vokser bedst i halvskygge, på fugtige og moderat næringsrige til næringsrige, humusholdige og lidt sure jordbundstyper.

Hyacinthoides hispanica har store, grove og klokkeformede blomster rundt om stilken, som tilsammen danner en dobbelt blomst. Blomsterne viser bedst deres farver i skyggen, men ynder også sollys, med undtagelse af den stærke middagssol.

wp® `μ∫ r zp® P`

Den første dokumenterede beskrivelse af Hyacinthoides går tilbage til 1601. Plantens brede blade hænger lidt og har ribber. En løgplante med et meget naturligt præg, som er en smuk og farverig tilføjelse til beplantninger.

zp® P`

Den blå Hyacinthoides hispanica er den naturlige plante, mens andre farver er hybrider. Sæt løgene straks efter modtagelsen.

zp® P`

I X-X I

Ipheion

16069

Vokser i stort antal på enge og græsarealer i det sydlige Brasilien, Uruguay og Argentina. Trives i klipperigt terræn. Ipheion producerer olier, som beskytter mod nematoder (orme). Dette hjælper med at støtte andre planters vækst, fx liljer.

56 | 57

16069

Ipheion uniflorum

(syn. Triteleia unfilora, Brodiaea uniflora). Blomsterbladene er lettere tilspidsede og lilla-blå med en mørk midteråre. Ipheion foretrækker direkte sollys. Blomsterne har en let duft af sæbe (med en strejf af honning). Angribes let af snegle.

upP ¡r

I X-X I

Leucojum

16163

Leucojum stammer fra et meget stort område, hvilket betyder, at de vokser naturligt i mange områder i Europa, hvis jorden ikke er for tør. Navnet stammer fra det græske ord “leucoeion”, hvilket betyder “hvide øjne”.

58 | 59

16163

16164

16078

16163

Leucojum aestivum Stor Vintergæk

16078

Leucojum aestivum ‘Gravetye Giant’ Stor Vintergæk

16164

Leucojum vernum Dorotealilje

Leucojum aestivum er naturligt voksende i store dele af Europa. De kræver et fugtigt voksested, så de kan forvilde sig. Bladene falder af om vinteren og kan påvirkes af frost og andre forhold. Blomsterstilkene har hver tre til fire klokkeformede blomster, som er dekoreret med en grøn top på hvert bægerblad. Det er bedst at plante dem på et beskyttet sted, i solen eller i lidt skygge.

Bp® P∑

Leucojum aestivum har en rig blomstring med skinnende hvide blomster med karakteristiske grønne pletter. Meget egnet til vandløbsbredder, fugtige enge og andre vandrige lokaliteter.

Cp® P∑

Denne Leucojum kan man finde naturligt voksende i på steder med halvskygge, hvor jorden er fugtig. Derudover er fugtighed, næring, humus og kalk alt sammen meget vigtigt, hvis denne dorotealilje skal kunne forvilde sig. Bedst egnet til lettere lerede jordbundstyper. Blomsterstilken producerer typisk 1 eller 2 blomster. Dækbladene er hvide og har grønne pletter lige under toppen. Blomsterne afgiver en sød duft.

wq® 9`μ r

I X-X I

Lilium

24039

Arterne findes typisk i skovklædte områder, herunder i Europa. Det er en af de ældste, kendte planter, og i mange tilfælde dufter de.

60 | 61

24050

24039

Lilium henryi Orangelilje

24039

Lilium martagon Kranslilje

Denne liljes højde varierer fra 1 til 2 meter afhængigt af voksested. Den hårdføre blomsterstilk har lilla pletter. Lilium henryi har en ekstremt rig blomstring med orange blomster, som er dekoreret med brune pletter. Honningmærket er grønt.

Lq® P`r

Denne lilje udvikler rodknolde, så det er vigtigt at plante den tilstrækkeligt dybt! De rosa-violette blomster er nedhængende og med mørke pletter. Når blomsterne er helt åbnet, er de brun-orange støvknapper særligt flotte. En lilje, som er meget let at dyrke, når det gælder jordbundsforhold.

