7 minute read

AKTIVITETER I MUHABET

Next Article
HVOR KOMMER

HVOR KOMMER

I 2022 blev der igen afholdt mange forskellige aktiviteter og arrangementer – både i Muhabets rammer og i samarbejde med foreninger og fællesskaber uden for Muhabet.

Advertisement

Kreativt samvær

I Muhabet er der mulighed for at del-tage i kreative projekter. Hver mandag og onsdag faciliterer vores frivillige, Ahlam, et smykkeværksted, hvor vores gæster laver smukke halskæder, armbånd, mm. mens de sludrer over en kop te. Vi har også symaskiner, garn, lærreder, farver og maling, som vores gæster altid har fri adgang til at benytte sig af, når de får lyst.

Udflugter

Hver anden tirsdag har vores gæster muligheden for at tage på udflugter arrangeret af de seje frivillige Anne, Anette og Mona. Mange af vores gæster har ikke mange oplevelser i deres daglige liv grundet forskellige barrierer som f.eks. sygdom og økonomiske udfordringer. På disse ture kommer de ud og oplever spændende steder i København og omegn – f.eks. besøgte de Rosenborg Slot og Domkirken i Roskilde. Udflugterne giver mange oplevelser til vores gæster, men er også med til at åbne deres verden op, og de får et større kendskab til den danske kultur og historie. En gang om måneden afholder vi en festlig caféaften for vores gæster – noget som alle glæder sig meget til. Vores caféaftener byder på masser af fest og farver, fællesspisning med lækker mad, dans, leg og musik fra hele verden. Vi sørger altid for at skabe en god stemning, og for at gøre noget ekstra ud af disse aftener.

Caféaften

Kvindegymnastik

I samarbejde med Aktivitetshuset Baldersgade blev der i 2022 afholdt kvindegymnastik en gang om ugen, som op mod 15 af vores gæster deltog i. Mange af vores kvindelige gæster lider af fysiske smerter og gener, og de fik derfor vejledning af en træner og fysioterapeut i, hvordan man kan bruge kroppen til at lave alternative øvelser. Alle kunne derfor være med i deres eget tempo. Træningen foregik i en sjov og støttende atmosfære, og den havde en meget positiv effekt på deltagernes fysiske og psykiske velvære.

Klub 65+

I Muhabet har vi også fokus på at skabe fællesskab for ensomme ældre. Med støtte fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Trygfonden har vi lavet en klub for ældre over 65 år. Hver torsdag er der fællesspisning, og en søndag om måneden er der brunch. Vores ældre gæster får her mulighed for at skabe et socialt netværk og hygge sig med hinanden – ofte svinger de også med hofterne til festlig musik!

Med støtte fra Velux Fonden har det været muligt at igangsætte et træningsfællesskab centreret om fodbold med stor deltagelse og engagement fra vores gæsters side. Der er træning hver uge, og af og til spiller Muhabets fodboldhold kampe mod andre hold. Gennem holdspillet har der været et stort fokus på at opbygge positiv holdånd og teamwork.

”Engagementet i fodboldaktiviteten og ansvaret for andre har udviklet mig. Når jeg ser, at jeg bidrager til at andre får det godt, jeg gør noget for andre, bliver jeg endnu mere motiveret. Jeg bliver tilfreds med mig og gladere i min hverdag. Fordi fodbold fjerner ligesom mine tanker væk fra problemer og dårlige ting. Fodbold giver mig også en følelse af fællesskab med andre.”

– 35-årige gæst fra Tyrkiet

I hele december afholdt vi juleaktiviteter hver fredag. Der var et krea-værksted, hvor vores gæster lavede pynt og dekorationer til et juletræ. Inden juleferien sluttede vi selvfølgelig af med en stor julefrokost, hvor vi spiste et traditionelt dansk julemåltid sammen. Juleaktiviteterne er særlig vigtige, fordi de betyder, at vores gæster kan føle sig som en del af det danske samfund.

