1 minute read

MONTANA 36 MODULER - 42 FARVER

Danmarks St Rste Montana Udstilling

Advertisement

Pragtfuld Villa

P Smuk All I Hunderupkvarteret

Ihjertet af Hunderupkvarteret ligger denne klassiske, nænsomt gennemrenoverede villa, der står på Linde Allés næst største grund. Elegance og nostalgi er to deskriptive ord, der falder én ind, når man gennemgår den imposante villa med 380 etagemeter fordelt over fire etager. De originale detaljer såsom stuklofter, plankegulve, hvælvinger og fyldningsdøre er bevaret, mens renoveringerne på samtlige etager har bragt ejendommen ind i dette århundrede.

Murermestervillaen fra 1919 står flot frem med en hvid facade med gesimser, et rødt tegltag og småsprossede vinduespartier hele vejen rundt. Villaens ydre er istandsat i 2016, hvor tag og tagrender er udskiftet og i samme ombæring er facaden pudset. Indenfor er hjemmet gennemgående renoveret, så man overtager en bolig, som er indflytningsklar. Foruden selve boligen får man en anseelig garage samt en stor baghave indrammet af ranke træer.

Hallen har særdeles prægtige lysforhold, da der er åbent til kip, hvilket tilfører en storslåethed til indgangspartiet. Herfra ledes man videre til tre højloftede stuer en suite, et køkken og en havestue. Lyset bringes ind i opholdsstuerne ad de store vinduespartier, og især den sydvendte karnap sørger for, at solen spiller en vigtig rolle det meste af dagen. Videre er køkkenet godt indrettet med rigeligt bordplads, gulvvarme under klinkerne og en dør til den hævede terrasse.

Soveafsnittet er at finde på første sal, hvor der er tre soveværelser, et badeværelse samt en altan mod baghaven. Værelserne har gode indretningsmuligheder qua deres størrelse, og badeværelset har to håndvaske og en muret bruseniche. Fra førstesalen er der en trappe op til den lyse kviststue.

Der er desuden en høj kælder på 117 m2, som har et vaskerum, et badeværelse samt tre disponible rum, som præsenterer spændende anvendelsesmuligheder. Kælderen er gennemrenoveret i 2018, hvor der også er lagt omfangsdræn.

Privatlivet får gode betingelser i den lukkede have, der er indrammet af hæk og høje træer. Man har glæde af en hævet fliseterrasse, som ligger i forlængelse af køkken og havestue, og herfra kan man træde ned i den nydelige have.

Villaens beliggenhed er optimal, da man får glæde af at bo på en idyllisk allé i Hunderupkvarteret. Herfra er der overskuelig afstand til Flakhaven og dermed gågadens mange muligheder, og derudover er der gåafstand til indkøb, skole, dagtilbud og de dejlige stisystemer langs Odense Å.