Lq® `r

I X-X I

Muscari

16084

De fleste arter stammer fra Middelhavslandene, Tyrkiet og Kaukasus. Men alle arter forvilder sig ikke lige let. Disse Muscari ynder solrige steder og er meget tilpassede grĂŚsmarker og rabatter, som slĂĽs sent (juli).

62 | 63

16084

16086

16165

16084

16166

Muscari comosum Vild duskhyacint

16086

Muscari latifolium Perlehyacint

16165

Muscari muscarimi Perlehyacint

16166

Muscari neglectum Liden perlehyacint

Den nederste del af blomsten består af små olivengrønne blomster på en kort stilk, mens toppen danner små blomster i en lyslilla farvetone. Når den er i flor, danner blomsten en slags dusk - deraf navnet.

voP ¡

De indviklede topblomster er lyseblå, mens den nederste del af blomsten består af små mørkeblå blomster. Planten har normalt kun et blad.

voP ¡

(syn. Muscari ambrosiacum). Den øverste del af blomsten består af mange små lilla blomster, mens resten af blomsten er lysegul med ravfarvet kant. De afgiver en henrivende duft.

uoP ¡r

(syn. Muscari racemosum). Denne Muscari har lysegrønne, smalle og lange blade. Blomsten er næsten sort (meget mørkeblå) med en smal, lys hvid kant for enden af blomsterkronen. En interessant fremtoning.

voP ¡r

I X-X I

Narcissus Den naturlige udbredelse for narcisser er ekstremt stor og dækker store dele af verden, men langt størstedelen findes i Portugal og Spanien. Selvom mange narcisser blomstrer i mange år, så er der ikke mange, som formerer sig og dermed forvilder sig. For at øge deres overlevelseschancer i vilde haver er det helt afgørende, at narcisserne får masser af sollys, og at deres blade kan visne naturligt. Vær forsigtig med at plante under løvfældende træer tidligt om foråret! Derudover er det vigtigt, at narcisser plantes tidligt om efteråret. Planterne kræver mindst 20 dage for at danne et ordentligt rodnet. 64 | 65

15101

15106

Narcissus ‘Mrs. Langtry’

Meget elegant pga. de let snoede, hvide blomsterblade, som sidder kækt rundt om den gule krone. Første gang nævnt i litteraturen i 1896.

DpP ¡-

Skalformede, cremehvide blomsterblade rundt om en lysende, orange krone, som giver en meget attraktiv fremtoning i et grønt miljø! Vokser godt på fugtige plæner og rabatter. En leret jord fremmer forvildningen.

DpP ¡-

Historiske narcisser 15106

Narcissus ‘Firetail’ Historiske narcisser

I X-X I

15077

15067

15077

Narcissus poeticus recurvus

En ægte, sent blomstrende narcisse med en henrivende duft. Blomsterbladene er let bagudbøjede, og en lille krone med en lysende rød kant pryder blomsten.

DpP ¡-

15067

Narcissus poeticus recurvus ‘Actaea’

Måske den mest kendte og bedst sælgende variant af narcissen poeticus recurvus. En robust narcisse, som plantet under de rette forhold, aldrig vil skuffe dig.

DpP ¡-

66 | 67

I X-X I

15079

15518

Narcissus pseudonarcissus Påskelilje

15530

Narcissus pseudonarcissus subsp. obvallaris Påskelilje

(syn. Narcissus lobularis). En af de tidligst blomstrende narcisser med creme-gule bægerblade og gul krone. Disse narcisser kan stadig findes i naturen hele Frankrig. For at få en god forvildningseffekt skal man plante den i store mængder pga. dens lave højde. Denne sort trives på moderat næringsrige og fugtige græsmarker, frugtplantager eller åbne, løvfældende skove. Formering sker i kraft af sideløg.

wpP ¡

Denne lille narcisse, som blomstrer meget tidligt, er mest bemærkelsesværdig ved dens dybe, gyldne farve og størrelsen på dens krone.

zpP ¡

I X-X I

Ornithogalum

16091

Ornithogalum består af en gruppe løgplanter, som er ideelt egnet til forvildning og til afskårne blomster. Dermed er det en meget usædvanlig familie! De stammer fra tempererede områder i Europa, Asien og Afrika. De har behov for en næringsrig, fugtig og kalkrig jord.

