Nu rammer sparekniven Kolding |2003| VEJLE AMTS TRAFIKSELSKAB

Page 1

Nu rammer sparekniven Kolding (30 Oktober 2003)

Det er blevet Koldings tur til at se buskrisen i øjnene. Som den eneste større by i amtet, har Kolding endnu ikke mærket noget til, at VAT mangler penge. Men det sker fra køreplanskiftet i 2004.

Sammen med kommunen og vognmanden har VAT fundet besparelser i buskørslen i Kolding på 2,3 millioner kr.

Byen har holdt hårdt på at bevare 20 minutters driften i dagtimerne, og det er lykkedes.

Aften og weekend rammes

Men aften- og weekendkørslen sløjfes på to linjer, og kørslen udtyndes tidlig morgen, sen eftermiddag og sen aften på de fleste bybuslinjer. I nogle af de områder, hvor kørslen sløjfes aften og weekend, erstattes der dog med en omlægning af en anden bybuslinie og med en mindre omlægning af et par regionalruter.

Seks ugers sommerkørsel

Desuden har VAT besluttet at indføre en sjette uge med sommerkøreplan i alle fire byer.

VAT har gået efter og fundet besparelser der, hvor der er færrest passagerer. Det gælder både besparelsen i Kolding og i amtet som helhed.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.