Download til print her
vĂŚkstIndeks 2012
innovation Potentialer og barrierer i samspillet mellem offentlige og private
2
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
forord Vækstindeks 2012 tager temperaturen på virksomhedernes væsentligste udfordringer og forventninger i Region Sjælland, netop nu. OPI kan være en kickstarter for Vækstindekset rummer to adskilte analyser: en omfattende indeksmåling og en temaanalyse af øget innovation offentlig-privat innovation. i de sjællandske virksomheder og hjælpe dem til at Vækstindekset stiller skarpt på udnytte markedsoffentlig privat innovation (OPI) potentialet inden Det boomende velfærdsbehov kræver nye innofor velfærdsvative løsninger. Ud over at imødekomme en innovation og række samfundsudfordringer, har velfærdstekskabe vækst nologier et stærkt stigende nationalt og internationalt markedspotentiale. Vækstindeks 2012 stiller skarpt på offentlig-privat innovation med en afdækning af de private potentialer, og virksomhedernes svar på de mest afgørende spørgsmål.
”
Sådan gjorde vi Med 1.247 virksomhedsinterviews bygger indekset på den største stikprøve til dato. Temaanalysen bygger på to spørgeskemaundersøgelser: én stikprøve blandt alle Region
Sjællands virksomheder, og en særanalyse blandt regionens velfærdsvirksomheder med en svarprocent på 30. Analysen understøttes af dataudtræk på velfærdsteknologi og -serviceområdet, samt andre relevante udtræk fra Danmarks Statistik. Spørgeskemaundersøgelserne er gennemført i februar og marts 2012, og giver således et aktuelt indblik i de sjællandske virksomheders situation, set med virksomhedsledernes egne briller. Vækstindekset 2012 er udarbejdet for, og i tæt samarbejde med, Vækstforum Sjælland. Vi håber at Vækstindekset 2012 vil være til inspiration og gavn.
Ajour - Vækstforum Sjællands aktuelle vækstpublikation - udkom i februar med et tema om offentlig-privat innovation. Læs mere om OPI inden for de fire regionale styrkepositioner i Ajour www.regionsjaelland.dk/ politik/vaekstforum-sjaelland.
Vækstindeks 2012 Udarbejdet af: Analysekonsulent Anne Lind og Analysekonsulent Christian Kjær Monsson Væksthus Sjælland for Vækstforum Sjælland. Design: Phonowerk. Layout: Agnete Schepelern Oplag: 1.000 stk. April 2012
For yderligere information kontakt: Chef for Viden og Analyse Nina Groes, Væksthus Sjælland, tlf. 25334144 eller mail ngr@vhsj.dk Analysekonsulent Anne Lind, Væksthus Sjælland, tlf. 50778755 eller mail abl@vhsj.dk Analysekonsulent Christian Kjær Monsson, tlf. 53727187 eller mail ckm@vhsj.dk
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
Indhold 4
de vigtigste Pointer
6
indeksmåling 2012
12 velfærdsvirksomheder i region sjælland 18 innovation og samspillet med offentlige kunder 24 markedspotentiale for opi 30 best practice 32 anbefalinger
3
4
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
de vigtigste pointer – på 5 minutter indeksmåling 2012 Hvad er den vigtigste strømpil?
Hvilke sektorer trækker væksten ned?
Vækstindeks 2012 viser at de sjællandske ledere spår større omsætning, men ingen nye job. Bygge- og anlægssektorens spirende opsving, der sidste år ledte til mere end 900 nye fuldtidsstillinger, er aftaget. Til gengæld trækker de videntunge erhverv regionen i den rigtige retning, med stærke forventninger til vækst i omsætning og flere nye job.
Det er særligt inden for den store, sjællandske Bygge- og anlægssektor, at virksomhedslederne forudser en afmatning i nyansættelser. Det spirende opsving i job, som første gang blev spået i Vækstindeks 2011, ledte konkret til mere end 900 nye fuldtidsstillinger inden for bygge og anlæg i Region Sjælland sidste år. Men den udvikling ser ikke ud til at fortsætte. Da krisen ramte de sjællandske virksomheder, mistede netop Bygge- og anlægssektoren 3.500 job, så med den forventede stilstand i resten af 2012, vil man stadig ligge et godt stykke under niveauet fra før krisen.
Er de sjællandske virksomhedsledere blevet mere optimistiske? Ja, forårets måling viser helt generelt at de sjællandske virksomhedslederes syn på fremtiden er blevet mere optimistisk. Faktisk forventer seks procentpoint flere virksomhedsledere end sidste år at øge omsætningen allerede i løbet af 2012. Men de sjællandske virksomhedsledere forventer generelt ikke at ansætte flere medarbejdere. Vækstindekset peger dermed på en generel tendens: Regionens virksomheder holder igen med ansættelser, men fokuserer til gengæld på produktivitet, salg og optimering af den nuværende organisation. Dette er en naturlig reaktion på en økonomisk krise, der senere forventes at føre til flere nye job.
Hvilke sektorer regner med vækst i Sjællandsregionen? Der er positive forventninger blandt de sjællandske virksomheder i flere af de videntunge brancher såsom Farma/Medico, IT og Kommunikation samt hos Cleantech-virksomhederne. Her er der generelt klare forventninger til vækst i omsætning, ligesom man i enkelte af brancherne også forventer at ansætte flere medarbejdere.
Også en anden af Region Sjællands store sektorer har svært ved at komme fri af krisen. Nedturen for Handel- og transportsektoren ser ud til at fortsætte i 2012, hvor der er negative forventninger til både omsætning og beskæftigelse.
Hvilke særlige kendetegn er der for virksomheder med vækst? Vækstindekset 2012 leverer viden om de særlige kendetegn for vækstvirksomheder på tværs af brancher, størrelse og geografi. Ifølge analysen er vækstvirksomhederne typisk internationalt orienterede. De eksporterer og indgår i innovative samarbejder med virksomheder og viden- og uddannelsesinstitutioner. Til gengæld er udfordringen med kapitalfremskaffelse særligt udbredt blandt de virksomheder, der skaber vækst.
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
Temaanalyse - offentlig-privat innovation i Region Sjælland Vækstindeksets temaanalyse viser at de sjællandske velfærdsvirksomheder er få, men at de har interessen og kompetencerne til at indgå i offentlig-privat innovationssamarbejde.
Hvordan ser de sjællandske velfærdsvirksomheder ud? De sjællandske velfærdsvirksomheder er få – og ligesom regionens øvrige virksomheder – små. Velfærdsteknologi og -serviceområdet (vts) i Region Sjælland har en omsætning på ca. 4,7 milliarder kr. og beskæftiger ca. 2.400 mennesker. Velfærdsvirksomhederne udgør dermed 2 procent af den samlede beskæftigelse i regionen. 3 ud af 4 medarbejdere arbejder med fremstilling. De sjællandske velfærdsvirksomheder er typisk mindre virksomheder med 1-5 ansatte og har et højt innovations- og eksportniveau. Det er samtidig virksomheder med høje forventninger til vækst. 4 ud af 10 virksomheder forventer at ansætte nye medarbejdere inden for det næste år. De høje vækstforventninger hænger fint sammen med at branchen i 2007 til 2009 præsterede en generel stigning i omsætning på 14 procent.
Skaber velfærdsvirksomhederne nye produkter og innovation? De sjællandske velfærdsvirksomheder både kan og vil udvikle fremtidens velfærdsløsninger. Inden for de sidste 3 år har hele 80 % af velfærdsvirksomhederne introduceret nye eller forbedrede produkter. Og de OPI relevante virksomheder har et stort potentiale for yderligere innovation. Spørger vi til anvendte innovationsmetoder benytter 6 ud af 10 virksomheder sig af løbende inddragelse af viden og ideer fra brugere. En helt
central innovationsmetode for OPI projekter. Og de sjællandske velfærdsvirksomheder har ikke blot potentialerne; de er også klar. 81 % af virksomhederne har interesse i et innovationssamarbejde med en offentlig kunde. Størst er potentialerne inden for sygehus- og sundhedsområdet, hvor hver anden virksomhed opererer.
Hvilke barrierer ser velfærdsvirksomhederne som de største? Det offentlige må kigge indad og effektivisere egne beslutningsprocesser. Ifølge virksomhederne er processen ganske enkelt for lang. Hele 60 % af virksomhederne svarer, at lange beslutningsprocesser er den største barriere ved et innovationssamarbejde med offentlige kunder. På andenog tredjepladsen over største barrierer ligger uhensigtsmæssige udbudsregler og uigennemsigtige offentlige organisationer. Alt i alt tegner der sig et billede af et stort ønske om samarbejde fra virksomhederne, men også frygt for at havne i bureaukrati og blive ramt af komplekse organisationer og regler.
Hvad kan det offentlige gøre for at øge markedspotentialet? Velfærdsvirksomhederne er enige om en ting: Mødet med offentlige kunder skal ske via faste kontaktpersoner. Virksomhederne ønsker en tæt og smidig dialog med de rette kontaktpunkter i det offentlige. Det kan danne grobund for udvikling, vækst og eksport. Velfærdsvirksomhederne ønsker større åbenhed overfor nye produkttyper hos offentlige kunder og langt bedre muligheder for at teste prototyper. Det er vejen til at øge markedspotentialet for virksomhederne.
5
6
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
Indeksmåling 2012
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
Vækstindekset 2012 viser at de sjællandske virksomhedsledere ser positivt på fremtiden. Sammenligner vi med 2011 forudser 6 procentpoint flere virksomhedsledere vækst i omsætningen allerede i år. Virksomhedslederne er imidlertid blevet mere tilbageholdende over for nye ansættelser, og den jobløse vækst ser dermed ud til at intensivere. Det er særligt inden for den store, sjællandske Bygge- og anlægssektor at forventninger til nye ansættelser aftager. I 2011 var Bygge- og anlægsbranchen den mest optimistiske. Data fra Danmarks Statistik viser at beskæftigelsen efterfølgende steg med over 900 nye arbejdspladser netop i denne branche. I Transportbranchen rasler forventningerne ned, både når det gælder omsætning og beskæftigelse. Også handelsvirksomhederne har stadig lave forventninger sammenlignet med de andre brancher, og derfor ser nedturen for Handel- og transportsektoren ud til at fortsætte. I 2011 blev de lave forventninger afspejlet i et tab på over 700 fuldtidsstillinger i Region Sjælland, imens der var fremgang på landsplan. Positive forventninger er der til gengæld hos flere af de videntunge brancher såsom, Farma/Medico, IT og Kommunikation, samt Cleantechvirksomhederne.
Styrken ved Vækstindekset er at det er virksomhedslederne selv der leverer input til analysen. Vækstindeksets indeksanalyse bygger på data indsamlet via et elektronisk spørgeskema til alle tilgængelige virksomheder i Region Sjælland. 1.247 virksomhedsledere har deltaget i dette års VækstIndeks. Analysen fastholder en fordeling af virksomheder på brancher og størrelser matchende regionens erhvervsstruktur. Dette muliggør en direkte sammenligning med sidste års måling, og vi kan dermed følge virksomhedsledernes forventninger fra år til år.
7
8
15 13 6 4
% HØJERE SANDSYNLIGHED FOR AT VÆRE VÆKSTVIRKSOMHED VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private HAR VIRKSOMHEDER DER EKSPORTERER
Sammenlignet med samme måling sidste år.
”
virksomhedslederne ser positivt på fremtiden, men mange er stadig tilbageholdende med at ansætte nye medarbejdere
% HØJERE SANDSYNLIGHED FOR AT VÆRE VÆKSTVIRKSOMHED HAR VIRKSOMHEDER DER INDGÅR I ET INNOVATIVT SAMARBEJDE MED ANDRE VIRKSOMHEDER PROCENTPOINT FLERE VIRKSOMHEDER FORVENTER VÆKST I OMSÆTNINGEN I ÅR PROCENTPOINT FÆRRE VIRKSOMHEDER FORVENTER VÆKST I ANTALLET AF ANSATTE I ÅR
Forventninger til vækst
47 17
Forventer du at din virksomhed vil forøge AF DE inden for et år? sin vækst% i omsætning
54%
SJÆLLANDSKE VELFÆRDSVIRKSOMHEDER 78% KUNDER PRIVATE
Forventer du at din virksomhed vil forøge EKSPORTERER sin vækst i omsætning inden for to til fireTIL år? Forventer du% at din AFvirksomhed DE vil forøge sin vækst i antal ansatte inden for et år?
27%
SJÆLLANDSKE VELFÆRDSVIRKSOMHEDER Forventer duEKSPORTERER at din virksomhed vil forøge TIL OFFENTLIGE KUNDER 54% sin vækst i antal ansatte inden for to til fire år?
40%
6%
19%
3%
69%
4%
43%
2%
Forventer du at din virksomhed vil forøge sit internationale engagement inden for et år?
18%
77%
5%
Forventer du at din virksomhed vil forøge sit internationale engagement inden for to til fire år?
28%
67%
5%
Vækst
Uændret
Fald
På trods af de meget positive forventninger målt blandt virksomhedslederne i 2011, oplevede Region Sjælland et lille fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede i den private sektor. Derfor skal de ligeledes meget positive forventninger til 2012 tolkes forsigtigt. Virksomhedernes vækstforventninger er baseret på det nationale marked, idet få virksomheder forventer vækst i deres internationale engagement.
Virksomhedernes udfordringer
”
Salg og markedsføring ligger nummer ét på listen over de sjællandske virksomheders udfordringer
60%
Salg og markedsføring
27%
Kapitalfremskaffelse Strategi og ledelse
16%
Produktudvikling og teknologi
14% 12%
Udvide kapaciteten
10%
Andet Arbejdskraft og rekruttering Ejerskifte Internationalisering
9% 8% 6%
De mere langsigtede udfordringer som strategi, ejerskifte og produktudvikling er rykket marginalt i baggrunden.
22 14 15 13 6 4
TUSINDE ER BESKÆFTIGET VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private I DANSKE VELFÆRDSTEKNOLOGI OG -SERVICEVIRKSOMHEDER
9
VIDENSAMARBEJDE
% ER OMSÆTNINGEN INDENFOR VELFÆRDSTEKNOLOGI OG -SERVICESamarbejder virksomheden med videninstitutioner, STEGET MED FRA 2007 TIL 2009 I REGION SJÆLLAND VIDENSAMARBEJDE universiteter eller Samarbejder virksomheden % HØJERE SANDSYNLIGHED med videninstitutioner, universiteter eller FOR AT VÆRE VÆKSTVIRKSOMHED uddannelsesinstitutioner?
HAR VIRKSOMHEDER DER EKSPORTERER
32%
uddannelsesinstitutioner?
52% 32%
INNOVATIONSSAMARBEJDE
% HØJERE SANDSYNLIGHED Samarbejder virksomheden med andre virksomheder FOR AT VÆRE VÆKSTVIRKSOMHED HAR VIRKSOMHEDER DER INNOVATIONSSAMARBEJDE omkring udviklingen af nyeVIRKSOMHEDER produkter og services? INDGÅR I ET INNOVATIVT SAMARBEJDE MED ANDRE Samarbejder virksomheden med andre virksomheder omkring udviklingen af nye produkter og services?
PROCENTPOINT FLERE VIRKSOMHEDER Vækstvirksomheder FORVENTER VÆKST I OMSÆTNINGEN I ÅR
47% 31%
INTERNATIONALE
INNOVATIONSSAMARBEJDE
47 17
% AF DE Samarbejder virksomheden med andre virksomheder SJÆLLANDSKE VELFÆRDSVIRKSOMHEDER omkring udviklingen af 31% nye produkter og services? EKSPORTERER TIL PRIVATE KUNDER
% AF DE KAPITALFREMSKAFFELSE SJÆLLANDSKE VELFÆRDSVIRKSOMHEDER INTERNATIONALE Er kapitalfremskaffelse EKSPORTERER TIL OFFENTLIGE KUNDER en af virksomhedens
Eksporterer virksomheden?
KAPITALFREMSKAFFELSE Er kapitalfremskaffelse en af virksomhedens hovedudfordringer?
25%
36%
Vækstvirksomheder
21% Vækstvirksomheder
MEDARBEJDERKOMPETENCER 24% 16%
KAPITALFREMSKAFFELSE Er kapitalfremskaffelse en af virksomhedens hovedudfordringer?
33% 25% 33%
hovedudfordringer?
Eksporterer virksomheden?
Arbejder virksomheden i høj grad med efteruddannelse af medarbejdere?
”
36%
Vækst21% virksomhederne er videntunge, 36% samarbejds21% 52% orienterede, MEDARBEJDERKOMPETENCER 32% internationale Arbejder virksomheden i høj og innovative. 24% grad med efteruddannelse MEDARBEJDERKOMPETENCER af medarbejdere? Og så har de 16% udfordringer Arbejder virksomheden i høj 24% med at skaffe grad med efteruddannelse af medarbejdere? 16% kapital 47%
INTERNATIONALE PROCENTPOINT VIDENSAMARBEJDE FÆRRE VIRKSOMHEDER Eksporterer FORVENTER VÆKST I ANTALLET AF virksomheden? ANSATTE I ÅR Samarbejder virksomheden med videninstitutioner, universiteter eller uddannelsesinstitutioner?
31%
33% 25%
Vækstvirksomheder
Ikke-vækstvirksomheder
Figuren viser andel af virksomheder, der har svaret ja til spørgsmålet. En vækstvirksomhed er her defineret som en virksomhed, hvor virksomhedslederen forventer vækst i antallet af ansatte allerede i år. Svar er baseret på Oxford Research temperaturmåling af alle virksomheder i Region Sjælland.
Ikke-vækstvirksomheder
Ikke
10
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
”
Det er særligt de videntunge brancher, der forøger deres forventninger til vækst
top 3 over Ændringer i forventningerne til vækst i forhold til 2011 omsætning
ansatte
• Farma og Medico • IT og Kommunikation • Fødevarer
• Cleantech • Designvirksomheder • Turisme og oplevelsesøkonomi
• Bygge og anlæg • Cleantech • Transport
• Finansiering og forretningsservice • Øvrige erhverv • Transport
Både blandt Farma/Medicovirksomhederne og blandt IT og Kommunikationsbrancherne forøges forventningerne til vækst i omsætningen markant, mens forventningerne til vækst i antal ansatte stiger blandt Cleantech-virksomhederne.I Transportsektoren rasler forventningerne derimod ned. Samtidig ser det ud til at det spirende opsving inden for Bygge- og anlægssektoren aftager.
”
I 2011 oplevede Bygge- og anlægssektoren en fremgang på over 900 fuldtidsbeskæftigede
Beskæftigelsesudviklingen i 2011 Region Sjælland
Landsplan Udvikling 2011
Ændring
Ændring
-443
-0,3%
+1,0%
Landbrug mv.
+24
+0,5%
+2,7%
Industri mv.
-871
-2,7%
+0,5%
Bygge og anlæg
+916
+5,1%
+4,1%
Handel og transport mv.
-740
-1,4%
+0,3%
IT og kommunikation
-88
-3,1%
+0,5%
Finansiering og forsikring
-385
-7,7%
Erhvervsservice
+58
0,3%
Total Privat sektor udvalgte brancher
-1,8% +0,4%
Udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra 4. kvartal 2010 til 4. kvartal 2011 for udvalgte brancher. Kilde: Baseret på dataudtræk fra Danmarks Statistik
Farma/Medico
26% Fødevarer
20%
Designvirksomheder, VækstIndeks Fødevarermøbler20% 6% og beklædning 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private Finansiering og forretningsservice Designvirksomheder, 6% bank mv.) (revision, konsulent, møbler og beklædning
32%
Finansiering og forretningsservice Handel (detail 32% og engros) (revision, konsulent, bank mv.)
22%
Øvrige Handel (detail og(herunder engros) anden 22%fremstilling)
32%
Øvrige (herunder anden fremstilling) Transport 32% og logistik
34%
Branchernes forventninger til vækst Farma/Medico
47%
IT/Kommunikation
47%
70% 2012
Turisme og oplevelsesøkonomi
58%
66%
Designvirksomheder, møbler og beklædning
56%
64%
Finansiering og forretningsservice (revision, konsulent, bank mv.)
56%
60%
Cleantech (energi og miljø)
63%
58%
Øvrige (herunder anden fremstilling)
49%
55%
Fødevarer
39%
52%
Handel (detail- og engroshandel)
46%
50%
Bygge og anlæg
45%
48%
Transport og logistik
38%
28%
Transport og logistik
71% 34%
Andel af virksomheder efter branche, der forventer vækst i omsætningen inden for et år. Cleantech (energi og miljø)
17%
42%
Turisme og oplevelsesøkonomi
32%
42%
IT/Kommunikation
34%
37%
Bygge og anlæg
42%
35%
Farma/Medico
26%
32%
Fødevarer
20%
24%
6%
22%
Finansiering og forretningsservice (revision, konsulent, bank mv.)
32%
21%
Handel (detail og engros)
22%
20%
Øvrige (herunder anden fremstilling)
32%
20%
Transport og logistik
34%
13%
Designvirksomheder, møbler og beklædning
2012
2011
Andel af virksomheder efter branche, der forventer vækst i antallet af ansatte inden for et år.
2012 2011
2011
11
12
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
Kortlægning af velfærdsvirksomheder i region sjælland
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
De sjællandske velfærdsvirksomheder er få, og dem vi har, er ikke særlig store. Velfærdsteknologi og -serviceområdet i Region Sjælland har en omsætning på ca. 4,7 milliarder kr. og beskæftiger ca. 2400 mennesker. Velfærdsvirksomhederne udgør dermed 2 procent af den samlede beskæftigelse i regionen. 3 ud af 4 virksomheder er beskæftiget inden for fremstilling. Vækstindekset stiller skarpt på disse virksomheder og kortlægger dermed det sjællandske potentiale for offentlig-privat innovationssamarbejde. Der bliver stadig flere ældre og samtidig færre i den arbejdsdygtige alder. Behovet for nytænkning af tilgangen til effektivisering og besparelser er derfor stort, hvis efterspørgsel og udbud af offentlig service skal nå hinanden i fremtiden. Denne situation rummer et kæmpe markedspotentiale for virksomheder med fokus på velfærdsteknologiske løsninger. De sjællandske velfærdsvirksomheder er typisk mindre virksomheder med 1-5 ansatte, og de udmærker sig ved et højt innovations- og eksportniveau. Det er en gruppe af virksomheder med høje vækstforventninger. Således forventer 4 ud af 10 vækst i antal ansatte inden for det næste år. De høje vækstforventninger afspejles i en regional stigning i omsætning på 14 procent inden for velfærdsteknologi og -serviceområdet fra 2007 til 2009.
OPI er et gensidigt udviklingssamarbejde mellem offentlige kunder og private virksomheder med det formål at udvikle nye løsninger på samfundets problemer. OPI tilgangen forventes at give værdi på tre forskellige bundlinjer: • Øge kvaliteten af offentlige velfærdsydelser • Effektivisere offentlige organisationer • Øge væksten hos private virksomheder
Temaanalysen tager udgangspunkt i en branchemæssig afgrænsning udviklet af Danmarks Statistik, analysebureauet Damvad og en række eksperter på området. Velfærdsteknologi og -serviceområdet er defineret ud fra 40 brancher der hver især er tildelt en vægt der angiver hvor stor en del af branchens aktivitet der kan knyttes til velfærdsteknologi og -service. Analysen tager afsæt i identificerede virksomheder med en relevansvægt på over 50 % for området, samt øvrige kvalitativt udvalgte virksomheder. Vækstindekset tilbyder dermed den mest relevante og opdaterede viden på området. Temaanalysen bygger på to spørgeskemaundersøgelser; én for alle regionens virksomheder og én for de sjællandske velfærdsvirksomheder. Analysen understøttes derudover af særlige dataudtræk på velfærdsteknologi og -serviceområdet, samt andre relevante udtræk fra Danmarks Statistik.
13
14
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
Nøgletal for velfærdsteknologi og -service
”
2 procent er beskæftiget inden for velfærdsteknologi og –service i Region Sjælland
42 22 14 15 13 6 4
MILLIARDER BLIVER DER ÅRLIGT OMSAT FOR I DANSKE VELFÆRDSTEKNOLOGI OG -SERVICEVIRKSOMHEDER TUSINDE ER BESKÆFTIGET I DANSKE VELFÆRDSTEKNOLOGI OG -SERVICEVIRKSOMHEDER % ER OMSÆTNINGEN INDENFOR VELFÆRDSTEKNOLOGI OG -SERVICE STEGET MED FRA 2007 TIL 2009 I REGION SJÆLLAND % HØJERE SANDSYNLIGHED FOR AT VÆRE VÆKSTVIRKSOMHED HAR VIRKSOMHEDER DER EKSPORTERER
Beskæftigelse og omsætning
47 17
% HØJERE SANDSYNLIGHED FOR AT VÆRE VÆKSTVIRKSOMHED HAR VIRKSOMHEDER DER INDGÅR I ET INNOVATIVT SAMARBEJDE MED ANDRE VIRKSOMHEDER VTS-beskæftigelse (årsværk)
Nordjylland 1.886 (1,8%) PROCENTPOINT 3.466 (1,4%) FLERE VIRKSOMHEDER
FORVENTER VÆKST I OMSÆTNINGEN I ÅR PROCENTPOINT FÆRRE VIRKSOMHEDER FORVENTER VÆKST I ANTALLET AF ANSATTE I ÅR Midtjylland 3.951 (1,5%) 6.012 (1,0%)
Hovedstaden 10.585 (2,7%) 23.075 (2,2%)
VTS- omsætning i mio. kr. Procenttallene i parentes angiver VTS-andel i forhold til den samlede beskæftigelse og omsætning.
% AF DE SJÆLLANDSKE VELFÆRDSVIRKSOMHEDER Syddanmark TIL PRIVATE KUNDER Sjælland EKSPORTERER 3.094 (1,3%)
2.398 (2,0%)
5.150 4.662 (1,9%) % AF DE (1,0%) SJÆLLANDSKE VELFÆRDSVIRKSOMHEDER EKSPORTERER TIL OFFENTLIGE KUNDER
Fraregner vi Hovedstaden er Region Sjælland den region i landet med relativt flest beskæftigede inden for velfærdsteknologi og -service. Antal beskæftiget og omsætning i VTS brancher angiver det vægtede antal i forhold til branchevægtene for velfærdsteknologi og -service i 2009. (Se branchevægtene her: http://detgodeliv. regionsyddanmark.dk/component/zoo/item/temapublikation-velfaerdsteknologi-rapport.) Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
15
Beskæftigede inden for velfærdsteknologi og -service i region sjælland 3%
”
Næsten 3 ud af 4 er beskæftiget inden for fremstilling
1% VTS-Fremstilling i alt
23% VTS-Handel i alt
73%
VTS-IKT i alt VTS-Videnservice i alt
Udarbejdet på baggrund af dataudtræk fra Region Syddanmark og Danmarks Statistik.
Branchefordeling af velfærdsvirksomheder regionalt
Region Region Region Region Region
VTS-Fremstilling VTS-Handel VTS-IKT VTS-Videni alt i alt i alt service i alt Hovedstaden 52% 32% 15% 2% Sjælland 76% 20% 3% 1% Syddanmark 51% 41% 6% 2% Midtjylland 45% 34% 17% 4% Nordjylland 73% 19% 7% 0%
Udarbejdet på baggrund af dataudtræk fra Region Syddanmark og Danmarks Statistik.
Branchefordeling af velfærdsvirksomheder regionalt
54%
39%
VTS-IKT
60%
VTS-fremstilling VTS-videnservice
26%
54%
39%
”
Region Sjælland VTS-fremstilling har færrest virksomheder VTS-handel inden for samtlige brancher
60%
31%
”
Trefjerdedele af omsætningen inden for velfærdsteknologi og -service er fremstilling i Region Sjælland. Dette er relativt set mere end for nogen anden region i landet
21% 9% 9%
13% 13% 12% 6% 5%
7%
20% 18% 18%
19%
VTS-handel
12% 10% VTS-IKT
31% Region Hovedstaden Region Sjælland
26% Region Syddanmark Region Midtlylland Region Nordjylland 21% 20% 19% 18% 18%
Antal virksomheder i VTS brancher angiver det totale antal i brancher, hvor en del af produktionen er 13% 13% 12% 12% 10% 9% VTS. Dermed9% er antallet højere end det antal der rent faktisk producerer velfærdsteknologi og -service. 7% 6% 5% Udarbejdet på baggrund af dataudtræk fra Region Syddanmark og Danmarks Statistik. Region Hovedstaden Region Sjælland
Region Syddanmark Region Midtlylland
Region Nordjylland
VTS-videnservice
16
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
”
De store og videntunge virksomheder har størst erfaring med OPI
De sjællandske virksomheders erfaringer og interesse i OPI samarbejde
Har virksomheden samarbejdet med en offentlig kunde om udvikling af et nyt produkt eller service inden for de sidste tre år?
Ja 12% Nej 86%
Har virksomheden interesse i at samarbejde med en offentlig kunde om udvikling af et nyt produkt eller service? Førte samarbejdet til et tilfredsstillende salg efterfølgende?
Ja 55%
Nej 22%
Ja 35%
Nej 43%
Mere end hver tiende sjællandske virksomhed har samarbejdet med offentlige kunder om innovation. Flest virksomheder inden for de videntunge erhverv som Cleantech og Farma/Medico, men også Turisme og oplevelsesøkonomi har erfaring med at samarbejde med offentlige kunder om innovationsaktiviteter. Vækstindekset 2012 viser ligeledes, at jo større virksomheden er, desto større er chancen for at den har samarbejdet med en offentlig kunde. Virksomheder der har svaret ”ved ikke” er ikke medtaget. Svar er baseret på Oxford Research temperaturmåling af alle virksomheder i Region Sjælland.
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
Hvem er de sjællandske velfærdsvirksomheder?
Hver tredje velfærdsvirksomhed er over 20 gammel. år
Den sjællandske velfærdsvirksomhed har 1-5 ansatte. De mindre virksomheder kan have en udfordring i forhold til at kommercialisere innovative løsninger, da det i mange tilfælde er en ressourcekrævende opgave.
Velfærdsvirksomhederne har høje vækstforventninger. 4 ud af 10 virksomheder forventer vækst i antal ansatte inden for det næste år. VTS-virksomhederne har dermed højere vækstforventninger for den nærmeste fremtid end virksomhederne generelt i regionen.
De sjællandske velfærdsvirksomheder har i høj grad fokus på de to velfærdsområder inden for hvilke der spås stort potentiale for OPI, nemlig ældreomsorg og sygehusog sundhedsområdet. 76 % af de sjællandske velfærdsvirksomheder opererer inden for dette område.
17
18
V忙kstIndeks 2012 路 Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
Innovation og samspillet med offentlige kunder
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
8 ud af 10 af regionens velfærdsvirksomheder har inden for de sidste 3 år enten introduceret et nyt eller et forbedret produkt. De OPI relevante virksomheder har dermed en høj innovationsgrad, og potentialet for yderligere innovationsaktiviteter sammenlignet med regionens andre virksomheder er langt større. Hele 81 procent af virksomhederne har interesse i et innovationssamarbejde med en offentlig kunde. Størst er potentialet inden for sygehus- og sundhedsområdet, hvor hver anden virksomhed har deres fokus. Vækstindekset tager temperaturen på de OPI-relevante virksomheders innovationsmønstre og ønsker til samspillet med offentlige kunder. Region Sjælland har brug for nytænkning og innovation i strategiske partnerskaber mellem offentlige og private aktører, hvis regionens virksomheder skal være med forrest i kapløbet om fremtidens velfærdsteknologier. Omdrejningspunktet for et succesfuldt OPI projekt er et samarbejde om nye eller forbedrede velfærdsløsninger der rammer brugernes aktuelle og fremtidige behov. Dette kræver en høj innovationsgrad af virksomhederne, og en høj grad af åbenhed fra de offentlige serviceudbydere over for nye løsninger. OPI skaber nye teknologier – som hverken de private eller offentlige kunne have skabt uden den anden part.
OPI adskiller sig fra andre typer af offentligt-privat samarbejde ved en række forhold: • De involverede parter indtager ikke henholdsvis aftager/leverandør-rollen, men samarbejder som gensidige og ligeværdige udviklingspartnere • Løsningen er ikke kendt på forhånd • Et OPI-samarbejde indeholder faser hvor parterne ide- og konceptudvikler sammen • En kontrakt er ikke påkrævet i et OPI-samarbejde, ligeledes skal OPI-samarbejde ikke nødvendigvis i udbud • Det er ikke muligt at udarbejde en fuldstændig funktionsbeskrivelse/kravspecifikation, da løsningen udvikler sig i takt med innovationsprocessen
19
20
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
Fire rammevilkår der har stor betydning for virksomhedernes innovation: • Private og offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation • Adgang til højtkvalificeret arbejdskraft • Konkurrence, åbenhed over for udlandet og effektiv regulering • Velfungerende marked for risikovillig kapital
”
Region Sjælland ligger lavt hvad angår andel af produktinnovative virksomheder
Andel af produktinnovative virksomheder i regionen generelt 24,4%
Region Hovedstaden
22,7%
Region Midtjylland
22,6%
Hele landet Region Nordjylland
21,4%
Region Syddanmark
21,1% 19,1%
Region Sjælland
Sammenlignet med landets øvrige regioner ligger Region Sjælland lavt når det gælder andel af produktinnovative virksomheder. Udviklingen er dog på rette vej, og statistikkerne viser en fremgang i innovative virksomheder i Region Sjælland. Innovative virksomheder er mere produktive, og innovation er en central kilde til vækst både for den enkelte virksomhed og for regionen generelt. Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være nytænkning af eksisterende viden og teknologier der kan implementeres i en ny kontekst. Baseret på dataudtræk fra Danmarks Statistik.
”
... men de sjællandske velfærdsvirksomheder har en høj innovationsgrad
Virksomhedernes innovationsgrad Har virksomheden introduceret nye eller forbedrede produkter/services inden for de sidste tre år? (Flere svarmuligheder) 3% Ja, nye produkter/services
17%
Ja, forbedrede produkter/services
63% Nej
43% Ved ikke
Innovative virksomheder har 7 procent højere produktivitet end andre virksomheder ifølge tal fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2011.
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
Velfærdsvirksomhedernes innovationsmønstre
”
59 % af de sjællandske velBenytter virksomheden følgende metoder til udvikling af nye eller forbedrede produkter/services? (Flere svarmuligheder) færdsvirksomheder inddrager viden Løbende indragelse af viden og ideer fra brugere 59% og ideer fra brugere som del af Interne udviklingsaktiviteter 41% deres innovationsKundeundersøgelser 33% proces 31%
Prototype-tests
27%
Andre udviklingsmetoder Eksternt tilkøbte udviklingsaktiviteter
25% 15%
Markedsanalyser
13%
Ingen af ovenstående/Ved ikke
Mange virksomheder gør brug af flere forskellige innovationsmetoder. 59 % bruger løbende inddragelse af viden og ideer fra brugere. I et OPI-forløb vil der netop blive fokuseret på at følge kunderne/ borgerne tæt og dermed få direkte feedback på nye opfindelser og ideer. Virksomhederne vil dermed opnå en viden om brugerne som i høj grad kan optimere deres produkter, så de rammer brugernes behov.
”
Samarbejde om innovation Har virksomheden samarbejdet om udvikling af nye eller forbedrede produkter/services med følgende partnere inden for de sidste tre år? (Flere svarmuligheder) 63%
Andre virksomheder (fx leverandører)
32%
Nej Eksterne private konsulenter
24%
Andre
15%
Offentlige serviceudbydere (fx skoler, daginstitutioner og plejehjem)
15%
GTS'ere, universiteter eller andre højere uddannelses- og forskningsinstitutioner
11% 8%
Andre offentlige samarbejdspartnere Kommunale forvaltninger
1%
Vækstindekset 2012 viser at hver tredje virksomhed inden for de sidste 3 år ikke har samarbejdet med eksterne partnere om innovation. Virksomheder der undlader at samarbejde med deres kunder eller andre virksomheder om brugerindsigt, kan få svært ved at klare sig i konkurrencen med andre virksomheder, idet en hovedkilde til innovation ligger i samarbejdet med aktører der besidder dyb brugerindsigt. En analyse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen viser at virksomheder der samarbejder med offentlige forskningsinstitutioner om forskning og udvikling har 15 procent højere produktivitet pr. medarbejder end andre virksomheder.
Få af de sjællandske velfærdsvirksomheder samarbejder med de offentlige kunder
21
22
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
”
81 procent Interesse i et OPI samarbejde svarer enten ja eller måske til at have interesse i at Har virksomheden interesse i at samarbejde med en offentlig kunde om nye produkter/services? samarbejde med en offentlig kunde om udvikling af Ja et nyt produkt 34% 47%
Måske
19%
”
Nej
Virksomhedernes motivation
Netværk og referencer i den offentlige sektor Hvad motiverer virksomheden til at indgå i et samarbejde med en offentlig kunde om udvikling af nye produkter/ services? (Maks. to svar) motiverer hver anden sjællandske Skabe netværk og referencer i den offentlige sektor 48% velfærdsvirksomhed ved et Andre årsager/Ved ikke 27% innovationsAdgang til brugerkendskab (borgere og medarbejdere) 25% samarbejde 24%
Adgang til test af prototyper Få afdækket markedspotentialet
21%
OPI samarbejdet er attraktivt fordi det giver virksomhederne adgang til netværk og referencer hos offentlige kunder. Et netværk der anses som en senere salgskanal for virksomhederne, samt giver adgang til vigtig information omkring politiske tendenser.
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
”
Mødet med det offentlige
7 ud af 10 sjællandske velfærdsvirksomheder efterspørger faste kontaktpersoner hos de offentlige kunder
Virksomhedens ønske til mødet med det offentlige i forbindelse med udvikling af nye eller forbedrede produkter/services. (Flere svarmuligheder) Faste kontaktpersoner
70%
Info- og dialogmøder
55%
Åbent hus arrangementer
20%
Hjemmesider med information om offentlig efterspørgsel
20%
Andre/Ved ikke
14%
Samarbejdsform Hvordan vil virksomheden helst indgå i udviklingen af nye eller forbedrede produkter/services sammen med en offentlig kunde? (Maks. tre svar.) 42%
Som konsulent/rådgiver
39%
Gennem et længerevarende kontraktlig samarbejde
34%
Gennem et kortere uforpligtende samarbejde
31%
Gennem et offentligt støttet udviklingsprojekt Gennem fleksible offentlige udbud (fx funktionsudbud eller konkurrencepræget dialog) Andre måder/Ved ikke
”
de sjællandske velfærdsvirksomheder er spredte i deres ønsker til samarbejdsform
17% 15%
OPI projekter kan organiseres på mange forskellige måder og med forskellige grader af formalitet og planlægning. Nogle gange opstår nye ideer blot ved tilfældigheder, andre gange kræver det intensiv forskning og samarbejde. Den mest eftertragtede samarbejdsform er som konsulent/rådgiver. Dette skyldes i høj grad IKT branchen der tegner sig for to tredjedele af dette ønske. Fleksible offentlige udbud er den mindst ønskede samarbejdsform. Udbudsformen er for mange af de små virksomheder meget ressourcekrævende, og derfor ikke så eftertragtet.
23
24
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
Markedspotentiale for OPI i region sjælland
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
3 ud af 4 sjællandske velfærdsvirksomheder ser i høj eller nogen grad et markedspotentiale i offentlige kunder. Et markedspotentiale der ifølge virksomhederne selv kan øges ved en større åbenhed overfor nye produkttyper hos offentlige kunder, og bedre mulighed for at teste og afprøve prototyper. En række barrierer hæmmer direkte tiltrækningen af private virksomheder til OPI. Størst er lange, offentlige beslutningsprocesser, der af 6 ud af 10 virksomheder anses som en barriere. Vækstindekset 2012 afdækker markedspotentialet for OPI samarbejde i regionen. Udover at være muligt svar på en række samfundsrelevante udfordringer, udgør markedet for velfærdsteknologier et stærkt stigende nationalt og internationalt markedspotentiale. OPI kan være kickstarter for øget innovation i de sjællandske virksomheder baseret på brugerdreven innovation og offentlig efterspørgsel, og dermed hjælpe regionens virksomheder til at udnytte markedspotentialerne og skabe vækst. Med en god salgsreference i det danske hjemmemarked står virksomhederne stærkere i den internationale konkurrence. En forudsætning for at søsætte succesfulde OPI projekter er at virksomhederne ser et markedspotentiale i offentlige kunder. Det skal kunne sandsynliggøres, og til en hvis grad dokumenteres, at OPI samarbejdet inden for en kort tidsramme fører til en kommercialisering og at der er en offentlig, købedygtig kunde til produktet. Dette er en stor udfordring på især nye produktmarkeder, hvor markedet stadig er ukendt. Inden for sundhedsområdet er OPI projekterne ekstra udfordret, da produkter her kræver nøje test og dokumentation før en endelig godkendelse, og dermed har en lang kommercialiseringstid.
25
26
4
FÆRRE VIRKSOMHEDER FORVENTER VÆKST I ANTALLET AF ANSATTE I ÅR
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
47 17 ”
3 ud af 4 sjællandske velfærdsvirksomheder ser i høj eller nogen grad et markedspotentiale i offentlige kunder
% AF DE SJÆLLANDSKE VELFÆRDSVIRKSOMHEDER EKSPORTERER TIL PRIVATE KUNDER % AF DE SJÆLLANDSKE VELFÆRDSVIRKSOMHEDER EKSPORTERER TIL OFFENTLIGE KUNDER
Virksomhedernes vurdering af markedspotentialet Vurderer virksomheden, at der er markedspotentiale i offentlige kunder?
I høj grad
26% 49% 25%
I nogen grad I mindre grad
Kun virksomheder inden for de relevante velfærdsområder.
”
Offentlige udbud 6 ud af 10 sjællandske velfærdsvirksomheder har enten Har virksomheden budt på et offentligt udbud? budt, eller har interesse i at byde, på offentlige udbud 20% 40%
Ja Nej, men virksomheden har interesse i offentlige udbud
40%
Offentlige udbud har ikke virksomhedens interesse
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
Incitamenter mangler for innovation i det offentlige Samarbejdet mellem Care2wears egne ingeniører og klinikkerne på hospitalet har været afgørende for produkt- og markedsudviklingen af ECGLink. Men der er behov for flere incitamenter der kan gøre samarbejdet lettere og sikre konkrete gevinster for både offentlige og private. ”Det offentlig-private samarbejde har betydet produktforbedringer i forhold til et mere optimalt design, brugervenlighed, funktionalitet og bedre integration af løsningen i det eksisterende sundhedssystem” fortæller direktør Peter Søby Nielsen. Sådan lyder erfaringen fra Care2wear. OPI er for en virksomhed som Care2Wear en absolut forudsætning for nytænkning. For det danske sundhedsvæsen er offentligt. Velfærdsvirksomheder som Care2wear skal derfor samarbejde med det offentlige for at skaffe både brugerviden og markedsadgang. Men Care2wear oplever ikke at OPI-samarbejdet fungerer gnidningsfrit. ”Der er et behov for indbyggede incitamentsstrukturer der belønner læger og andre kliniske medarbejdere for innovation, effektivisering med nye løsninger eller arbejdsgange. Det vil skabe en stærkere lyst til at innovere og samarbejde med virksomheder om innovation. Som det er nu føler man sig meget påtrængende som virksomhed” fortæller Peter Søby Nielsen. Et andet problem er ifølge Care2wear manglende videnspredning i det offentlige. Godkendte teknologier burde spredes langt
bedre på tværs af de regioner, som driver sygehusene. Det ville forkorte implementeringsprocessen af et produkt lavet ud fra OPI, og skabe et langt større markedspotentiale. ”Som det er nu kender indkøberne ikke teknologien og den skrives derfor ikke ind i udbudsmaterialet” uddyber direktør Peter Søby Nielsen. Care2wear efterspørger ligeledes flere fleksible udbud. Indkøberne følger ifølge virksomheden ikke med Der er i den teknologiske et behov for udvikling. Det betyindbyggede der fravær af nye incitamentsteknologier, hvor det strukturer der offentlige går glip af belønner læger gevinster i forhold til og andre kliniske effektiviseringer og medarbejdere for innovation. Som det forbedringer inden er nu føler man sig for bl.a. sygehusmeget påtrængende væsenet. ”Den klassiske udsom virksomhed budsform er ikke Peter Søby Nielsen, gunstig for små innovative virksomheder. direktør for Udbuddene drejer sig care2wear. om billige standardløsninger der bygger på eksisterende, velkendte teknologier. Udbuddene afspejler ikke hvad der sker på området, slutter Peter Søby Nielsen”.
”
”
Case: CARE2wear Nyudviklet produkt:
ECGLink, en nyudviklet teknologi der via elektroder placeret på patientens brystkasse overvåger patientens hjerterytme og sikrer konstant kontakt til hospitalet via en mobiltelefon. Velfærdsproblem løst:
Giver færre og kortere hospitalsindlæggelser, hurtigere og mere korrekt patientbehandling, samt en bedre service til patienterne der fortsat kan passe deres arbejde i en tryg hverdag. Samarbejdspartnere:
Forskellige hospitaler, overlæger og sygeplejersker. Geografi:
Roskilde.
27
28
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
Jeanne har altid sit epilepsiarmbånd på og for social- og sundhedsassistent Bettina Dyred og kollegaerne på Botilbuddet Palleshave, er det en stor tryghed at vide, at der kommer et kald når Jeanne får et af sine alvorlige, epileptiske anfald.