68 | 69

16167

16092

16091

16167

Ornithogalum balansae Fuglemælk

16091

Ornithogalum nutans Nikkende fuglemælk

16092

Ornithogalum umbellatum Kost-fuglemælk

(syn. Ornithogalum oligophyllum). Disse Ornithogalum har meget korte, lidt kegleformede blomsterklaser. De hvide blomster har en grøn stribe på deres yderside. Hvert løg producerer 2 eller 3 grønne blade. Blomstrer tidligt.

vpP ¡`μ

Ornithogalum nutans foretrækker et delvist skyggefuldt eller skovklædt miljø. Deres blomsterstand er akseformet med hvert aks bestående af 10 til 20 nikkende, klokkeformede hvide blomster. De hvide blomster har en grøn yderkant. Trives på græsmarker, i vilde rabatter og under løvfældende hække. Formerer sig ved sideløg og frøspredning.

yo® P¡` μr

En blomsterskærm med 20 små, sølv-hvide, stjerneformede blomster med en karakteristisk grøn stribe på bagsiden. Blomsterne åbner bredt op om eftermiddagen og lukker igen om natten. Formerer sig ikke godt på sandjord.

vo® P¡` μ

I X-X I

Puschkinia

16093

En fortræffelig løgplante til forvildning og til grundbeplantning på et sted med halvskygge. En lille gruppe, som er nært beslægtet med Scilla og Chionodoxa. De trives godt på en meget gennemtrængelig og næringsrig jord.

70 | 71

16093

Puschkinia libanotica Porcelænshyacint

Den lille blomsterklase er dannet af ca. ti små, stjerneformede blomster, som er porcelænsblå med en blågrøn midteråre. Mest effektiv når den plantes i store mængder.

voP ¡

I X-X I

Scilla

16103

En stor familie, som har været udsat for mange ændringer fra botanikeres side i de senere år. Scilla er meget velegnet til forvildning, især i en sandet, humusfattig og kalkrig sandjord. En sandet jord må ikke få lov til at tørre for meget ud.

72 | 73

16096

16105

16103

16096

Scilla bifolia Tobladet skilla

16105

Scilla

mischtschenkoana Persisk skilla

16103

Scilla siberica Russisk skilla

Scilla bifolia blev fundet i naturlig tilstand i Central- og Sydeuropa. En lille, tidligt blomstrende og behageligt duftende løgplante. Blomsterklasen indeholder ca. 10 store, stjerneformede og ensian-blå blomster. Spredes ved vegetativ fordyrkning og ved frø.

vp® P¡r

(syn. Scilla tubergeniana). De få blade er smalle og lineære eller rilleformede. Blomsterklaserne, som ser ud som om, de vokser direkte op ad jorden, indeholder små, nikkende og stjerneformede blomster, der er lyseblå med en lyseblå åre. Det får Scilla’en til at ligne en raffineret udgave af Puschkinia. Tre til fire blomsterstilke vokser ud af hvert løg. Egnet til græsmarker/enge og rabatter, som slås sent på året.

vo® P¡

Den Scilla, som er lettest at genkende, er uden tvivl Scilla sibirica. Dens lysende blå, nikkende blomster i stjerne- og klokkeform er på hvert blomsterblad markeret med en mørkeblå midteråre. Afgiver en mild duft og formerer sig hurtigt ved frø og sideløg.

vo® P¡r

I X-X I

Sternbergia

29070

Sternbergia kræver en tør, varm placering i sommermånederne. Det giver planten mulighed for at danne en spektakulær blomstring om efteråret, som kan sammenlignes med den, krokusserne præsterer. De mørkegrønne blade med grålig åre langs midten kommer frem lige før eller efter blomstringen.

74 | 75

29070

Sternbergia lutea Krokuslilje

Sternbergias blomster er forskellige fra krokussernes ved det, at de har 6 støvdragere. En krokus har kun tre. Blomsterne har en gylden farve og en diameter på mellem tre og fem centimeter. Under de rette forhold blomstrer Sternbergia overdådigt. På voksesteder, hvor Sternbergia er udsat for temperaturer under -10°C, anbefales det at bruge et dækningsmateriale af blade fra efterårets løvfald. Trives godt på leret jord.

vpP `

V I I -V I I I

Trillium

16169

En rigtig skovplante. Trillium holder af en løs, fugtig og humusrig jord. Den ideelle pH-værdi i jordbunden varier efter arterne. Trillium er en relativt krævende plante, når det gælder om at få de bedste resultater, men så længe de rette forhold er til stede, er denne attraktive plante en ideel kandidat til forvildning.

76 | 77

16168

16169

Trillium erectum Treblad

16169

Trillium grandiflorum Treblad

De dybrøde og lilla blomster står let sammenbøjet over de brede og grønne blade. Deres duft er ikke specielt behagelig, når de blomstrer. Efter afblomstringen udvikler blomsterne røde bær, som fuglene fråser i.

zp9 ¡μ∫ r

Store hvide blomster giver en dekorativ finish over grønne blade.

Cp9 ¡μ

I X-X I

Tulipa

12012

Tulipaner vokser og forvilder sig som regel bedste i en nĂŚringsrig jord, helst med ler med en luftig struktur. De har behov for meget sol i hele vĂŚkstforlĂ¸bet.

78 | 79

12005

12303

12005

Tulipa clusiana

12303

Tulipa marjolettii

Bladene er grågrønne og meget bølgede. De tilspidsede blomsterblade er røde udvendigt og hvide indvendigt. Bunden er mørk karminrød med lilla støvdragere. I solen åbner blomsterne sig helt og danner en stjerne - en helt utrolig farvesammensætning!

zoP ¡

En ekstremt fin blomst, som stadig kan findes i naturen i de østlige egne i Frankrig (Savoie). Når den åbner sig, har blomsterne en bleg gul farve med kanter og bund i rosa-røde farver. Efterhånden som blomsterne begynder at visne, forandrer dig sig og bliver næsten helt rosa-røde i farven.

yoP ¡

I X-X I

12012

12013

Tulipa sylvestris Vild tulipan

12013

80 | 81

Tulipa tarda

Tulipa sylvestris ynder en varm og næringsrig jord med en åben struktur. Denne tulipan formerer sig vha. sideløg, hvilket kræver et voksested, hvor den får fred. En eller to duftene, lysegule blomster på hver stilk med et grønt skær på de yderste blomsterblade. T. sylvestris kan blomstre på meget forskellige måder fra år til år afhængigt af en række forhold.

BoP ¡μr

Denne tulipan udvikler snoede og skinnende blade. Den bærer som regel 2 til 3 blomster, som sidder så tæt, at de danner en klase af hvide blomster med et stort gult hjerte.

uoP ¡r

I X-X I

12014

Tulipa turkestanica Vild tulipan

En af de tidligst blomstrende tulipaner. Bladene er grågrønne med en blomsterstilk med hår. Den giver somme tider op til 12 blomster pr. stilk. De har ovalformede, hvide blomsterblade og et meget karakteristisk orange-gult hjerte.

woP ¡

I X-X I

Zantedeschia

26012

Zantedeschia aethiopica trives i en veldrĂŚnet, men helst, fugtig jord. Men de vokser ogsĂĽ godt ved kanterne af naturlige vandomrĂĽder.

82 | 83

26012

Z antedeschia aethiopica Hvid kalla

En meget attraktiv plante, især når den blomstrer, med dens store, hvide blomsterbægre. Selvom planten blomstrer om sommeren, så ynder den en lidt fugtig jord. Den kan formere sig hurtigt vha. store jordstængler.

