Tid til ny køreplan i Vejle |2004| VEJLE AMTS TRAFIKSELSKAB

Page 1

Tid til ny køreplan i Vejle (4 Juni 2004)

Det er på tide at skaffe sig en ny køreplan til busserne, og det er en god idé at studere den grundigt. Den 20. juni træder sommerudgaven af den nye køreplan i kraft. To busser er helt forsvundet, andre har fået deres ruteforløb ændret, og generelt vil der på årsplan blive kørt 6.000 timer færre i Vejle end nu. Alt i alt har VAT for at spare penge skåret otte pct. af kørslen væk. 1. august træder vinterkøreplanen i kraft.

Linje 7 og linje 14 forsvinder fra gadebilledet. Linje 7 til Lille Grundet sløjfes, fordi der er meget få, der bruger den. Mellem Vejle og Lille Grundet kommer der i stedet teletaxa i samme omfang. I den anden ende af linje 7´s rute – Pedersholm - kommer 3’eren til at køre to gange i timen. Hver anden gang må man dog regne med, at turen til centrum tager længere tid. Det skyldes, at bussen kører en cirkel-rute skiftevis den ene vej og den anden vej. Omlægningen betyder, at nogle vil få længere til bussen på linje 3 ´s rute, men højst 200 m. Forsøgsruten linje 14 til Finlandsparken bliver ikke erstattet. Der kører i forvejen så mange busser i området, at det er rimeligt dækket.

En anden ændring betyder, at linje 10 og linje 4 smelter sammen om aftenen og i weekenden efter lørdag middag. Det giver VAT en stor besparelse, men betyder også, at enkelte områder ikke får bus i de nævnte tidsrum. Det drejer sig om et lille område ved Stadionallé i Nørremarken. Her er ganske få passagerer, og det er muligt i stedet at gå til linje 10 og 11. Sønderdalen og rideskolen mister linje 4 aften og weekend efter middag lørdag. Men her er også meget få passagerer.

Besparelser på landevejen

Den regionale kørsel har også måttet holde for i VAT´s sparerunde. Over 18.000 køreplantimer er skåret væk, så det er en temmelig anderledes køreplan, der træder i kraft 20. juni.

Nedskæringerne er forsøgt koncentreret om de meget tyndt befolkede ruter og ture. Der er lagt vægt på, at folk stadig kan komme til og fra skole og arbejde. Alle steder, der betjenes af en bus nu, vil fortsat have bus, men nogle steder vil det blive svært at komme i biografen om aftenen og på besøg i weekenden.

De mange ændringer på bybusserne og regionalruterne betyder, at teksten skal ændres på en del af stoppestedernes gule og blå topskilte. Det går VAT i gang med i ugen op til køreplanskiftet, og man skal derfor være opmærksom på, at der i den uge kan være anført et linie- eller rutenummer og en destination, som først gælder fra den 20. juni.

Køreplanerne kan hentes i busserne og på kortsalgssteder og ses her på VAT´s hjemmeside.

OBS

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.