●
FRONTLØBER
● ●
2.350 søer og 80.000 30 kgs-grise. 1.000 hektar drives. 12 ansatte i svineproduktionen.
Nattevagt og mælk er vejen til lav dødelighed Tiltag: Torben Hauskov, Lemvig, præsterer høje produktionstal. Han mener, at nattevagt og mælk er baggrunden for en lav dødelighed. Nyindkøbt fodersystem skal levere fremtidig vækst. Af Søren Tobberup Hansen sha@landbrugsmedierne.dk tlf. 33 39 47 48 Dygtige ansatte, nattevagt ved faringer og fokus på søer og smågrise. Det er opskriften for Torben Hauskovs svineproduktion på Lemvig-egnen, der for alvor tog fart, da han byggede et barmarksprojekt med 2.150 søer. Siden er yderligere 200 søer flyttet ind i stalden, der stod klar i 2012. Produktiviteten er fulgt med op, og med 39,7 grise pr. årsso er besætningen i den absolutte top i Danmark.
Flere bør bruge natovervågning For Torben Hauskov, der indtog formandsposten hos Danske Svineproducenter i slut-
ningen af januar, skyldes den høje produktivitet blandt andet en dygtig kerne af medarbejdere og indførsel af tiltag, der gør en forskel. Et af de tiltag er nat-overvågning, hvor han har en fast mand sat på den opgave. »Vi har haft nat-overvågning i tre-fire år. I starten var opgaven fordelt på to rumænere, og det blev ikke rigtig godt. Så nu har vi en fast mand, der møder ind mandag aften kl. 20 og går hjem kl. 06.30. Det gør han frem til fredag morgen«, forklarer Torbeh Hauskov om løsningen, der har gjort en stor forskel på dødeligheden hos pattegrisene. Tiltaget blev indført, da dødeligheden langsomt gik i vejret i takt med, at søerne nåede erde og femte læg efter opstart af besætningen i 2012.
»I takt med at søerne kom på erde og femte læg, fi k vi markant f lere dødfødte og nærmede os 1,7 dødfødte. Dengang fravænnede vi om fredagen og havde mange faringer i weekenden. Det lavede vi om til, at vi havde faringer fra mandagen, og havde vi ikke gjort det, så havde vi ikke de resultater, som vi har i dag«, siger han.
Sofodringer ændret fra to til tre Han ser nat-overvågning som en oplagt løsning for de flere soholdere. »Der er ingen tvivl om, at nat-overvågning gør, at vi redder nogle grise. Det er også baggrunden for, at vi er under en dødfødt gris pr. faring. Jeg har selvfølgelig flere søer til at betale for nattevagten, men jeg vil mene, at besætninger
helt ned til 600-700 søer med fordel kan anvende nat-overvågning«, siger han. En anden faktor, der spiller ind på dødeligheden i besætningen, er ifølge Torben Hauskov afprøvning af forskellige fodernormer til diegivende søer, der har været under stor forandring de seneste par år. »Da det gik vildest til, var vi oppe på 130 gram råprotein. Vi gav 107 gram tre dage før og fi re dage efter faring. Men effekten klingede af, og vi oplevede for meget uro, så mange grise blev klemt ihjel. For et år siden gik vi over til en blanding, hvor vi er endt på 118 gram protein, som har givet mere ro, en meget nemmere arbejdsgang og langt færre maste grise«, forklarer Torben Hauskov. Antallet af sofodringer er
På soanlægget anvendes vådfordring. I besætningen er der de seneste par år afprøvet forskellige proteinniveauer for diegivende søer. Foto: Søren Tobberup Hansen
Hauskov Svineproduktion
12
|
MAGASINET SVIN | APRIL 2018
●
Etableret i 2006, hvor Torben køber sine forældres ejendom med 14 hektar.
●
Køber samme år gården Hauskov med 200 søer og 63 hektar i fri handel. I dag er her 30.000 30 kgs-grise.
●
Lejer anden ejendom med 450 søer frem til 2012, hvor han køber kvægbruget St. Vestergaard, hvor han i 2012 afslutter et barmarksprojekt med 2.150 søer. Siden er kommet yderligere 200 søer til.
●
Investerer i perioden også i Brydebol, der har 30 kgsproduktion og 850 søer på anden ejendom samt lejer flere ejendomme. Brydebol rummer i dag 50.000 30 kgs-grise.
Mælketaxaen fra Weda anvendes til supplerende mælk de første ti dage. Desuden er der i februar investeret i unifeeder, som Torben Hauskov forventer kan styrke pattegrisenes robusthed. Foto: Søren Tobberup Hansen
Produktionstal fra soholdet ●
Februar 2018:
●
39,7 fravænnede grise pr. årsso.
●
18,2 levendefødte.
●
0,8 dødfødte.
●
17,1 fravænnede pr. kuld.
●
92 i faringsprocent.
●
5,9 pct. døde smågrise til fravænning.
●
7,25 pct. døde søer.
●
1.300 FE inkl. gylte indtil fire uger før løbning.
●
Der gøres brug af vådfodring.
Produktionstal fra klimastaldene
ændret fra to til tre, hvor den sidste er kl. 20. Sen fodring op til faring har i Foulum-forsøg vist, at det kan reducere antallet af dødfødte, men det er ikke noget, Torben Hauskov har kunnet konstatere. I soholdet er der otte medarbejdere. I den høje ende mener Torben Hauskov, men forsvarer det med den høje produktivitet.
0,7 flere grise pr. kuld I det seneste år er der sket en kraftig stigning i levendefødte fra 17,5 til aktuelt 18,2 i besætningen. Han tror på yderligere fremgang. »Vi er gået fra at ligge nogenlunde til at være i den gode ende målt på antal levendefødte. Men jeg tror, der ligger en gris mere til os pr. kuld ude i stalden, fordi vi stadig kun får 19 fostre«, siger han og peger på supplerende mælk som årsagen til den markante fremgang i levendefødte.
»Vi har eksperimenteret en del med tildeling af mælk i farestalden, som giver en stærkere grise, der er med til at malke soen bedre op og giver en bedre cyklus i næste læg. Vi har afprøvet et mælkeanlæg, men med det oplevede vi, at effekten klingede af, så jeg er glad for, at jeg ikke fi k investeret i et mælkeanlæg«, siger Torben Hauskov. Til gengæld valgte han en anden foderløsning til farestalden efter at have set en unifeeder hos en kollega. »Unifeederen ser jeg et potentiale i, for du får toptrænet dine pattegrise til at æde selv. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved hygiejnen i forhold til mælkeanlæg, og det er vigtigt for os. Vi har kun haft systemet i tre uger, og det ser fornuftigt ud ind til videre. Jeg tror, Unifeederen kan hjælpe os til at få sundere og mere robuste grise, som smatidig er mere klar til klimastalden«,
siger Torben Hauskov, der fortsat anvender mælk og tildeler det manuelt med en mælketaxa de første ti dage efter faring. Brug af mælk i farestalden mener han er baggrunden for, at der det seneste år også er kommet godt gang i tilvæksten i klimastalden.
●
Februar 2018:
●
528 gram daglig tilvækst.
●
6,1 kg indsættelsesvægt.
●
31,4 kg afgangsvægt.
●
1,5 pct. døde.
●
1,65 FE pr. kg tilvækst.
●
Der fodres med hjemmeblandet tørfoder.
●
Selvforsyningsgraden er på 120 procent.
I hver anden sti i drægtighedsstalden er der mulighed for at lukke et mindre område af, hvis en so har brug for aflastning. Foto: Søren Tobberup Hansen
MAGASINET SVIN | APRIL 2018
|
13