VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Planternes behov kræver gødning Bjarne Nigaard, der er adm. direktør i Bæredygtigt Landbrug, melder sig atter ind i gødningsdiskussionen:
Gødskningsprincipper handler om faglighed og miljøansvarlighed, og derfor anbefaler Bæredygtigt Landbrug at den fremtidige regulering af landbrugets gødningsforbrug kommer til at ske ud fra det biologisk og fagligt betingede ligevægtsprincip, som det også er forudsat i nitratdirektivet. Ligevægtsprincippet er den faglige og biologisk betingede ramme for, hvor meget gødning en plante må tildeles. Den skal ikke have for meget, da det giver udledning af nitrat, men heller ikke for lidt, da det udpiner planten. Planten skal have opfyldt sit behov og dermed have lige tilpas med gødning. Det er til at forstå, når børnene skal forklares, hvordan de passer tomat-
planterne på terrassen. Det er samme princip som enhver med grønne fingre benytter hjemme i forbindelse med potteplanterne i vindueskarmen. Det er sund fornuft. Og det kan såmænd både beregnes og måles. Ligevægtsprincippet er opfundet i og af EU, og står i nitratdirektivets bilag III. Både de politiske instanser og domstolen i EU har flere gange konstitueret princippet. Det gælder for eksempel, da et medlem af Europa-Parlamentet i 2011 sendte et spørgsmål til EU-Kommissionen med overskriften: ”Implementering af ligevægtsprincippet i Nitratdirektivet”. 4. april 2011 svarede Kommissionen på spørgsmålet, ved blandt andet at skrive: ”… Ifølge nitratdirektivet (91/676/EØF) skal der ved tilførsel af gødning til jorden tages hensyn til de særlige forhold i det pågældende sårbare område såsom jordbundsforhold, jordtype, arealhældning, klimaforhold, afgrødens
forventede kvælstofbehov og kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden. Ifølge direktivet skal der være ligevægt mellem de disponible kvælstofkilder og afgrødens kvælstofoptagelse for at minimere kvælstofoverskuddet i jorden og dermed minimere risikoen for vandforurening. … ” Her står, ganske enkelt, at der skal være ligevægt mellem disponibelt kvælstof og afgrødens kvælstofoptagelse; altså ligevægtsprincippet. Og hvem var for resten spørgeren, der jo allerede med sin overskrift til spørgsmålet anerkender eksistensen af ligevægtsprincippet? Ja, han hedder Dan Jørgensen og er dansk socialdemokrat. I ’normalsituationen’, som vi har vænnet os til de sidste to årtier, gives der ikke mulighed for at tildele jorden den mængde gødning, der er behov for i den nuværende situation. Faktisk er vi cirka 40 procent bagud. Selvfølgelig vil enhver fornuftig landmand, indenfor rammerne af ligevægt,
G FÅ KOM O E T SENES NYT OM N I IONE SITUAT UGET R LANDB
Den aktuelle landbrugssituation ringsmøder om den aktuelle landbrugssituation. Programmet for møderne kommer blandt andet omkring ændringerne i virksomhedsskatteordningen og seneste nyt fra driftsøkonomi. På de forskellige møder vil der desuden være varierende programpunkter om fx pension, ejerskifte, muligheder for ekstern kapital, socialøkonomi og ledelse. Se programmet for hvert af møderne på www.landbonord.dk
MØDEDATOER BRØNDERSLEV LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev Tirsdag den 25. november kl. 19-21 Onsdag den 26. november kl. 19-21 LØGSTØR Pavillon Christiansminde, Kristiansmindevej 34, 9670 Løgstør
PRAKTISK INFORMATION Det er gratis at deltage, men af hensyn til forplejning er der tilmeldingsfrist tre dage før mødets afholdelse. Tilmeld dig på 9624 2424 eller på www.landbonord.dk.
Torsdag den 27. november kl. 19-21
ØkonomiRådgivningen | Ring 9624 2424 | www.landbonord.dk
økonomisk vurdere, om det på den konkrete mark giver mening at investere i mere gødning. Hvis ikke, så lader han være. Men i dag kan han ikke skønne, at han gerne vil give mere. Han må ikke give den ekstra gødning, der skal sikre jordens liv. Vi undergøder i Dan-
mark. Men målet for hvor meget der skal tildeles skal indledningsvist være baseret på faglighed, med respekt for miljøet. Ligevægtsprincippet betyder, at man tildeler gødning efter planternes behov, samtidig med at man forsikrer sig imod udpining af jorden. Gødskning
efter ligevægtsprincippet sikrer danske råvarer i køleskabet, samtidig med at belastningen af naturen holdes på et minimum. Men vi har alt for længe svigtet planterne, og det kræver op mod 40 procent mere gødning før end jorden igen kommer i ligevægt.
Ifølge Flemming Olsen, der er indkøbschef hos HavneMøllerne, er manglende kvælstof og en for tidlig korkhøst skyld i, at der i 2014 er mindre dansk mel i poserne på de danske butikshylder.
