Nettet spreder kultur Af Emir & Zaphod
Kultur over nettet spredes på alle mulige forskellige måder, mest via hjemmesider som facebook og myspace, lige nu er det meget populært at have en profil på facebook. Der er ca. 90 millioner aktive brugere på facebook. Der oprettes mange grupper på facebook, og vi har fundet nogen som er oprettet specielt for banecykler. I disse forummer bliver der skrevet meget om hvordan det er at køre en banecykel. Nogle synes at det skal være forbudt og andre omvendt.
Banecykelkulturen
især cykelbudene. Og senere hen blev det især
Der er mange flere der er begyndt at
udbredt over nettet og diverse fora. Cyklen har
interessere sig for banecykler, fordi det er
i stedet fast nav på baghjulet, der kun tillader
noget nyt for de fleste og fordi de gerne vil
at bremse med kraften fra cyklistens egne ben.
prøve, hvad de ser på TV. EuroSport og nogle
Der er altså ingen lovpligtige bremser. Politiet
danske kanaler viser nogle gange profesionelle
har i længere tid kæmpet med at få ram på
banecykelryttere, der kører ræs på en rund
dem, men uden de helt store resultater.
speciallavet bane. Når de har
kørt et par Interview med Angus Edmond Vi har interviewet Angus Edmond fra trackbikeshop, som selv er interesseret i banecykler og arbejder i en banecykel forretning. Han udtaler: ”jeg tror banecykler er blevet så populære fordi, det er nemt, de skal have mindre vedligeholdelse end normale cykler. Man kan også få dem billigt og de har et lækkert og enkelt design.” Han siger også der er et specielt network mellem banecyklisterne, ligesom med folk på motorcykler.
”Man hilser på hinanden, når
man ser en anden på en banecykel. Folk runder, går det til sidst så hurtigt, at de ikke engang behøver at træde på pedalerne, fordi de bare drejer rundt og rundt. Mange bliver fascineret af dette , og dem der kan lide lidt hastighed og spænding prøver disse banecykler. Banecykler uden bremse er også blevet et større fænomen i trafikken. Fænomenet stammer oprindeligt fra USA, men er nu også kommet til Danmark. Især i København er det blevet meget udbredt. De første cyklister der begyndte at bruge banecykler uden bremser i Danmark, var
mødes på nettet, diverse fora og arrangerer diverse arrangementer kun for banecyklister.” Angus Edmond begyndte selv at køre banecykel, efter han prøvede det i London. Han synes selv det var meget lettere, og man behøver ikke at lægge så mange kræfter i cyklen, for at komme hurtigt rundt. Han siger også, at det mest er på eget ansvar at køre på banecykler uden bremser, folk skal selv bestemme inden for deres egne grænser, men ikke alle gør det, så han forholder sig neutralt til det.
<h1>
Nørdkultur</h1>
Din nørd. Det udtryk er hørt ofte i offentligheden om forskellige personer der enten ved en masse, fordyber sig ekstremt indenfor et emne eller bare ser ”nørdet” ud. Hvad laver disse nørder så, som adskiller dem så meget fra ”normale” Men hvad betyder ordet nørd folk? egentlig? For at kunne besvare det, må vi lige gå tilbage i historien og tjekke For fem år siden ville udelukkende op på hvordan udtrykket egentlig er man sige, at en nørd var en der sad opstået. foran computeren dagen lang, drak Ordet nørd forekom første gang i Dr. colaer og åd pizzaer. Nu er det dog helt Seuss’ bog, ”If I Ran the Zoo”, fra 1950. anderledes. Nørder i dag er Ordet er i denne bog et navn på et meget forskellige, og de er ikke så fantasi‐dyr, som sammen med andre adskilt fra andre fantasidyr lever i en folk mere. De er zoologisk have. ” ...what they lack in physical blevet mere strength they make up in brain ”mainstream”. Ordet begyndte at power. Who writes all the best blive brugt i Detroit selling books? Nerds. Who Betydningen, og derfra, som så bredte om det er negativt sig til hele USA og også directs the top grossing Hollywood movies? Nerds. Who eller ej, kan Skotland i 1960erne, varierer meget i som et synonym for creates the highly advanced dag. En nørd kan ”square”, der betød at technology that only they can være en person, man kun tænkte understand? ...Nerds” som fordyber sig ”inden for boksen”, meget indenfor et altså at man kun tænkte på én måde slags måde og ikke specifikt emne, i et stort eller lille omfang. Dette emne vil det meste af kunne tænke anderledes end denne. tiden være et teoretisk emne. Senere blev det så stavet nurd, som beskrev en person der fortrækker at Dette kan for eksempel være en person, der går rigtig meget op i studere frem for at feste. Derfra har matematik eller tysk. En person der det så langsomt udviklet sig til det moderne syn på nørder. går meget op i noget ikke‐teoretisk, såsom en sportsgren, vil normalt ikke Nu ser man på nørder som intelligente blive opfattet som værende nørd. personer, som fordyber En nørd er samtidig et sjældent brugt sig meget, eller generelt bare ved skældsord, men sjovt nok bliver det meget om et eller flere emner. Der ofte sagt til folk, der på ingen måde er findes dog stadig stereotyperingen af nørder. nørder, som er hvide drenge med briller og fedtet langt hår. En del af nørdkulturen er noget fuldstændig anderledes, end det man normalt kendetegner som værende nørdede interesser;
Rapmusik.Nerdcore er en form for Vi har været i kontakt med en af disse rapmusik, hvor man rapper om at sangere, Mc Frontalot. Han er en af de være nørd. Ofte handler sangene om største lige for tiden indenfor nørdede ting såsom computer, spil, nerdcore, desværre havde han meget yoyo’er m.m. travlt og havde derfor ikke tid til at svare på vores spørgsmål. Nerdcore er mest udbredt i USA og Andre nerdcore artister er f.eks. MC er endnu ikke kommet til Danmark. Lars, YTCracker, MC Router, MC I begyndelsen StevenHawking og MC Chris. var det mere en fritids‐ Vi har fået fat i MC Lars, som er en lidt aktivitet, mildere nerdcore artist. Han rapper men i takt med derfor ikke direkte om de ekstrem at det er nørdede ting, men mere en blanding af blevet livet og it. Han kalder sit rap for ”post‐ kendt kan flere punk laptop rap”. nu leve af at Vi har stillet ham nogle spørgsmål, optræde og som han har svaret på i en lettere udgive musik. sarkastisk stil. Han skriver selv, at vi skal tage hans svar ”with a grain of salt”, altså at vi ikke skal tage det fuldstændig bogstaveligt. ” The typical nerdcore fan is a 23 year old white kid who doesn’t ”get” hiphop, but can beat 60% of his challengers at Super Smash Brothers, and had sex 3 times in his life. ”
What does nerdcore mean to you? White people rapping over Nintendo music samples about not getting laid. How popular is nerdcore in the U.S? Enough to draw 30‐250 people in any given city in the U.S, when three of the biggest names are on a triple bill together. How big is the ”audience”? 5 milion downloaders average the plays on Last.fm of me, MC Frontalot, MC Chris and YTCracker. Who is the typical nerdcore fan? A 23 year old white kid who doesn’t ”get” hiphop, but can beat 60% of his challengers at Super Smash Brothers, and had sex 3 times in his life. Do you see nerdcore as a fulltime job or more like a hobby? I see it as a fulltime job. ’Why nerdcore, as opposed to regular rap? What makes it special? It’s proof that you don’t have to be from the Bronx and live in a cardboard box, to talk rhythmically about your life over break beats. Lastly, does nerdcore have similarities to regular gangsterrap, as in gangfights or drivebys? YTCracker will hack your PC and steal your identity, and spam your entire family if you diss him.
MADVANER
date
09/01-08
location
KULTORVET 2
time
8:30 P.M.
- skrevet af Frederik, Nicolas & Louise.
Hvordan man spiser ordentligt. En god vane er at spise frugt til morgenmad, og generelt de første fire timer efter man er stået på. Det er meget sundere end at spise korn- eller proteinrige fødevarer. Det er godt fordi, det hjælper med at udrense kroppens affaldsstoffer, samtidig med at det indeholder masser af vitaminer og mineraler som hjælper med at fordøje den mad, der, senere på dagen, bliver spist. Det er i orden at spise fødevarer med fedtstoffer, det gælder bare om hvilke fedtstoffer det er. Det gode fedt, som er det umættede, kommer fra fisk, olivenolie, raps- og tidselolie og nødder. Det dårlige fedt, som er det mættede, kommer fra rødt kød, sukker, fede mælkeprodukter og friturestegte varer.
Hvorfor skal jeg spise sundt? Ja, det er et godt spørgsmål. Man ville jo normalt sige, at ellers bliver man fed, men der er faktisk mere end det. Undersøgelser viser, at risikoen for at få kræft og udvikle hjertesygdomme er mindre når man spiser meget frugt og grønt, og risikoen bliver mindre jo mere frugt og grønt man spiser, men det gælder kun op til 600 gram. Efter det bliver effekten ikke formindsket mere. Frugt og grønt har også den egenskab at det har en god virkning i forhold til fedme, sukkersyge og andre sygdomme. Frugt og grønt indeholder også vitaminer, mineraler og kostfibre, men har et lille energiindhold, der gør at man kan spise meget uden at tage på i vægt.
Undgå for meget sukker. Når man mad med stort sukker-indhold så stiger blodsukkeret i første omgang hurtigt, men efterfølgende falder det lige så hurtigt, og så får man lyst og trang til mere sukker.
Den meste frugt og grønt er fedtfattigt. Det gælder dog ikke avocado, nødder og oliven, der indeholder en del fedt. Men fedtet heri er af det gode, umættede fedt.
Det er godt at spise masser af kostfibre, da de hjælper med at transportere uønskede stoffer ud af kroppen. Hvis man spiser meget usund mad er det vigtigt at man også spiser de anbefalede 600 gram frugt og grønt hver dag. Så har kroppen en større chance for at skille sig af med de dårlige stoffer.
I frugt og grønt finders der over 5000 forskellige stoffer, og derfor kan man ikke bare spise en slags frugt eller grønt, og så glemme det andet, da man ikke ved præcis hvad der giver den gavnlige effekt på helbredet. Men der er sandsynligvis tale om et sammenspil mellem mange ting. Derfor er det vigtigt at spise varieret, når man snakker om frugt og grønt.
Men selvom man skal spise sundt for at undgå alt dette, tæller alt frugt og grønt med, også hvis de indgår i en pizza eller burger. F.eks. tomat, agurk eller salat. Selvom nogle af nærings-stofferne går tabt når mad som dette tilberedes, bliver andre mere tilgængelige, så de lettere kan optages i kroppen. Til sidst skal det også siges, at frugt og grønt sagtens kan drikkes! Juice kan supplere 1 af de 6 stykker frugt og grønt man skal spise om dagen, dog kan det kun tælle for ét stykke, da det er vigtigt at få forskellige slags frugt og grønt.
Jeg har været nede i de forskellige forretninger og prøvet på at finde ud af, om det er nemt at få fat I sund mad, er der meget forskelligt, hvad tilbyder de forskellige forretninger, og om det er dyrere. Det jeg har fundet ud af er at det er meget nemmere at finde usund mad og som dem jeg spurgte sagde det samme. Men det er ikke nødvendigvis billigere. Jeg har været nede I de forskellige butikker omkring Kultorvet, og spurgt hvilke sunde retter de kunne tilbyde. Og om de var begyndt at fokusere mere på sund kost. Det jeg fandt ud af at
Mad omkring Kultorvet.
selvom man måske ikke lige ser det så Mange unge tænker over hvad de
tilbyder alle de steder jeg har været
spiser, men hvor meget skal man
sund kost. Men selvfølgelig fokuserer
tænke over det? Og hvorfor bliver der
nogle butikker mere på sund kost end
ikke kun solgt sund mad? Det jeg har
andre. F.eks. EMS Deli der kun
fundet ud af er at mange unge syntes
fokuserer på sund kost mens andre
at det er nemmere at få fat i usund
butikker som Sunset der har en lille
mad,
smule sundt, men hvad siger de unge
hvis
du
lige
sider
foran
Computeren så er det nemt lige at
til det?
ringe til pizzeriaet der alligevel ligger lige rundt om hjørnet.
Jeg har spurgt folk fra It-gymnasiet på Niels Brock, om de syntes at de spiser
Og kan man overhovedet ringe og
sundt og hvorfor eller hvorfor de ikke
bestille noget som vi vil kalde sundt
spiser sundt og jeg har fundet ud af at
mad? Og hvor meget forskelligt sund
der faktisk er en del der i hvert fald
mad er der?
tænker over hvad det er for noget de
spiser. Mens der jo også er dem der er
man jo mere en nok som ung, i hvert
heldige og bare ikke kan lide usund
fald hvis pengene skal gå på mad.
mad, men det kan jo både være en indre tanke som man har med at det er usundt og derfor ikke vil spise det. Men de fleste som hellere spiser sund mad er fordi at de har det bedre med sig selv bag efter, de siger også at
Spiseforstyrrelser. Anoreksi, bulimi, tvangsspisning og ortoreksi, en og samme ting, men stadig så forskellige.
nogle gange er det svært at lade være med lige at gå ned og købe en pizza
Vi har undersøgt lidt, og er noget frem
eller en burger på McDonald’s og min
til en masse resultater. Blandt andet
mening er at det er da også helt i
har vi fundet ud af, at der er 4 former
orden, det var faktisk meget tæt
for spiseforstyrrelser; bulimi, anoreksi,
mellem dem der syntes at de spiser
tvangsspisning og orto-reksi. De meste
ordentligt og dem der ikke syntes at de
udbredte er bulimi og tvangsspisning.
spiser ordentligt, hvilket jo bare siger
10 % af alle spise-forstyrrelsesramte
at der er en del folk der syntes eller
lider af anoreksi, hvilket ikke er meget,
ved at de ikke spiser ordentligt, og den
da anoreksi er den mest omtalte af de
gruppe hører jeg til, ikke fordi at jeg
fire ovennævnte.
spiser så meget fastfood, men fordi at
Før man siger, at der er tale om
jeg ikke spiser nok, jeg spiser ikke de
anoreksi, skal man have en vægt på
anbefalede 6 gange om dagen jeg
mindst 15 % under normal-vægten.
spiser for det meste 2 gange om dagen, hvilket jeg jo også ved får mig til at føle mig træt og ikke giver mig den energi der skal til for at køre en dag igennem på højtryk, et af de store
Det er langt mere udbredt mellem piger end drenge og omkring 1 % af alle teenagepiger udvikler anoreksi. En anorektiker sulter sig selv og dyrker overdrevet meget motion. Nogle går
problemer efter min mening er bare at
sågar let påklædt, da det kræver en del
sundt mad er for dyrt, og fastfood er
energi at skulle opretholde krops-
blevet for billigt ud over det så tjener
temperaturen. Folk, der bliver ramt af
anoreksi har ofte mangel på selvværd,
vægt- og kropsområde, så som sports-
og de har som regel en del mangel på
udøvere, modeller, fitnessinstruktører
selvkontrol.
og lignende, er særlig udsat.
Selvom anorektikere er sygeligt tynde,
Tvangsspisning har ikke rigtig nogen
mener de stadig selv, at de er fede, og
ligheder med anoreksi og ortoreksi,
det er dér, problemet ligger. Anoreksi
kun det at det er lige så usundt. Men
kan medføre død i værste fald. Vi har
tvangsspisning er ligesom bulimi en
undersøgt lidt og så fundet ud af, at
overspisning. Tvangsspiserne er som
der er en helbredsprocent på 25 &
oftest overvægtige, da de indtager så
efter 10 år, og 7 % er døde. Grunden til
enorme mængder mad og ikke gør
disse ringe tal er, at anorektikere ikke
noget ved det.
er særlig motiverede for at komme i behandling for deres lidelse. De ofre, der bliver kureret for sygdommen, må døje med konsekvenserne af underernæringen som anoreksi medfører; Svækket
immunforsvar,
mangel-
sygdomme og knogleskørhed, hvilket blot
er
nogle
af
de
mange
konsekvenser som sygdommen har. Bulimi er derimod en sygdom, hvor man spiser rigtig meget, og så kaster det op igen. De spiser som regel i hemmelighed og i store ædeflip. Man skønner, at omkring 4 % af unge kvinder og 1 % af unge mænd lider af denne sygdom. Det er primært folk i 15-25års alderen, der udvikler bulimi. Mennesker, som arbejder inden for
Tvangsspisning
kan
være
trøste-
spisning, så de æder, når de er kede af det, og generelt bare når de keder sig. De spiser faktisk hvornår end, de kan komme til det. Denne lidelse er rigtig svær at opdage, da man som oftest bare tror, at det er normal overvægt, så vi har ikke rigtig haft mulighed for at finde tal på, hvor mange der lider af tvangsspisning. Og så den sidste spiseforstyrrelse, ortoreksi, hvilket også er kaldet ”den fjerde spise-forstyrrelse”, hvilket er en rimelig ny spiseforstyrrelse. Forskellen på denne og så anoreksi/bulimi er, at ortoreksi ikke starter med, at man vil tabe sig og blive så tynd som muligt, den starter blot med, at man vil være
sund, men når man udvikler ortoreksi
styre
vil det sige, at det sunde er blevet
madindtag, men det ender med, at de
udviklet til en sygelig besættelse af
bliver afhængige af det, og dermed
sundhed.
på
syge, så det kan de faktisk heller ikke
fedtet i maden, de fleste undgår i det
styre. Spiseforstyrrelser udvikles af
hele taget fedt, hvilket gør, at deres
både biologiske, psykiske og sociale
livsstil ikke længere er sund, men
grunde.
Ortorektikere
sparer
direkte sundheds- skadeligt. Både
bulimikere,
anorektikere
og
ortorektikere dyrker overdreven fysisk træning, og de har i det hele taget en del til fælles. De ender også alle ud i sygelig undervægt i forhold til tvangsspisning. Selvom det kun er få procenter af alle mennesker, der lider af spiseforstyrrelser, er det alligevel alt for mange, og der burde gøres noget mere ved det ifølge os. Dog ved vi ikke, hvordan dette kunne forbedres, men noget burde gøres. Grunden til disse spiseforstyrrelser er mange. Det kan være på grund af stress og hårdt pres, det kan være, hvis man mister en, man holder af; trøstespisning. Mange udvikler spiseforstyrrelser,
fordi
de
har
lavt
selvværd. Folk, hvis liv de ikke selv kan kontrollere, udvikler anoreksi for at bevise, at der er noget, de selv kan
i
deres
liv,
nemlig
deres
Den ny verden er kommet for at blive! Interne%et er blevet meget populært i dag, vi
fleste ejede heller ikke deres egen computer
kan næsten ikke leve uden interne%et. Vi
og det var de færreste som havde
sender e‐mails i stedet for at sende breve og i
internetadgang, eSersom det var meget dyrt,
dag foregår meget af vores arbejde på
lige da det kom frem. Men sBlle og roligt
computeren. Vi oploader feriebilleder på
begyndte teknologien at blive billigere i brug
forskellige hjemmesider. Der er et hav af
og det gjorde at mange flere havde råd Bl en
muligheder. Meget af vores hverdag er fly%et
computer og internetadgang, hvorimod det
Bl interne%et. Blandt de mest populære
førhen kun var de rige som havde disse
hjemmesider kan man nævne; YouTube.com
muligheder, eller 'gode' medarbejdere som fik
og Facebook.com, som i sig selv er flere
en computer med internetadgang sBllet Bl
milliarder værd. Det meste på hjemmesiderne
rådighed af deres arbejdsgiver. Computeren
er brugerskabt indhold, såkaldt web2.0. Det
blev således meget udbredt i hele verden.
var nok de færreste der havde forsBllet sig de
Man brugte ikke computeren Bl andet end at
muligheder, der er i dag. Det var også de
udføre arbejde, og især informaBonssøgning.
færreste, som havde en computer og
Vi brugte heller ikke internet på skolerne, da
internetadgang 10 år Blbage. De som havde
skolerne ikke havde råd Bl det, selvom det var
en
blevet billigere var det ikke let at købe
computer, havde det på arbejdet. De fleste
computer og internet. I starten var
hjemmesider kunne man ikke bruge Bl ret
interneWorbindelser meget langsomme. Der
meget andet end informaBonssøgning og der
var ikke nogen som havde bredbånd eller
var ikke noget, som hed Facebook, Youtube
lignende høj hasBghed. Derfor fyldte de fleste
eller Myspace. Hvad vil fremBden bringe?
hjemmesider ikke så meget. De fleste af dem havde mere eller mindre grad kun tekst – på
For ca. 16 år siden kom den første grafiske browser – Mosaic. Førhen var der ikke noget grafik det hele foregik over terminaler, men så
den måde kunne brugerne få hurBgere adgang Bl hjemmesiderne.
kom Mosaic endelig med en grafiks browser.
Selvom interne%et er blevet meget hurBgere i
Nu var der grafik på hjemmesiderne, noget
dag og de fleste mennesker har adgang Bl en
som hidBl ikke havde været muligt. Vi
c o m p u t e r m e d i n t e r n e t ,
begyndte at bruge hjemmesiderne Bl
hjemmesideudviklere ikke udvikle store
informaBonssøgning i et mindre omfang. Der
applikaBoner, selvom vi både kan og vil. Det
var heller ikke mange andre muligheder. De
kræver en større forbindelse, end de fleste
k a n v i
har. De fleste har en forbindelse på ca. 1mbit.
Det er ikke nok. I dag bruger vi interne%et Bl
opgaver, men nu behøver de ikke at gøre det
mange forskellige Bng, hvorimod vi kun
mere . Det ordnes i stedet hjemmefra, på
brugte det Bl informaBonssøgning førhen. Vi
Interne%et på forskellige hjemmesider. Der
læser nyheder på ne%et, vi holder kontakt Bl
findes rigBg mange gode og troværdige
vennerne fra hele verden, vi skriver online
hjemmesider.
logbog (såkaldt weblog). For 10 år siden var der ikke mange som troede at det ville udvikle
I dag er man også begyndt at integrere
sig så hurBgt, at vi ville have noget som
interne%et i undervisningen. F.eks. er der i år
Youtube, Facebook, Myspace osv. som en del
startet et IT‐gymnasium. Udover at bruge
af vores sociale liv i dag . Vi har talt med Kim
meget IT i Bmerne, lader det også eleverne
Bach som har flere års erfaring indenfor
arbejde virtuelt. Eleverne er meget glade for
området, han siger: ”Hjemmesiderne er blevet
det, vi har spurgt Louise Kristiasen som går på
bedre de sidste par år, e4erhånden har der
IT‐gymnasiet første år, hun siger: ”Jeg synes,
udviklet sig nogle best pra:ces, således at det
at virtuel undervisning er fedt, især fordi man
er rela:vt let at finde rundt på de fleste
slipper for den lange transport.” Louise
hjemmesider. Googles søgeside viste vejen :l
fortsæ%er: ”Rent fagligt synes jeg, det er
simplicitet. Vi vil nok ikke se mange
genialt, for man kan lave sine Bng der, hvor
hjemmesider som Yotube, Facbook etc.
man mener, man får mest ud af det. Der er
konkurrencen er ben hård. ”Der er stadig
ingen støj osv., så koncentraBonen er højere
plads :l nye ideer, men det er klart at det
for mit vedkommende."
bliver svære og svære, det er nemlig utrolig let at stjæle ideer fra hinanden” siger Kim Bach.
Vi finder nye venner over ne%et fra hele
Der er nogle eksperter som mener at vi i fremBden ikke vil have hjemmesider mere, men i stedet bliver det hele ”mobiliseret”. Vi har talt med Kim Bach, som har flere års
verden. Der er endda nogen som finder deres
erfaring inden for området. Han siger om
partner på ne%et. Vi finder vores investor. Der
fremBdens hjemmesider ”De vil forsvinde,
er rigBg mange Bng vi gør på ne%et. Der er
folk vil i højere grad anvende InterneJet, når
Bng som vi simpelthen ikke kan leve uden.
de er på farten (altså fra mobilen)”
Kort sagt har vi et andet liv ”ved siden af”, altså det virtuelle liv. Vi kan ikke undvære det.
I gamle dage plejede elever at gå på biblioteket for at få informaBoner Bl deres
Danske Ludomaner Skrevet af Nicolai Stender og Casper Madsen
Danske Spil er ejet af den danske stat, altså os alle sammen. Det der ikke er så interessant er hvad de står for, men hvad politikerne mener de skal stå for. Danske Spil er nærmest at betragte som et slags ministerium med embedsmænd.
Vi har interviewet ”Danske Spil” for at høre om deres meninger til ludomani og deres holdninger til hinanden. Karsten journalist for Danske Spil
Danske spil har nu eksisteret i lang tid, men hvad syntes i generelt om debatten "ludomani" i Danmark? ”Jeg synes egentligt den er meget fin, senest med Gamblerkampagnen fra DR. Men her skal du nok snarere have fat i Center for Ludomani.”
Har i haft folk der ligefrem har været i mod jeres spil? ”Det ved jeg ikke noget om, men der findes vel altid nogle få folk, der er modstandere af spil.”
Hvor mange ringer til jeres "ludomani" side på www.Danskespil.dk, hvor i blandt andet hjælper folk med dvs. links? ”Vi har et kundecenter, der tager sig af opkald fra kunder. Drejer det sig om ludomani, så skal man ringe til Hjælpelinjen, der drives af Center for Ludomani, men finansieres af os. Eller ringedirekte til Center for Ludomani.”
Har jeres lukning af monopol haft indflydelse på jeres økonomi? ”Monopolet er ikke lukket. Men der er debat om monopolet hele tiden, hvilket der har været i mange år. Vores holdning er faktisk, at vi hurtigst muligt ønsker spillelovgivningen ændret. Som det er i dag, er der ikke reelt monopol alligevel, da de udenlandske bookmakere jo opererer i DK. Men vi er underlagt en masse afgifter, der gør, at vi ikke kan tilbyde det samme. Og dermed er det konkurrenceforvridende. Og så er der jo hele overskuddet, som vi leverer tilbage til den danske stat – sidste år 1,65 milliarder kroner i tipsmidler og 1,3 milliarder i statsafgifter.”
Fakta * Ludomani er en sygelig trang til at spille hasard. * Ludomaner søger konstant ”spænding” (betegnet som et ”kick / rus”) af større indsatser * Ludomaner har ikke kontrol over deres spillelidenskab og bliver urolige, triste og irritable hvis de ikke kan spille. * Deres spilletrang kan få indflydelse på ens arbejdsliv, økonomien og forhold til familie og venner. * De fleste forsøger at skjuler sin spillelidenskab.
Unge og spil i tal * 33.200 unge mellem 12 og 17 år har en problematisk spilleadfærd i forhold til pengespil og er i farezonen for at udvikle ludomani * 31 procent (10.300) af disse har følt sig ensomme den seneste måned, og 41 procent (13.600) har følt sig nedtrykte eller deprimerede. * 15 procent af drengene i alderen 16-17 år har en problematisk spilleadfærd. Ud af drengene i aldersgruppen 12-17 år er det 11 procent. * Der er større risiko for at udvikle ludomani, hvis man som ung har prøvet at spille om penge på nettet. Drengene mod pigerne Der er mange flere drenge end piger, som har problemer med spil. * 80 % af alle ludomaner er drenge eller mænd.
(Kilde: Unge og gambling – 12, Center for Ungdomsforsknings rapport, november 2008)
16. dec 2008
GØR LEKTIER GODT? Billede af Jusuf Asipi
Hvordan vil det påvirke de unge på skolerne, hvis de ikke får lektier for? Er der en anden læringsmetode, som kan erstatte lektier? Har de unge overhoved behov for at lave lektier? og hvad nytte har lektier? Dette er nogle af de spørgsmål, som mange folk stiller, især de unge, der bliver udsat for hjemmearbejde.
Af Jusuf Asipi I USA har den amerikanske forfatter Alfie Kohn
lave lektier” for en myte. Det er altså en ting som
skrevet bogen “The homework myth - why our kids
man har besluttet sig for, i en tid og
get too much of a bad thing”, hvor han kommer ud
hjemmearbejde har siden været en tradition i de
nogle grunde til at vi skal droppe lektier helt.
fleste lande rundt om i verden.
Danske forskere er enige med hans kritik, men vil dog beholde lektierne - bare i en bedre form.
Anden form for lektier Flemming B. Olsen, som er Ph.d.-studerende på
Anden form for lektier
Syddansk Universitet, forsker bl.a. i lektiers effekt
Alfie Kohn konkluderer at lektier er spild af tid.
og nytte i undervisningen. Flemming B. Olsen er
Udover de faktiske oplysninger, som er bevist,
delvis enig med Alfie Kohns udsagn, men han
nævner Kohn også nogle af sine egne grunde til at
mener dog at man burde tænke over, hvordan man
lektier skal fjernes. Kohn mener at lektier skal
kan afløse lektier med større udbytte. Det kunne f.
fjernes, fordi livet er for kort til lektier, unge har
eks. være at man i klassen besluttede, at man
ikke faglig gavn af lektier, frustration, stress,
havde en ekstra time efter de normale elevtimer, til
udmattelse, tabt tid og mister appetitten til at lære.
at lave lektier på skolen, sammen med klassekammeraterne, eller at man laver ’virtuel
Alfie Kohn har fået inspiration fra de over 300
undervisning’ – som foregår på internettet via
undersøgelser der er lavet om hjemmearbejde.
MSN Messenger, Skype eller andet.
Undersøgelserne som er lavet i USA og nogle
1
vestlige lande har vist at lektier, ikke beviser at
Mange af landets gymnasier, eks. Niels Brock,
hjemmearbejde gavner de unges faglige niveau, og
har denne form for undervisning i brug.
derfor kalder Kohn det ”man bliver klogere af at
16. dec 2008
Vi har udspurgt en af de unge studerende fra
og lektieformen for de enkelte elever, så den
Niels Brocks It-gymnasium, hvad han mener
undervisning som eleven får, passer til elevens
om virtuel undervisning – Arben Rustemi, 15
evner. Nogle af Alfie Kohns udsagn fra sin bog
år, 1.Q: ”Jeg synes, at det er en rigtig god og
’The homework myth’ – ”man bliver ikke klogere
fleksibel måde at arbejde på, da jeg ikke er
af at lave lektier, men det er hvad folk bilder sig
nødt til at møde op på skolen, men kan i stedet
ind”, mener jeg er passende nok for de mindre
for, sidde hjemme på min pc og lave opgaver,
børn, da det er dem hans bog henvender sig til.
og stadig have kontakt til læreren, hvis man har
Når man skal lære nyt er det ikke meget effektivt
brug for hjælp og vejledning”
at lave lektier, men det er en god ide hvis man skal øve eller træne noget. Jeg mener ikke at
Lektier gør godt
folkeskoleelever som går i 7. klasse og derunder,
Seniorforskerne mener, at hjemmearbejde skal
skal have lektier for, fordi det mindsker deres lyst
afskaffes, mens andre har den helt modsatte
til at lære. Længere hen af skoleforløbet skal
holdning til emnet. Nogle forældre og lærere
eleverne lære at lave lektier ved at bruge
mener at eleverne har godt af at lave lektier, fordi
internettet og læreren skal interessere sig i den
at det får eleverne til at lære at blive mere
enkelte elevs stærke og svage sider og tage brug af
selvstændige i fremtiden.
det. Når de så kommer i gymnasiet skal lektier
Professor på Syddansk Universitet i Interaktive Medier, Lars Qvortrup citerer herunder: "Der eksisterer nogle fordomme om lektier lidt lige som nogen har det med gruppearbejde. Det skal jo ikke bruges uden overvejelser, men lektielæsning har
fortsat foregår på den måde.” lyder det fra Flemming B. Olsen. Flemming B. Olsen har lavet en meningsmåling her i Danmark, som er vist herunder i et diagram.
nogle andre effekter end bare, om man nu kan lære stærke verber udenad. Selvkontrol, disciplin og det at tilegne sig nogle arbejdsredskaber som evnen til at sætte sig ned og koncentrere sig om en opgave,
13 %
31 %
selv om der er andre fristelser i farvandet. Jeg er helt sikker på, at der er positive sideeffekter forbundet med lektier, så længe det ikke bare er en bevidstløs besked om at 'i morgen skal alle læse side 18-64.' Man skal som lærer naturligvis
28 %
7% 3%
overveje den pædagogiske ide bag lektielæsningen som integreret i forskellige og differentierede arbejdsformer i skolen." Ifølge Flemming B. Olsen burde man overveje
17 %
hvordan man kunne differentiere undervisningen
Helt enig Lidt uenig
2
Meget enig Meget uenig
Lidt enig Hverken enig eller uenig
En blanding af unge fra alle verdenshjørner. Mange kommer fra krige Tekst: Arben og Samedin og steder i ødelagte ruiner. Men Danmark giver dem en ny chance. Grib chancen Vi har interviewet Jusuf Asipi fra 1Q han mener at dem som kommer til landet burde gribe chancen. ”Jeg mener at dem der er kommet fra krige, og har haft mørketider i deres liv, burde starte livet om igen. Fordi Danmark er et af de få lande der giver dig chance til at starte om. Du har alle muligheder for at blive til noget, hvilket gør Danmark til et Vi sidder her i dag, på Niels Brocks IT‐ vidunderligt land. De tager imod dig med Gymnasie. Presset fra hjemmet er stort, åbne arme”. da vi er de første, der udfører gymnasial På 1. Årsklasserne i gymnaiset har de uddannelse. elver fra lande som Albanien, Tyrkiet, På IT‐ og Mediegymnasiet er der folk fra Pakistan og Asiatiske lande. mange steder rundt om i verden. Mange kommer fra steder hvor der har været Pakistanske Bilal fra 1Q fortæller: ”Mine krig. Nogle af dem har kun været i forældre har ingen uddannelse, jeg og Danmark i få år, men alligevel er de nået mine søskende er de første i hele min så hurtigt frem i livet at de er begyndt på familie der tager uddannelse. Mine et gymnasie. Mange af de indvandrere forældre knokler. Det eneste arbejde der der kommer til landet, vælger at starte er for dem er rengøring. Det er ikke det liv jeg vil vælge, jeg vil gribe chancen”. livet helt om igen og starte på en frisk. Nye tal viser at ,lere og ,lere indvandrere begynder at udføre uddannelser, og bliver veluddannede, samtidig med de integrerer sig i det danske samfund. Forskere har forsket på området, og fundet ud af at, antallet af tosprogede elever, der tager en studentereksamen, er mere end fordoblet på 10 år.
Vi har snakket med Zaklina fra 2L. Hun kom til Danmark som 3‐årig med sin bror og forældre. Zaklina fortæller: ”Vi boede i en ,lygtningelejr på små kvadratmeter. Det var meget svært for mine forældre. Der var krig i Bosnien, vi var nødsaget til at komme væk derfra. Gennem årene i ,lygtningelejren blev jeg og min bror gjort modne. Mine forældre levede hver dag med tanken om at vi når som helst kunne blive smidt ud, 2 af gangen eller alle på samme tid. Så vi skulle være klar på det værste.” Det er hårde ting Zaklina fortæller. Hun ,ik aldrig den gode barndom, som et barn har behov og lov til. Zaklina var mange skridt bagud da hun startede i folkeskolen. ”Jeg ,ik aldrig oplevet det sjove som alle andre. Jeg kom aldrig i børnehave, min børnehave var folkeskolen. Jeg kunne nogle gange blive spurgt af vennerne om jeg kendte en eller anden dansk sang, men jeg stod bare der, helt målløs!”
Så tog hun spurten Selvom indskolingen, var meget tung kunne intet stoppe Zaklina. Hun begyndte stille roligt og få venner, for det har været meget svært for hende at k o m m u n i k e r e m e d d e a n d r e kammerater. Hun integrerede sig i det danske samfund og i dag sidder hun på et af Danmarks gymnasier. Vi spurgte hende om hvor hendes bror nu var henne? Zaklina: ”Min bror går også på gymnasiet ligesom jeg, han går bare på JTP (Julius Thomsen Plads red.). Vi klarer os begge meget godt”
Mens vi arbejder videre med vores artikel får Jusuf og Bilal fra 1Q deres a,levering tilbage. De får begge 10. Foto: Samedin
Mange falder fra Zaklina og hendes bror er ikke en del af de 60 % indvandrere som falder fra ved en ungdomsuddannelse. Vi har snakket med Leif Husted som er ekspert inden for området Integration af etniske minoriteter, bosætning og uddannelse. Væsentlige forklaringer på dette problem er: utilstrækkelige skolekundskaber, ressourcesvage forældre, ringe muligheder for en praktikplads. Det siger ekspert Leif Husted fra AKF’s integrations ekspert.
Arbejdsgiverne vælger dansk En undersøgelse lavet af AKF (Anvendt Kommunal Forskning) viser at mange indvandrere der har taget uddannelse i deres hjemlande ikke kan bruge den til noget i Danmark. Arbejdsgiverne har langt nemmere ved at ansætte personer med danske eksamensbeviser.
Graf%iti
Kunst eller Hærværk? den evige diskussion fortsætter, er graf6iti kunst eller hærværk? Mange er uenige, vi vil først forsøge at give et indblik i historien, og derefter er der svar fra en anonym graf6itimaler.
”Piece, en forkortelse af Masterpiece, er et stort stykke graf6iti som mindst skal indeholde tre farve, det bliver også bruget 3D effekt. Et piece er oftest det 6lotteste indenfor graf6iti kunst.”
