Aars Avis
SIDE 18
13. marts 2013 Jens Hejlskov, Vestbygade 44, Haverslev Tlf. 98 65 42 82
MEJLBY
Marked i Mejlby gavner russerbørn Sparekassen Himmerland A/S - idømt bøde på fem mio. kr. for handel med aktier.
Fængselsdom og bøde i lokal sparekassesag Direktør og to medarbejdere idømt fængselsstraf Af Thorkil Christensen
AARS: Fængselsdomme og en millionbøde. Det er det foreløbige udfald af sagen ved Retten i Hjørring om kursmanipulation, hvor bl. a. tidligere sparekassedirektør Svend Jørgensen og to suspenderede medarbejdere i Sparekassen Himmerland i Aars stod tiltalt for grov kursmanipulation med sparekassens aktier. Dommen faldt forleden: Fem måneders fængsel til Svend Jørgensen, tre måneders fængsel til sparekassemedarbejderne Jesper Søndergaard og Peter Rønfeldt - og en bøde på fem mio. kr. til Sparekassen Himmerland A/S. I samme sag blev tidligere ebh-bankdirektør Finn Strier Poulsen idømt fem måneders fængsel mens ebhbanks tidligere fondschef Henrik Sylvester fik tre måneders fængsel. Dommen kom overraskende for forsvarerne, som nu overvejer at anke. Der er tale om en gammel sag - fra august 2008, kort
efter at Sparekassen Himmerland A/S blev børsnoteret som selskab. Der blev handlet aktier mellem de to pengeinstitutter, men Svend Jørgensen har afvist at det skulle være sket for at holde kursen kunstigt oppe. Det er heller ikke det, som den tidligere sparekassedirektør er dømt for, men for at have sendt vildledende signaler til børsmarkedet, som det beskrives i den mere end 100 sider omfattende dom, som nu kan læses på Sparekassen Himmerlands hjemmeside. Med dommen slås det fast, at det er strafbart og i strid med værdipapirhandelsloven at sende vildledende signaler til børsmarkedet. Retten har desuden fastslået, at der var legitime, strategiske baggrunde for den aftale som de to pengeinstitutter havde indgået omkring opkøb af aktier. Det var ifølge retten Svend Jørgensen, der fastlagde at aftalen om gensidigt aktiekøb skulle ske ved, at ebh-banks fondsmedarbejdere bød i markedet. Om
Finn Strier Poulsens rolle blev der henvist til, at ebhbank var såkaldt ”bagstopper” for sparekassen når der blev budt på aktierne. De tre medarbejdere i de to pengeinstitutter blev dømt fordi der var tale om kursmanipulation begået i forening af flere ansatte i to pengeinstitutter. Når Sparekassen Himmerland A/S fik en bøde på fem mio. kr. er det fordi selskabet ikke har handlet korrekt i henhold til konkurrencelovgivningen, og at kurserne for aktier til en samlet kursværdi på 8,7 mio. kr. blev holdt kunstigt oppe i en periode. I en pressemeddelelse efter domsafsigelsen hedder det fra bestyrelsesformand Finn H. Mathiasen, Sparekassen Himmerland: - Jeg må sige, at dommen kommer ganske meget bag på mig. Og så er det tilmed en meget hård dom. Finn H. Mathiasen havde forventet en frifindelse.
MEJLBY: Søndag, 24. marts afvikler Russerforeningen i Nørager sit traditionsrigeet loppemarked. Det sker på adressen Elbjergvej 56 i Mejlby hos familien Metselaar. - Vi har igen modtaget mange gode effekter, bl. a. pragtfulde ting som. gamle æsker, nips, møbler og porcelæn og tusindvis af andre gode ting og sager, siger Anja Metse-
laar. Alle indtægter fra loppemarkedet går ubeskåret til en sommerlejr for russiske børnehjemsbørn, som foreningen inviterer til Danmark hver sommer. I år bliver der inviteret 22 børn, heraf en hel del nye og foreningen har i år fået otte nye værtsfamilier som gerne vil prøve at have et russisk feriebarn i huset i to uger.
SULDRUP
Børnehaveleder indstillet til pris SULDRUP: Børnehaveleder Lene Kaldahl Laursen, Suldrup, er blevet indstillet til Benny Andersen Prisen. Prisen overrækkes på Børnekonferencen tirsdag, 19. marts. Der er 13 indstillede til Benny Andersen Prisen 2013. Dommerpanelet udvælger de tre nominerede. Benny Andersen vælger vinderen og overrækker prisen på Børnekonferencen 2013. Benny Andersen Prisen støttede Danmarks Indsamling! med 10.000 kr. Lene Kaldahl Laursen beskrives som resolut, og når hun vil forandre verden, så gør hun det selv. Hun er dybest set et politisk væsen i al sin færden. Hun engagerer
sig, hvor hun er. Hun gør en ekstra dygtig og meget menneskelig indsats, hvor hun kommer frem. Går gerne en ekstra mil. Lene Kaldahl Laursen ser altid muligheder frem for begrænsninger. Hun er nysgerrig for at finde ud af, hvori en udfordring består. Hun er handlingens kvinde: Hun ansætter en polsk mor, der har brug for sprogundervisning i børnehaven, så hun kan lære dansk. Familien har brug for at blive inkluderet i lokalmiljøet, hvilket ansættelsen også kan bidrage til. Lene Kaldahl Laursen tager en dreng fra 9. klasse med udfordringer i forhold
til sociale relationer – grundet ADHD – ind som praktikant og ansætter for en stund drengen i nogle timer om ugen efter at have hørt om ham på et tværfagligt møde med skolen. Han er tilknyttet en pædagog, der ikke er bange for at give ham gode råd om stort set alt. Lene Kaldahl Laursen lader ikke forældre med udfordring på transport eller andre praktiske ting gå glip af et vigtigt møde eller en behandling. Så sørger hun for, at folk når frem. Hun handler meget hurtigt på dét, hun ser. Et barn, en familie med en udfordring – der må gøres noget. MEN hun gør aldrig noget menneske til offer for omstændighederne eller sin egen skæbne. Hun betragter alle mennesker som værende i stand til at gøre noget selv – bare med lidt hjælp for nogens vedkommende.
Debuttanterne Marie Louise Sørensen og Dorthe Eskildsen gjorde det rigtig godt på scenen, men måtte dog ind imellem ty til hjælp fra suffløren Vita Kløjgaard. Aage Pedersen havde rigeligt at se til i år med tæppet, da stykket hele tiden skiftede mellem to stuer. Instruktøren Lena Sørensen, som også var debuttant på området, var glad og tilfreds med opførelsen.
HAR DU HØRT?
- at Kop&Kande i Farsø og Aars har fejret fi rmaets 24 års fødselsdag med en konkurrence, hvor kunderne indleverede kuponer i begge butikker. Kunderne skulle gætte gætte hvilket år isenkræmmer Jørgen Højrup Jensen åbnede Kop&Kande
Aars Avis, Himmerlandsgade 150, 9600 Aars Tlf. 98 62 17 11
Kirsten Olsen Nørregade 24, Østrup 9600 Aars Tlf. 98 65 85 46
ØSTRUP
- at bestyrelsen for Lokalhistorisk Forening i Haubro har konstitueret sig med Elna Olsen som formand, Bjarne Madsen, næstformand, Jan Pedersen, kasserer og Mona Jensen, sekretær og arkivar. Desuden er Kjeld Bjerregaard medlem af bestyrelsen.
Første uge er børnene sammen på lejren, hvor en del af pengene fra loppemarkedet, vil blive brugt til mad og forplejning til børnene. I forbindelse med loppemarkedet vil repræsentanter fra foreningen fortælle om sommerlejren og om hvordan det er at være værtsfamilie. Så hvis man er interesseret i at høre mere om at have et russerbarn på besøg og om foreningens arbejde, er man velkommen til at kigge forbi til en snak og samtidig gøre en god handel på loppemarkedet, siger Anja Metselaar.
Henriette Jepsen vandt Kop&Kandes jubilæumskonkurrence og ses her sammen med isenkræmmer Jørgen Højrup Jensen. i Farsø. Blandt de flere end 200, som havde gættet blev der trukket en vinder, som vandt en Holmegaard gulvlanterne. Den heldige var Henriette Jepsen, Nørregade i Gedsted. - at et planlagt foredrag i Aars med debattøren og tidligere politiker Naser Khader, er blevet aflyst. I stedet arbejder formanden for Foreningen til Bevarelse af Danske Minder i Serampore, ingeniør Dhamu Chodavarapu, Aars, på at skaffe en ny foredragsholder til generalforsamlingen 24. marts.
- at der kom 13.095 kr. ind ved Bubbers show i Aars kort før jul. Pengene fra juleindsamlingsshowet er nu overleveret af entertaineren til hjælp på børnekræftafdelinger på landets sygehuse, oplyser handelschef Thorkild Hansen, Aars. - at isenkræmmer Jørgen Højrup Jensen, Kop& Kande i Aars igen har fundet på noget utraditionelt. På fredag markerer han ved en reception åbning m.m. af sin butik i Aars. Det foregår med kaffe og morgenmad - fra morgenstunden naturligvis.
Østrup Dilettanterne sørgede torsdag og lørdag for, at publikum til stykket ”Tipsklubben” var godt underholdt i Østrup Medborgerhus. På billedet ses skuespillerne, som set fra venstre er Herluf Grauslund, Kirsten Olsen, Orla Jensen, Dorthe Eskildsen, Ejnar Andersen, Niels Jørgen Jensen, Gitte Andreasen, Marie Louise Sørensen og Lena Sørensen.
”Tipsklubben” blev en succes i Østrup ØSTRUP: Østrup Dilettanterne høstede mange klapsalver for årets stykke, som blev vist torsdag og lørdag i Østrup Medborgerhus. Torsdag aften var der knap 100, som kunne overvære et veloplagt dilettanthold spille stykket ”Tipsklubben”.
Derefter blev der budt på et overdådigt kagebord, og stemningen emmede af rent hygge. Lørdag aften var der et meget engageret publikum på knap 60 personer, og der blev klappet og grinet en hel del. Efter forestillingen var der mad og derefter blev der spillet op til dans.
HAUBRO
Forårssange i Haubro HAUBRO: Onsdag, 20. marts er det atter tid til en sangaften i Haubro. Himmerlands Ungdomsskole står bag arrangementet, hvor foråret synges ind og man fejrer, at vi går mod lysere tider. Programmet lyder på sange der illusterer foråret og lyset. Denne gang vil der også være en lille grundtvigsk afdeling.