Aars avis 2013 06 19

Page 34

Aars Avis

SIDE 34

19. juni 2013 Jens Hejlskov, Vestbygade 44, Haverslev Tlf. 98 65 42 82

HAVERSLEV

Familiedyst i Haverslev Haverslev er snart klar til årets store byfest

10 udendørs redskaber kan snart indvies i Haverslev.

10 motionsredskaber snart klar i Haverslev De udendørs redskaber er overdækket af teltduge HAVERSLEV: De 10 vejrbestandige store motionsredskaber er nu færdigplacerede ved siden af Himmerlandscentrets Idrætsefterskole. Efter planen skal de fremover kunne benyttes af alle borgere i lokalområdet året rundt, og af samme grund er redskaberne overdækket af to store specialsyede teltduge. Motionsredskaberne er blevet godt modtaget af såvel skolens elever og byens borgere. - Men i første omgang har vi gået stille med, at hele anlægget nu er tæt på at være færdigetableret, forklarer forstander Jens Brix Grønhøj, HCI, og tilføjer, at der bliver delt sat meddelelse op rundt i byen, og alle byens borger vil også modtage en

skrivelse om det i deres brevkasse med en nøje beskrivelse af motionsmulighederne med de nye redskaber. - I løbet af kort tid bliver de sidste ting ved anlægget gjort færdige. Der bliver lagt et lag stenmel som underlag rundt om maskinerne og opsat belysning, så redskaberne også kan benyttes om aftenen hele året, pointerer Jens Brix Grønhøj. Tidspunktet for den endelige indvielse er ikke fastlagt endnu. Planen er, at der skal ske en officiel indvielse af open air motionsanlægget.

Anlægsprojekt Totalt beløber indkøb og opstilling af de 10 vejrbestandige store motionsredskaber samt de to teltduge ifølge Jens Brix Grønhøj

sig til 325.000 kroner. Både fonde, virksomheder samt organisationer har bidraget økonomisk til projektets realisering. Det drejer sig om Lokaleog Anlægsfonden, Spar Nord Fonden, Fonden for Sparekassen Himmerland, LAG Himmerland, Haverslev Gadelysforening, Haverslev Borgerforening, Super Spar i Haverslev, Fritidsrådet, Kastbjerg A/S, Himmerlandscentret Idrætsefterskole, institutionen Bækkebo, Lions Club i Støvring og Vestby Muren. Da det primært er idrætsefterskolen og især forstander Jens Brix Grønhøj, der har trukket det store læs ved projektet, har HCI lagt rigtig mange arbejdstimer i projektet ud over det økonomiske bidrag.

HAVERSLEV: - Byfestugen skal snart skydes i gang i Haverslev, og til det har vi brug for en masse glade feststemte mennesker. Vi håber derfor, at folk vil bruge sommerferien på, at lade batterierne op så de er klar til et brag af en fest i uge 33, hvor vi starter med Run for Fun løb tirsdag, siger Rasmus Rask, Byfestkomiteen, Haverslev. Gitte Hansen fl øjter årets store nyhed i gang. I år vil der nemlig være familiedyst i stedet for gadekampene. Fem familier fra byen skal dyste i alverdens underholdende kategorier til stor morskab for byens tilskuere. Onsdag byder på det traditionelle bankospil, hvor gevinsterne er mindst ligeså gode som kagen. Torsdag er familieaftenen klar til at underholde, og revyen, der efterhånden er blevet en morsom tradition, er igen i hopla denne aften.

- Festerne skal I ikke snydes for, så derfor byder fredag på både Munkholms Garage, Juniordiskotek og Ungdomsfest – så hele byen vil syde af musik og dans, lover Rasmus Rask. Lørdag er ensbetydende med torvedag under byfesten i Haverslev. Dette er nok byfesten mest travle dag, og igen i år er den fyldt med aktiviteter. Dagen indledes med, at Sparekassen Himmerland byder på kaffe og rundstykker i pavillonen og herefter går det ellers slag i slag med aktiviteterne. Hoppeborge og ansigtsmaling er nogle af de ting der skal underholde børnene, og til dem der mere er til en god handel er byfesten igen i år vært ved et kæmpe bagagerumsmarked, hvor der kommer langt under 100 kræmmere, men dem der kommer, har til gengæld knaldgode tilbud.

Spænding - For alle os der ikke har ting at sælge er der stadig grund til at møde op og gøre en god handel, forsikrer Rasmus Rask. Igen i år er der en helt anden type spænding - kokassebanko. Rasmus Rask er kommentator på den spændende sport, og der er ingen tvivl, at han nok skal sætte liv i tilskuerne, hvis de er på vej til at falde lidt hen, mens der ventes på næste nummer. Jørn Rask, fra Himmerlands campingsalg har i år sørget for gratis sildebord, men er man ikke til fisk vil der på pladsen være rig mulighed for andre delikatesser inden Lørdag aften sluttes af med en hyggelig fest, hvor det forlyder, at revyholdet vil arrangere et par små morsomme indslag og lidt fællessang til at fordøje aftenens herlige måltid. Aars Avis, Himmerlandsgade 150, 9600 Aars Tlf. 98 62 17 11

NØRAGER

I forbindelse med byfesten i Nørager fik billedhuggeren Anders Friis lov at afsløre sit kunstværk Ørnen, som fremover vil pryde pladsen foran Sparekassen Hobro.