Ramadanpakker

Traditionen tro uddelte vi i april ramadanpakker til indlagte patienter på de lukkede psykiatriske afdelinger i hele hovedstadsregionen samt i Roskilde. Denne gang blev det til mere end 200 pakker, som mange af vores gæster hjalp til med at pakke og uddele. I pakkerne var bl.a. slik, nødder og dadler. Med disse pakker ønskede vi patienterne glædelig ramadan, og huskede dem på, at der er et fællesskab, der står klar til dem, når de kommer ud.

Hver uge svinger vores frivillige Signe forbi og tilbyder NADA (øreakupunktur) til Muhabets gæster. NADA er en komplimenterende recovery-metode, og fungerer ved at stimulere hjernens belønningssystem, hvilket skaber afslappende og stabiliserende effekter i kroppen. NADA anvendes i stor grad ifm. stress, uro, depression, PTSD samt andre psykiatriske symptomer. Mange af vores gæster gør brug af denne behandling, som hjælper dem med at blive mere afslappede og sove bedre om natten.

”Det er en rar oplevelse at kunne sidde og få en kop te i fred og ro uden at føle frygt. Det betyder meget for mig, fordi jeg er flygtet fra tortur og forfølgelse. Det er svært for mig at vænne sig til det nye land og kan heller ikke være hjemme altid. Jeg oplever at Muhabet er der for mig altid. Det giver mig tryghed.” – 60-årige gæst fra Afghanistan

”For 2 år siden blev jeg af min behandler i psykiatrien i Ballerup anbefalet at komme i Muhabet. Jeg er blevet mere frisk i hovedet af at komme i Muhabet. Når jeg er frisk i hovedet, er jeg mere glad og afslappet. Jeg begynder dagen med energi og håb. I Muhabet får jeg gode måltider og slapper af. Jeg snakker med andre mennesker. Vi forstår hinanden. Så glemmer jeg mine problemer. Selv at se andre mennesker får mig til at få det bedre. Det er som at få frisk luft.”

50-årige gæst fra Somalia

“Jeg var hjemløs og kronisk syg. Jeg havde angst, flere hospitalsindlæggelser og problemer. Jeg oplever ikke blot en forandring i mit liv, men mange forandringer, siden jeg begyndte at komme i Muhabet. Jeg er blevet mere social og mere værdifuld. Psykisk er jeg blevet bedre. Muhabet tilbød mig muligheden for at kunne udtrykke mine følelser, angst og problemer trygt. Her kunne jeg snakke med andre mennesker med samme udfordringer. Muhabet har for mig været et alternativ til hospitalet.”

54-årige gæst fra Palæstina

Bestyrelsen

Muhabet er en privat institution ledet af en frivillig bestyrelse med syv medlemmer i samarbejde med den daglige leder og souschef. Bestyrelsen består af syv kompetente, frivillige bestyrelsesmedlemmer med stor erfaring fra relevante områder, der kan gavne Muhabets arbejde og støtte op om stedets udvikling.

Frivillige Og Praktikanter

I Muhabet modtager vi hvert år mange mennesker i uddannelsespraktik, virksomhedspraktik og arbejdsprøvning. Vi er rigtig glade for at hjælpe mennesker på vej videre i uddannelse og job, og vi er også glade for ekstra hænder i vores travle hverdag.

Ida Flachs , forkvinde

Tidligere uddannelseschef i UCC og i Socialforvaltningen i Albertslund

Kommune

Parwana Farwha Nielsen , næstforkvinde

Leder af Tværkulturel Familierådgivning, leverandør til VISO

Arly Eskildsen

Tidligere konsulent i Bedre Psykiatri og nuværende medlem af kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune

Asim Umer Latif

Udviklingschef i Fonden for Socialt

Ansvar

Sarah Wessmann

Sygeplejerske i Psykiatrisk Center

København og Frederiksberg

Claus Juul

Jurist i Red Barnet

Vibeke Abel

Tidligere socialdirektør i Hillerød

Kommune

Ibtisam Gadhban Farman

Medarbejderrepræsentant, socialpædagog og souschef i

Muhabet

I Muhabet har vi også frivillige medarbejdere – i 2022 havde vi 10 frivillige samt vores frivillige bestyrelse. De frivillige løser mange forskellige opgaver, f.eks. at planlægge og udføre ture til seværdigheder i og omkring København, rådgive og snakke med vores gæster, lave mad, bage kager, arrangere kreative aktiviteter og meget mere.