Inddragelse af brugerviden øgede rækkevidden Case: DANISH CARE Nyudviklet produkt:
Epi-Care Free er et trådløst system der registrerer og alarmerer når brugere får et epileptisk anfald. Velfærdsproblem løst:
Tryghed for at alvorlige anfald ikke overses. Mindsker risiko for skader ved anfald. Samarbejdspartnere:
Teknologisk Institut, en række hospitaler og plejecentre. Eksportandel:
90 % af Danish Cares produkter eksporteres. Geografi:
Sorø.
For Sorøvirksomheden Danish Care har innovationssamarbejdet med det offentlige betydet et langt bedre produkt. Men samarbejdet skal være uden for meget bureaukrati og lange beslutningsprocesser - ellers bliver det for dyrt. ”På plejecentre og hospitaler har frontmedarbejderne en viden om brugerbehovet vi ikke kan få andre steder”, fortæller Jens Jørgen Eriksen, der leder virksomheden Danish Care fra Sorø. Netop slutbrugernes handlingsmønstre var baggrunden for det samarbejde som Danish Care indledte med Teknologisk Institut gennem en Videnkupon, og en række plejecentre og hospitaler. Målet var at teste produktet Epi-Care der registrerer og alarmerer når epileptiske patienter får anfald. Samarbejdet betød i sidste ende et betydelig forbedret slutprodukt. Den konkrete rækkevidde på systemet blev fx øget, fordi testen viste at nogle patienter bevægede sig fysisk længere omkring end det endelige produkt oprindeligt rakte. En forbedring man ikke havde fundet uden et direkte samarbejde med slutbrugerne. Men et offentlig-privat samarbejde er ifølge virksomheden bestemt ikke uden problematikker. Der må ikke være for meget bureaukrati og for lange beslutningsprocesser. ”Som det er nu, er vejen til enten samarbejde eller salg til en offentlig kunde uigennemskuelig og varierer fra kommune til kommune og fra
plejecenter til plejecenter” fortæller Jens Jørgen Eriksen. Hos Danish Care er erfaringen at markedspotentialet skal sikres før man går ind i et større udviklingsprojekt. I dag mangler der desuden incitamenter blandt de offentligt ansatte for at sætte gang i innovationen. ”Der er en indbygget konflikt mellem hospitalsverdenen og virksomhedsinnovation. På den ene side har Der er lægerne eksperten indbygget viden om sygdomme konflikt mellem brugerbehov, hospitalsverdenen og men på den anden og virksomhedsside motiveres hospiinnovation, talerne ikke til at udvikle sammen med Jens Jørgen virksomhederne. Eriksen, daglig leder i Danish Care. Innovative løsninger med behandling i eget hjem fremfor dyr indlæggelse kan ganske enkelt ikke afregnes. Dette er ærgerligt, slutter Jens Jørgen Eriksen, for der ville være et stort eksportpotentiale og vi har den nødvendige know-how”. Danish Care er en af de virksomheder der har formået at udnytte den internationale rækkevidde for velfærdsprodukter. 90 % af Sorøvirksomhedens produkter eksporteres til europæiske lande.
”
”
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
Velfærdsvirksomhedernes top 3 over Aktiviteter der kan øge markedspotentialet Mest efterspurgte
”
De sjællandske velfærdsvirksomheder efterspørger en større åbenhed overfor nye produkttyper blandt offentlige kunder, hvis markedspotentialet skal øges.
mindst efterspurgte
• Mere viden om det offentliges efterspørgel. • Flere fleksible offentlige udbud. • Bedre forståelse for den offentlige organisation og dermed de rette kontaktpersoner.
• Større åbenhed overfor nye produkttyper blandt offentlige kunder. • Mulighed for at teste eller afprøve produkter/services hos det offentlige. • Større gennemsigtighed i offentlige indkøbsprocedurer.
ønsker til støtte Hvordan ønsker virksomheden at modtage støtte i et udviklingssamarbejde med det offentlige? (Maks. to svar) 48%
Finansiel støtte til produktudvikling Finansiel støtte til markedsudvikling af det udviklede produkt/service
38%
Virksomheden ønsker ingen støtte
Virksomhederne ønsker finansiel støtte til produkt- og markedsudvikling
24%
Rådgivning til markedsudvikling af det udviklede produkt/service
13%
Anden støtte/Ved ikke
11% 10%
Rådgivning til produktudvikling Støtte til projektledelse
”
7%
Hver fjerde velfærdsvirksomhed ønsker ingen støtte til innovationssamarbejde med offentlige kunder.
barrierer
”
Lange Hvilke barrierer ser virksomheden som de største ved at indgå i et samarbejde med en offentlig kunde om udvikling offentlige af nye eller forbedrede produkter/services? (Maks. tre svar) beslutningsprocesser hæmmer Lange offentlige beslutningsprocesser 60% OPI potentialet. Uhensigtsmæssige udbudsregler 6 ud af 10 velfærds38% virksomheder Uigennemsigtige offentlige institutioner 31% peger på Svært at finde finansiering problemet 19% til udviklingsaktiviteter Andre/Ved ikke
18%
Svært at vurdere markedspotentialet Virksomheden ser ingen barrierer Usikkerhed om immateriale rettigheder
11% 9% 8%
29
30
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
Best practice Erfaringer fra OPI projekter peger på en række oplevede barrierer - både hos den offentlige og den private part. Barrierer der skal tages hånd om, hvis virksomheder og offentlige serviceudbydere skal opnå de potentielle store gevinster ved offentlig-privat innovation. Vækstindekset 2012 præsenterer de mest oplevede barrierer og gode råd til kommende OPI samarbejder.
Tre centrale regelsæt der er vigtige at have styr på, når offentlige og private parter indgår i et udviklingssamarbejde • Udbudsreglerne: har til formål at sikre, at det offentlige så vidt muligt køber det mest konkurrencedygtige produkt, og dermed sikrer den mest effektive brug af de offentlige midler • Statsstøttereglerne: har til formål at sikre, at konkurrencen på det indre marked ikke forvrides ved at offentlige myndigheder giver visse virksomheder eller produktioner fordele frem for andre • Rettighedsreglerne: regulerer hvem der har ret til at udnytte den kommercielle gevinst af udviklede idéer og produkter Kilde: OPIGuide
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
DET PRIVATE UDGANGSPUNKT
Barriere
Anbefaling
• Private og offentlige parter har forskellige udgangspunkter og forskellige formål med et samarbejde.
• OPI samarbejde skal konstrueres så det understøtter kommerciel forankring. • Vigtigt at anskueliggøre markedspotentialet.
JURA
• De juridiske rammer er ikke skabt til at håndtere et OPI samarbejde.
• Juridisk rådgivning til begge parter. • Brug OPIguide.
RESsOURCER OG FORANKRING
• OPI/innovation er ikke integreret i de offentlige arbejdsgange og bliver ofte drevet af ildsjæle, hvilket kan give en udfordring i forhold til forankring af projektet og projektets resultater.
• OPI skal prioriteres og forankres i den offentlige organisation.
DE RETTE AKTØRER
• OPI partnere/projektdeltagere bliver ofte sammensat tilfældigt.
• Matchmaking mellem parterne.
PROCES
• Lange offentlige beslutningsprocesser og komplekse offentlige organisationer gør OPI processen lang og træg og anses af virksomhederne som nogle af de største barrierer.
• Projektledelse skal sørge for en hurtig, smidig og resultatorienteret proces med fokus på brugerbehov og kommercialisering.
• Frontmedarbejdere og andre offentlige medarbejdere skal gives incitamenter og ressourcer til innovationssamarbejde.
• Der skal skabes tillid mellem parterne og gennemsigtighed i samarbejdsrelationerne.
DRIFT OG UDVIKLING
• OPI projekter mangler ofte en kobling til indkøbere/beslutningstagere i kommune/region, hvilket gør det svært at gennemskue det egentlige markedspotentiale
• OPI skal knyttes til både udvikling og driftsafdelinger for at sikre og sandsynliggøre det kommercielle potentiale for det udviklede produkt. • Projekter skal være fokuseret på at ligge inden for den kommunale/ regionale/nationale strategi og dermed kerneopgaver der er indkøb bag.
FINANSIERING
• Store udviklingsomkostninger for mindre virksomheder på et usikkert produktmarked.
• Finansiel støtte til produkt- og markedsudvikling
31
32
V忙kstIndeks 2012 路 Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
Anbefalinger
V忙kstIndeks 2012 路 Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
33
34
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
Fremme af offentlig-privat innovation i Region Sjælland Vækstindekset 2012 viser en stor interesse i at indgå i et offentlig-privat innovationssamarbejde. De sjællandske velfærdsvirksomheder er få, men de har det innovationspotentiale og forretningsfokus der skal til for at indgå i udviklingen af fremtidens velfærdsløsninger. Vækstindekset peger på en række tiltag der kan fremme OPI i Region Sjælland. Før en offentlig aktør overvejer at indgå i et OPI samarbejde, bør det gennemtænkes om organisationen har ressourcerne, og om det i så fald er den bedste løsning. OPI stiller store krav til den offentlige kundes involvering og bør derfor kun vælges når den løbende inddragelse af offentlig viden er nødvendig. I forhold til finansieringsstøtte i et OPI samarbejde er det vigtigt at gøre sig klart hvilke ulemper og risici der kan være ved ekstern finansiering. Umiddelbare ulemper kan eksempelvis forekomme i form af en langvarig og ressourcekrævende ansøgningsproces, løbende administration og efterfølgende evaluering. De mere langvarige risici bunder i at ekstern finansiel støtte gør at fuld ledelsesopbakning til OPI projektet bliver unødvendigt. Dette kan lede til isolerede enkeltprojekter, der mangler ledelsesopbakning og ikke er koblet op på kommende indkøb. Innovationsresultater fra sådanne enkeltprojekter kan være svære at skalere, udbrede, og kommercialisere. Det anbefales at anvende den nyligt udgivne
Relevante aktører og initiativer inden for OPI
OPIguide når man som offentlig aktør arbejder med, eller overvejer, at gå i gang med et OPI samarbejde.
OPI Vejkort – kortlægning af eksisterende relevante aktører og initiativer Der er behov for et samlet overblik over eksisterende støttemuligheder og relevante aktører på OPI og velfærdsområdet. Det skal føre til en bedre regional udnyttelse af disse støttemuligheder, både af virksomheder og offentlige kunder. En kortlægning af eksisterende initiativer og aktører skal kommunikeres på en enkel og forståelig måde, fx i stil med Vækstkortet der er et fysisk oversigtskort, der viser de sjællandske virksomheder vejen til vækstmidlerne i form af de vigtigste puljer og støtteordninger.
Ét kontaktpunkt Vækstindekset 2012 viser at de regionale virksomheder har klare ønsker til mødet og samarbejdet med offentlige kunder. Virksomhedernes møde med offentlige kunder skal ske via faste kontaktpersoner, og de skal være kendetegnet ved en hurtig og smidig beslutningsproces. Det skal være nemt og overskueligt for den private virksomhed med innovationsideer at samarbejde og finde vejen til den rette kontaktperson og den nødvendige brugerviden. For virksomheder der ønsker et innovationssamarbejde eller ønsker at bruge det offentlige som testlaboratorium, skal ét kontaktpunkt, ud over at lette virksomhedernes proces
Center for Brugerfokuseret Innovation Sundhedsinnovation Sjælland icph INVIA Ambient Assisted Living (ALL) Sundhedsfabrikken CareNet OPI-Lab Lev Vel Copenhagen Living Lab MindLab Fonden for Velfærdsteknolgi Center for Software Innovation UNIK Program for Brugerdreven Innovation Innovation Lab Welfare Tech Fornyelsesfonden Medico Innovation RoboCluster
VækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private
med at finde de rette kontaktpersoner, ligeledes bistå med juridisk rådgivning samt fungere som et løbende opsamlingsled der følger OPI samarbejdet til dørs.
Effektive incitamentsstrukturer Der skal indbygges incitamentsstrukturer hos offentlige serviceudbydere, således at innovationsinitiativer og teknologiudbredelse i højere grad belønnes økonomisk. Ved udviklingen, implementeringen og udbredelsen af nye teknologier, skal den offentlige aktør – både ledere og medarbejdere - kunne mærke en økonomisk gevinst på eget budget. En indbygget incitamentsstruktur vil give frontmedarbejdere og andre offentlige medarbejdere incitamenter til at dele deres brugerviden med OPI-relevante virksomheder og dermed fremme udviklingen af fremtidens velfærdsløsninger. En større videndeling og udbredelse vil ligeledes øge markedspotentialet for virksomhederne.
Regional mikrofinansieringsfond Vækstindekset 2012 viser at vækstvirksomheder generelt står med de samme udfordringer som ikke-vækstvirksomheder. Men på et afgørende punkt skiller vækstvirksomhederne sig ud: Udfordringer med kapitalfremskaffelse er langt mere udbredt, og dette især hos mikrovirksomhederne.
Vækstindeks vinter 2012 viste at de sjællandske virksomheder har specielt vanskeligt ved at opnå kapital. Og det er særligt kapital for under 1 million der bliver efterspurgt. Forårets måling underbygger denne analyse: Det er blandt de helt små virksomheder at udfordringerne er størst, særligt når de ønsker at beskæftige nye medarbejdere. Den sjællandske erhvervsstruktur med meget få store virksomheder, betyder at mikrovirksomhederne står for en langt større andel af beskæftigelsesudviklingen end tilfældet er i andre regioner. Manglen på mikrofinansiering er en direkte hæmsko for virksomhederne og dermed også for beskæftigelsesudviklingen i regionen. En regional mikrofinansieringsfond vil komme mange af de sjællandske mikrovirksomheder til undsætning. Når kapitaludfordringerne er så udbredte blandt mikrovækstvirksomhederne er det et tegn på, at der ikke er et fyldestgørende udbud. En regionalt støttet mikrofinansieringsfond med risikovillig kapital, netop til virksomheder med små kapitalbehov kan løsne denne hårdknude og hjælpe væksten på vej i Region Sjælland.
Andel af virksomhedstyper, der har angivet kapitalfremskaffelse som én af deres hoved-udfordringer
36%
Mikrovirksomheder med 1-10 ansatte
SMV'er med 11-250 ansatte
Vækst
28% 23%
Ikke-vækst
20%
En vækstvirksomhed er her defineret som en virksomhed hvor virksomhedslederen forventer vækst i antallet af ansatte allerede i år.
5%
35
Væksthus Sjælland Marienbergvej 132, 2. sal 4760 Vordingborg Tlf.: 55 35 30 35 info@vhsj.dk
Årligt arbejder Væksthus Sjælland med 500 virksomheder. En række vækstkonsulenter tager turen rundt til de sjællandske virksomheder for gennem et vækstforløb at kortlægge virksomhedens udfordringer og tilbyde konkret sparring omkring mulighederne. Væksthuset samarbejder med alle relevante private og offentlige rådgivere og aktører. Derudover driver Væksthuset en række projekter i samarbejde med forskellige erhvervsaktører. Fokus er at skabe vækst i Region Sjælland.
Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Tlf: 5787 5952 vaekstforum@ regionsjaelland.dk
Vækstforum Sjælland skaber og udvikler rammerne for erhvervsudviklingen i Region Sjælland. Det sker i samspil mellem erhvervsliv, kommuner, regionen, uddannelses- og forskningsinstitutioner og parterne på arbejdsmarkedet. Målet er økonomisk vækst i Region Sjælland og midlet er at udvikle rammebetingelserne, så de matcher fremtidens krav og sikrer grundlaget for velfærd i vores samfund.