3 minute read

Det er vigtigt med den rigtige overskudsdisponering af virksomhedens resultat

Er du virksomhedsejer og skal til at overskudsdisponere årets resultat, kan der disponeres på flere forskellige måder. I forhold til at sikre sig den rigtige formueoptimering er det ikke ligegyldigt, hvilken vej man vælger at gå i forhold til at disponere årets resultat.

Tænk flere scenarier igennem, inden du går i gang med at overskudsdisponere årets resultat i din virksomhed. Sådan lyder rådet fra Morten Christensen, der er afdelingsdirektør i Ringkjøbing Landbobank, Private Banking & Wealth Management i Vejle.

Advertisement

Årets resultat spares op i selskabet

For mange virksomhedsejere er det nærliggende at spare årets resultat op i selskabet, men i den forbindelse er det vigtigt at kende lidt til den skattemæssige konsekvens ved at spare op på den måde.

Når man som hovedaktionær skal have penge ud i privatøkonomien fra selskabet, skal det udbytte, der trækkes ud, beskattes som aktieindkomst. Er virksomhedsejeren gift, betales der en skat på 27% af de første 117.800 i udbytte og 42% af den resterende del af udbyttet.

Da der inden pengene lander i privatøkonomien er betalt en selskabsskat på 22%, før der betales ovennævnte skat af udbyttet, vil den samlede skat af udbyttet se sådan ud:

Se tabel 1

- Som det fremgår i tabellen, kan der maksimalt hæves 117.800 årligt i udbytte til den samlede lave skat på 43,06%, og de 117.800 gælder tilsammen for ægtefæller. Er virksomhedsejeren ikke gift, kan der maksimalt hæves 58.900 årligt til den lave skat, fortæller Morten Christensen.

Den del af det årlige udbytte, der overstiger 117.800, betales der 54,76% i skat af, så i forhold til udbytte har et ægtepar reelt en ”topskattegrænse” på 117.800 årligt.

Hvis der skal udbetales et årligt udbytte fra selskabet på de 117.800 kr. i 25 år til den lave skat, kræver det en opsparing i selskabet på ca. 2.500.000*, og alt derover beskattes med 54,76%.

En pensionsindbetaling tænkes ind i overskudsdisponeringen

Med henblik på en optimering af formuen og opsparingsstrategien giver det meget ofte rigtig god mening at tænke en pensionsindbetaling ind i overskudsdisponeringen.

- Den dag hovedaktionæren sælger sin virksomhed og går på pension, vil lønindkomsten typisk også stoppe. I denne situa-

* Beregningerne er lavet med en realrente på 1,5% tion er det vigtigt, at hovedaktionæren sikrer sig muligheden for stadigvæk at have personlige indkomster i pensionsalderen, der kan træde i stedet for lønnen, siger Morten Christensen.

Både lønindkomst og udbetaling fra pensionsordninger (ratepensioner/livsvarige pensioner) beskattes som personlig indkomst, hvor skattesatserne er: Se tabel 2

Grænsen på de 568.900 gælder pr. person.

Ved salget af virksomheden er det derfor vigtigt, at virksomhedsejeren og eventuelt ægtefællen sikrer sig en årlig personlig indkomst i form af udbetaling fra pensionsordninger, da der af de første 568.900 årligt kun skal betales en skat på ca. 42,73%.

Så her har ægtefællerne hver især en ”topskattegrænse” på 568.900 årligt – det vil sige, at de hver især kan få 568.900 kr. til den lave skat. Det er modsat udbytte fra selskabet, hvor de alene tilsammen årligt kan få 117.800 kr. ud til lav skat.

Hvis der årligt i 25 år skal udbetales 568.900 kr. før skat fra pensionsordninger, kræver det en pensionsformue på ca.

9.900.000 pr. person*, hvis man indregner en årlig indtægt fra ATP og folkepensionens grundbeløb på tilsammen 100.000.

Brug skattegrænserne optimalt

- Med ”optimeringsbrillerne” på er det som virksomhedsejer vigtigt at få tænkt en årlig pensionsindbetaling ind i den samlede opsparingsstrategi, så man sikrer sig, at man bruger de forskellige skattegrænser optimalt, siger Morten Christensen og fortsætter:

- På den måde vil mange virksomhedsejere i stedet for at skulle betale en samlet skat på 54,76% af udbyttet kunne nøjes med at betale en skat på 42,73% af pensionsudbetalingerne.

Forskellen på de ca. 12% i skat bliver over årene til ret mange penge, der vil være med til at øge den samlede formue.

Dertil er beskatningen af det løbende afkast på pensionsformuen kun 15,3% mod selskabets eller holdingselskabets 22%. Da opsparing til pension typisk løber over en lang årrække, vil det akkumuleret have en positiv opsparingseffekt i pensionsformuens favør.

- Der er meget at forholde sig til, så derfor er det altid en god ide at få en kompetent rådgiver med i overvejelserne. I Ringkjøbing Landbobank står vi altid klar til at hjælpe kunderne, så de får det optimale ud af deres formue, siger Morten Christensen.