1 minute read

FORMANDENS KLUMME

2022 var et år, hvor der skulle arbejdes med eftervirkningerne fra COVID-19 forløbet. Mange af Muhabets gæster havde gennem pandemien lidt under utryghed, egen sygdom og sygdom og i nogle tilfælde dødsfald blandt ikke-herboende slægtninge. Muhabet fik i løbet af 2022 genetableret sin kompetente hverdagspraksis, hvor udvikling og drift går hånd i hånd både i forhold til den enkelte og fællesskabet. Det var positivt for bestyrelsen at erfare, at COVID-19 og følgerne deraf blev håndteret med professionalisme og store faglige kompetencer af Muhabets medarbejdere.

I 2022 valgte lederen Lise Poulsen at gå på pension efter 16 års virke i Muhabet. Lise har været en meget engageret, kompetent, solidarisk og loyal leder af Muhabet, og bestyrelsen takker for den store indsats. Bestyrelsen ansatte en ny leder, Pernille Agerbæk, den 1. august 2022. I hende har Muhabet fået en meget dedikeret og kompetent leder, der med stor loyalitet over for Muhabets værdier understøtter udviklingen og driften, så Muhabet både holder fast i sit grundlag og afprøver nye tiltag, som kan understøtte gæsternes livskvalitet på trods af deres ofte meget komplekse og udfordrende livsforløb.

Advertisement

Jeg og bestyrelsen ser frem til fortsat at understøtte Muhabets vigtige arbejde og udvikling i 2023.

Ida Flachs

This article is from: