Issuu on Google+


Nettet spreder kultur Af Emir & Zaphod

Kultur over nettet spredes på alle mulige forskellige måder, mest via hjemmesider som facebook og myspace, lige nu er det meget populært at have en profil på facebook. Der er ca. 90 millioner aktive brugere på facebook. Der oprettes mange grupper på facebook, og vi har fundet nogen som er oprettet specielt for banecykler. I disse forummer bliver der skrevet meget om hvordan det er at køre en banecykel. Nogle synes at det skal være forbudt og andre omvendt.


Banecykelkulturen

især cykelbudene. Og senere hen blev det især

Der er mange flere der er begyndt at

udbredt over nettet og diverse fora. Cyklen har

interessere sig for banecykler, fordi det er

i stedet fast nav på baghjulet, der kun tillader

noget nyt for de fleste og fordi de gerne vil

at bremse med kraften fra cyklistens egne ben.

prøve, hvad de ser på TV. EuroSport og nogle

Der er altså ingen lovpligtige bremser. Politiet

danske kanaler viser nogle gange profesionelle

har i længere tid kæmpet med at få ram på

banecykelryttere, der kører ræs på en rund

dem, men uden de helt store resultater.

speciallavet bane. Når de har

kørt et par Interview med Angus Edmond Vi har interviewet Angus Edmond fra trackbikeshop, som selv er interesseret i banecykler og arbejder i en banecykel forretning. Han udtaler: ”jeg tror banecykler er blevet så populære fordi, det er nemt, de skal have mindre vedligeholdelse end normale cykler. Man kan også få dem billigt og de har et lækkert og enkelt design.” Han siger også der er et specielt network mellem banecyklisterne, ligesom med folk på motorcykler.

”Man hilser på hinanden, når

man ser en anden på en banecykel. Folk runder, går det til sidst så hurtigt, at de ikke engang behøver at træde på pedalerne, fordi de bare drejer rundt og rundt. Mange bliver fascineret af dette , og dem der kan lide lidt hastighed og spænding prøver disse banecykler. Banecykler uden bremse er også blevet et større fænomen i trafikken. Fænomenet stammer oprindeligt fra USA, men er nu også kommet til Danmark. Især i København er det blevet meget udbredt. De første cyklister der begyndte at bruge banecykler uden bremser i Danmark, var

mødes på nettet, diverse fora og arrangerer diverse arrangementer kun for banecyklister.” Angus Edmond begyndte selv at køre banecykel, efter han prøvede det i London. Han synes selv det var meget lettere, og man behøver ikke at lægge så mange kræfter i cyklen, for at komme hurtigt rundt. Han siger også, at det mest er på eget ansvar at køre på banecykler uden bremser, folk skal selv bestemme inden for deres egne grænser, men ikke alle gør det, så han forholder sig neutralt til det.


<h1>

Nørdkultur</h1> 

  Din nørd. Det udtryk er hørt ofte i offentligheden om forskellige personer der  enten ved en masse, fordyber sig ekstremt indenfor et emne eller bare ser  ”nørdet” ud.   Hvad laver disse nørder så, som    adskiller dem så meget fra ”normale”  Men hvad betyder ordet nørd  folk?  egentlig? For at kunne besvare det, må    vi lige gå tilbage i historien og tjekke  For fem år siden ville udelukkende  op på hvordan udtrykket egentlig er  man sige, at en nørd var en der sad  opstået.  foran computeren dagen lang, drak  Ordet nørd forekom første gang i Dr.  colaer og åd pizzaer. Nu er det dog helt  Seuss’ bog, ”If I Ran the Zoo”, fra 1950.  anderledes. Nørder i dag er   Ordet er i denne bog et navn på et  meget forskellige, og de er ikke så  fantasi‐dyr, som sammen med andre  adskilt fra andre  fantasidyr lever i en  folk mere. De er  zoologisk have.  ” ...what they lack in physical  blevet mere    strength they make up in brain  ”mainstream”.  Ordet begyndte at  power. Who writes all the best    blive brugt i Detroit  selling books? Nerds. Who  Betydningen, og  derfra, som så bredte  om det er negativt  sig til hele USA og også  directs the top grossing  Hollywood movies? Nerds. Who  eller ej, kan  Skotland i 1960erne,  varierer meget i  som et synonym for  creates the highly advanced  dag. En nørd kan  ”square”, der betød at  technology that only they can  være en person,  man kun tænkte  understand? ...Nerds”  som fordyber sig  ”inden for boksen”,  meget indenfor et  altså at man kun  tænkte på én måde slags måde og ikke  specifikt emne, i et stort eller lille  omfang. Dette emne vil det meste af  kunne tænke anderledes end denne.  tiden være et teoretisk emne.  Senere blev det så stavet nurd, som  beskrev en person der fortrækker at  Dette kan for eksempel være en  person, der går rigtig meget op i  studere frem for at feste. Derfra har  matematik eller tysk. En person der  det så langsomt udviklet sig til det  moderne syn på nørder.  går meget op i noget ikke‐teoretisk,    såsom en sportsgren, vil normalt ikke  Nu ser man på nørder som intelligente  blive opfattet som værende nørd.  personer, som fordyber    En nørd er samtidig et sjældent brugt  sig meget, eller generelt bare ved  skældsord, men sjovt nok bliver det  meget om et eller flere emner. Der  ofte sagt til folk, der på ingen måde er  findes dog stadig stereotyperingen af  nørder.  nørder, som er hvide drenge med    briller og fedtet langt hår.  En del af nørdkulturen er noget    fuldstændig anderledes, end det man  normalt kendetegner som værende  nørdede interesser; 

 


Rapmusik.Nerdcore er en form for  Vi har været i kontakt med en af disse  rapmusik, hvor man rapper om at  sangere, Mc Frontalot. Han er en af de  være nørd. Ofte handler sangene om  største lige for tiden indenfor  nørdede ting såsom computer, spil,   nerdcore, desværre havde han meget  yoyo’er m.m.  travlt og havde derfor ikke tid til at    svare på vores spørgsmål.  Nerdcore er mest udbredt i USA og                              Andre nerdcore artister er f.eks. MC  er endnu ikke kommet til Danmark.  Lars, YTCracker, MC Router, MC                                            I begyndelsen   StevenHawking og MC Chris.                                                var det mere                                                    en fritids‐   Vi har fået fat i MC Lars, som er en lidt                                                aktivitet,    mildere nerdcore artist. Han rapper                                               men i takt med           derfor ikke direkte om de ekstrem                                                      at det er    nørdede ting, men mere en blanding af                                                          blevet   livet og it. Han kalder sit rap for ”post‐                                            kendt kan flere        punk laptop rap”.                                            nu leve af at                       Vi har stillet ham nogle spørgsmål,                                             optræde og   som han har svaret på i en lettere                                             udgive musik.   sarkastisk stil. Han skriver selv, at vi    skal tage hans svar ”with a grain of    salt”, altså at vi ikke skal tage det    fuldstændig bogstaveligt.              ” The typical nerdcore fan is a      23 year old white kid who      doesn’t ”get” hiphop, but can      beat  60% of his challengers at      Super Smash Brothers, and had      sex 3 times in his life. ”                                                                               


What does nerdcore mean to you?  White people rapping over Nintendo  music samples about not getting laid.    How popular is nerdcore in the U.S?  Enough to draw 30‐250 people in any  given city in the U.S, when three of the  biggest names are on a triple bill  together.  How big is the ”audience”?  5 milion downloaders average the  plays on Last.fm of me, MC Frontalot,  MC Chris and YTCracker.    Who is the typical nerdcore fan?  A 23 year old white kid who doesn’t  ”get” hiphop, but can beat  60% of his  challengers at Super Smash Brothers,  and had sex 3 times in his life.    Do you see nerdcore as a fulltime job or  more like a hobby?  I see it as a fulltime job.    ’Why nerdcore, as opposed to regular  rap? What makes it special?    It’s proof that you don’t have to be             from the Bronx and live in a              cardboard box, to talk                rhythmically about your life                  over break beats.                          Lastly, does nerdcore have                                similarities to regular                                   gangsterrap, as in                                      gangfights or                                       drivebys?                                            YTCracker will                                              hack your PC and                                             steal your                                            identity, and                                           spam your entire                                          family if you diss                                                 him. 


MADVANER

date

09/01-08

location

KULTORVET 2

time

8:30 P.M.

- skrevet af Frederik, Nicolas & Louise.


Hvordan man spiser ordentligt. En god vane er at spise frugt til morgenmad, og generelt de første fire timer efter man er stået på. Det er meget sundere end at spise korn- eller proteinrige fødevarer. Det er godt fordi, det hjælper med at udrense kroppens affaldsstoffer, samtidig med at det indeholder masser af vitaminer og mineraler som hjælper med at fordøje den mad, der, senere på dagen, bliver spist. Det er i orden at spise fødevarer med fedtstoffer, det gælder bare om hvilke fedtstoffer det er. Det gode fedt, som er det umættede, kommer fra fisk, olivenolie, raps- og tidselolie og nødder. Det dårlige fedt, som er det mættede, kommer fra rødt kød, sukker, fede mælkeprodukter og friturestegte varer.

Hvorfor skal jeg spise sundt? Ja, det er et godt spørgsmål. Man ville jo normalt sige, at ellers bliver man fed, men der er faktisk mere end det. Undersøgelser viser, at risikoen for at få kræft og udvikle hjertesygdomme er mindre når man spiser meget frugt og grønt, og risikoen bliver mindre jo mere frugt og grønt man spiser, men det gælder kun op til 600 gram. Efter det bliver effekten ikke formindsket mere. Frugt og grønt har også den egenskab at det har en god virkning i forhold til fedme, sukkersyge og andre sygdomme. Frugt og grønt indeholder også vitaminer, mineraler og kostfibre, men har et lille energiindhold, der gør at man kan spise meget uden at tage på i vægt.

Undgå for meget sukker. Når man mad med stort sukker-indhold så stiger blodsukkeret i første omgang hurtigt, men efterfølgende falder det lige så hurtigt, og så får man lyst og trang til mere sukker.

Den meste frugt og grønt er fedtfattigt. Det gælder dog ikke avocado, nødder og oliven, der indeholder en del fedt. Men fedtet heri er af det gode, umættede fedt.

Det er godt at spise masser af kostfibre, da de hjælper med at transportere uønskede stoffer ud af kroppen. Hvis man spiser meget usund mad er det vigtigt at man også spiser de anbefalede 600 gram frugt og grønt hver dag. Så har kroppen en større chance for at skille sig af med de dårlige stoffer.

I frugt og grønt finders der over 5000 forskellige stoffer, og derfor kan man ikke bare spise en slags frugt eller grønt, og så glemme det andet, da man ikke ved præcis hvad der giver den gavnlige effekt på helbredet. Men der er sandsynligvis tale om et sammenspil mellem mange ting. Derfor er det vigtigt at spise varieret, når man snakker om frugt og grønt.


Men selvom man skal spise sundt for at undgå alt dette, tæller alt frugt og grønt med, også hvis de indgår i en pizza eller burger. F.eks. tomat, agurk eller salat. Selvom nogle af nærings-stofferne går tabt når mad som dette tilberedes, bliver andre mere tilgængelige, så de lettere kan optages i kroppen. Til sidst skal det også siges, at frugt og grønt sagtens kan drikkes! Juice kan supplere 1 af de 6 stykker frugt og grønt man skal spise om dagen, dog kan det kun tælle for ét stykke, da det er vigtigt at få forskellige slags frugt og grønt.

Jeg har været nede i de forskellige forretninger og prøvet på at finde ud af, om det er nemt at få fat I sund mad, er der meget forskelligt, hvad tilbyder de forskellige forretninger, og om det er dyrere. Det jeg har fundet ud af er at det er meget nemmere at finde usund mad og som dem jeg spurgte sagde det samme. Men det er ikke nødvendigvis billigere. Jeg har været nede I de forskellige butikker omkring Kultorvet, og spurgt hvilke sunde retter de kunne tilbyde. Og om de var begyndt at fokusere mere på sund kost. Det jeg fandt ud af at

Mad omkring Kultorvet.

selvom man måske ikke lige ser det så Mange unge tænker over hvad de

tilbyder alle de steder jeg har været

spiser, men hvor meget skal man

sund kost. Men selvfølgelig fokuserer

tænke over det? Og hvorfor bliver der

nogle butikker mere på sund kost end

ikke kun solgt sund mad? Det jeg har

andre. F.eks. EMS Deli der kun

fundet ud af er at mange unge syntes

fokuserer på sund kost mens andre

at det er nemmere at få fat i usund

butikker som Sunset der har en lille

mad,

smule sundt, men hvad siger de unge

hvis

du

lige

sider

foran

Computeren så er det nemt lige at

til det?

ringe til pizzeriaet der alligevel ligger lige rundt om hjørnet.

Jeg har spurgt folk fra It-gymnasiet på Niels Brock, om de syntes at de spiser

Og kan man overhovedet ringe og

sundt og hvorfor eller hvorfor de ikke

bestille noget som vi vil kalde sundt

spiser sundt og jeg har fundet ud af at

mad? Og hvor meget forskelligt sund

der faktisk er en del der i hvert fald

mad er der?

tænker over hvad det er for noget de


spiser. Mens der jo også er dem der er

man jo mere en nok som ung, i hvert

heldige og bare ikke kan lide usund

fald hvis pengene skal gå på mad.

mad, men det kan jo både være en indre tanke som man har med at det er usundt og derfor ikke vil spise det. Men de fleste som hellere spiser sund mad er fordi at de har det bedre med sig selv bag efter, de siger også at

Spiseforstyrrelser. Anoreksi, bulimi, tvangsspisning og ortoreksi, en og samme ting, men stadig så forskellige.

nogle gange er det svært at lade være med lige at gå ned og købe en pizza

Vi har undersøgt lidt, og er noget frem

eller en burger på McDonald’s og min

til en masse resultater. Blandt andet

mening er at det er da også helt i

har vi fundet ud af, at der er 4 former

orden, det var faktisk meget tæt

for spiseforstyrrelser; bulimi, anoreksi,

mellem dem der syntes at de spiser

tvangsspisning og orto-reksi. De meste

ordentligt og dem der ikke syntes at de

udbredte er bulimi og tvangsspisning.

spiser ordentligt, hvilket jo bare siger

10 % af alle spise-forstyrrelsesramte

at der er en del folk der syntes eller

lider af anoreksi, hvilket ikke er meget,

ved at de ikke spiser ordentligt, og den

da anoreksi er den mest omtalte af de

gruppe hører jeg til, ikke fordi at jeg

fire ovennævnte.

spiser så meget fastfood, men fordi at

Før man siger, at der er tale om

jeg ikke spiser nok, jeg spiser ikke de

anoreksi, skal man have en vægt på

anbefalede 6 gange om dagen jeg

mindst 15 % under normal-vægten.

spiser for det meste 2 gange om dagen, hvilket jeg jo også ved får mig til at føle mig træt og ikke giver mig den energi der skal til for at køre en dag igennem på højtryk, et af de store

Det er langt mere udbredt mellem piger end drenge og omkring 1 % af alle teenagepiger udvikler anoreksi. En anorektiker sulter sig selv og dyrker overdrevet meget motion. Nogle går

problemer efter min mening er bare at

sågar let påklædt, da det kræver en del

sundt mad er for dyrt, og fastfood er

energi at skulle opretholde krops-

blevet for billigt ud over det så tjener

temperaturen. Folk, der bliver ramt af


anoreksi har ofte mangel på selvværd,

vægt- og kropsområde, så som sports-

og de har som regel en del mangel på

udøvere, modeller, fitnessinstruktører

selvkontrol.

og lignende, er særlig udsat.

Selvom anorektikere er sygeligt tynde,

Tvangsspisning har ikke rigtig nogen

mener de stadig selv, at de er fede, og

ligheder med anoreksi og ortoreksi,

det er dér, problemet ligger. Anoreksi

kun det at det er lige så usundt. Men

kan medføre død i værste fald. Vi har

tvangsspisning er ligesom bulimi en

undersøgt lidt og så fundet ud af, at

overspisning. Tvangsspiserne er som

der er en helbredsprocent på 25 &

oftest overvægtige, da de indtager så

efter 10 år, og 7 % er døde. Grunden til

enorme mængder mad og ikke gør

disse ringe tal er, at anorektikere ikke

noget ved det.

er særlig motiverede for at komme i behandling for deres lidelse. De ofre, der bliver kureret for sygdommen, må døje med konsekvenserne af underernæringen som anoreksi medfører; Svækket

immunforsvar,

mangel-

sygdomme og knogleskørhed, hvilket blot

er

nogle

af

de

mange

konsekvenser som sygdommen har. Bulimi er derimod en sygdom, hvor man spiser rigtig meget, og så kaster det op igen. De spiser som regel i hemmelighed og i store ædeflip. Man skønner, at omkring 4 % af unge kvinder og 1 % af unge mænd lider af denne sygdom. Det er primært folk i 15-25års alderen, der udvikler bulimi. Mennesker, som arbejder inden for

Tvangsspisning

kan

være

trøste-

spisning, så de æder, når de er kede af det, og generelt bare når de keder sig. De spiser faktisk hvornår end, de kan komme til det. Denne lidelse er rigtig svær at opdage, da man som oftest bare tror, at det er normal overvægt, så vi har ikke rigtig haft mulighed for at finde tal på, hvor mange der lider af tvangsspisning. Og så den sidste spiseforstyrrelse, ortoreksi, hvilket også er kaldet ”den fjerde spise-forstyrrelse”, hvilket er en rimelig ny spiseforstyrrelse. Forskellen på denne og så anoreksi/bulimi er, at ortoreksi ikke starter med, at man vil tabe sig og blive så tynd som muligt, den starter blot med, at man vil være


sund, men når man udvikler ortoreksi

styre

vil det sige, at det sunde er blevet

madindtag, men det ender med, at de

udviklet til en sygelig besættelse af

bliver afhængige af det, og dermed

sundhed.

syge, så det kan de faktisk heller ikke

fedtet i maden, de fleste undgår i det

styre. Spiseforstyrrelser udvikles af

hele taget fedt, hvilket gør, at deres

både biologiske, psykiske og sociale

livsstil ikke længere er sund, men

grunde.

Ortorektikere

sparer

direkte sundheds- skadeligt. Både

bulimikere,

anorektikere

og

ortorektikere dyrker overdreven fysisk træning, og de har i det hele taget en del til fælles. De ender også alle ud i sygelig undervægt i forhold til tvangsspisning. Selvom det kun er få procenter af alle mennesker, der lider af spiseforstyrrelser, er det alligevel alt for mange, og der burde gøres noget mere ved det ifølge os. Dog ved vi ikke, hvordan dette kunne forbedres, men noget burde gøres. Grunden til disse spiseforstyrrelser er mange. Det kan være på grund af stress og hårdt pres, det kan være, hvis man mister en, man holder af; trøstespisning. Mange udvikler spiseforstyrrelser,

fordi

de

har

lavt

selvværd. Folk, hvis liv de ikke selv kan kontrollere, udvikler anoreksi for at bevise, at der er noget, de selv kan

i

deres

liv,

nemlig

deres


Den ny verden er kommet for at blive! Interne%et er blevet meget populært i  dag, vi 

fleste  ejede heller  ikke deres egen computer 

kan  næsten  ikke  leve   uden  interne%et.  Vi 

og  det  var  de   færreste  som  havde 

sender e‐mails  i  stedet for at sende breve og i 

internetadgang,  eSersom det var meget  dyrt, 

dag  foregår  meget  af  vores  arbejde  på 

lige  da   det  kom  frem.  Men  sBlle  og  roligt 

computeren.  Vi  oploader  feriebilleder  på 

begyndte teknologien at  blive  billigere  i  brug 

forskellige  hjemmesider.  Der  er  et  hav  af 

og det   gjorde  at mange flere  havde råd Bl  en 

muligheder. Meget af vores  hverdag er fly%et 

computer  og  internetadgang,  hvorimod  det  

Bl   interne%et.  Blandt  de  mest  populære 

førhen  kun  var    de  rige    som  havde  disse 

hjemmesider  kan  man  nævne;  YouTube.com 

muligheder, eller 'gode' medarbejdere  som fik 

og  Facebook.com,  som  i  sig  selv  er  flere 

en  computer  med  internetadgang  sBllet  Bl 

milliarder værd. Det meste  på  hjemmesiderne 

rådighed  af  deres   arbejdsgiver.  Computeren 

er  brugerskabt  indhold,  såkaldt  web2.0.  Det 

blev  således   meget  udbredt  i   hele  verden. 

var nok de færreste  der havde forsBllet sig de 

Man brugte ikke computeren Bl  andet  end at 

muligheder,  der  er  i  dag.  Det  var  også   de 

udføre arbejde, og  især  informaBonssøgning. 

færreste,  som  havde   en  computer  og 

Vi  brugte  heller ikke internet  på  skolerne,  da 

internetadgang  10  år  Blbage.  De  som  havde 

skolerne ikke  havde råd Bl  det, selvom det var 

en 

blevet  billigere   var  det  ikke   let  at  købe 

computer,  havde   det  på  arbejdet.  De   fleste 

computer  og  internet.  I   starten  var 

hjemmesider  kunne   man  ikke  bruge  Bl   ret 

interneWorbindelser  meget  langsomme.  Der 

meget andet end informaBonssøgning og der 

var  ikke  nogen  som  havde  bredbånd  eller 

var  ikke  noget,  som  hed  Facebook,  Youtube 

lignende høj hasBghed. Derfor fyldte de fleste 

eller Myspace.  Hvad vil fremBden bringe?

hjemmesider ikke så meget. De fleste af dem  havde mere eller  mindre  grad kun tekst  –  på 

For  ca.  16  år  siden  kom  den  første  grafiske  browser – Mosaic.  Førhen  var der ikke noget  grafik det hele foregik over terminaler, men så 

den  måde  kunne  brugerne  få   hurBgere  adgang Bl hjemmesiderne. 

kom Mosaic  endelig med en   grafiks  browser. 

Selvom interne%et er blevet meget hurBgere  i 

Nu  var  der  grafik  på   hjemmesiderne,  noget 

dag og de fleste  mennesker  har adgang Bl en 

som  hidBl   ikke   havde  været  muligt.  Vi 

c o m p u t e r  m e d  i n t e r n e t , 

begyndte  at  bruge  hjemmesiderne   Bl 

hjemmesideudviklere    ikke   udvikle   store 

informaBonssøgning i et   mindre omfang. Der 

applikaBoner,  selvom vi  både  kan og vil.   Det 

var  heller  ikke  mange  andre  muligheder.  De 

kræver  en  større   forbindelse,  end  de   fleste  

  k a n  v i 

har. De  fleste  har en forbindelse  på ca. 1mbit. 


Det  er  ikke nok. I  dag bruger  vi  interne%et Bl 

opgaver, men nu behøver de ikke at  gøre det 

mange   forskellige  Bng,  hvorimod  vi  kun 

mere  .  Det  ordnes    i  stedet  hjemmefra,  på 

brugte det   Bl  informaBonssøgning førhen. Vi 

Interne%et    på  forskellige  hjemmesider.  Der 

læser nyheder på ne%et, vi  holder  kontakt Bl 

findes   rigBg  mange  gode   og  troværdige 

vennerne  fra   hele   verden,  vi  skriver  online 

hjemmesider.

logbog  (såkaldt  weblog).    For  10  år siden var  der ikke  mange  som troede at det ville udvikle 

I  dag  er  man  også  begyndt  at  integrere 

sig  så   hurBgt,  at  vi   ville  have  noget  som 

interne%et i undervisningen. F.eks. er der i  år 

Youtube,  Facebook,  Myspace  osv. som en del 

startet  et  IT‐gymnasium.    Udover  at  bruge 

af  vores  sociale liv i dag . Vi har talt med Kim 

meget  IT  i  Bmerne,  lader  det  også  eleverne 

Bach  som  har  flere  års   erfaring  indenfor 

arbejde virtuelt.   Eleverne er meget glade  for 

området, han siger: ”Hjemmesiderne er blevet 

det, vi har spurgt Louise  Kristiasen som går på 

bedre  de  sidste  par  år,  e4erhånden  har  der 

IT‐gymnasiet  første  år,  hun siger:  ”Jeg  synes, 

udviklet sig nogle best pra:ces, således at det 

at virtuel undervisning er fedt, især  fordi man 

er  rela:vt  let  at  finde  rundt  på  de  fleste 

slipper  for  den  lange  transport.”  Louise 

hjemmesider.  Googles søgeside  viste vejen  :l 

fortsæ%er:  ”Rent  fagligt  synes  jeg,  det  er 

simplicitet.  Vi  vil  nok  ikke  se  mange 

genialt,  for  man kan lave  sine Bng  der,  hvor 

hjemmesider  som  Yotube,  Facbook  etc. 

man  mener,  man  får  mest  ud  af det.  Der  er 

konkurrencen  er  ben  hård.  ”Der  er  stadig 

ingen støj  osv.,  så  koncentraBonen er  højere 

plads  :l  nye  ideer,  men  det  er  klart  at  det 

for mit vedkommende."

bliver svære og svære, det er nemlig utrolig let  at  stjæle  ideer  fra  hinanden” siger Kim Bach. 

Vi  finder  nye  venner  over  ne%et  fra  hele 

Der  er  nogle     eksperter  som  mener  at  vi  i  fremBden  ikke  vil  have  hjemmesider  mere,  men i  stedet  bliver det  hele ”mobiliseret”.  Vi  har  talt  med  Kim  Bach,  som  har  flere  års 

verden. Der er endda nogen som finder deres 

erfaring  inden  for  området.    Han  siger  om 

partner på  ne%et. Vi  finder vores investor. Der 

fremBdens   hjemmesider  ”De  vil  forsvinde, 

er  rigBg  mange  Bng  vi  gør  på  ne%et.  Der  er 

folk  vil i højere  grad  anvende InterneJet, når 

Bng  som  vi   simpelthen  ikke  kan  leve   uden. 

de er på farten (altså fra mobilen)”

Kort  sagt  har  vi  et  andet  liv  ”ved  siden  af”,  altså det virtuelle liv. Vi kan ikke undvære det.

I  gamle  dage  plejede  elever  at  gå   på  biblioteket  for  at  få  informaBoner  Bl  deres 


Danske Ludomaner   Skrevet af   Nicolai Stender og Casper Madsen 

Danske Spil er ejet af den danske stat, altså os alle sammen. Det der ikke er så interessant er hvad de står for, men hvad politikerne mener de skal stå for. Danske Spil er nærmest at betragte som et slags ministerium med embedsmænd.

Vi har interviewet ”Danske Spil” for at høre om deres meninger til ludomani og deres holdninger til hinanden. Karsten journalist for Danske Spil

Danske spil har nu eksisteret i lang tid, men hvad syntes i generelt om debatten "ludomani" i Danmark? ”Jeg synes egentligt den er meget fin, senest med Gamblerkampagnen fra DR. Men her skal du nok snarere have fat i Center for Ludomani.”

Har i haft folk der ligefrem har været i mod jeres spil? ”Det ved jeg ikke noget om, men der findes vel altid nogle få folk, der er modstandere af spil.”

Hvor mange ringer til jeres "ludomani" side på www.Danskespil.dk, hvor i blandt andet hjælper folk med dvs. links? ”Vi har et kundecenter, der tager sig af opkald fra kunder. Drejer det sig om ludomani, så skal man ringe til Hjælpelinjen, der drives af Center for Ludomani, men finansieres af os. Eller ringedirekte til Center for Ludomani.”

Har jeres lukning af monopol haft indflydelse på jeres økonomi? ”Monopolet er ikke lukket. Men der er debat om monopolet hele tiden, hvilket der har været i mange år. Vores holdning er faktisk, at vi hurtigst muligt ønsker spillelovgivningen ændret. Som det er i dag, er der ikke reelt monopol alligevel, da de udenlandske bookmakere jo opererer i DK. Men vi er underlagt en masse afgifter, der gør, at vi ikke kan tilbyde det samme. Og dermed er det konkurrenceforvridende. Og så er der jo hele overskuddet, som vi leverer tilbage til den danske stat – sidste år 1,65 milliarder kroner i tipsmidler og 1,3 milliarder i statsafgifter.”   

   

Fakta * Ludomani er en sygelig trang til at spille hasard. * Ludomaner søger konstant ”spænding” (betegnet som et ”kick / rus”) af større indsatser * Ludomaner har ikke kontrol over deres spillelidenskab og bliver urolige, triste og irritable hvis de ikke kan spille. * Deres spilletrang kan få indflydelse på ens arbejdsliv, økonomien og forhold til familie og venner. * De fleste forsøger at skjuler sin spillelidenskab.

Unge og spil i tal * 33.200 unge mellem 12 og 17 år har en problematisk spilleadfærd i forhold til pengespil og er i farezonen for at udvikle ludomani * 31 procent (10.300) af disse har følt sig ensomme den seneste måned, og 41 procent (13.600) har følt sig nedtrykte eller deprimerede. * 15 procent af drengene i alderen 16-17 år har en problematisk spilleadfærd. Ud af drengene i aldersgruppen 12-17 år er det 11 procent. * Der er større risiko for at udvikle ludomani, hvis man som ung har prøvet at spille om penge på nettet. Drengene mod pigerne Der er mange flere drenge end piger, som har problemer med spil. * 80 % af alle ludomaner er drenge eller mænd.  

  (Kilde: Unge og gambling – 12,  Center for Ungdomsforsknings  rapport, november 2008) 

 


16. dec 2008

GØR LEKTIER GODT? Billede af Jusuf Asipi

Hvordan vil det påvirke de unge på skolerne, hvis de ikke får lektier for? Er der en anden læringsmetode, som kan erstatte lektier? Har de unge overhoved behov for at lave lektier? og hvad nytte har lektier? Dette er nogle af de spørgsmål, som mange folk stiller, især de unge, der bliver udsat for hjemmearbejde.

Af Jusuf Asipi I USA har den amerikanske forfatter Alfie Kohn

lave lektier” for en myte. Det er altså en ting som

skrevet bogen “The homework myth - why our kids

man har besluttet sig for, i en tid og

get too much of a bad thing”, hvor han kommer ud

hjemmearbejde har siden været en tradition i de

nogle grunde til at vi skal droppe lektier helt.

fleste lande rundt om i verden.

Danske forskere er enige med hans kritik, men vil dog beholde lektierne - bare i en bedre form.

Anden form for lektier Flemming B. Olsen, som er Ph.d.-studerende på

Anden form for lektier

Syddansk Universitet, forsker bl.a. i lektiers effekt

Alfie Kohn konkluderer at lektier er spild af tid.

og nytte i undervisningen. Flemming B. Olsen er

Udover de faktiske oplysninger, som er bevist,

delvis enig med Alfie Kohns udsagn, men han

nævner Kohn også nogle af sine egne grunde til at

mener dog at man burde tænke over, hvordan man

lektier skal fjernes. Kohn mener at lektier skal

kan afløse lektier med større udbytte. Det kunne f.

fjernes, fordi livet er for kort til lektier, unge har

eks. være at man i klassen besluttede, at man

ikke faglig gavn af lektier, frustration, stress,

havde en ekstra time efter de normale elevtimer, til

udmattelse, tabt tid og mister appetitten til at lære.

at lave lektier på skolen, sammen med klassekammeraterne, eller at man laver ’virtuel

Alfie Kohn har fået inspiration fra de over 300

undervisning’ – som foregår på internettet via

undersøgelser der er lavet om hjemmearbejde.

MSN Messenger, Skype eller andet.

Undersøgelserne som er lavet i USA og nogle

1

vestlige lande har vist at lektier, ikke beviser at

Mange af landets gymnasier, eks. Niels Brock,

hjemmearbejde gavner de unges faglige niveau, og

har denne form for undervisning i brug.

derfor kalder Kohn det ”man bliver klogere af at


16. dec 2008

Vi har udspurgt en af de unge studerende fra

og lektieformen for de enkelte elever, så den

Niels Brocks It-gymnasium, hvad han mener

undervisning som eleven får, passer til elevens

om virtuel undervisning – Arben Rustemi, 15

evner. Nogle af Alfie Kohns udsagn fra sin bog

år, 1.Q: ”Jeg synes, at det er en rigtig god og

’The homework myth’ – ”man bliver ikke klogere

fleksibel måde at arbejde på, da jeg ikke er

af at lave lektier, men det er hvad folk bilder sig

nødt til at møde op på skolen, men kan i stedet

ind”, mener jeg er passende nok for de mindre

for, sidde hjemme på min pc og lave opgaver,

børn, da det er dem hans bog henvender sig til.

og stadig have kontakt til læreren, hvis man har

Når man skal lære nyt er det ikke meget effektivt

brug for hjælp og vejledning”

at lave lektier, men det er en god ide hvis man skal øve eller træne noget. Jeg mener ikke at

Lektier gør godt

folkeskoleelever som går i 7. klasse og derunder,

Seniorforskerne mener, at hjemmearbejde skal

skal have lektier for, fordi det mindsker deres lyst

afskaffes, mens andre har den helt modsatte

til at lære. Længere hen af skoleforløbet skal

holdning til emnet. Nogle forældre og lærere

eleverne lære at lave lektier ved at bruge

mener at eleverne har godt af at lave lektier, fordi

internettet og læreren skal interessere sig i den

at det får eleverne til at lære at blive mere

enkelte elevs stærke og svage sider og tage brug af

selvstændige i fremtiden.

det. Når de så kommer i gymnasiet skal lektier

Professor på Syddansk Universitet i Interaktive Medier, Lars Qvortrup citerer herunder: "Der eksisterer nogle fordomme om lektier lidt lige som nogen har det med gruppearbejde. Det skal jo ikke bruges uden overvejelser, men lektielæsning har

fortsat foregår på den måde.” lyder det fra Flemming B. Olsen. Flemming B. Olsen har lavet en meningsmåling her i Danmark, som er vist herunder i et diagram.

nogle andre effekter end bare, om man nu kan lære stærke verber udenad. Selvkontrol, disciplin og det at tilegne sig nogle arbejdsredskaber som evnen til at sætte sig ned og koncentrere sig om en opgave,

13 %

31 %

selv om der er andre fristelser i farvandet. Jeg er helt sikker på, at der er positive sideeffekter forbundet med lektier, så længe det ikke bare er en bevidstløs besked om at 'i morgen skal alle læse side 18-64.' Man skal som lærer naturligvis

28 %

7% 3%

overveje den pædagogiske ide bag lektielæsningen som integreret i forskellige og differentierede arbejdsformer i skolen." Ifølge Flemming B. Olsen burde man overveje