Heksedoktor i Haverslev? Ørnen landede under Skt. Hans ved søen og lægepraksis under lup HAVERSLEV: Når byens læger nærmer sig pensionsalderen, frygter nogen, at borgernes helbred fremover vil blive overladt til den rene heksekunst. Dog er der i det mindste garanti for både heks, slagtermad, bål og snobrød til ungerne, når Borgerforeningen i Haverslev arrangerer den traditionelle Sankt Hans aften ved søen for enden af Kærvej. Skoleleder Gitte Rubæk, Haverslev-Ravnkilde Skole, står for båltalen. Hvor vidt hun vil ryste op med heksekunst er endnu uvist. I hvert fald håber bestyrelsen for Borgerforeningen på godt vejr og god tilslutning fra de af byens borgere, der stadig er friske og raske nok til at troppe op til spisningEN, hvor slagter Køhler leverer sin gode mad. - Heksen futter vi af. Vi vil ikke bekymre os det mindste

om, om der skulle forsvinde en enkelt heks en gang om året. Det optager derimod Borgerforeningen meget, hvordan vi kan være med til at bevare lægerne i vores lokalområde, siger den nyvalgte formand for bestyrelsen, landmand Sussie Thulstrup. For nylig deltog tre medlemmer af bestyrelsen i et møde med borgmester Anni Winther, sammen med repræsentanter for borgerne i Suldrup og Aarestrup, lægerne i Haverslev, Thorkild Knudsen og Gerhard Sørensen, samt formanden for lægefagligt udvalg i Rebild Kommune, Christian Østergaard, der er læge i Skørping. Formålet med mødet var at finde en plan for, hvad der skal se, når Thorkild Knudsen den 1. maj 2014 stopper for at gå på pension. Suldrup har mistet sin

praksis, og endnu et par læger i den vestlige del af kommunen nærmer sig pensionsalderen indenfor de næste fire til seks år. - Hvis nogen kender en eller flere læger, der er interesserede i at komme her til området, hører vi meget gerne fra dem, understreger formand Sussie Thulstrup. For en ny læge i Haverslev vil der være mulighed for at starte sin praksis op i samarbejde med læge Gerhard Sørensen. Der er særdeles god lokal opbakning til at hjælpe med at de fysiske rammer og lokaliteter bliver som lægerne selv ønsker det. - Vi ser også meget gerne på forskellige samarbejdsmodeller mellem lægerne, og forskellige muligheder for ejerskab i et kommende sundhedshus, fastslår borgerforeningens formand.

byfesten i Nørager Byen festede og blev beriget med ny skulptur Af Lars Lindberg NØRAGER: I sidste uge holdt Nørager byfest, og i sidste uge betyder i hele sidste uge, for i Nørager forstår man at feste. Mandag blev teltet stillet op på stadion, tirsdag var der lokalopgør i serie 3, onsdag åbnede baren og der var banko, torsdag var der firmaog gadefodbold samt grillstegt gris, kåring af Årets Borger 2013. Valget faldt i år på Kaj Aage Pedersen, der blandt andet er formand for kunstudvalget i Kig Ind, der er byens kultur- og medborgerhus. Fredag gik det for alvor løs med hoppeborg, sodavandsdisko og andre aktiviteter for

børnene og livekoncert med A-Team for de voksne. Lørdag stod den på torvemarked, koncert med Hobro Væbnerne, fugleskydning og kåring af Fuglekongen 2013 samt borgerbal i teltet. Lørdag formiddag blev en ny indbygger i Nørager også budt velkommen. Det var billedhugger Anders Friis’ skulptur Ørnen, som flyttede ind på torvet på hovedgaden. Fra sin plads på sin sten vil den smukke granitørn fremover holde et vågent øje med alt, hvad der sker i Nørager, og at dømme efter reaktionerne ved afsløringen af skulpturen, har den ingen grund til at søge andre himmelstrøg. Skulpturen er finansieret

med 40.000 kroner i støtte fra Rebild Kommunes pulje til byzonebyer, 10.000 kroner fra Sparekassen Hobro og Nørager Borger- og Håndværkerforening, der selv har betalt de sidste omkostninger. Lørdag aften truede et voldsomt regnvejr med at skylle byfesten væk, men de festglade indbyggere i Nørager var ikke sådan at kue - de gav regnen tørt på og festede til den lyse morgen. Søndag stod den så på Nørager Brunch i teltet, inden børnene blev underholdt med ansigtsmaling og Søren Brynjolfs Safarishow. Senere blev byfestteltet pillet ned, men da var byfesten også blevet markeret noget så eftertrykkeligt.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.