Vejle Amts Trafikselskabs passagerer kårer "Årets................... |2001| VEJLE AMTS TRAFIKSELSKAB

Page 1

Vejle Amts Trafikselskabs passagerer kårer "Årets Kvalitetsvognmænd 2001" (18 December 2001)

Vejle Amts Trafikselskab (V.A.T.) har i november 2001 gennemført en omfattende kundeundersøgelse blandt selskabets passagerer. Mere end 1.800 passagerer har med deres besvarelse deltaget i undersøgelsen, som danner baggrund for at kunne sammenligne V.A.T.s vognmænd på kvaliteten.

Årets Kvalitetsvognmand 2001 på bybusområdet er ARRIVA Danmark’s bybusser i Vejle. På en delt andenplads kom Connex Transport Danmark’s bybusser i Kolding og samme selskabs bybusser i Horsens.

Driftschef Jens Ruscher, ARRIVA Danmark er stolt af kåringen som Årets Kvalitetsvognmand 2001 på bybusområdet. "Det er med stor glæde, vi hos ARRIVA Danmark har modtaget resultatet af kundeundersøgelsen og dermed også titlen som Årets Kvalitetsvognmand 2001 på bybusområdet" siger Jens Ruscher. Og han fortsætter "Resultatet er opnået i kraft af et godt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse og ikke mindst en målrettet indsats for et godt arbejdsmiljø, ordnede forhold og dermed en stabil arbejdsplads".

Årets Kvalitetsvognmand 2001 på regionalbusområdet blev Nr. Nebel-Tarm-Skjern Busser. På den delt andenplads kom Bække Buslinier og Vejle Busservice (Papuga).

Daglig leder Helle Iversen hos Nr. Nebel-Tarm-Skjern Busser var overrasket og meget glad, da V.A.T. kunne overbringe hende nyheden om, at V.A.T.s passagerer har kåret selskabet til Årets

Kvalitetsvognmand 2001 på regionalbusområdet. "Som en af V.A.T.s mindre vognmænd er det utroligt positivt, at Nr. Nebel-Tarm-Skjern Busser er i stand til at opnå et så fint resultat" siger Helle Iversen. "Det flotte resultat skal hovedsageligt tilskrives vores dygtige og stabile chauffører, som sørger for den daglige betjening af rute 307, og som tilmed yder en stor indsats for altid at holde busserne i ren og pæn stand" slutter Helle Iversen.

Med kåringen som Årets Kvalitetsvognmand følger et kontant beløb på 20.000 kr. til hver af de vindende vognmænd samt et indrammet diplom til ophængning hos den vindende vognmand. Andenpladsen honoreres med 5.000 kr.

Det var V.A.T.s bestyrelsesformand, amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen, som tidligere i dag forestod overrækkelsen af prisen til de to vindende vognmænd. Otto Herskind Jørgensen glæder sig over, at V.A.T. med kåringen af Årets Kvalitetsvognmænd får mulighed for at belønne de vognmænd, som leverer god kvalitet. "Vi bruger kåringen af Årets Kvalitetsvognmænd til at manifestere overfor V.A.T.s vognmænd, samt eventuelt kommende vognmænd, at V.A.T. mener det alvorligt, når der til stadighed overfor de selvsamme vognmænd signaleres, at V.A.T. ønsker at være en kvalitetsbevidst virksomhed" siger Otto Herskind Jørgensen i en kommentar til prisoverrækkelsen.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.