17 %

hvordan man kunne differentiere undervisningen

Helt enig Lidt uenig

2

Meget enig Meget uenig

Lidt enig Hverken enig eller uenig


En blanding af unge fra alle  verdenshjørner. Mange kommer fra krige  Tekst: Arben og Samedin og steder i ødelagte ruiner. Men Danmark  giver dem en ny chance. Grib chancen Vi  har interviewet  Jusuf Asipi  fra 1Q han  mener  at  dem  som  kommer  til  landet  burde gribe  chancen.  ”Jeg  mener at  dem  der  er  kommet  fra  krige,  og  har  haft  mørketider  i  deres  liv,  burde starte  livet  om  igen.  Fordi  Danmark  er  et  af  de  få  lande  der  giver  dig  chance  til  at  starte  om. Du har alle muligheder for at blive til  noget,  hvilket  gør  Danmark  til  et  Vi  sidder  her  i  dag,  på  Niels  Brocks  IT‐ vidunderligt land. De tager imod dig med  Gymnasie.  Presset  fra  hjemmet  er  stort,  åbne arme”. da vi  er  de første,  der udfører  gymnasial  På  1.  Årsklasserne  i  gymnaiset  har  de  uddannelse. elver  fra  lande  som  Albanien,  Tyrkiet,  På IT‐  og  Mediegymnasiet  er  der folk fra  Pakistan og Asiatiske lande.  mange  steder  rundt  om  i  verden.  Mange  kommer  fra  steder  hvor  der  har  været  Pakistanske  Bilal  fra 1Q  fortæller: ”Mine  krig.  Nogle  af  dem  har  kun  været  i  forældre  har  ingen  uddannelse,  jeg  og  Danmark  i  få år,  men alligevel  er de nået  mine  søskende  er  de  første  i  hele  min  så hurtigt frem i livet at de er begyndt på  familie  der  tager  uddannelse.  Mine  et  gymnasie.  Mange  af  de  indvandrere  forældre  knokler.  Det eneste arbejde der  der  kommer  til  landet,  vælger  at  starte  er  for  dem  er  rengøring.  Det er ikke  det  liv jeg vil vælge, jeg vil gribe chancen”. livet helt om igen og starte på en frisk.  Nye tal viser at ,lere og ,lere indvandrere  begynder  at  udføre  uddannelser,  og  bliver  veluddannede,  samtidig  med  de  integrerer  sig  i  det  danske  samfund.  Forskere  har  forsket  på  området,  og  fundet  ud  af  at,  antallet  af  tosprogede  elever, der tager en studentereksamen, er  mere end fordoblet på 10 år.


Vi  har snakket  med Zaklina  fra  2L.  Hun kom  til  Danmark  som  3‐årig  med  sin  bror  og  forældre.  Zaklina  fortæller:  ”Vi  boede  i  en  ,lygtningelejr  på  små  kvadratmeter.  Det  var  meget svært for mine forældre. Der var krig i  Bosnien,  vi  var  nødsaget  til  at  komme  væk  derfra.  Gennem  årene  i  ,lygtningelejren blev  jeg  og min  bror  gjort  modne.  Mine forældre  levede hver dag med tanken om at vi når som  helst kunne blive smidt ud, 2 af gangen eller  alle  på  samme  tid.  Så  vi  skulle  være  klar  på  det  værste.”  Det  er  hårde  ting  Zaklina  fortæller.  Hun  ,ik  aldrig  den  gode  barndom,  som et barn har behov og lov til.  Zaklina var  mange  skridt  bagud  da  hun  startede  i  folkeskolen.  ”Jeg  ,ik  aldrig  oplevet  det  sjove  som  alle  andre.  Jeg  kom  aldrig  i  børnehave,  min  børnehave  var  folkeskolen.  Jeg  kunne  nogle gange blive spurgt  af vennerne  om  jeg  kendte  en  eller  anden  dansk  sang,  men  jeg  stod bare der, helt målløs!” 

Så tog hun spurten Selvom  indskolingen,  var  meget  tung  kunne  intet  stoppe  Zaklina.  Hun  begyndte  stille  roligt  og  få  venner,  for  det har  været  meget  svært for hende  at  k o m m u n i k e r e  m e d  d e  a n d r e  kammerater.  Hun  integrerede  sig  i  det  danske  samfund  og  i  dag  sidder hun på  et af Danmarks gymnasier. Vi  spurgte  hende  om  hvor  hendes  bror  nu  var  henne?  Zaklina:  ”Min  bror  går  også  på  gymnasiet  ligesom  jeg,  han  går  bare på JTP (Julius Thomsen Plads red.).  Vi klarer os begge meget godt”

Mens vi arbejder videre med vores  artikel får Jusuf og Bilal fra 1Q deres  a,levering tilbage. De får begge 10. Foto: Samedin

Mange falder fra Zaklina og hendes bror er ikke en del af de 60 %  indvandrere som falder fra ved en  ungdomsuddannelse. Vi har snakket med Leif Husted  som er ekspert inden for området Integration af etniske  minoriteter, bosætning og uddannelse. Væsentlige  forklaringer på dette problem er: utilstrækkelige  skolekundskaber, ressourcesvage forældre, ringe  muligheder for en praktikplads. Det siger ekspert Leif  Husted fra AKF’s integrations ekspert. 

Arbejdsgiverne vælger dansk En undersøgelse lavet af AKF (Anvendt  Kommunal Forskning) viser at mange  indvandrere der har taget uddannelse i  deres hjemlande ikke kan bruge den til  noget i Danmark. Arbejdsgiverne har  langt nemmere ved at ansætte  personer med danske  eksamensbeviser.


Graf%iti

Kunst eller Hærværk?  den evige diskussion fortsætter, er  graf6iti kunst eller hærværk?  Mange er uenige, vi vil først forsøge at  give et indblik i historien, og derefter er  der svar fra en anonym graf6iti­maler. 

”Piece, en forkortelse af Masterpiece, er  et stort stykke graf6iti som mindst skal  indeholde tre farve, det bliver også  bruget 3­D effekt. Et piece er oftest det  6lotteste indenfor graf6iti kunst.” 

Først lidt historie Graf%iti er betegnelsen for billeder eller  bogstaver ridset, malet eller på nogen anden  måde mærket  på ejendomme.  Graf%iti har eksisteret siden oldtiden, med  eksempler som går tilbage til det antikke  Grækenland og Romerriget og kan spænde fra  simple værker op til at udarbejde vægmalerier. Den ældste form for graf%iti %indes i det gamle  Rom, dengang var det kun tal og tegninger  siden har ordet udviklet sig til al gra%ik på  over%lader der på en måde kan opfattes som  hærværk.

“Tag eller tagging, som  også kan betyde at  underskrive, er den mest  udbredte form for graf6iti  og laves mest i en farve.”

ovenover ses et eksempel på graf1iti  som det så ud i oldtiden.

Graf6iti som et element i hip hop I U.S.A i slutningen af 60’erne , blev  graf%iti brugt som en måde at udtrykke  sig på, for politiske aktivister, også %lere  bander brugte denne måde til at  afmærke deres territorium. I Philadelphia i slutningen af 60’erne  blev den første form for ”signatur” sat i  værk.  Senere blev innovationen  rykket til New  York City hvor det at skrive sin signatur,  %ik mediernes opmærksomhed.  Den første kendte er Taki183. Navnene  bygges op via kalde‐navn og  gadenummer.  Hans fulde navn var  således Demetraki og han boede 183rd  Street i Washington Heights. Han kørte  konstant med metroen og begyndte at  tagge sit navn på sine rejser.

Fotograf; Holger Dueholm


Hvad siger Maleren selv? Indenunder en hjemmeside lykkedes det os at finde en graffiti-maler som ville besvare spørgsmål, dog vil han opretholde anonymitet. Hvordan definerer du graffiti? Graffiti er usystematisk dekorativ optegning af bogstaver, tal og symboler. Men spraykunst opfattes generelt som graffiti. Hvor synes du grænsen går mellem kunst og hærværk? Der er ingen grænse, da graffiti godt kan være både kunst og hærværk på samme tid.

”Going over” betyder at male over en andens graffiti, det ses også som respektløst.”

Hvilke budskaber kan der være i graffiti? Der er ingen eksplicitte budskaber i graffiti, man graffiti har en stor symbolværdig, som gør at den alligevel har et implicit budskab, selvom budskab nok ikke er det helt rigtige udtryk. Men graffiti symboliserer street-attitude, vildskab, anarki, autonomi, gadedrengeattitude, frihed, ungdom og noget med ikke at lade sig indfange af regler og systemer. Kan du give os nogle eksempler, hvor du mener et vigtigt budskab er kommet ud gennem graffiti? De sidste par år har der være mere og mere politisk graffiti, i sær på Roskilde Festivalen. Hvornår startede du med at lave graffiti, og hvordan kom du ind i miljøet? Jeg startede da jeg gik i ca. 8. kl. og jeg kom lidt ind i miljøet, da jeg startede i 1. g. og mødte en stor skriver fra Odense, der viste en masse om graffiti.

Fotograf; Holger Dueholm Her ses et eksempel på politisk graffiti, dette er fra Christiania, hvor vi ser at der er ingen hårde stoffer men at marihuana er lovligt.


Foto LC

SHOP AMOK  AMOK 

Af Lisa Clemmensen

Inden for de sidste mange år har den digitale verden udbredt sig til en global besættelse. Nu er det ikke nok med at sende e-mails til venner og kollegaer, nu skal der dates, sælges, lyttes og ikke mindst købes, især de unges forbrug af nettet har aldrig været større. Ja danskernes forbrug af internetydelser er steget markant og onlineshopping er blevet danskernes nye markedsplads. Er det blot en velsignelse til folket, eller en forbandelse som er kommet for at blive. Et klik fra ikke gå ud af døren og hele vejen ind til byen. Ja det bliver lettere og lettere at købe over internettet og flere gør det. Nu skal fødselsdagsgaverne og julegaverne bringes til døren via posten, slut med at stå i lange køer i butikker og vente på uduelige medmennesker, der skal prøve tøjet to gange. Det er let og tilgængeligt at købe på nettet, for hvis du ikke kan lide varen, sendes den bare retur igen med posten. Har vi som danskere virkelig så lidt tid til fysisk shopping og skal alt nu være så let og tilgængeligt?. De unge er i den grad med på online-shopping. Alle de populære sider som ’facebook’ og ’Meet Your Messenger’ er

proppet med reklamer for ’køb dit og dat’ og det kan ende med at lokke unge mennesker ud i overforbrug og dårlig tilbage betaling, da der kan være nogle, der ikke er modne nok til at tage den rette beslutning om de har råd til det eller ej. Det bliver lettere at købe ved et enkelt klik, i stedet for at man kan holde skyklapperne ude på gader og stræder. Efter et grundigt kig på nettet og søgen om positiv eller negativ kritik om onlineshopping, fandt jeg ud at der faktisk er mange der elsker at shoppe på nettet, især piger og kvinder, der i forvejen nok er det mest shoppeglade køn. Mange synes at det er meget lettere og tilgængeligt og ja de elsker det ligefrem. På skriver hjemmesiden www.onlygirlz.dk, afsenderne ligefrem til unge piger, ”onlineshopping – prøv det, prøv det”, hvor der i den grad bliver opfordret i stor stil til onlineshopping og hvor flere forskellige hjemmesider bliver vurderet og målt. Der er efterhånden også en hjemmeside til hver butikskæde, hvor du kan købe alle vare hjem. Sælgerne giver altså køberen to muligheder for at købe deres tøj og det gavner dem nok i længden. Spørgsmålet er bare om det er sundt for os, både unge og ældre, at shoppe turen nu skal foregå over nettet og alt skal være så let og tilgængelige for os alle. Er vi danskere blevet mere dovne, eller har samfundet bare gjort tingene lettere for os?



1Q Magasin