Først lidt historie Graf%iti er betegnelsen for billeder eller bogstaver ridset, malet eller på nogen anden måde mærket på ejendomme. Graf%iti har eksisteret siden oldtiden, med eksempler som går tilbage til det antikke Grækenland og Romerriget og kan spænde fra simple værker op til at udarbejde vægmalerier. Den ældste form for graf%iti %indes i det gamle Rom, dengang var det kun tal og tegninger siden har ordet udviklet sig til al gra%ik på over%lader der på en måde kan opfattes som hærværk.
“Tag eller tagging, som også kan betyde at underskrive, er den mest udbredte form for graf6iti og laves mest i en farve.”
ovenover ses et eksempel på graf1iti som det så ud i oldtiden.
Graf6iti som et element i hip hop I U.S.A i slutningen af 60’erne , blev graf%iti brugt som en måde at udtrykke sig på, for politiske aktivister, også %lere bander brugte denne måde til at afmærke deres territorium. I Philadelphia i slutningen af 60’erne blev den første form for ”signatur” sat i værk. Senere blev innovationen rykket til New York City hvor det at skrive sin signatur, %ik mediernes opmærksomhed. Den første kendte er Taki183. Navnene bygges op via kalde‐navn og gadenummer. Hans fulde navn var således Demetraki og han boede 183rd Street i Washington Heights. Han kørte konstant med metroen og begyndte at tagge sit navn på sine rejser.
Fotograf; Holger Dueholm
Hvad siger Maleren selv? Indenunder en hjemmeside lykkedes det os at finde en graffiti-maler som ville besvare spørgsmål, dog vil han opretholde anonymitet. Hvordan definerer du graffiti? Graffiti er usystematisk dekorativ optegning af bogstaver, tal og symboler. Men spraykunst opfattes generelt som graffiti. Hvor synes du grænsen går mellem kunst og hærværk? Der er ingen grænse, da graffiti godt kan være både kunst og hærværk på samme tid.
”Going over” betyder at male over en andens graffiti, det ses også som respektløst.”
Hvilke budskaber kan der være i graffiti? Der er ingen eksplicitte budskaber i graffiti, man graffiti har en stor symbolværdig, som gør at den alligevel har et implicit budskab, selvom budskab nok ikke er det helt rigtige udtryk. Men graffiti symboliserer street-attitude, vildskab, anarki, autonomi, gadedrengeattitude, frihed, ungdom og noget med ikke at lade sig indfange af regler og systemer. Kan du give os nogle eksempler, hvor du mener et vigtigt budskab er kommet ud gennem graffiti? De sidste par år har der være mere og mere politisk graffiti, i sær på Roskilde Festivalen. Hvornår startede du med at lave graffiti, og hvordan kom du ind i miljøet? Jeg startede da jeg gik i ca. 8. kl. og jeg kom lidt ind i miljøet, da jeg startede i 1. g. og mødte en stor skriver fra Odense, der viste en masse om graffiti.
Fotograf; Holger Dueholm Her ses et eksempel på politisk graffiti, dette er fra Christiania, hvor vi ser at der er ingen hårde stoffer men at marihuana er lovligt.
Foto LC
SHOP AMOK AMOK
Af Lisa Clemmensen
Inden for de sidste mange år har den digitale verden udbredt sig til en global besættelse. Nu er det ikke nok med at sende e-mails til venner og kollegaer, nu skal der dates, sælges, lyttes og ikke mindst købes, især de unges forbrug af nettet har aldrig været større. Ja danskernes forbrug af internetydelser er steget markant og onlineshopping er blevet danskernes nye markedsplads. Er det blot en velsignelse til folket, eller en forbandelse som er kommet for at blive. Et klik fra ikke gå ud af døren og hele vejen ind til byen. Ja det bliver lettere og lettere at købe over internettet og flere gør det. Nu skal fødselsdagsgaverne og julegaverne bringes til døren via posten, slut med at stå i lange køer i butikker og vente på uduelige medmennesker, der skal prøve tøjet to gange. Det er let og tilgængeligt at købe på nettet, for hvis du ikke kan lide varen, sendes den bare retur igen med posten. Har vi som danskere virkelig så lidt tid til fysisk shopping og skal alt nu være så let og tilgængeligt?. De unge er i den grad med på online-shopping. Alle de populære sider som ’facebook’ og ’Meet Your Messenger’ er
proppet med reklamer for ’køb dit og dat’ og det kan ende med at lokke unge mennesker ud i overforbrug og dårlig tilbage betaling, da der kan være nogle, der ikke er modne nok til at tage den rette beslutning om de har råd til det eller ej. Det bliver lettere at købe ved et enkelt klik, i stedet for at man kan holde skyklapperne ude på gader og stræder. Efter et grundigt kig på nettet og søgen om positiv eller negativ kritik om onlineshopping, fandt jeg ud at der faktisk er mange der elsker at shoppe på nettet, især piger og kvinder, der i forvejen nok er det mest shoppeglade køn. Mange synes at det er meget lettere og tilgængeligt og ja de elsker det ligefrem. På skriver hjemmesiden www.onlygirlz.dk, afsenderne ligefrem til unge piger, ”onlineshopping – prøv det, prøv det”, hvor der i den grad bliver opfordret i stor stil til onlineshopping og hvor flere forskellige hjemmesider bliver vurderet og målt. Der er efterhånden også en hjemmeside til hver butikskæde, hvor du kan købe alle vare hjem. Sælgerne giver altså køberen to muligheder for at købe deres tøj og det gavner dem nok i længden. Spørgsmålet er bare om det er sundt for os, både unge og ældre, at shoppe turen nu skal foregå over nettet og alt skal være så let og tilgængelige for os alle. Er vi danskere blevet mere dovne, eller har samfundet bare gjort tingene lettere for os?