EpP `∑

I X-X

Parken Dr Jac P Thijssepark 84 | 85

De subspontane planters blomstring er spektakulær i parken Dr. Jac. P. Thijssepark i Amstelveen (Holland), hvor forvaltningen allerede begyndte i 1940. Ophavsmanden, Chris Broerse, skabte en pragtfuld, naturlig park, som er kendt i hele verden. Denne park befinder sig midt i et bymiljø og bliver plejet på perfekt vis af et team af erfarne forvaltere. Ariën Slagt, en af forvalterne, forklarer os entusiastisk om arbejdet med parken.

Ariën Slagt: ”Chris Broerses koncept er genialt. Det går op for én, når man arbejder hér. Han har skabt en park fuld af overraskelser. Når man følger de snoede alléer, kommer man hyppigt forbi fortryllende lysninger, som giver lyst til at fortsætte gåturen. På denne måde bringer de snoede stier en fra et grønt rum til et andet. Stemningen og omgivelserne i hvert grønne rum er forskellig. Et sted er det lyst, gennemsigtigt og fortryllende, et andet sted har det en mystisk karakter i kraft af skyggefulde træer.” I sit koncept har Chris Boerse brugt omgivelserne fra den nærliggende Amsterdam-skov på en meget intelligent måde. På denne måde virker parken grænseløs og meget større, end den er: den måler kun maksimalt 30 til 80 meter i bredden. Parken er formet som et langt U og dækker ca. 50 hektar. Den er delvist omgivet af bygninger. Chris Boerse har lavet beplantningen, så at man slet ikke kan se husene, når træerne og buskene blomstrer,” “Oprindeligt var der fugtige enge her med en jord, som bestod af forskellige lag tørv. Det har man udnyttet på en god måde. Jorden er blevet vendt så mange gange, at forskellige lag skiftevis er kommet op til overfladen - fra den gode, lyse tørv med få næringsstoffer til en mere næringsrig tørv. Parken er på den måde blevet mere egnet som vækstgrundlag for flere plantesamfund, som hver har deres krav til specifikke jordtyper. Visse dele af parken er blevet hævet med tørvemudder, der stammer fra udgravningen af vandhuller. På denne måde har man skabt de forskellige niveauer, som Chris Broerse ville have. Plejen er baseret på, at de planter, som vi absolut vil have på stedet, overhovedet ikke skal begrænses af nogen form for konkurrence fra nye planter eller fra planter, som dukker op spontant på steder, hvor de ikke er ønskede. Vores hovedredskab er ganske enkelt et hakkejern. Man kan arbejde meget præcist med

dette redskab. Men der er steder, hvor vil skal gribe lidt hårdere ind. Tag fx agerpadderokke: den er i stand til at invadere et helt område på ingen tid. Der rækker et hakkejern ikke. I sådanne tilfælde udskifter vi det øverste jordlag, for at kunne holde denne plantetype nede.” “Takket være de subspontane planter oplever man foråret på en meget intens måde her. Vores beplantning er dog på visse punkter forskellig fra andre parker og haver med subspontane planter. Vi har fx hverken vintergækker eller vinterakonit. Hos os begynder foråret med snekrokusser (Crocus tommasinianus), hurtigt efterfulgt af dorotealilje (Leucojum vernum), hulrodet lærkelilje (Corydalis bulbosa) og langstilket lærkelilje (Corydalis solida). Vi har hulrodet lærkelilje i tre farver: hvid, lyserød/syrenfarvet og violet. På det tidspunkt blomstrer narcisser (Narcissus pseudonarcissus) og skovanemeoner (Anemone nemorosa) også. Hvidblommens (Leucojum aestivum) blomstring er virkelig spektakulær. Jeg kender ingen anden park, hvor den blomstrer så overdådigt, at man allerede på lang afstand kan se de hvide blomster mellem træerne!” Et af mine yndlingssteder er marken, hvor man finder en blanding af vibeæg (Fritillaria meleagris), kodriver (Primula veris), kobjælde (Anemone pulsatilla) og den meget sjældne nyrebladet ranunkel (Ranunculus auricomus). Det er rigtige små kunstværker. Vi fjerner de hvide blomster fra vibeæg. De var ikke på programmet. Det er den æstetiske side af vores forvaltning og pleje. I parken Dr. J.P. Thijssepark prøver vi ikke på at efterligne naturen. Vi stræber efter skønhed.

‘Vores hovedredskab er et hakkejern. Man kan arbejde meget præcist med dette redskab’ Ariën Slagt

Flere oplysninger? Parken Dr. Jac. P. Thijssepark er kendt i hele verden og tiltrækker hvert år tusindvis af besøgende fra Holland og udlandet. Det er ikke kun hobbyfolk. som kommer her, men også fagfolk og parkforvaltere, der bestyrer parker, store ejendomme og grønne områder. Efter aftale er det muligt at arrangere udflugter med parkens historie og forvaltning som tema. Parken Dr. Jac. P. Thijssepark, hovedindgang Prins Bernhardlaan 8, Amstelveen (Holland). Alle oplysninger om parken, besøgstider og udflugtsmuligheder: www.thijssepark.nl

INDEX & Piktogrammer 86 | 87

Allium cernuum flavum triquetrum ursinum

Anemone nemerosa nemerosa ‘Vestal’ ranunculoides

Arum italicum maculatum

Bellevalia romana

Brimeura amethystina

Chionodoxa forbesii forbesii ‘Pink Giant’ luciliae sardensis

Colchicum autumnale cilicicum ‘The Giant’

Convallaria majalis

Corydalis bulbosa decipiens solida

Crocosmia 38 x crocosmiiflora ‘Fire King’ x crocosmiiflora ‘George Davison’ masonorum Crocus sativus speciosus speciosus ‘Albus’ speciosus ‘Cassiope’ speciosus ‘Conqueror’ tommasinianus tommasinianus ‘Barr’s Purple’ tommasinianus ‘Ruby Giant’

Cyclamen coum ssp. coum hederifolium

Eranthis cilicica hyemalis

Erythronium dens-canis revolutum ‘White Beauty’

Piktogrammer

Fritillaria acmopetala elwesii meleagris uva-vulpis

Galanthus elwesii nivalis nivalis ‘Flore Pleno’ nivalis ‘Viridi-apice’

Hyacinthoides non-scripta hispanica Hvid hispanica Blå hispanica Lyserød Ipheion uniflorum

Leucojum aestivum aestivum ‘Gravetye Giant’ vernum Lilium henryi martagon Muscari comosum latifolium muscarimi neglectum

Narcissus ‘Mrs. Langtry’ ‘Firetail’ poeticus recurvus poeticus recurvus ‘Actaea’ pseudo pseudosubsp. obvallaris

Ornithogalum balansae nutans umbellatum

Puschkinia libanotica

Scilla bifolia mischtschenkoana sibirica

Sternbergia lutea

Trillium erectum grandiflorum

Tulipa clusiana marjoletti sylvestris tarda turkestanica

Zantedeschia aethiopica

K s 4 6 r p ¡ ` ∑ ∫ μ P ® 9

Højde i cm Bladtype Mørk Bladtype Stribet Bladtype Marmoreret Duft Duftende Duft Kraftigt duftende Plantedybde i cm Jordfugtighed Foretrækker en godt drænet jord Jordfugtighed Foretrækker en fugtig jord Jordfugtighed Foretrækker en meget fugtig jord Kræver sur jord Kræver muldjord Sættes solrigt 3-6 timers sol pr. dag Sættes solrigt 3-6 timers sol pr. dag Sættes solrigt <3 timers sol pr. dag

stempler Kalkholdig jord Foretrækker en kalkrig jord Insekter Tiltrækker forskellige insekter Giftighed Visse dele af denne plante er giftige og uegnede til indtagelse. Leveringsperiode Blomsterløgene fås i den angivne periode.

Verver Export De Kolk 4b 1645VM Ursem Holland T 00 31 72 505 1481 F 00 31 72 505 3777 E info@ververexport.nl I www.ververexport.nl