Endnu mindre dansk i melet i 2014 Faldet skyldes manglende kvælstof og en for tidlig høst Når man som forbruger sidste år lagde en pose af HavneMøllernes mel som eksempelvis Axa, Amo eller Kornkammeret i indkøbskurven, var det kun 35 procent af melet, der stammede fra dansk brødkorn. Det fortalte Flemming Olsen, indkøbschef hos HavneMøllerne, i 2013 i artiklen ’Mindre dansk i melet’ til baeredygtigtlandbrug.dk. Spørger man til forholdet i dag, er det ifølge Flemming Olsen endnu mindre dansk mel, der finder vej til melposen og til den danske forbruger. - Fordelingen er i øjeblikket, at vi bruger 30 procent dansk og 70 procent udenlandsk, fortæller Flemming Olsen. Tidligere var det i større grad dansk hvede, der indgik i de danske hvedemelsblandinger. Og selvom sammensætningen af melblandingerne er betinget af forskellige faktorer som forbrugsmønstre, efterspørgsel, udbud og pris, så skyldes en del af nedgangen i brugen af danskproduceret hvede også den restriktive tilførsel af kvælstof, lød det sidste år fra indkøbschefen. At andelen af dansk mel er faldet yderligere i 2014 skyldes, foruden manglende kvælstof, også, at hveden blev høstet på et meget tidligt tidspunkt, lyder vurderingen fra indkøbschefen. - Den blev høstet på et meget, meget tidligt tidspunkt, hvilket gør at kornet har en usædvanlig høj vandoptagelse og endnu ikke har sat sig. Og faktisk er jeg nødt til at sige, den blev høstet for tidligt. Den var ikke lagerfast. Den var ikke klart til at blive kørt på møllen, siger Flemming Olsen, og tilføjer, at HavneMøllerne
derfor i øjeblikket har valgt at tilføre mere svensk mel til melblandingerne. Og netop tilsætningen af mere svensk mel var nødvendigt, da de første danske partier fra høsten 2014, der blev formalet, viste sig at byde på flere udfordringer i forhold til bageevnen. - Mølleren oplevede i starten, at den dej, der kom ud af det, at den var slasket, den var fugtig, skorpen var blød, og krummen - altså det inderste i brødet - det var sådan noget… det lignede ikke et rigtigt franskbrød. Og når brødene, som de laver ud af melet ikke performer, som de normalt gør, jamen så skal de jo til at ændre æltetider og alt muligt. Så derfor er det en stor udfordring for møllerne i år, siger Flemming Olsen. Den dårlige bageevne skyldes ifølge Flemming Olsen, at proteinindholdet ligger cirka en halv til en hel procent lavere end tidligere. - Og det vi fik fra Sverige lå også lavere i protein, men der var problemet ikke det samme. Den tendens vi ser på hvede i år, er, at den har en ualmindelig høj vandoptagelse. Efter en måned har den taget 1,5 procent vand til sig på lagerne, siger Flemming Olsen, som fastslår, at proteinet dog procentuelt er faldet lige meget på begge sider af Sundet. Selvom det i øjeblikket overvejende er svensk mel, der ryger i poserne, ser Flemming Olsen gerne, at møllerne i fremtiden kan tilføre mere dansk til melet. Men det fordrer, at kvaliteten bliver bedre, end den har været i år. - Nej, jeg synes ikke, den er god i år. Og jeg kunne godt forestille mig, at mere
gødning ville have en positiv effekt. Men i år er et svært år at sammenligne med, fordi alle steder har der været lavt protein. Men jeg går ud fra, vi kan øge andelen af dansk, når vi kommer lidt længere hen. Vi har haft nogen udfordringer med at finde ud af, hvordan pokker er kvaliteten egentlig? Og hvordan skal vi sammensætte det? Og der har vi bare været nødt til at sige; vi skal have noget, der virker her i starten – og det har været det svenske. Og så må vi så se hen ad vejen; jamen, kan vi skrue ned for den svenske og op for den danske? Jeg tror dog, det vender til fordel for den danske, når vi kommer lidt længere frem. Når hveden har ligget lidt længere på lager og er blevet mere lagerfast. Så tror jeg, vi kommer til at se en ændring. Så jeg håber ikke, de her tal vil fortsætte, siger Flemming Olsen. Selvom det for Flemming Olsen primært handler om at sælge mel af god kvalitet, så håber han, at han fremover kan skrue mere op for salget af dansk mel. - Jeg vil stadigvæk gerne bruge mere dansk. Og det er jo klart, at mere kvælstof giver en bedre kvalitet generelt set. Det er der ikke to meninger om. Og det vil alt andet lige også betyde, at vi kan flytte meget mere fra udlandet til Danmark. Men med den gødning… med de resultater vi har på protein i Danmark, så er der langt mellem de gode partier. Og der bliver nok længere mellem dem. Derfor kan du godt sige, at på grund af den aktuelle gødningssituation, så bliver der langt mellem de gode partier, mener Flemming Olsen.