Hvert år forsøger vi at tilbyde arrangementer og kurser til vores frivillige, og du bliver som frivillig også en del af et hyggeligt og varmt fællesskab hos os. Hvis du har lyst til at blive frivillig hos os, så kan du kontakte vores frivilligkoordinator, Ibtisam, på 93 83 04 66 eller ibtisam@muhabet.dk.

Organisering og økonomi ØKONOMI

Muhabet har i 2022 haft ro omkring økonomien med en fireårig bevilling fra København Kommune (2021 - 2024), fondsmidler fra fire forskellige fonde samt statslige og kommunale puljer.

I 2022 har vi haft fire større udviklingsprojekter i gang: Fra Socialministeriets ”Oplevelsespulje” fik vi et stort beløb, som skulle bruges på oplevelser som besøg på museer og restauranter, ture til seværdigheder rundt omkring i Danmark, biografbesøg osv. Vores gæster nød at blive forkælede med så mange oplevelser, og vi nåede både en tur til Århus og en koloni på Bornholm. Til vores ældre og dårligt gående gæster bestilte vi lækker mad, som så blev spist i Muhabet.

Samarbejde med Oak Foundation Denmark : vores udviklingsprojekt med fonden handler om at styrke Muhabets arbejde med den sårbare målgruppe gennem at sikre en økonomisk forankring og en øget professionalisering af Muhabet som organisation.

Samarbejde med Velux Fonden : i projektet ”Fra isolation til fællesskaber” arbejder vi med at få Muhabets målgruppe organiseret i nogle ”Grænsefællesskaber”, hvor de sammen bliver aktive i foreninger og fællesskaber uden for Muhabet. Vores samarbejde med Nørrebro United og Skjold omkring fodbold samt med Rema 1000 og FødevareBanken omkring madspild udspringer af dette projekt.

Samarbejde med Trygfonden : sammen med Trygfonden arbejder vi med projektet ”Fællesskaber for psykisk syge”. Formålet er at Muhabets gæster bliver mere aktive og deltagende i nye positive sociale og trygge fællesskaber sammen med andre. Vores gæster involveres og støttes i at blive bruger-frivillige i Muhabet med henblik på at få flere med i fællesskabet. På sigt er det målet at de bruger-frivillige langsomt får ansvar for fællesskabsaktiviteter, som f.eks.

brætspilsaftener, hvilket kan inkludere nye brugere og andre fra lokalområdet.

Medarbejdere

Pernille Agerbæk

Leder pernille@muhabet.dk

93 83 63 04

Memed Demirtas Bahra Ahmet

Køkkenmedarbejder

36 72 65 83

Akademisk- og omsorgsmedarbejder memed@muhabet.dk

93 83 12 37

Ibtisam G. Farman

Souschef og pædagogisk omsorgsmedarbejder ibtisam@muhabet.dk

93 83 04 66

Pædagogisk omsorgsmedarbejder majid@muhabet.dk

Majid Kanan Rajaa Wanni Prantip Vongvattanakun

93 83 34 51

Shabir Panjshiri

Socialrådgiver shabir@muhabet.dk

93 83 51 43

Fundraising og kommunikation prantip@muhabet.dk

36 72 65 83

Køkkenmedarbejder

En stor og hjertelig tak til alle der er med til at gøre en forskel for Muhabet. Forudsætningen for at vi kan levere en så meningsfuld indsats for psykisk syge og sårbare borgere er, at vi kan fastholde og udvikle det positive samarbejde mellem alle vores partnere. Alle bidragsydere er uundværlige brikker i det samlede puslespil, der gør det muligt at skabe trygge og udviklende rammer for en gruppe af borgere, der har meget svære udfordringer i livet. Endnu en gang tusind tak for jeres støtte .

Fonde og Puljer Styrelse og forvaltninger

Virksomheder

Organisationer

This article is from: