100 Stemmer

100 Stemmer Festskrift i anledningen af 100 책ret for kvinders valgret

Redaktion Lilli Sussemiehl & Stinne Skov Bergholt Udgivet af Foreningen 100 Året for Kvinders Valgret Aarhus Filmbyen 23, 3. sal 8000 Aarhus C www.100-aaret-aarhus.dk Isbn: 978-87-998450-0-2 Kreditering af fotografer Christina Larsen har taget billedet af Alexandra Balshøj på side 8 Jonna Kjeldsen har taget billedet af Anne Buhl på side på side 18 Maria Randima har taget billedet af Anne-Mette Siem på side 23 Malwa Grabowska/Hipermania har taget billedet af Helene Bak på side 61 Henrik Hviid har taget billedet af Kajsa Vala på side 78 Apperaat har taget billedet af Kirstine Birk på side 84 Elinbjørg Ólavsdóttir Rasmussen har taget billedet af Maria Guttesen på side 105 Forsideillustrationen er lavet af Olga Benedicte i 2015 Ditte Chemnitz har taget alle denne publikations strandbilleder med citater på Grundlovsdag 2015 Fotografierne af Gellerup på side 38 er taget af henholdsvis Aysha Amin i 2014 og Anett Sällsäter Christiansen i 2013

Forord I efteråret 2014 besøgte jeg Kvindemuseet i Aarhus sammen med en flok kvinder. Besøget satte tankerne i gang: ”Kan det virkelig passe, at det KUN er 100 år siden, vi fik ­valgret?”

Der blev en lang pause, og tankerne bølgede frem og tilbage. Er det imponerende, skræmmende, oprørende, glædeligt, provokerende eller hvad?

Svaret afhænger af så mange ting. Hvem vi hver især er. Hvor i livet vi står. Hvordan vi lever. Hvad vi har oplevet. Og hvor stor indflydelse, vi synes, vi har…

Da jeg senere mødte min veninde Ulla, kom hun og jeg omkring mange emner. Vi talte om historiske fortællinger, om de vigtige kampe, de vigtige beslutninger og de vigtige e­ rfaringer fra de forgangne 100 år. Uden af den grund at være klogere på om vi skal brokke eller glæde os. Men vi besluttede os for at feste! Vi vil glæde os over, at vi i den grad har fået indflydelse. At vi tror på os selv, anerkender hinanden, står sammen.

Ser man relativt på vores situation, har vi nok vundet en hel masse. Derfor kan vi så let komme til at glemme, hvor svært kvinder har det i andre kulturer. Det gælder ikke ­nødvendigvis kun i andre lande. Måske skal man kun en bustur fra Rådhuspladsen for at se, at der stadig er noget at kæmpe for. Der er stadig meget at gøre, meget at kæmpe for, meget at hjælpe med. Og derfor må vi stå sammen.

100-års jubilæet blev for os en anledning til at tænke over kvinders rettigheder og muligheder. Derfor inviterede vi en flok kvinder til at hjælpe os med at stable en fest på benene.

Vores idé voksede sig stor, og det blev blandt andet til flere koncerter, et historisk optog og en morgenbadning for 50 friske, festglade kvinder. Grunden er lagt for en tradition, og hvert eneste år fremover vil vi fejre grundloven af 1915, som gav kvinderne en stemme.

100 året for kvinders valgret er dog også anledning til at gøre status. Hvert år må vi spørge os selv: er vi kommet længere? Spørgsmålet er også, hvad det egentlig er, vi kæmper for. Måske er der ligeså mange svar, som der er kvinder. I denne publikation har vi samlet 100.

Annie Stæhr Thomsen, initiativtager til fejringen af 100 Året for Kvinders Valgret i Aarhus

Redaktionelt Forord Kære Kvinder En kold vintermorgen blev vi spurgt, om vi ville hjælpe med at planlægge en morgenbadning i anledningen af 100 året for kvinders valgret. I vinterkulden var svaret ikke oplagt, men efterhånden blev det indledende, spage ja erstattet af et rungende JA! For undervejs foldede idéen sig ud, det blev sommer, og på Grundlovsdags morgen skinnede solen fra en skyfri himmel. Der var vindstille, bobler i glasset og jazz på Sjette Frederiks Kro. Og så var der kvinder i alle afskygninger. Morgenbadningen blev i sandhed en mindeværdig markering af 100-års jubilæet.

Siden den junidag har vi været omgivet af kvinder. Selvom sommeren nu går på hæld, kan vi se tilbage på årets varmeste måneder, som vi har tilbragt i selskab med 100 ­kvinder.

Publikationen her er resultatet af alle disse kvinders ord. Sammen har vi kigget tilbage på tiden, som gik forud for 100 året for kvinders valgret, og vi har set fremad med ­forhåbninger for fremtidens generationer af kvinder.

Flere gange er magiske øjeblikke opstået. For eksempel da overvældende mange af kvinderne pegede på deres mor som deres vigtigste relation. Eller da vi indså, hvor dybt ønsket om at gøre en forskel stikker. Og da vi opdagede, hvor mange af vores 100 kvinder, som er indbyrdes forbundet gennem familiære relationer og venindebånd knyttet i barndommen.

Vi har forfulgt de spor, som er opstået undervejs. Derfor har vi valgt at lave større interviews med en håndfuld kvinder, som hver for sig personificerer nogle af de mange tematikker, du finder i de 100 kvinders ord. ”100 Stemmer” er et festskrift for kvinders demokratiske stemme, og her finder du filosofier, fortolkninger og illustrationer over kvindens rolle i Danmark anno 2015. Vi håber, du vil nyde de 100 kvinders skønne selskab ligeså meget, som vi har gjort.

Lilli Sussemiehl & Stinne Skov Bergholt, redaktører på ”100 Stemmer”

100 Kvinder Adina 6 Alba 7 Alexandra 8 Anette 13 Anja 14 Anna 15 Anna 16 Anne 17 Anne 18 Anne 19 Anne 20 Annette 21 Anne Lise 22 Anne-Mette 23 Annie 24 Bente 29 Birgitte 30 Birte 31 Birte 32 Camilla 40 Caroline 41 Cecilie 42 Charlotte 45 Charlotte 46 Charlotte 47

Charlotte 48 Christinna 49 Dagmar 50 Ditte 51 Drude 52 Elin 53 Elisabeth 54 Else 55 Eva 56 Gitte 57 Grethe 58 Hanne 59 Hanne 60 Helene 61 Helene 64 Helene 65 Helle 66 Henriette 67 Ida 68 Ida Maria 69 Inge-Lise 70 Ingrid 71 Janne 72 Jette 73 Jette 74

Julie 75 Kajsa 78 Karen Marie 79 Kathrine 80 Katrine 81 Kirsten 82 Kirsten 83 Kirstine 84 Lene 90 Lene 91 Lene Marie 92 Lilli 93 Lilli 94 Linda 97 Line 98 Lotus 99 Louise 100 Louise 101 Luna 102 LĂŚrke 103 Maria 104 Maria 105 Maria 106 Marianne 107 Marianne 108

Marianne 109 Marie 110 Merete 111 Mette 117 Mette 118 Mia 119 Michelle 120 Nanna 121 Nina 122 Nina 123 Nina 124 Pernille 125 Pia 126 Rikke 127 Rikke 128 Sidsel 129 Stine 130 Stine 131 Stinne 132 Thea 133 Tove 139 Ulla 140 Ulla 141 Unne 142 Vibeke 143

Hvilken offentligt kendt kvinde har været ­ mest ­indflydelsesrig?­­ I was thinking about two, both sports people. The first is S­ imona Halep, now a famous tennis player. She’s the third in the world. The second is Nadia Comâneci. She was the first gymnast to have a straight ten in the oplympics when she was very young. I chose them to support my point that even nowadays in sports, women don’t have an equal rank to men. When you have such good examples of w­ omen that can do great things, I think it should capture the attention of the p­ ublic a little more. _______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Well, I think I have to choose my mother. Maybe that is a cliché answer. She’s a strong woman. She has been to hell and back and can handle both a succesful career and her family. I cannot see someone doing anything more inspirational than that. So ­definitely my mom.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Be more understanding. It’s very straight forward and maybe also a cliché but we still need that a lot more in the world.

Adina

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Right now my inspiration in Spain is a new politician called Manuela Carmena. She is 21 years old and she is starting her career in politics. She is now in the c­ ouncil of Madrid, even though she didn’t really wan’t to be in politics. But the people pushed her to ­represent them. She is chosen by the people.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

There is always my mom but also my grandma. She is a strong woman who was a single mom and also fighting in that time against the commons. That is a good sign of being a strong woman.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

I think the most important thing is freedom of choice and to not be afraid.

Alba

Alexandra Alexandra Balshøj er medstifter af netværket Ladies First, projektmager af natur og en kvinde, som prioriterer at give.

Vi har valgt at interviewe Alexandra, fordi hun har en markant stemme blandt unge kvinder. Blandt de mange emner, som Alexandra beskæftiger sig med, kan vi nævne kvindefællesskaber og professionelt networking for unge kvinder i starten af deres karriere. Men også ord som identitet, selvværd og empowerment er relevante for Alexandras virke. Senest har Alexandra søsat en vision om at påvirke børn og unge til et mere positivt selvbillede.

Om veninder ”Min ældste veninde er fra 3. klasse. Vi blev matchet af min klasselærer, som sagde: ’Prøv lige at tage fat i hinanden. Jeg tror, I vil passe godt sammen!’ Jeg har veninder fra folkeskolen, fra gymnasiet, fra universitetet og fra alt muligt andet. Det er vigtigt for mig at holde fast i de gamle bekendtskaber, men også at få nye hen ad vejen.” ”Da jeg flyttede hjemmefra, delte jeg en lejlighed i Aarhus med en veninde, jeg kendte fra gymnasiet. Det var første gang, vi skulle flytte hjemmefra begge to, og vi glædede os rigtig meget. Jeg boede i den lejlighed i ni et halvt år. Med forskellige veninder og kærester på skift.” ”Mine relationer til piger og kvinder har nok, når jeg tænker over det, altid været mine primære relationer. Det har altid været piger og kvinder, jeg har knyttet mig mest til. Udover min far og udover kærester selvfølgelig. Det har altid været meget naturligt for mig at være sammen med andre piger og kvinder.” ”For tre år siden var jeg næsten lige stoppet som redaktør på et online site, der hedder Overspring.dk. Jeg havde været redaktør sammen med en anden kvinde, der var stoppet et halvt år før mig. Jeg var stoppet, fordi jeg ville prøve at være fuldtidsstuderende det sidste år af min uddannelse. For at se, hvordan det ville være ikke at arbejde så meget ved siden af og faktisk få læst alle mine lektier. Men så kom min gamle makker fra Overspring.dk hjem fra en rejse. Vi sad på en café, og så sagde hun: ’Skal vi ikke lave et netværk for sådan nogen som os?’” ”Min første indskydelse var ’Nej, ikke flere store, tidskrævende projekter lige nu’, men da vi havde snakket om det, kunne jeg mærke, at der var et eller andet i dét med at lave et netværk for kvinder, som var rigtig interessant. Det tændte noget i mig. Så jeg hoppede med!”

Om Ladies First ”Vi var tre kvinder, der startede Ladies First sammen. Hen over en nat fandt vi på navnet, og så startede vi Facebookgruppen dagen efter. I informationsteksten skrev vi bare, hvad der kom fra hjertet og hovedet og ned i fingrene. Vi tænkte ikke vildt meget over det. Men vi beskrev netværket som et trygt sted at starte sin professionelle networking, at det skulle være networking i øjenhøjde, at det skulle inspirere og motivere andre til at bygge hinanden op og gå efter drømme, og at det handlede om foretagsomhed. Vi ville have medlemmerne til at gøre mere og tage aktivt ansvar for eget liv og karriere. Positive, anerkendende og inkluderende ord.” ”Og så fik vi over 100 medlemmer af Facebookgruppen på en weekend. Fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag. Det var vi rimelig overvældede over, for vi havde jo lavet Ladies First, fordi vi selv syntes, vi manglede det her netværk. Et netværk, hvor vi selv kunne vokse. Og hvor vi selv kunne undersøge, hvad det betød for os at være karriereminded. Undersøge hvad iværksætteri er, og om det var noget, der var interessant for os. Vi var helt overvældede og kunne mærke, at vi havde ramt et eller andet, som resonerede hos mange andre kvinder. I hvert fald kvinder på vores egen alder.” ”Der gik to måneder, og så tænkte vi: ’Vi prøver at holde et netværksmøde og se, hvad der sker!’ Det var virkelig ét skridt ad gangen i processen. Vi holdte det første netværksmøde på Headquarters i Aarhus, og der kom ca. 70 mennesker. På det tidspunkt var der 250-300 medlemmer af Facebookgruppen, så det var en rimelig stor procentdel, der rent faktisk dukkede op. Efter mødet var vi helt høje og tænkte igen, at vi virkelig havde fat i noget vigtigt.” ”I Ladies First er der kommet en rigtig god kultur omkring at give. Vi har slået rigtig meget på, at networking handler om at give og tage, men med fokus på at give. Fordi det er dét, der bedst betaler sig. Folk er for eksempel rigtig gode til at dele jobopslag eller forskellige andre muligheder for kvinder inde i gruppen. De er også gode til at kommentere på hinandens indlæg og give feedback og råd. Og det er jo i høj grad også at give.” ”Jeg tror, at mange kvinder bruger Ladies First som en form for empowerment. Den følelse, de kan få, af at være sammen med andre kvinder om noget eller bare være inde i Facebookgruppen giver en følelse af fællesskab og en følelse af, at man bliver stærkere sammen. Det er vel gængs psykologi eller sociologi. ’Der er nogen, der er ligesom mig. Jeg er ikke den eneste, som har det, som jeg har. Jeg er ikke den eneste, som har en usikkerhed eller, som er helt vildt oppe at køre over noget. Eller den eneste som har nogle mål og ønsker og drømme.’” ”Først og fremmest sker der det, når der kun er kvinder tilstede, at man trækker den seksuelle spænding ud af rummet. En spænding mellem kvinder og mænd, som ­selvfølgelig også kan være rigtig fantastisk og fed og givende, men som også kan hæmme på nogle punkter. Når man fjerner den, så bliver der én ting mindre at forholde sig til. Og det giver plads til nogle andre ting, der også er udviklende og glædespredende.” ”Jeg har oplevet, at mange kvinder åbner mere op og udfordrer sig selv mere i forhold til at stille spørgsmål, kommentere eller komme op på scenen. Der kommer nogle rigtig gode dialoger, altså udvekslinger af erfaringer og tanker, imellem dem. Jeg tror, at en del af samtaleemnerne ikke ville komme op, hvis halvdelen i rummet var mænd.

Det giver noget mod og noget tryghed. Nogle samtaler bliver mere åbne og ærlige, kvinde til kvinde.”

Om opdragelse, identitet og selvværd ”For noget tid siden postede ’A Mighty Girl’ et indlæg på Facebook, som handlede om, hvordan det påvirker børn og yngre piger, når voksne kvinder og mødre taler dårligt om sig selv. Hvordan det avler body-shaming, altså skamfuldhed over sin egen krop. Ofte kommer ordene ud af munden, helt uden at man tænker over det. Jeg kan genkende det både fra min egen opvækst, fra min mor og andre kvinder, jeg kendte, og fra mig selv. Især hvordan jeg i teenageårene sammen med mine veninder nærmest dyrkede det at finde fejl ved vores egne kroppe. Da jeg læste det, slog det mig, hvor forfærdeligt det er, og hvor tydeligt det er, når man først lægger mærke til det. Og jeg fik lyst til at gøre noget.” ”Jeg kender en pige på 9 år, som jeg allerede har hørt tale dårligt om sin egen krop flere gange. Det er tidligt. Men jeg kan også huske, hvordan jeg selv allerede i 1. klasse tænkte, at mine lår var tykke, og at min mave var for rund, og at jeg skammede mig over det. Alle de tanker har tændt noget i mig. Jeg tror, jeg kan gøre en lille forskel, og jeg tror, det er vigtigt ikke at have berøringsangst med emnet.” ”’A Mighty Girl’ sælger blandt andet bøger. For eksempel en som hedder ’I like Myself’ og ’A Smart Girl’s Guide to Liking Herself - even on a bad day’. Sådan nogle bøger er geniale. Det er ikke kun barnet, som får bogen læst højt, som bliver opmærksom på, hvor vigtigt det er ikke at tænke dårligt om, men tværtimod glæde sig over sig selv. Det er også den voksne, som læser bogen op, der måske får sat nogle tanker i gang.” ”Idéen er i første omgang at få lavet en børnebog henvendt til piger i alderen 6-11 år. Om jeg selv skal skrive den, eller om en anden skal, må tiden vise. Som inspiration har jeg købt nogle af de engelske bøger på ’A Mighty Girl’. På sigt kunne jeg godt tænke mig, at det kunne udvikle sig til en platform a la ’Mighty Girl’. Med danske bøger, lydfiler og blogindlæg til børn, unge og forældre. Altså en platform med historier om og værktøjer til at styrke pigers selvværd og syn på deres egne kroppe. Jeg er stadig lidt i tvivl, om det både skal være til drenge og piger. Det er naturligt for mig at tænke på og relatere mig til pigerne, men jeg er sikker på, at mange drenge kunne have gavn af lignende fortællinger. Nu må vi se, hvor langt jeg kommer.” ”En bog er måske en lille ting, men jeg tror på, at det kan gøre en forskel. Effekten afhænger selvfølgelig af udbredelsen. Men om ikke andet så tror jeg, den kan gøre en forskel for den enkelte. Hellere gøre en lille forskel end ingen. Desuden tror jeg på, at det handler om oplysning til mødre og unge kvinder om, hvilken effekt det kan have, når de højt siger, at deres lår er for tykke, eller at de hader deres deller på maven. Især når de siger det foran deres børn. Det er en indirekte måde at vise, at de ikke ­synes, de er gode nok, som de er. Og at de føler, at de skal se ud på en bestemt måde for at være gode nok. Udseende får alt for meget magt, og det smitter ad helvede til!”

Om smittende engagement ”De to projekter, Ladies First og børnebogen, er begge nogle, som udspringer af et behov, jeg selv har. Eller noget jeg selv kender. Det er det, der får gnisten til at tænde.

Og det, tror jeg, betyder meget for, om ting og projekter får succes. Folk kan jo mærke, at det kommer et sted fra. I bund og grund er jeg næsten ligeglad med, om vi er 4000 medlemmer af Ladies First, som vi er nu, eller om vi bare er 10. Når det er sagt, så giver det mig helt vildt meget glæde at se, at der er andre, der også får noget ud af det.” ”Jeg fornemmer, at Ladies First gør en rigtig stor forskel. For nogen en kæmpe forskel og for andre en lille forskel. Jeg er begyndt at samle på succeshistorier. For ­eksempel om folk der har mødt hinanden igennem netværket. Eller om nogen, der har hørt en taler til et event og gik hjem og handlede på det, de hørte. Det gør mig glad og giver endnu mere motivation til at blive ved.” ”Jeg kunne godt tænke mig, at kvinder begynder at tale bedre til sig selv. Det gælder også mig selv. At vi husker på at tale til os selv, som vi ville tale til en ven. For vi piller langsomt os selv ned, når vi skælder os selv ud for ikke at være gode nok på den ene, den anden eller den tredje måde. Og det er fandeme spild af tid. Det er noget, jeg er blevet meget opmærksom på, og som jeg godt kunne tænke mig at give videre, når jeg selv får børn. Ikke kun til piger, men også drenge. Positive tanker avler gode ting. Det tror jeg på.” ”Jeg er optaget af, hvor vigtigt det er at udfordre sig selv. Og hvor vigtig det er at være modig. Hvis man er modig, er der også noget frygt. Så er der noget, man er bange for. Ellers er det ikke mod, så er det bare noget man gør. Det med at prøve at udvikle sig selv ved at tage små skridt hele tiden og gøre nogle ting, som får maven til at kilde og håndfladerne til at blive varme, det tror jeg at vigtigt. Altså at gøre de ting alligevel. Og det tror jeg, kan gøre en stor forskel for mange mennesker. Især kvinder.

Det kan måske lyde som om, jeg opfatter kvinder er nogle små skrøbelige væsner. Det gør jeg langt fra. Tværtimod! Men jeg tror på, at vi ved at tale om vores sårbarheder kan avle styrke, selvtillid og modstandskraft.”

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Tine Bryld. Både på grund af min faglighed, jeg er socialrådgiver, men også på grund af min alder. Noget af det helligste for mig, da jeg var 13-14 år, var søndag aften, når der kom Tværs på P4. Så lavede jeg karbad, og så havde jeg en sodavand eller en kop the og min transistorradio ude ved siden af, og så lå jeg der og hørte Tværs. Det har været noget af det mest inspirerende, at hun formår at tale med alle, uanset hvor svært de har det. _______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Jeg vil gerne fremhæve min barndomsveninde. Vi var så meget sammen, fra vi var 10 år, og vi kender stadig hinanden og hinandens børn. Vi følger hinandens liv. Det har været med til at give mig en sikkerhed i at turde nogle ting, som jeg ikke havde turdet, hvis jeg ikke havde en, som jeg stolede så meget på, og som var lige ved siden af mig.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg bruger især min stemme til at tale for, at vi alle sammen skal være her. At ­mangfoldighed og humanisme er vigtigt. At vi tager imod flygtninge, som har brug for vores hjælp. At man er lige meget værd, om man er hvid eller sort eller skraldemand eller professor. Det lægger jeg rigtig stor vægt på, også i min opdragelse af mine børn.

Og jeg kan høre på dem, nu hvor de er så store, at de har et rigtig godt blik for den rummelighed, som er nødvendig for at have et godt samfund.

Anette

Sveder et uvejr, 2015

af Anja Villumsen Oxager

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Nu, da der er folketingsvalg, kan jeg ikke tænke på andet end, at jeg synes, at ­Johanne Schmidt-Nielsen er supercool. Hun er en dygtig debatør og et ­kvindeligt ­forbillede, fordi hun virker til at være i balance med sig selv uden at f­orsøge at være specielt maskulin i sin fremtræden. Hun er kvinde på en ­superstærk og troværdig måde.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min engelsklærer i Indien. Hun var virkelig sej og havde seksualundervisning med os alle hjemme i sin stue. Hun var en kæmpe inspiration for mig og plejede altid at sige, at den mest undertrykte kvinde, er kvinden indeni enhver mand. Samfundet har svært ved seksualiteter, og mænd har det svært med seksualitet. Det er en ­udfordring at f­inde en mand, som er nok i balance med sig selv til at kunne ­håndtere en kvinde, som ikke er ­underdanig. Jeg været heldig at finde en mand, som kan håndtere, den jeg er. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg vil gerne være med til at skabe en mere bæredygtig ­udvikling i verden og k­ æmpe for retfærdig fordeling af de ressourcer, vi har, og en ­retfærdig behandling af alle ­mennesker i verden. Jeg mener, at der er langt til et ­grundlæggende lighedsprincip på internationalt plan.

Anna

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Det er svært at pege på en. Der er ingen tvivl om, at de kvinder, der inspirerer mig og påvirker mig, er de kvinder, der arbejder sig op og videre på trods af alle odds. Det ­påvirker mig også, når studenterne bliver færdige. Nogle af dem har ikke haft det nemt.

Pia Olsen Dyhr er et meget godt billede på det. Hendes historie gør noget ved mig.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Jeg kom på kostskole meget tidligt. Jeg var kun 13, og der var en kvindelig leder, Britta Keinicke. Hun havde fire børn selv og 50 kostelever. Det har jeg tit tænkt på. At hun kunne rumme den forskellighed, der var i os. Men også hvor meget hun har betydet for det løft, som jeg trængte til på det tidspunkt. Hun var et godt forbillede, og hun var sindssygt stærk. Hun gav os et løft, og hun gav os et selvværd, mod og kampånd. Hun var fantastisk. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan min mormor var stillet i forhold til, hvordan mine piger er stillet i dag. Man skal passe på med, at man ikke falder tilbage i de gamle roller. De skal blive ved med at kæmpe for det. Det udtaler jeg tit til pigerne.

De kan og skal tro på det og gøre sig umage.

Anna

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Jeg har tænkt, at Helle Thorning-Schmidt er overnaturligt sej. Jeg er ikke altid enig med hende, men hvis det var mig, så var jeg knækket. Hun har modstået et stort pres uden at bævre. Umiddelbart tænker jeg på hende. Hun har gjort størst indtryk på mig. Jeg er virkelig politisk uenig med hende, men jeg tager alligevel hatten af for hende.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Hillary Clinton har været foregangskvinde for at vise, hvor stærkt vores køn er. Hun har gjort indtryk på mig som en stærk kvinde, men der er mega mange kvinder, jeg kan komme i tanke om.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg er selvstændig, så det er vigtigt for mig, at det kan betale sig at arbejde. Men jeg er også uddannet socialrådgiver, så jeg er også socialist på mange områder. Så jeg er altid splittet, når jeg skal stemme. Men jeg synes, det er vigtigt at tage ordentligt og respektfuldt imod flygtninge. Det synes jeg, danskerne er elendige til. Der mangler vi bare noget indlevelsesevne og noget respekt for, hvad de kommer fra. Det overskygger det andet, og jeg har en pinlighed over, at vi ikke magter det i Danmark.

Anne

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Den mest indflydelsesrige kvinde, mener jeg, har været og er Margrete Vestager. Det, der specielt tiltaler mig, er, at hun har opnået sin indflydelse via faglige kompetencer, kløgt og diplomatiske evner. Ikke på nogen måde, fordi hun er kvinde.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Jeg har en lignende kvinde fra det private erhvervsliv i mit netværk. Hun hedder ­Birthe Tofting og har fået sin position via de samme ting som Margrete Vestager. Birthe ­Tofting er international salgs, marketings- og HR-direktør I virksomheden Vola A/S. Hun er uddannet cand.merc. og kan, mener jeg, tage en stor del af æren for Volas høje ­anerkendelse for design og høj kvalitet world wide.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Selv arbejder jeg målrettet på at være med til – med mit bidrag som mediator, j­urist, rollemodel og bestyrelsesmedlem – at professionalisere virksomheder og udvikle ­strategier, der bygger på værdier som bæredygtighed og høj etik.

Anne

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Margrethe Vestager. Det betyder meget for mig, at jeg kan mærke mennesket bag den professionelle facade. Det følte jeg først ikke, at jeg kunne med Margrethe Vestager.

Hendes ekstreme grad af professionalisme gjorde, at hun aldrig viste følelser. Men da hun gik af som formand, kunne man mærke, at hun fulgte sit hjerte. Hun holdt en meget bevægende afskedstale på Landsmødet i 2014, og da følte jeg, at jeg så hele mennesket Margrethe Vestager og ikke kun toppolitikeren. _______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min byrådskollega fra Venstre, Theresa Blegvad. Hun er altid positiv og i et ­fantastisk humør. Theresa ser løsninger frem for problemer, og hun har en utrættelig ­livsglæde, som smitter. Hun er virksomhedsejer, gift og har tre børn, og så er hun en ­verdenskvinde, som rejser meget og bringer ny inspiration med sig hjem. Theresa er en kvinde, jeg kan se op til, og jeg identificerer mig med hendes tilgang til livet som erhvervskvinde, politiker og kvinde i en global tidsalder. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg så gerne, at flere kvinder brød med traditionelle kvindejobs og ditto for ­mændene.

Den debat og udvikling vil jeg gerne påvirke. Man kan godt være topambitiøs og ­samtidig stifte familie. Der er allerede en større udvikling i gang i forhold til work/life balance, men jeg synes godt, man kan skubbe yderligere til udviklingen.

Anne

Glad Kvinde, 2015

af Anne Philipp

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Agnes Henningsen og Thit Jensen. De har virkelig været foregangskvinder. Der er ­selvfølgelig en masse andre også.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Det er nemt at sige sin mor. Det er jo kvinden, der har startet ens liv. Der er mange i min private omgangskreds og på mit arbejde, som har haft betydning. Det kan jeg ikke svare så specifikt på. Jeg har mødt et hav af dygtige og begavede piger, og dem er jeg alle blevet inspireret af.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Ligeløn er meget vigtigt. Det er ufatteligt, at man i 2015 stadig ikke har indført ligeløn.

Jeg kunne også godt tænke mig, at mændene tog noget mere barsel. Det er en meget lille procentdel, som gør det.

Annette

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Det har Thit Jensen, som var en kvinde, der kæmpede for rettighederne for kvinder, så de ikke skulle have 12 børn, ligesom hendes egen mor fik. Og så kæmpede hun for, at kvinderne gik på pension. Når de fik mange børn og ikke kunne komme ud på ­arbejdsmarkedet, kunne de jo heller ikke få pension. Så Thit Jensen kæmpede for, at kvinder fik nogle rettigheder, som mændene før havde haft egenrådigt.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Margrethe Vestager. Hun har nogle gode meninger og holdninger, som jeg til dels sympatiserer med, og så har hun en rolig fremtræden. Jeg har også en veninde i ­Sønderjylland, som jeg beundrer meget for hendes måde at takle livet på.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

På miljø.

Anne Lise

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Helle Thorning-Schmidt som Danmarks første kvindelige statsminister. Og da ­statsministerposten endelig tilfaldt en kvinde, var det prisværdigt, at det var til en, der ikke lægger skjul på, at hun er kvinde. Hurra for farverige dragter og fine tasker frem for påtaget mandhaftighed!

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

I min familie har kvinder altid betydet meget, og vi har fået indpodet, at kvinder kan alt – hvis de vil. Det har præget min tilgang til verden. Jeg har aldrig set mit køn som en begrænsning. Tværtimod. Der har altid været mange skønne kvinder i mit liv, der hver især har stor betydning for, at jeg er den, jeg er, og som jeg har glæde af i ­forskellige s­ ammenhænge. Så jeg tillader mig at pege på begrebet veninder i stedet for én ­bestemt person. Nogen ser jeg ofte, andre sjældent. Men det er dejligt at vide, at de altid er der. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

At arbejde for at bevare lige adgang til muligheder og goder i samfundet. Jeg er en stor fortaler for velfærdssamfundet, og at vi alle uanset køn, etnicitet eller anden ­baggrund har ligestillede muligheder. Men jeg oplever, at uligheden sniger sig mere og mere ind, og at skellene i samfundet bliver større. Og at konsekvenserne af det er ­mistro, ­fordomme og væren sig selv nok. Det er ikke det samfund, jeg ønsker. Så jeg vil­ arbejde for fælleskab og muligheder og for, at vi åbner os op over for vores omverden.

Anne-Mette

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Det synes jeg, at Helle Thorning-Scmidt har været. Hun vil ­ noget godt for­ fællesskabet i Danmark. Det er faktisk det v­ igtigste. Hun er sej, og hun kan klare det tryk og pres, som mænd giver, uden at falde sammen. Hun er professionel. Og så er hun bare dygtig.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Det har mine døtre, Luna og Mira. De har haft den største b­ etydning og ­indflydelse på mit liv, og jeg bærer dem hele tiden i mine tanker, når jeg skal tage en ­beslutning om mig selv, eller hvad jeg skal gøre i mit liv.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg vil meget gerne være med til at hjælpe unge mennesker, ikke kun kvinder men unge mennesker, med hvilken vej, de skal gå i livet.

Annie er mor til Luna, som du finder på side 102

Annie

Fredag den 5. juni - dagen for 100 året for kvinders valgret - blev i Aarhus fejret af 50 morgenfriske kvinder.

Kl. 8.30 mødtes alle ved Den ­Permanente for at springe i bølgen blå og fejre 100 året i fællesskab.

Dukkerten var en frisk start p책 dagen.

Vandets temperatur sneg sig op p책 10 grader, men solen skinnede fra en skyfri himmel.

Peter Gramstrup dokumenterede dagen og tog billeder fra luften med sin drone.

Efter den kolde tur i vandet stod en velfortjent, overdådig brunch klar på ­ Sjette Frederiks Kro.

Der blev skålet i bobler, og dagen gav anledning til diskussioner og ­refleksioner inden for emner som kvindekamp, køn og ligestilling

Der var enighed om, at grundstenene for en tradition måtte være lagt, og kvinders stemmeret vil blive fejret igen næste år.

Sæt kryds i kalenderen den 5. juni 2016, hvor der igen vil være morgenbadning, brunch og bobler.

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Jeg kan ikke huske navnet på hende, men hun var politiker. Hun var meget åben og gik meget ind for, at kvinder skulle komme ind på arbejdsmarkedet.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mormor. Da rødstrømperne kom frem, sagde hun til mig: ”Jeg kunne aldrig blive en rødstrømpe, men jeg er lidt af en blåstrømpe.” Da hun var ung, var man blåstrømpe, hvis man var lidt for selvstændig.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Børn. Mange børn har det ikke godt, og vi glemmer dem lidt.

Bente

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Tine Bryld blev kåret som Danmarks mest indflydelsesrige kvinde. Det er sjældent, jeg ser sådan noget og tænker: enig. Jeg vil gerne bakke op om Tine Bryld. Hun har været synonym med min ungdom. Hun har gjort rigtig meget for børn og piger i det hele taget. Hun har skubbet mange videre. Det er måske ikke så originalt sagt, men der må jeg erklære mig enig med folkestemningen.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Jeg er ikke i tvivl. Det er Karen Blixen. Hun er meget forskellig fra mig, h­ øjborgerlig, ­aristokrat og så videre, men jeg har virkelig spejlet mig i hende. Hun turde tage til ­Afrika, ­starte en farm, turde begive sig ud i de sortes verden og omfavne det. Hun turde stå der ­alene, hvid kvinde og få en relation til dem. Der var meget snak om, at hun var r­acist, og det har hun da efter nutidige normer været. Men hun har­­betydet rigtig meget for mig som rollemodel, fordi hun har vist, at alt er muligt, hvis man tør. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Kvindernes kamp dengang var faktisk meget en kamp for kvinderne selv, men også for ­r ummelighed og tolerance. Der var også andre end kvinder: fattige, folkehold, ­fjolser og folk, der var i fængsel. Deres ånd er også tolerance og rummelighed. Det ­tænker jeg også, at der stadig er vældig brug for i vores samfund.

Birgitte

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Esther Ammundsen. Hun var en af de første kvindelige læger. Der er også Indira Ghandi og Aung San Suu Kyi og suffragetterne. Det var ikke en person, men der var mange, som kæmpede for det sammen. De var seje.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor. Hun var varm og åben overfor alt. Det var lige meget hvilken hudfarve, du havde, hvilket køn eller hvad du var til. Alle var velkomne hos hende altid.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Vi skal have øje for kvinderne på arbejdsmarkedet, både det arbejde, de påtager sig der, og i hjemmet. Der er stadig nogle ting. Det bliver bedre og bedre, og fædrene får også glæde af at have mere med børnene at gøre, end de havde førhen. Det skal være nemmere at gøre karriere, selv om man ikke skal være 48 timer på arbejdspladsen.

Så den næste generation ikke bliver helt glemt i institutionerne. At kvinder kan blive direktør i banken, selv om de har familie at passe.

Birte

Birte Birte Vixø har startet Systuen i Gellerup og fungerer som leder af stedet. Hun har svært ved at holde ferie, når hun i stedet kan være noget for andre.

Vi har valgt at interviewe Birte, fordi vi blandt vores 100 kvinder fandt et gennemgående ønske om at gøre en forskel i andres liv. Og det må man sige, at Birte gør. Med tålmodighed og hjerteblod har Birte skabt et fællesskab blandt Gellerups kvinder. I Birtes systue er der et frirum, en hjælpende hånd og en trøstende skulder. Det er ikke nemt at afgøre, om fællesskabet på systuen er mest dyrebart for Birte eller for kvinderne, som kommer der. Men én ting er sikkert: Birte bliver ved, så længe hun kan.

Vi mødte Birte en tirsdag formiddag, hvor hun, som altid om tirsdagen, holdt systuen åben for Gellerups kvinder.

Om at fortsætte arbejdslivet som frivillig ”Jeg gik på efterløn, da jeg var 60 år. Jeg var slidt op efter mange år som frisør. Men jeg var klar over, at jeg havde overskud til at gøre noget for andre mennesker, og det har jeg altid gerne villet gøre. Jeg har altid været utrolig fascineret, allerede da jeg gik i skole, af Mother Theresa ovre i Indien. Men der kan jeg jo ikke være ovre hele tiden. Så jeg tænkte, at jeg måtte kunne gøre noget her i Aarhus for nogle mennesker, som har det svært, og som måske ikke er danskere. Og det snakkede jeg med Ældre Sagen om, og de ville gerne støtte mig i at lave et projekt heroppe i Gellerup.” ”Det er hårdt at slutte på arbejdsmarkedet, når man gerne ville være fortsat, men kroppen siger fra. Det er ærgerligt, men jeg har slidt mig selv for meget i alle de år, og det har jeg jo vidst længe. At sådan måtte det blive. Men så er det rigtig godt, at vi kan få noget andet at foretage os. Det er godt, at der findes nogle ting, så vi kan få lov at komme ud og husker at tænke, frem for hvis man bare skulle sidde hjemme i sofaen, fordi man er 60.” ”Jeg er også meget involveret i Ældre Sagen. Jeg går til yoga dernede og til engelsk. Vi har nogle sorggrupper, som vi har møder med. Det er rigtig spændende at have en masse at lave, når man er holdt på arbejdsmarkedet. Det bliver mere og mere almindeligt. Der er rigtig mange danskere, som har et frivilligt arbejde. Vi er jo en kæmpe ressource. Det ville jo være tosset, hvis Danmark ikke gjorde brug af os. Vi, der har noget at se til, er aldrig syge. Det har vi ikke tid til. Vi skal bare videre.”

Om at rejse ud ”Jeg har været ude at arbejde som ulandsfrivillig to gange, efter jeg blev pensionist. Første gang tog jeg til Thailand og var i to måneder på et børnehjem. Året efter rejste jeg til Afrika og var med til at bygge en handicapskole. Jeg arbejdede på en skole med blinde børn, hvor jeg støttede op omkring dem og lærte dem noget med tegnsprog. Nogen spørger, hvordan jeg kunne det, når jeg ikke har forstand på det. Men det kan man altså. I Afrika skal man ikke have forstand på så meget, det er jo ikke som i Danmark. Det handler mere om at have viljen og lysten til at gøre noget.” ”Når jeg kommer ud, kommer jeg jo som gæst. Og det giver den forskel, at jeg er ydmyg overfor dem. Man skal ikke rejse ud, hvis man tror, at man skal ud og lave dansk pædagogik. Det kan du ikke bruge til noget, så skal du blive hjemme. Det er de ikke klar til. Du skal komme ud med et åbent sind og hjerte, og du skal lytte og se, hvad de gør derude, og så skal du gøre det samme. Der her med at tænke, at man bør sådan og sådan – det holder ikke en meter. Der går 100 år før, der kommer mere styr på det, som vi kender det i Danmark.” ”Det har været utrolig spændende. Det er fascinerende og lærerigt, og det kræver enormt stor tolerance at komme ind i de arbejdsrytmer, der er derude. Nu er jeg jo ikke pædagog, men det behøver man heller ikke at være for at rejse ud og arbejde i den tredje verden. Det kræver kun viljen. Jeg har børn og børnebørn selv, og jeg har selvfølgelig prøvet at give bleer på og give sutteflaske. Og at give omsorg. Og det er det, du har brug for at kunne.” ”Jeg tror ikke, at jeg kommer ud mere. Jeg er blevet 70 år, og det er faktisk hårdt at arbejde ude. Det er jo ikke danske forhold, vi arbejder under. Det er mange flere timer. På børnehjemmet havde jeg kun fri om søndagen, for vi arbejdede også om lørdagen. Du kan ikke komme som frivillig og selv bestemme, hvad du vil. Der er en personalechef, og han sætter en dagsorden. Du får et skema, og det skal du følge. Om torsdagen skal man svømme med de blinde børn, om onsdagen skal vi noget andet. Og så er der et autistisk barn, der skal passes. Sådan er det hele tiden, så man kan ikke sige, at man er så gammel, at man kun vil arbejde en halv dag. Arbejder man på et børnehjem, så følger man de normer, der er der. Så jeg tror ikke, at jeg kommer ud mere.”

Om systuen ”Herhenne i et lokale sad nogle arabiske kvinder, og ovenpå sad nogle tyrkiske kvinder. Uden aktivitet, de snakkede bare lidt. Så jeg blev introduceret til de to grupper og sad i omkring tre år bare og læste deres breve og gik med på apoteket og hørte på dem og snakkede med dem. Jeg kunne godt efterhånden fornemme, at de sørme manglede noget aktivitet i deres hverdag. De er ikke meget for at komme ud og gå ture, det har jeg prøvet. De vil heller ikke lære at cykle, det har jeg ellers også prøvet.

Så der var ikke rigtigt noget at komme efter.” ”En dag var jeg var oppe i et lokale ovenpå for at hente nogle duge, fordi vi skulle lave lidt fest. Og der stod to symaskiner inde i det der skab, og der lå nogle sakse og lidt tråd. Jeg tænkte: ’Hvad står det her for?’ Jeg spurgte rundt omkring, og nogen mente, at dengang i sin tid, da der havde været lokalcenter, var der en systue, hvor man kunne låne en symaskine. Da lokalcentret blev lukket, satte man maskinerne ind i et skab. For de var kommunens, og dem kunne man jo ikke bare smide ud.” ”Jeg spurgte, om jeg kunne låne et lokale heroppe, for så kunne jeg godt tænke mig at starte en systue. Altså hvor de kunne komme og reparere deres tøj og sådan noget. Og jeg tænkte, at jeg også skal have nogle til at hjælpe mig, og så hængte jeg sedler op nede hos Ældre Sagen, hvor jeg spurgte, om der var nogen, der havde lyst til at arbejde på en systue. Det gik meget trægt i starten. Der kom én i starten, og hun var der et år. Og der var ikke rigtigt noget at lave, for kvinderne her er meget mistroiske overfor alt dansk og alt nyt. Men jeg ved, at ting tager tid, og jeg mister aldrig tålmodigheden, og jeg mister aldrig lysten til at blive ved, når jeg har sat mig noget for. Det skal nok komme, tænkte jeg. Vi skal bare have lidt tålmodighed.” ”De tyrkiske og de arabiske damer har altid haft noget med, at de ikke vil være sammen. De bryder sig ikke om hinanden. Og da jeg fortalte dem, at jeg havde lavet systuen, ville de ikke derned, med mindre de kunne få lov at være der for sig selv. De tyrkiske alene, og de arabiske alene. Og det var ikke min idé om stedet. Min idé var, at de skulle prøve at integrere sig. Både med danskerne og med hinanden. Og de skulle aktiveres, og det skulle vi hjælpe dem med. Men de skulle give sig så meget, at de skulle kunne være sammen. Det var rigtig svært.” ”På et tidspunkt fik jeg noget garn. Så jeg gik op til de tyrkiske damer og fortalte, at jeg havde fået noget garn forærende, og det havde jeg lovet at give dem. Og det ville de gerne have. Men, sagde jeg, det står i nogle kurve nede på systuen, og der bliver det stående. Og hvis nogen vil have garn, skal de komme ned på systuen og hente det. Og det samme sagde jeg til de arabiske damer. Og så begyndte de at mødes. Så var der jo en, som alligevel gerne ville have lagt en kjole op. Det kunne kun lade sig gøre, hvis de kom indenfor det tidsrum, hver tirsdag fra 10 til 13, hvor jeg var der. Det har været en sej omgang, men i dag kommer her 50 kvinder. Arabiske, tyrkiske, vietnamesiske i én skøn forvirring.” ”Vi drikker kaffe sammen, tager på udflugter sammen, og vi har spis-selv fester her tre gange om året, hvor vi kommer med hver vores mad. Det har bare været en sand fornøjelse. Så det handler ikke kun om at sy. Det har været rigtig godt for alle. Nogle gange kan jeg ikke få armene ned af glæde over, at det er lykkedes.”

Om at være noget for andre ”Jeg følger dem til læge og på apoteket, hvis det er det, de har brug for. Jeg støtter dem, hvor jeg kan. Når man er analfabet, kan man ikke tage en bus, og man kan heller ikke læse et tal. Man kan ikke gå på apoteket og trække et nummer, for det bliver jo aldrig ens tur, når man ikke kan tal. Om det er 68 eller 86 – hvis du får vendt sedlen forkert, bliver det jo aldrig din tur. Det er rigtig svært at bo i det danske samfund, når man ikke kan sådan noget.” ”Vi har ikke nogen problemer her, men vi har nogle situationer, som vi skal have klaret. Det er derfor, vi er her. Det kan være sygdom eller død. Lige nu går vi og venter på nyt om en kvinde, der havde noget med hjertet. Hun var her i tirsdags, og i onsdags hjalp jeg med at ringe efter kørsel til hende. Jeg sagde til hende, at jeg var spændt på og håbede, at hun ville komme i dag. Hun er ikke kommet endnu. Hun har været her alle 10 år, og jeg bliver lidt ked af det.” ”Jeg har fighter-ånden. Ellers var jeg stoppet for mange år siden. Jeg har selvfølgelig også damer, som stopper. Det er svært for alle mine danske damer i starten. Jeg kan mærke på dem, at de ved ikke, om de føler, de kan falde til. Jeg gør meget for, at vi skal være en stor, fælles homogen gruppe, når vi er her. Der skal også være tid til at snakke for vi danskere, og der skal være tid til, at de måske også har nogle problemer. Det skal være sådan, at vi alle sammen føler, at vi er her for hinanden. At vi kan komme her hver tirsdag og, uanset om man har det skidt eller godt, så kan man tilføre gruppen noget. Jeg mener, at det er den måde, jeg kan holde de danske damer her, så de gider blive ved at være her. Det er utrolig vigtigt. Ellers kan vi jo ikke drive stedet her.” ”Jeg plejer at sige, når jeg går over gangbroen, så lægger jeg min danskhed der. Når jeg er her, tager jeg det multietniske på mig. Når jeg går hjem igen, bytter jeg endnu engang. Jeg har det rigtig fint, når jeg kommer hjem. Nogen spørger, om jeg aldrig tager noget med hjem. Jeg hører jo mange ærgerlige, kedelige ting. Forfærdelige ting, det hører jeg jo også. Men jeg svarer ’Nej, jeg lægger alle de der ting på gangbroen, og når jeg kommer hjem, er jeg dansker igen og går hjem til mit eget. Næste tirsdag tager jeg dem op igen.’”

Om integration ”Der er somme tider nogen, som har misforstået, hvorfor jeg stiller krav til kvinderne her. Så kan de ikke forstå, at jeg kan være sådan et sted. Men det har ikke noget med det at gøre. Jeg synes jo også, at man skal stille krav til børn. Det handler jo ikke om, at man ikke holder af dem. Tværtimod. Man gider stille krav, fordi man holder af dem. Så det er der nogen, der misforstår.” ”Man kan altid diskutere, om der kommer for mange eller for få flygtninge og indvandrere til Danmark, og hvad med økonomien? Men det er selvfølgelig politikerne, som er nødt til at tage et standpunkt. Jeg kan jo ikke bare rejse over til Christiansborg og sige: ’Nu skal I høre her!’ Jeg synes ikke, at politikerne er særlig flinke til at opsøge os, som har arbejdet med det. Jeg har været her i 10 år. Sidste år flyttede vores borgmester sit kontor herop til Gellerup og var her i 14 dage. Jeg opsøgte en sekretær og spurgte, om han ville komme ned til os. Jeg ville gerne tale med ham, og jeg syntes, han skulle se de mennesker, som er her. Jeg hørte aldrig en pind fra dem. Intet.” ”I fjernsynet kan jeg se, at der har været en minister og gå en tur her en mandag formiddag. I fred og ro. Og så melder de tilbage, at der er så stille i Gellerup. De kommer jo ikke på et tidspunkt, hvor der foregår en masse kriminalitet. Jeg har været her, mens der er blevet skudt. Jeg har været her, da der var et mord i lokalet ved siden af. Alt det oplever de jo ikke, når de kommer på et tidspunkt, hvor alle de unge er i skole, og alle lømlerne sover. Jeg kunne godt tænke mig, at de ville snakke med os andre. Og at de spurgte os, hvad man kunne gøre ved de her ting. Jeg kan godt forstå ministeren. Hvis de aldrig har været ude, som jeg har, kan de ikke vide det. Men så skal de have hjælp til at finde ud af det.” ”Vi går og venter på, at der kommer nogle syriske flygtninge op til os. Vi har fået at vide, at der kommer syv familier, som har fået lejlighed. Der skal jo være noget aktivitet til dem. Det bliver nok sværest at få kvinderne på arbejdsmarkedet, tror jeg. Alle på kommunen, hjemmehjælpere og sådan, de ved, at jeg er her. Og de ved, at det er et åbent sted for alle. Så der er ingen tvivl om, at de kvinder vil få et tilbud om at komme her. Men når jeg søger kommunen om støtte og hjælp til stedet her, får jeg blankt afslag.”

Systuen i Gellerup På lokalcentret i Gellerup i Aarhus finder man en lille systue. Her har Birte Vixø skabt et rum, hvor ældre og indvandrerkvinder i området kan komme hver tirsdag for at sy og snakke med hinanden og de frivillige.

Nogle af kvinderne sidder dybt koncentreret ved maskinerne, mens andre sidder ved bordene og snakker med hinanden.

Piroz fra Irak og Kaoussar fra Libanon kommer begge to hver tirsdag.

Piroz har boet i Danmark i 15 år og blev enke for to år siden. Hendes børn er spredt for alle vinde i både Irak, England og Holland. Hun nyder at komme ned i systuen for at snakke, sy og drikke kaffe.

Kaoussar har boet i Danmark i 25 år og bor i Gellerup med sin mand og sine to børn. Hun går i dansk sprogskole og øver sproget sammen med Birte og de andre frivillige i systuen om tirsdagen.

De fleste af kvinderne er kommet hertil som flygtninge, og det er svært for mange af dem at navigere i det danske samfund. De manglende danskkundskaber spænder ben for, at kvinderne kan bruge deres stemme og gøre deres indflydelse gældende i det danske samfund. I Birtes systue er der plads til samtale, latter og liv.

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Tine Bryld. Hun har haft indflydelse på min generation, fordi hun var en af de første, som gav unge, og særligt unge kvinder, stemmer og tog dem seriøst. Jeg har det med hende, som generationerne før mig havde det med Radio Luxembourg. Det der med at ligge og lytte til hende. Jeg er selv blevet socialrådgiver, så for mig er hun også et fagligt forbillede i forhold til at være en kvinde, som tør have en skæv mening.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

En af mine gamle chefer. Helle har været den første kvindelige chef, jeg har mødt i mit liv, som har formået at være mere optaget af andre end af sig selv. Hun har på mange måder gjort noget for den måde, jeg gerne selv vil være.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg vil gerne gøre det her samfund til et samfund, som er til for os alle sammen. Det, jeg bruger min stemme på, er meget at være opmærksom på, at det her handler ikke om mig. Det handler om os. Både politisk og samfundsmæssigt ligger jeg et helt andet sted, end jeg måske burde, hvis jeg kun så på mig selv. Jeg synes, at det her samfund er ingenting, hvis ikke vi er et ”vi”.

Camilla

Røde Strømper, 2015

af Caroline Høgild

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Min første indskydelse er Helle Thorning-Schmidt, fordi hun er den første ­kvindelige statsminister.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor. Hun er en stærk og selvstændig kvinde. Hun ­kommer fra en ­familie i Nordjylland og var udbryderen. Mens alle ­andre blev boende, var hun ­involveret i punkmiljøet og flyttede til Aarhus. Hun ­uddannede sig til lærer, hun blev formand for Aarhus Lærerforening, og nu sidder hun i byrådet. Hun har megatravlt, og hun kæmper igennem. Hun har styr på, hvad hun vil, og hvem hun er, og hun arbejder for det, hun tror på. Det ser jeg meget op til. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Det vigtigste lige nu er ligestilling. Ikke bare for kvinder men også for minoriteter. Og i virkeligheden også for mænd. Vi har en masse kulturelle strukturer, vi hænger fast i. Det værste er, at vi ikke engang lægger mærke til det. For eksempel kan det være svært for mænd at komme på banen som fædre. Det bliver meget kvindens domæne, og fædrene har svært ved at komme til. Det er vigtigt at blive opmærksomme på den kultur og samfundsstruktur, så vi kan ændre lidt og få endnu mere ligestilling.

Cecilie

Kvindemuseet Kvindemuseet dannede rammen om en stor del af den århusianske fejring af 100 året for kvinders valgret. Hjemmehørende i det gamle rådhus i byens hjerte har Kvindemuseet en stemningsfuld atmosfære, som understreger historiens gang.

Museet opstod i kølvandet på ungdomsoprøret og 1970’ernes aktivisme. Den nuværende museumsleder, Merete Ipsen, var med fra begyndelsen, hvor hun sammen med medstuderende fra tværfaglige grupper på Aarhus Universitet fik idéen til museet. Hensigten var at skabe et sted, hvor feminismen kunne udforskes, bevares og formidles. Samtidig var der et ønske om at afhjælpe 1980’ernes høje arbejdsløshed blandt kvinder ved at ansætte dem på museet. Kvindemuseets fundament er således både kulturelt og socialt.

I sommeren 1982 fødtes idéen til Kvindemuseet i en kreds af kvindelige feminismeforskere, som kendte hinanden på kryds og tværs. Mange af disse kvinder fortsatte i årene derefter med at arbejde for kvindemuseet. Flere kom til, og nogle faldt fra. Selv startede Merete Ipsen, som er uddannet psykolog og har arbejdet som forsker og underviser, som projektleder. I dag er hun museumsinspektør, og mange nye kvinder har nu deres daglige gang i museet.

Blandt de yngste kræfter i det historiske hus er Cecilie og Julie, som har stået for en stor del af arbejdet med at planlægge og afholde festen i anledningen af 100-års jubilæet for kvinders valgret. I denne publikation kan du møde Cecilie på side 42, Julie på side 75 og Merete på side 111.

Kvindekamp i 2015?

På kvindemuseet er feminismen ikke kun et historisk anliggende, og kvindekampen sluttede ikke med suffragetterne, Bodil Koch og Rødstrømperne. Tværtimod reflekterer ­Kvindemuseets ansatte dagligt over udfordringerne for ligestilling, og i 2015 er emnerne blandt andet fordeling af barselsorlov og det famøse glasloft.

At kvindekampen er båret af hjerteblod og personlig indlevelse er tydeligt, når man taler med museets kvinder. Men engagementer rækker langt ud over Kvindemuseets egne ­ansatte. Bag fejringen af 100-års jubilæet stod derfor ikke kun Kvindemuseet selv men også en lang række foreninger, herunder Foreningen 100 Året for Kvinders Valgret Aarhus.

Blandt de engagerede var også Soroptimisterne, en international forening for kvinder, som vil gøre godt. I Aarhus kom det til udtryk, da Soroptimisterne plantede en symbolsk Avnbøg i Rådhusparken som hyldest til Kvindeegen i Viby, der netop blev plantet i forbindelse med Grundloven af 1915, hvor kvinderne fik stemmeret.

Af det store engagement fra frivillige, foreninger såvel som enkeltpersoner, er det tydeligt at se, at opmærksomheden omkring kvindesagen er intakt i 2015. Og man ser, at ­feminismen ganske vist antager mange former, men at der trods alt er grobund for en samlet fejring af fællesskabet og det betydningsfulde jubilæum for kvinders ligeværdige rettigheder.

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Det kan godt være, at det lyder lidt poppet, men det synes jeg faktisk, at Pippi Langstrømpe har. Jeg har læst ­biografien om Astrid Lindgren, hvor Pippi er meget ­central. Pippi er vokset ud af en tid, hvor kvinderne ikke havde den plads, som de har nu. På mange måder er den her pige, som gør op med rigtig mange dogmer, en ­indforstået ting i vores samfund. Det kan vi stadig lære noget af. Det er ikke tilfældigt, at hun stadig har et liv. Hun er sin egen og meget antiautoritær. _______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Det har mine bedstemødre og min mor. Altså min mormor, min farmor og min mor.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Det er ikke bare en ret at stemme, jeg synes også, at man har pligt til det. Man skal stemme. Det har man pligt til.

Charlotte

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Det er svært ikke at sige Helle Thorning, fordi hun har været formand for ­Socialdemokraterne og er den første kvindelige statsminister. Der kunne godt have været andre før hende. Hun har også turdet tage nogle skridt i nogle retninger, som var nødvendige.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Der har rigtig mange – både veninder og kolleger har gjort en forskel. Jeg kan ­simpelthen ikke sætte navn på nogen bestemt.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Det må være undervisning, fordi det er det, jeg arbejder med. Det er vigtigt, at både elever og lærer får nogle rammer for deres hverdag, og at der ikke bliver bestemt alt muligt hen over hovedet på dem.

Charlotte

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Jeg tænker på Dronning Margrethe II. Både fordi hun jo faktisk blev regent som det ­første danske kvindelige statsoverhoved, og fordi hun jo dermed fik ændret ­grundloven.

Jeg synes, hun gør en god figur.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Margrethe Vestager. Hun er en virkelig sej dansk politiker, som har vist, at selv om man er kvinde, kan man godt lege med hardcore økonomi. Meget af det værdipolitiske, som hun har stået for, appellerer rigtig meget til mig. Hun har sat dagsordnen på en rigtig fed måde.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Flygtningesagen står mit hjerte nær, og hvis jeg skal noget særligt med mit liv, ­håber jeg, at jeg kan få lov til at påvirke dagsordnen indenfor den måde, vi behandler ­flygtninge. I den ombæring tænker jeg også på vores syn på kvindelige flygtninge og indvandrere, hvor vi har en tendens til at tænke, at deres tørklæder betyder, at de er undertrykte.

Hele jargonen omkring flygtninge vil jeg gerne være med til at påvirke. Det prøver jeg i hvert fald på.

Charlotte

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Den, der lige falder mig ind, er Susanne Brøgger. Hun har inspireret ved at ­turde være anderledes. Hun har stået ved sit køn og vist, at selvom der er mænd, som ­bestemmer på mange poster i samfundet, kan man sagtens gøre sig gældende. Jeg s­ ynes også, hun har haft stor betydning rent kunstnerisk og litterært. Hun var virkelig noget særligt i 70’erne. Hun er også en utroligt smuk og karismatisk person. Hun har altid inspireret mig meget ved at turde at overskride grænser. _______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Der vil jeg sige min mor. Hun har været mønsterbryder. Hun kommer fra noget ­sølle og har ikke fået nogen som helst opbakning. Alligevel har hun skabt sig et godt liv og også for mig. Hun har taget sig en uddannelse, giftet sig forholdsvist sent, fået børn sent og vist, at man kan noget selv. Det har inspireret mig. Hun har givet mig en ro i forhold til, at man sagtens kan nå at have det sjovt i nogle flere år, inden man går i gang med det.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Som kvinde skal man give sig lov til at fordybe sig i nogle f­orskellige ting i løbet af sit liv. At når man vælger at få børn – uanset hvornår – netop giver sig selv lov til at gøre det i nogle år. Det er ok. Man behøver ikke køre sig selv helt op og ville mange ting på ­samme tid. Jeg synes, jeg har set mange kvinder gå ned på, at man vil gøre stor ­karriere, være en god mor og en smuk kone, og så brænder man bare sammen. Jeg synes, det er vigtigt, at man giver sig selv lov til at være der, hvor man er.

Charlotte

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Pippi Langstrømpe har været vigtig for mig som pige. At være barn og se Pippi og møde en pige, der var ligeglad med, hvordan hun så ud, og som bare var venlig og ­givende mod alle, hun stødte på. Det synes jeg er utrolig vigtige ­værdier at give­ videre.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Mill Jober, som har skabt stripfitness-konceptet. Det er en træningsform baseret på ­sensuelle bevægelser og kropspositivitet. At man skal elske det, man har, for det kommer man meget længere i livet med. Og det har gjort en kæmpe forskel for mig ­personligt og for mange af mine venner, som deler kærligheden til den sport.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg tror meget på kropspositivitet. At hvis man skal leve og elske det, man har, i stedet for at bekymre sig om, hvad man har for lidt eller meget af, så kan man i stedet ­bruge tid og energi på de ting, der gør en glad, og som kan fylde livet med positive ting.

Christinna

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Pippi Langstrømpe. Hun er modig, sjov, festlig og et godt modbillede til mange ­kvindestereotyper. Hun tror på sig selv, og er ligeglad med at smøre lidt tykt på og prale. Det tror jeg, at mange kvinder kunne lære lidt af.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor. Hun er helt sin egen, har en mund som en havnearbejder, er på mange måder helt umulig, men hun er også rigtig dejlig. Hun gør alt, hvad hun kan, for sine ­nærmeste.

Hun har altid kendt sig selv og har udviklet sig efter det, hun har haft i sig. Det er ­imponerende, og jeg ville ønske, jeg havde lidt mere af det i mig.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Vi skal huske på, at selvom alting i dag er meget individfokuseret, og man skal ­realisere sig selv på alle leder og kanter, er det vigtigt at have plads til de gamle værdier som fællesskab, solidaritet og fælles ansvar for planeten. Sådan helt gammeldags ­venstreorienterede værdier. Det gider man ikke lytte så meget til længere, men det er vigtigt, at vi holder fast i det.

Dagmar

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Som så mange andre synes jeg, at Helle Thorning-Schmidt har gjort det godt som Danmarks første kvindelige statsminister. Hun er en kvinde med ben i næsen, og hun har været et godt forbillede for kvinder og ligestilling til trods for, at vi endnu ikke er der helt endnu.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Jeg beundrer min mormor, som, i en tid hvor kønsrollemønstrene var klart ­opdelte, ­turde have en stemme udenfor hjemmet. Hun kom i avisen, fordi hun fik indført en l­egestue i sin by, hvor hjemmegående mødre kunne tage deres børn med og få ­relationer til andre end deres mor. Hun har også arbejdet i Sri Lanka Hjælpen i 25 år hjemme fra sit skrivebord. Hun ville forbedre forholdene på børnehjem i Sri Lanka. Det var i en tid, hvor man primært korresponderede med breve og en fax i ny og næ. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Min stemme skal bruges til at tale for mangfoldighed og hjælpe med at dyrke den på alle fronter. Det er forskellighederne, der gør verden interessant.

Ditte

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Mathilde Fibiger, fordi hun med sin bog, ”Clara Raphael: Tolv Breve” fra 1850, som en af de første i Danmark på skrift satte sig op mod k­vindeundertrykkelsen i ­samtiden. Det var ikke et kampskrift for kvindernes stemmeret – det var for tidligt.

Bogen var en ­forsvarstale for kvindernes indre frigørelse, nemlig retten til åndelig ­udvikling, til ­uddannelse og til at kunne arbejde for en sag. Bogen gav anledning til Clara R­ aphael-fejden, en tidlig, offentlig debat om kvindernes stilling. _______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Elin Høgsbro Appel, forfatter, politiker, feminist – og min mor. I sin bog fra 1978, ­”Kvindens genmæle”, nyfortolkede hun historien som stadige skift ­mellem ­matriarkat og patriarkat, og hun udvikler utopien om et ligevægtsamfund baseret på ­parallelitet og ligeværd mellem kvinder og mænd. Hendes feminisme var lidt for radikal for mig, men hun var klog, belæst og utrolig inspirerende. Hun oplærte mig og mine søstre i selvstændighed, selvværd og feminisme og betalte personligt en høj pris for sin ­nytænkning. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg ønsker at fortsætte for evigt med at forsøge at forandre verden ad det spor, jeg har arbejdet på i mange årtier. Ved siden af min forskning virker jeg som konsulent for FN og andre internationale organisationer rundt omkring i verden med udvikling af nye metoder til at øge kvinders politiske indflydelse og magt. Vi ved nu, at kønskvotering og ændrede valgsystemer kan skabe paritet i folkevalgte forsamlinger som i Rwanda, Bolivia og Sverige. Hvorfor vente?

Drude

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Der har været mange seje kvinder. Hvis jeg kun må sige én, så vil jeg gå helt ­tilbage til Karen Blixen. Hun havde sin egen måde at være kvinde på. Sådan helt ­excentrisk, helt sin egen og fuldstændig som hun nu lige syntes, det skulle være.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Det tror jeg egentlig, at min mor har. Hun var ung lige omkring oprøret i ’68 og­­­ kæmpede for at have arbejde og børn. Det var supersvært at gøre det hele på én gang, men hun havde viljen til at sige: ”Det vil jeg sgu, det her!”

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Diversitet. Retten til at være kvinde lige på den måde, man gerne vil.

Elin er søster til Line, som du finder på side 98

Elin

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Indenfor de sidste par år vil jeg sige Helle Thorning-Schmidt. Det er meget sejt, at vi har fået en kvindelig statsminister.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Det må være min mor og min søster, som altid har haft stor indflydelse på mig. De har haft indflydelse på, hvordan jeg er, og på mine holdninger.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg vil gerne bruge min stemme i fremtiden til at gøre noget for miljøet. Jeg synes, at det er overset, og jeg synes, at de næste generationer også skal have en lige så flot natur, som vi har.

Elisabeth er søster til Maria, som du finder på side 104

Elisabeth

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Helle Thorning-Schmidt. Hun er vokset med opgaven og har stået fast på sine ­holdninger og værdier. Hun er en repræsentativ person for vores land.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min søster. Hun har været en del syg, men på trods af det har hun kæmpet. Hun har et godt humør og er livsglad. Hun er heldigvis stadig i live. Men stadig syg. Og stadig glad.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Vores børn, sundhedsvæsen og de ældre – det er de tre ting, jeg prioriterer højest.

Jeg synes, vores ressourcer skal bruges mere på de ting. Blandt andet på vores børn.

De er så vigtig en ressource i vores liv, og det er dem, der skal bære tingene videre.

Så jeg synes, det er så vigtigt, at de får en god uddannelse og en god opvækst. Og at tingene er i orden der.

Else

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Jeg synes, det er fantastisk, at vi har haft en kvindelig statsminister. Indenfor k­ unsten synes jeg, at en kvinde som Anne Linnet er repræsentant for nogle ­kvinder, som har sat nye standarder. Der er ikke nødvendigvis kun hende, men hun har stukket lidt ud.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Det tror jeg, at min veninde har. Jeg har kendt hende siden gymnasiet, og vi har fulgt hinanden i medgang og modgang. Hun hedder Gitte, og hun er der altid, uanset om man har det skidt eller godt. Og jeg er der for hende. Jeg ved, at hun altid er der.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Frihed er lig med omsorg for miljø og mennesker. Jeg skrev miljø først, fordi jeg tror, at det betyder helt utrolig meget. Det vil jeg bruge min stemme til.

Eva

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Der er mange. Jeg ved ikke, hvad hun hedder, hende som startede Suffragetterne i England. Hun kunne være én af dem. Men jeg vil også nævne Malala, som blev skudt, fordi hun ville have en uddannelse.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mormor. Hun var slægtsoverhoved og satte seks børn i verden. Hun formåede at holde sammen på sin familie på trods af en masse nedture. Hun var en kvinde uden penge, men hun formåede alligevel at skabe noget stort.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Afskaffelse af atomvåben.

Gitte af datter af Helene, som du finder på side 65

Gitte

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Jeg synes, Stine Bosse har rigtig meget betydning lige nu. Dels har hun gjort sig ­bemærket inden for erhvervslivet. For en uge siden læste jeg en artikel af hende, hvor hun gik meget imod Dansk Folkepartis holdning til flygtninge, og hun talte om det globale ansvar, vi har, og at vi er ved at tabe den tolerance, vi ellers har vist i Danmark.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Jeg tror, det har været min mor. Det er det nok for mange. Hun var både rummelig og tolerant. Hun var solidarisk og sørgede for, at man var solidarisk og hjalp dem, som havde behov for det.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Der er både miljøet, og lige nu har vi et forfærdeligt flygtningeproblem med mennesker, som må flygte fra hus og hjem. Jeg synes, begge sager er utroligt vigtige i vores tid.

Grethe

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Lene Espersen. Hun er gået ind i en mandsdomineret verden og har kæmpet for det, hun tror på. Hun har et øjeblik, ­måske i afmagt, haft behov for at være sammen med sin familie, og så er hun ­blevet voldtaget, fordi det kan man ikke som kvinde. Man kan ikke få lov at være kvinde og leve i en mandeverden samtidig. Jeg synes, det er trist, at vi ikke har nogen åbenhed overfor det faktum. At selv om vi har ret til at sige, hvem vi er og gerne vil være, så er vi stadig kvinder, der føder børn og har familie. _______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Der skulle jeg sige min mor. Det har hun. Hun er en kvinde, som har gået hjemme og har levet meget traditionelt, indtil hun fik mulighed for at bryde ud af det. Det har været med til at minde mig om, at der er nogle ting, vi ikke skal tage for givet.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden? Ærlighed. Fordi vores ret til at stemme er vores ret til at være ærlige om de o­ plevelser og de følelser, vi har.

Hanne

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Anna Ancher. Jeg er selv billedkunstner, og jeg synes, hun har været en kvinde, der har taget et kæmpe skridt. I dag er der stadig kun 7 procent kvinder repræsenteret på ­kunstmuseerne. Sammen med en gruppe nordiske kvinder skubbede hun på for, at der kom akademier for kvindelige kunstnere, og at uddannelse og forhold var ­acceptable.

Hun var en af de få, som også havde mand og børn, fordi de fleste andre ­kvinder i ­kunsten fravalgte det, for så måtte de holde op. _______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Lise Nørgaard - også indenfor kunsten. Hun har været foregangskvinde. Der har ikke været nogle helt tæt på mig. Men hun er almoderlig. Hun har også kæmpet for ­kvinders ret til at udtrykke sig.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Ligestilling. Det er som sagt stadig nødvendigt. For mig er det det vigtigste. Hvis det, der er på museerne, er et billede af, hvordan samfundet er i 2015, og af hvad man kan grave frem i 3015, så er det misvisende. Det er for dårligt.

Hanne

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Karen Blixen står for mig som en af Danmarks mest stærke og modige kvinder. Hun er en fantastisk historiefortæller og er, for en sangskriver som mig, en kæmpe ­inspiration.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mormor har vist mig, hvordan man lever sit liv og favner både op- og nedture. Hun har en utrolig indre styrke og er klog på livet, som ingen anden.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Som sangskriver håber jeg, at mine sange og historier kan inspirere andre mennesker.

Jeg håber, at folk vil dykke ned i mine tekster og finde håb og styrke til at komme ­igennem livets små og store udfordringer.

Helene

I forbindelse med festligholdelsen af 100-årsdagen for kvinders valgret ­arrangerede vi musik på ­Kvindemuseets scene.

I stemningsfulde omgivelser ­ spillede duoen Guttesen & Drachmann og ­trioen Kajsa Vala, Ladylion & Noring til Kvindemuseets fest. Kirstine Birk og ­ Helene Bak sang Grundslovsdagens morgen i gang.

I denne publikation kan du finde ­Helene Bak på side 61, Kajsa Vala på side 78, K­ irstine Birk på side 84, Lene ­Drachmann på side 90 og Maria ­Guttesen på side 105.

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Jeg vil gerne fremhæve Thit Jensen, fordi hun kæmpede for kvinders stemmeret. Det er vigtigt, at vi husker på dem, som gjorde noget før vores egen tid. Vi er kun et produkt af, hvad tidligere kvinder har gjort.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Jeg er meget inspireret af Tine Bryld, som havde Tværs på P4. Hun har været ­inspirerende for mange generationer og ikke kun for kvinder. Hun kunne favne mange mennesker. Hun arbejdede både med Christiania og udsatte unge.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg er meget engageret i støtten til Planned Parenthood i USA. De oplever lige nu ­mange angreb, fordi de tilbyder abort, tests for kønssygdomme og mammografier, som er en del af det offentlige i Danmark. Det er meget vigtigt, at vi beholder vores. Man kan snakke meget om rettigheder, men at kvinden har ret til sin egen krop, synes jeg, er en sindssygt vigtig rettighed, som alle må have.

Helene

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ 100 året er jo et dansk fænomen, så jeg tænker på danske kvinder. Der er for eksempel Thit Jensen. Hun var virkelig en foregangskvinde, der havde nogle synspunkter, som var langt forud for sin tid. En rebel var hun. Det er spændende.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor. Den kvinde, som jeg har respekteret mest, er min mor.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Rent politisk har jeg en holdning, som jeg kæmper for. Den er ufravigelig og har ­været det hele mit liv. Jeg fylder 80 snart, og det har ikke ændret sig. Jeg synes, det er ­vigtigt at prioritere velfærd og ældrepleje. Jeg er socialdemokrat, og jeg deler alle de ­principper, som Socialdemokratiet kæmper for. Og også frihed, lighed og broderskab.

Helene er mor til Gitte, som du finder på side 57

Helene

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Jeg har svært ved at nævne én bestemt. Men der er nogle foregangskvinder som Thit Jensen, der har haft indflydelse på den enkelte kvindes forhold i Danmark. Der er også Tine Bryld og nogle af de andre rødstrømpekvinder. Nu om dage er det måske Helle Thorning, som har sat kvinderne på dagsordenen, og at kvinder kan være med på topposter og køre familie og karriere samtidig.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Det må være familiens kvinder, der på hver sin måde har haft indflydelse. Min farmor for det usnobbede. Min mormor for det festlige og sjove. Min egen mor for det frie og ”du kan godt selv.”

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Det skal være et ordentligt samfund, hvor vi behandler hinanden humant og ordentligt.

Det er det vigtigste for mig.

Helle

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ En, som jeg gerne vil fremhæve, er Mimi Stilling i forhold til Red Barnet. Hun havde et kæmpe engagement og har fået mange donationer ind. Jeg går op i, at man hjælper andre og viser omsorg.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Karen Blixen. Hendes bøger er jeg helt vild med. Hendes forfatterskab og hendes evne til at komme ud, gøre karriere og turde engagere sig i andre lande. Hun var en brav og klog kvinde.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg synes, det er vigtigt lige nu, at Danmark ikke skal have det prædikat på sig, at vi er så flygtningefjendske. Jeg synes, det er ganske forfærdeligt.

Henriette

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Den første kvinde, jeg tænker på, når folk taler om betydningsfulde kvinder, er ­K aren Blixen. Hun er sådan en fantastisk forfatterinde, og hun var dygtig til at fortælle ­historier.

Hun har stor kunstnerisk betydning for mig. Det er ikke fordi, hun havde stor politisk betydning, men for mig har hun stor kunstnerisk og kulturel værdi.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Anette Warring, som er historiker fra Roskilde Universitet. Jeg har læst nogle interviews med hende, og jeg har også læst nogle af de bøger, hun har skrevet. Rigtig mange af de overvejelser, hun har gjort sig, om hvorfor hun gerne vil være historiker, kan jeg genkende fra mig selv. Jeg læser historie. Og så synes jeg, at hun laver noget ­interessant arbejde.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Klima optager mig mest.

Ida

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Marie-Monique Robin, en fransk kvinde som arbejder med miljø. Hun er blandt ­andet imod sprøjtemidler i jordbrug. Hun er en meget stærk kvinde.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor, som har støttet mig i karriere og alt andet.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Ligestillet ægteskab for alle. Så både kvinder og mænd kan gifte sig, hvis de har lyst.

Ida Maria

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Den, der har betydet en del for mig, er Lise Nørgaard, for hun har brudt mange ­normer omkring kvinden i samfundet og familien.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Da jeg er billedkunstner, har sådan en som Anna Ancher virkelig trådt de sko, jeg kom til at gå i bagefter. Hun kunne gennemføre sit projekt som billedkunstner i en tid, hvor kvinder ikke var fremme, og alligevel lavede hun nogle fantastiske billeder. Min datter kæmper videre i mine fodspor, men med hensyn til hjemmet deles hun og hendes mand om det, så der er sket et skred. Det er der i det hele taget i samfundet. Der er nogle, som har kæmpet for det, og nu kommer resultaterne lige så langsomt bagefter. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg vil lave nogle billeder, der taler mit sprog. Jeg har været højskolelærer i 10 år, og der mødte jeg nogle stille piger, som viste sig at være enormt stærke, men de sagde ikke så meget. Drengene snakkede altid højt. Men når noget skulle gøres, så var det pigerne, som klarede den. Den indsigt i de stille, der efterhånden åbnede sig, er det, jeg­­f­orsøger at male nu. Ikke så meget med figurer men med en stilhed i billedet, som man kan gå ind i, så det får en plads ved siden af alt det, der råber så højt.

Inge-Lise

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg synes faktisk, at Dronning Margrethe har ­påvirket mig på nogle måder. Jeg synes, hun repræsenterer vores land på en god måde, og hun klarer familiens problemer flot. Jeg tænker på hendes egen sygdom samt ­hendes søns skilsmisse. Hun vidste, at man ville acceptere den fraskilte kone og ­hendes nye mand. Jeg har selv oplevet det og syntes, det kunne være svært.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Jeg har haft nogle ledere på mit arbejde, som har været gode forbilleder. Både på det personlige plan og arbejdsmæssigt.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Min stemme skal primært bruges til at holde fast i vores demokrati og y­ tringsfrihed. Vi skal forbedre vores sundhedssektor og forholdene for de ældre. Vi skal også ­forbedre og udvikle skolerne og børnenes forhold. Globalt er det interessant, om ­religionskrigene kan mindskes, og der kan opstå bedre forståelse menneskene ­imellem. Vi må mindske krig og sult. Det kan ikke passe, at nogle mennesker stadig sulter, og andre lever i umådelig rigdom.

Ingrid

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Vores første kvindelige statsminister er da et godt eksempel på, hvad man kan i dag. En anden er Ritt Bjerregaard. Hun har om nogen fået øretæver, men hun har holdt skuden i sporet, og det synes jeg er imponerende. Politikerne er dem, jeg vil pege på, fordi det er en meget hård, mandlig verden. Tilsvarende er der kvinder som Hillary Clinton og Madeleine Albright, som har drevet det rigtig vidt, fordi de har haft nogle ambitioner, og fordi de har været stærke. De har gerne villet følge et spor. _______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Jeg har været så heldig at være veninde med Inge Groes, som er datter af Lis Groes.

Hun var politiker og havde ni børn. Og et af dem var Inge. Hun var en fantastisk ­personlighed. Hun lærte, at man skal være sig selv, uanset hvad andre siger. Og når man bruger nogle specielle ord, kommer man mere igennem med sit budskab. Du skal kalde en spade for en spade. Og nogle gange skal man sige et frækt ord for få opmærksomhed. Som kvinde skal man tale lige så frit som mændene. Det forstod hun, og det lærte jeg af hende. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg er gammel tillidsmand, og jeg synes stadig, at ligeløn er en skrøne. Det kan godt være, at der på enkelte steder er lige løn for lige arbejde. Men det er der ikke reelt. Det vil jeg gerne forfølge. For det er vigtigt, at vi ikke går rundt og føler os som ofre. Men at vi kommer videre ad det spor, vi selv er i. Så det ikke er omgivelserne, der trykker os.

Jeg ved ikke, hvor meget man skal finde sig i, men jeg synes, vi har fundet os i meget gennem årene.

Janne

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Mette Kofoed Bjørnsen, den tidligere forligsmand. Hun var oppe imod alle de der ­fagforeningsbosser og Dansk Industri og kunne få dem til at makke ret. Eller i hvert fald blive enige. Det har været specielt med sådan en gammel kone. Hun blev bare s­ iddende og sagde, at de måtte blive enige, og så kunne hun drikke the eller hvile sig imens.

Hun har banet vejen for de nålestribedes syn på kvinder. Jeg har hørt hende fortælle, at hun ikke spildte tid på at lære at hækle og strikke. Hun behøvede ikke kunne alting. _______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Mit arbejdsliv har fyldt meget. Jeg ville kunne klare mig selv. De af mine chefer, som havde døtre, var gode til at puffe os kvinder frem. Min sidste chef i Provinsbanken havde to døtre, og han gjorde virkelig noget for mig og de andre piger. De der ukendte døtre har betydet meget for mig. Min egen datter har også betydet meget. Hun kunne klare sig selv og sin lillebror, så jeg kunne komme til at læse om aftenen. Ellers kunne det ikke lade sig gøre. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg har ikke haft ret meget tid, fordi jeg har arbejdet meget. Da jeg stoppede med at arbejde fik jeg tid til at tage mig af en nabo, som ikke selv kunne skovle sne, og invitere en over og bidrage til nærområdet. Vi bor på en vej, hvor over halvdelen er pensionister, så der er nogen, der ikke kan klare sig så godt mere. Jeg vil også sige, at miljøet er vigtigt.

Jette

Hvilken offentligt kendt kvinde har været ­ mest ­indflydelsesrig?­­ En, som jeg beundrer meget, og som har gjort en stor indsats, er Hanne Reintoft.

Hun har haft en udsendelse, søndag aften mener jeg, hvor unge har kunnet ringe ind med problemer, hvor hun løste dem og tog hånd om dem.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Det er først og fremmest min datter. Hun tør en masse ting, springer ud i det og klarer sig godt. Og så er der min storesøster, som har betydet utrolig meget for mig.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Pas på naturen, for hvis vi ikke har den, så har vi det ikke godt.

Jette er mor til Sidsel på side 129

Jette

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Mathilde Fibiger. Jeg kan ikke lade være med at beundre ­hende. En ting var, at hun var kvinde. Men hun var altså også kun 20 år gammel. Hun er den første kvinde, som ­sætter ligestillingsprocessen i gang. Startskuddet skal man hylde, det er ikke det nemme. Det svære er altid at starte ting. Hun turde sige: ”Hvorfor kan kvinder ikke de samme ting som mænd? Hvorfor skal vi ikke lave alt det sjove?” Og hun skriver direkte: ”Gid jeg var en mand!” _______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min bedstemor. Hun var keramiker og kunstner. Hun fik seks børn og 14-15 børnebørn. Hun var familiens midtpunkt, sådan en rigtig matriark. Hun var et stærkt, skrapt, kærligt menneske. Hun var sin egen og ligeglad med, hvad andre tænkte. Hun var pinlig. Hun rejste i hele verden og udstillede sin keramik. Hun lever, selv om hun er død for nogle år siden. Hun lever i kraft af alle de minder, vi har om hende. Hun har ­efterladt sig en gren af børn – sådan er evigt liv. Hende beundrer jeg meget. Og savner. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Som menneske og ansat på Kvindemuseet er det vigtigste for mig at få folk til at blive bevidste om problemstillingerne mellem kønnene eller blive bevidste om, hvad køn betyder. Tit er alting meget ubevidst, og man lever efter nogle mønstre og normer, som ikke altid er særlig hensigtsmæssige i forhold til, hvordan mennesker bliver til, hvordan vi opdrager vores børn, hvordan vi agerer i forhold til hinanden.

Julie

I dagens anledning havde ­Kvindemuseet lejet en såkaldt Photobooth til ­forevigelse af gæsterne til fejringen af 100 året for kvinders valgret. Med ­rekvisitter ad ­libitum var der fri leg, og små som store børn havde en fest med udklædning og rollelege i historiske gevandter.

Se alle billederne p책: galleri.memorable/kvindemuseet/

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Jeg synes, at vores første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt, har haft stor indflydelse, og det var betydningsfuldt, at hendes regering bestod af så mange kvinder på vigtige poster for eksempel i forhold til den nuværende regering. Det synes jeg, ligemeget om man er enig i hendes politik eller ej, er et skridt i den rigtige retning, når det gælder ligestilling.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Der er mange kvinder, jeg har set op til igennem mit liv. Min musiklærer i 5. klasse, der opfordrede mig til at spille guitarsolo, selvom alle drengene sikkert var bedre. Hun har haft stor indflydelse på, at jeg blev ved med at spille guitar og sidenhen søgte ind på konservatoriet. Og min farmor, der var en helt speciel dame.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg ser det som min pligt, som kvindelig musiker og musiklærer, at være et forbillede for unge kvinder og opfordre dem til at følge deres drøm og gøre det, de har lyst til, uanset hvad det må være. Især i musikbranchen er der en enorm uligevægt mellem mænd og kvinder. Det vil jeg gerne gøre en ydmyg indsats for at prøve at være med til at ændre på.

Kajsa

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Jeg elsker bare Bodil Jørgensen så meget. Ikke fordi hun har været så offentlig, men hun gør tingene på sin måde, og det elsker jeg ved hende. Hun lader sig ikke diktere til, hvordan man skal være.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Det er helt klart min veninde, Mette. Vi har været gennem nogle vanskeligheder ­privat.

Jeg har aldrig været i tvivl om, hvem jeg skulle ringe til, hvis jeg havde brug for hjælp: Mette og hendes mand, Morten.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

At man kan få lov til at være kreativ, gøre tingene på sin måde og samtidig have respekt og forståelse for alle andre mennesker. Vi skal leve i en verden, hvor vi kan udfolde os på alle måder og samtidig have respekt for hinanden.

Karen Marie

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Lise Nørgaard gik mod forventningerne til hende som kvinde i sin tid og turde gøre det, hun havde lyst til, selv om det afveg fra det traditionelle. Og så har hun jo skrevet Matador, som stort set alle kender - dét er ret sejt!

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Det er nok Hanne, min tysklærer fra handelsskolen. Hun viste mig, at der var en ­anden vej end den, alle andre tog efter studentereksamen. På grund af hende ­flyttede jeg 19 år gammel, mutters alene, til Tyskland, startede i mit første rigtige job på et ­andet sprog og blev der i godt tre år. Den omvej vil jeg aldrig have været foruden. Der er selvfølgelig også min mor, som støttede op om idéen fra dag et.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg håber, at jeg på samme måde kan inspirere folk til at finde deres egen vej og give dem lyst og mod til at gøre det, de har lyst til, og være sig selv. Også selvom det afviger lidt fra ”det normale.”

Kathrine

JENKA, 2015

af Katrine Bach Lundgaard

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Helle Thorning-Schmidt. Hun bliver udsat for mange ­spørgsmål, man aldrig ville spørge en mandlig statsminister eller politiker om. Hun adresserer det på en måde, som har en vis stil over sig. Der er også en kvinde som Jytte ­Abildstrøm. Hun er god til at sætte noget kulør på tilværelsen med en god kvindelighed. Hun har sit eget teater og kommer der med sit orange hår - og hun er meget sammen med ­børnene også. Det er vigtigt med nogle gode rollemodeller for børn. Det bliver en delt førsteplads. _______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor. Hun har talt meget om, hvordan hun fik breve, som var adresseret til Fru ­Mejeribestyrer og så min fars navn. Og hun fik ikke den uddannelse, hun gerne ville have. Hun er en gammel dame i dag. Men hendes historie har betydet meget for mig, og jeg har reflekteret over, at det er vigtigt og godt, at jeg har nogle valg. Og det er vigtigt at bruge dem til det, jeg gerne vil.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Flere kvindelige værdier i verden. Jeg synes, vi har en meget mandsdomineret v­ erden: penge, økonomi, effektivitet og anciennitet. Jeg synes, vi trænger til nogle flere ­feminine, bløde værdier: kærlighed, omsorg, kreativitet og leg.

Kirsten

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Marianne Jelved. Det dummeste, hun gjorde, var at sige, at hun ville være statsminister.

Det gjorde, at de ikke vandt. De blev overhalet af Dansk Folkeparti. Jeg tænker også tilbage på Bodil Koch. Hun var en markant kvinde, hun var ud af højskolebevægelsen, og hun var kirkeminister. Hun blev også kendt i udenlandske kredse, blandt andet fordi hun røg cigar.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor har selvfølgelig haft en væsentlig del, men hun døde, da jeg var 17 år. Ellers vil jeg sige mine tre døtre og min svigermor. Det var hende, jeg havde at holde mig til, da vi fik børn. Måske var hendes råd ikke altid lige hensigtsmæssige, men alligevel.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Danmarks Naturfredningsforening. Jeg er medlem af den lokale bestyrelse, og jeg ­synes, det er et fantastisk og stort område, man kan kaste sig ud i. Jeg blander mig i hvad som helst, havde jeg nær sagt. Jeg er også medlem af fællesrådet for VejlbyRisskov og formand for min andelsboligforening. Og jeg synger også i kor. Så længe jeg har min stemme, vil jeg synge.

Kirsten er mor til Ulla, som du finder på side 140

Kirsten

Kirstine Kirstine Birk er kvinden bag denne publikations musikere. I forbindelse med fejringen af 100 året for kvinders valgret arrangerede Kirstine musik til Kvindemuseets fest.

Vi har valgt at interviewe Kirstine, fordi hun som kunstner satte et væsentligt præg på 100-års jubilæet i Aarhus. Under titlen ”Sangstemmer” samlede Kirstine Birk en flok kvindelige musikere i et kreativt fællesskab, som tilsammen stod for flere koncerter på 100-års dagen. De andre musikere var Helene Bak, duoen Guttesen & Drachmann og trioen Kajsa Vala, Ladylion og Noring.

Som passioneret singer-songwriter skabte Kirstine desuden en smuk oplevelse for os på Grundlovsdags morgen, da hun sammen med musikeren Helene Bak spillede en koncert i Kvindemuseets have.

Om at opdage musikerdrømmen ”Jeg var meget interesseret i at skrive digte, og jeg lyttede meget til musik. Jeg har to ældre søstre, som købte musik på LP’er, og jeg fik lov til at komme ind og sidde på deres værelse og lytte på det nyeste Shu-bi-dua eller Anne Dorte Michelsen.” ”Jeg er vokset op i en lille provinsby, Hornslet. Der var en rigtig velfungerende musikskole med nogle gode lærerkræfter.” ”Poul Krebs boede i byen og var lærer på musikskolen. Det fik kæmpestor betydning for mig. På et tidspunkt gik jeg til guitar hos ham. Poul introducerede mig for en masse amerikanske sangskrivere. Den musikgenre var jeg slet ikke bekendt med hjemmefra. Det har holdt ved siden da, og det var helt tilbage i 7.-8. klasse.” ”Vi fik mange gode chancer. For eksempel fik vi lov til at være opvarmning til Krebs Band, når de spillede til privatfester og den slags. Pludselig sker der bare noget. Jeg kan også huske, at de sagde, at jeg havde lavet en ’moden frasering.’ Jeg anede ikke, hvad det betød. Mange år senere fandt jeg ud af, hvad en frasering er, og de syntes åbenbart, at jeg kunne meget på det tidspunkt, selvom jeg ikke var så gammel. Det har været en god følelse at blive troet på af gode folk.” ”Da jeg startede på efterskole i 10. klasse havde jeg en oplevelse af, at der var rigtig mange, som ville det samme som mig. Ude i lokalsamfundene kan man godt være lidt alene med sin interesse. Her kunne jeg mærke efter, hvor meget det kunne bære. På efterskolen oplevede jeg at være fælles om musikken, og at jeg kunne tage det mere alvorligt. Her tog jeg springet og besluttede, at jeg skulle lave noget med musik.”

Om at turde være sig selv ”I folkeskolen havde vi et børnerockorkester, hvor vi blandt andet spillede noget Beatles. På et tidspunkt skulle vi give koncert på en nabolandsbyskole. Vi spillede Twist and Shout, og i introen rystede jeg på hovedet ligesom Beatles og stak tungen ud af munden. Jeg tænkte slet ikke over det, jeg gjorde det bare. Senere begyndte de fra den skole at komme i vores ungdomsklub. Jeg fornemmede, at der var en gruppe med nogle piger, som så lidt skævt til mig. Jeg forstod ikke hvorfor. En af mine søsters venner sagde til mig, at det var på grund af den måde, jeg var kommet på DERES skole og havde lavet det med tungen og måske virket som lidt for meget.” ”Jeg synes, at historien er et godt eksempel på, at pæne piger i 8. klasse ikke skal skabe sig og slippe godt af sted med det. Først mange år senere følte jeg mig fri af det. Det var helt klart en hæmsko.” ”Som sanger og sangskriver stiller man sig selv i en virkelig udsat og blottet position. Man skal turde at være lige præcis den, man er, på scenen og gennem musikken.

Der vil altid være nogen, der kan lide det, nogen det ikke siger noget, og der vil måske også være nogen, der decideret ikke kan lide det. Jeg har selv søgt meget rundt og håbet på en form for anerkendelse. Og hvad er den anerkendelse egentligt værd? Hvis det alligevel ikke betyder, at du virkelig skubber dig videre, og hvis det blot bliver en forsikring. Jeg siger til mine egne børn og til mine elever: ’Prøv at give dig selv den anerkendelse, så du ikke skal være så afhængig af at se til siden.’”

Om at blive ældre og moden ”Jeg har skrevet en sang, der hedder Growing Old, hvor jeg synger ’there are more stories to be told.’ Man har mange samfund, hvor man stiger i graderne, jo ældre man bliver, fordi man har mere erfaring og flere historier. Musikbranchen går næsten modsat. Man skal helst pensioneres, når man har oplevet en masse. Sangen er egentligt en kommentar til, at man skal blive ældre med fortrøstning, for det betyder bare flere historier på harddisken, som man kan skrive af og øse af.” ”Jeg ville egentligt ønske, at jeg som ung var lidt mere på banen og havde været lidt mere klar over, hvad jeg gerne ville. Jeg tror faktisk, at jeg vidste det, men jeg tror ikke, at jeg turde forfølge det. Det ville nok have været en fordel for mig nogle gange at have handlet uden nødvendigvis at vide, om det var det rigtige. Man kan godt stå meget og vente på, at man er klar, eller at tingene falder i hak, og så får man ikke gjort så meget.” ”I dag når jeg har børn og har mere travlt end nogensinde, er jeg slet ikke i tvivl om, hvor jeg skal sætte ind, for det er så tydeligt for mig, hvor jeg skal hen. Noget af den fremdrift og den vilje til at komme derhen kunne jeg godt have ønsket, jeg tidligere havde været på sporet af. I dag ved jeg, hvor skal jeg søge henne, hvilke deadlines jeg har, hvad jeg skal øve på, hvad der skal til for, at jeg får fat i folk. Sådan noget, synes jeg, var svært, da jeg var yngre.”

Om at have en musisk stemme ”Når man skriver en tekst, er der kæmpe forskel på at læse den højt eller synge den. Der er en tid og en rytme ind over. Sangeren bestemmer, hvor hurtigt det skal ­konsumeres af dig.” ”På den måde kan man tillade sig at sige noget mere og noget andet, end hvis man skal læse det. Man kan slippe af sted med at lade et ord hænge meget længe, fordi det pludselig klinger. Når man synger, bærer man ligesom ordene. Man bliver et rør for, at ordene når ud til den, der hører på det. Det tager den tid, det tager, eller også tager det så kort tid, det tager. Det kan man ikke stoppe. Man er nødt til at være så meget i det, mens man hører på det.” ”Med klang kan man give ordene en farve, en stemning eller en følelse. Man serverer noget mere. Der kan være mange forskellige måder at udtrykke sig på i ­forskellige ­anledninger. Nogle gange er der måske brug for en blid stemme og nogle gange en aggressiv stemme. Måske har man nogle gange brug for, at folk skal slippe ­fuldstændig og ikke forholde sig så meget til ordene. Nogle gange skal de måske høre rigtig godt efter.” ”Jeg er meget optaget af relationer mellem mennesker. Kærlighed på alle mulige forskellige måder. Jeg prøver altid at få noget håb ind i hverdagen og livet. Jeg kan godt lide, at man får et løft, når man lytter til musikken. Det kan også være noget sørgeligt. Jeg håber, at andre kan genkende de følelser, jeg formidler.”

Om kvinder i musikbranchen ”Lige nu er der meget fokus på, hvordan kvinders rolle er i musik. Hvis man kigger ud, er der rigtig mange sangerinder og kvindelige frontfigurer. Når man er kvindelig sangskriver og artist, så bliver man faktisk længere og længere oppe i systemet mødt af en masse mænd på posterne. Når sange skal lyttes igennem til P3, er det for eksempel ofte mænd.” ”Nanna La Cour Jacobi var i Politiken med en kronik, hvor hun peger på, at det måske ville have været noget andet på hendes stige opad, hvis der også havde været nogle kvinder. Måske forstår de det på en anden måde. Hvis det kun er mænd, der sorterer musikken, hvad sker der så? Og omvendt i øvrigt. Det er interessant. Det er naturligt, at kvinder og mænd er bredt repræsenteret.” ”Mange piger vil gerne synge og stiller sig først i række. Men man kan se, at rigtig mange kvinder falder af undervejs, og der er ganske få professionelle kvindelige ­musikere. Som musiker skal man ikke bare kunne synge eller spille. Man har faktisk også en lederrolle, for man er sin egen. Man skal selv skrive sangene, man skal sørge for at søge pengene til at indspille dem, man skal samle orkesteret, og man skal booke jobs. Der kan være nogle af de roller, som kan være svære at påtage sig, fordi man skal kræve noget af andre. Jeg gør meget ud af at fortælle pigerne, at de skal tænke over, hvad de gerne vil, så de selv får styring på det.” ”Der kan være en større usikkerhed blandt unge piger end blandt unge drenge. Drengene er ikke så bange for at dumme sig. Piger har fra ret små en idé om, at de først skal gøre noget, når de kan det. De gør det først i det øjeblik, hvor de nærmest er perfekte. Det er vigtigt at have en entreprenør i maven, når man er musiker.” ”Nogle gange tænker jeg på, hvordan vi siger: ’Ej, hvor var vi seje!’ Behøver vi egentligt at være seje? Vi kunne også være noget andet? ’Ej, hvor var vi blide!’ Der kunne være nogle andre kvaliteter, som fik en værdi. I musikken kan der være en hårdhed. Man skal kunne sine ting, man skal levere det, man må ikke fejle, og man må heller ikke tvivle. Hvis man faktisk turde åbne lidt op for den usikkerhed, kunne man hjælpe hinanden på vej. Kvinder kan være gode til at bakke hinanden op og være opmærksomme på hinanden. Jeg tror, at de kan se, at deres egen succes bliver sjovere, hvis nogle andre også blomstrer.”

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Jeg må desværre sige Pia Kjærsgaard. Indflydelse er jo ikke kun positivt, og af ­kvinder har hun efter min mening sat tonen i dansk politik. Glasskærende ­skinger. Jeg håber til gengæld, at det med tiden vil stå klart, hvor stor en bedrift Helle Thorning-Schmidt har gjort for kvinder i Danmark.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor. Hun har stået for min opvækst og har rundet mig på godt og ondt. ­Hendes intelligens, kreativitet og medmenneskelighed har altid gjort mig stolt, og giver mig som voksen en retning til at fremhæve disse kvaliteter i mig selv.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Min stemme skal bruges til at fremelske kreativiteten i alle mennesker. At vise ­gennem coachingdrevet samtale, at alle har kreativt potentiale, og at angsten for at f­ejle kan ­besejres. Min ambition er at gøre mennesker stærke og glade gennem ­samtale, coaching og workshops.

Lene

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Ritt Bjerregaard har haft rigtig stor betydning og har været et forbillede for mig. Hun brød nogle barrierer og tog en masse tæsk for at gøre det samme, som mænd gjorde.

Hun insisterede på, at det havde hun ret til at gøre.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mormor. Min morfar døde inden han var ret gammel. Han havde sin egen v­ irksomhed.

Min mormor var uddannet damefrisør, og hun overtog det hele og førte det videre. Hun var sådan en: ”Man kan, hvad man vil!” Det var en meget ­mandsdomineret verden.

Det var i starten af 50’erne, og hun var nødt til at være enormt sej for at kunne ­gennemføre det.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg tror, jeg har taget de kampe, jeg skulle i mit liv. Jeg er godt tilfreds med det liv, jeg har, og den sag, jeg har kæmpet for. Det har handlet om pædagogik og arbejdsliv.

Lene

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Helle Thorning-Schmidt er den første kvindelige statsminister. Uanset om man t­ilhører hendes parti eller ej, så har hun godt nok stået model til meget. At hun tør tage magten, det, synes jeg, er imponerende.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor. Hun var alene med mig. Hun var altid alenemor. Hun har gjort, at jeg som barn og ung aldrig tænkte over, at jeg ikke havde fuldstændig samme m ­ uligheder som alle andre. Jeg er vokset op i en familie med en enlig mor, som ikke havde et særlig godt job eller en særlig god uddannelse. Hun gik ud af 7. klasse og havde faktisk kun gået i skole i tre et halvt år, for hun gik kun i skole hver anden dag. Og jeg har fået en universitetsuddannelse. Det er i hvert fald ét udtryk for, at der er sket temmelig meget. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg arbejder med udviklingsbistand og med at styrke kvinders rettigheder ­udenfor Danmark.

Lene Marie

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Der har været mange. Det kommer an på, hvor langt man går tilbage. Vi kan starte ved Grevinde Danner, og der har været mange siden hende i kvindefrigørelsen.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Vi har manglet nogle kvindelige figurer i min generation. Da jeg for 30 år siden blev bevidst om kvinders position, manglede jeg nogen. Og nu er det dejligt at se, h­ vordan kvinder kommer frem i Folketinget blandt andet. Jeg laver et ­lille ­tilbageblik på ­dengang, vi havde Helle Thorning-Schmidt som statsminister, Margrethe Vestager og Annette ­Vilhelmsen. Da jeg gik ud af skolen i 1978, sad der tre midaldrende mænd på de ­samme poster. Der er virkelig sket noget. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg vil skabe ligestilling, og jeg tænker specielt på ligeløn. Vi har jo en lov om ligeløn, som er mange år gammel. Ligelønnen eksisterer jo ikke endnu, for loven bliver ikke håndhævet. Det er en lov, som ikke har nogen betydning.

Lilli

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Lise Nørgaard, som har lavet Matador. Hun er ­hovedkilde til de fleste menneskers syn på 30’erne og 40’erne i Danmark. Hun står ret umodsagt, for der er ikke andre stærke, modsatrettede fortællinger om den tid. Hun har ­påvirket mange af os. For eksempel når vi ­f­orestiller os, hvordan tyende har haft det, så tænker vi på figurerne fra Matador.

Alle de ­kvindekampe, vi har vundet gennem tiden, kan vi relatere til, fordi de indgår i den serie. _______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor, som er det, man kalder mælkebøttebarn. Hun er en overlever, som kan klare alt, og hun lægger sig aldrig fladt ned og tuder. Hun bliver bare ved og ved og ved og ved. Man kan jo godt se, hvor hårdt det er, og jeg synes bare, at det er så sejt.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Vi er så privilegerede, os højtuddannede kvinder i Danmark. Alle de potentialer og ­muligheder vi har - vi kan bare tage det, vi vil have, uden ret mange forhindringer.

Det giver et ansvar for at tænke på dem, som ikke har samme vilkår. Der er masser af mennesker, som ikke har det, der skal til for at tage en uddannelse, der åbner vejen for et ­erhverv. Og der er masser af kvinder i verden uden rettigheder og muligheder. Det har vi en forpligtelse til at huske på, og vi skal være solidariske med hinanden.

Lilli

Fremtidens Stemmer Stem på din fremtidsvision!

For 100 år siden fik danske kvinder valgret. Mange sejre er vundet, men der er stadig noget at kæmpe for. Hvad er den vigtiste kamp for fremtidens ligestilling?

Både mænd og kvinder skal have større frihed til at adskille sig fra traditionelle opfattelser af, hvad kønnene kan og må Mænd og kvinder skal dele ansvaret for det usynlige arbejde i hjemmet Børn og teenagere skal ikke presses til at identificere sig med smalle kønsroller Kvinders karriereveje skal ikke underlægges maskuline præmisser Kvinder i tredjeverdenslande skal have midler til at opnå frihed og ligestilling Sæt ét kryds.

I forbindelse med fejringen af 100-års jubilæet for kvinders valgret i Aarhus opstillede Kvindemuseet og Foreningen 100 Året for Kvinders Valgret Aarhus stemmebokse til ­Fremtidens ­Stemmer. Vi ville gøre status på ligestillingen, friheden og potentialet for kvinden anno 2015. Derfor stillede vi fem spørgsmål, som hver for sig afdækker fem aspekter af­­kvindelivet: identitet, arbejdsdeling, kønsroller, arbejdsliv og samhørighed.

70 stemmer lød, og afstemningsresultatet blev:

• ”Kvinder i tredjeverdenslande skal have midler til at opnå frihed og ligestilling” = 36 stemmer

• ”Både mænd og kvinder skal have større frihed til at adskille sig fra traditionelle opfattelser af, hvad kønnene kan og må” = 18 stemmer

• ”Børn og teenagere skal ikke presses til at identificere sig med smalle kønsroller” = 8 stemmer

• ”Mænd og kvinder skal dele ansvaret for det usynlige arbejde i hjemmet” = 4 stemmer

• ”Kvinders karriereveje skal ikke underlægges maskuline præmisser” = 4 stemmer På stemmesedlens bagside var der mulighed for at skrive en kommentar. Det var der tre, som gjorde:

”Det er næsten umuligt at vælge. Det er alle vigtige emner”

”Diversitet - ret til at være kvinde præcis som man vil!”

”Alle kvinder skal have ret til selv at bestemme hvor mange børn, de vil have”

Ønsket om ligestilling og frihed for kvinder i tredjeverdenslande går hånd i hånd med problematikken om prævention, barnefødsler og ejerskab over egen krop.

På mange måder udsprang den danske kvindefrigørelse fra samme udgangspunkt, nemlig ønsket om at begrænse ufrivilligt moderskab. I Danmark var Thit Jensen ­foregangskvinde for bevægelsen, og da hun stiftede ”Foreningen for Sexuel Oplysning” i 1924, gjorde hun sig på én og samme gang til folkefjende og foregangskvinde. Gennem Thit Jensens ­oplysningsarbejde lærte danske kvinder at beskytte sig mod uønsket graviditet, og magtforholdet mellem mænd og kvinder blev forskubbet i kvindens favør. Det første, spæde skridt til kvindefrigørelse var taget.

Siden 1920’erne er der kæmpet mange vigtige kampe for kvinders frie og ligestillede plads i det danske samfund. Men vigtigst har det været, at nogen tog de indledende skridt til at bringe kvinders rettigheder på tale. Fra en privilegeret forstad til verden, kan vi håbe, at kampene også vindes af kvinderne i den tredjeverden, så de opnår frhed og ligestilling.

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Jeg har altid synes, at de politikere, som jeg er vokset op med, Helene Dybkjær, Ritt Bjerregaard og journalister som Mette Fugl, har været betydningsfulde. De er alle seje damer. Ikke fordi jeg n­ ødvendigvis er enig med dem. De tør godt være stramme og virker ligeglade med, hvad folk synes om dem.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Jeg kommer lige i tanke om Trille, som jeg så i børnefjernsyn, da jeg var lille. Vi h­ avde også plader med hende. For nyligt er det gået op for mig, at hun også har lavet ­voksenmusik. Nu er jeg begyndt at høre det igen. Jeg synes, hun er sej. Hun betød virkelig noget, da jeg var lille.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Når vi nu snakker om kvinder, så synes jeg stadig, der er mange ting, der kan blive ­bedre i Danmark. Der er alt for lidt debat om sexisme, og det er ekstremt, hvad man kan slippe af sted med at sige om kvinder. Når vi sammenligner med andre steder i verden, så synes jeg ikke vi nået ret langt i forhold til det. Derudover synes jeg, det er på tide, at vi får gjort noget ved klimaet.

Linda

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Jeg vil nævne vores statsminister, Helle Thorning-Schmidt. Der er noget ­særligt i at være den første kvinde til at bestride den post. Det er banebrydende. Hun ­repræsenterer vores land udadtil på en god måde, og så repræsenterer hun noget ­gennemslagskraft og en vilje til at få tingene til at ske.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min storesøster. Hun er en del år ældre end mig, så hun har altid været en ­rollemodel for mig i forhold til gode måder at gøre ting i tilværelsen på. Hun har betydet meget for mig, og det er hende, jeg har brugt, når jeg skulle tage store ­beslutninger, eller der er sket store, både svære og gode, ting - så har hun været der.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg vil bruge min stemme til at få sat fokus på de vigtige værdier for mig: omsorg for hinanden og at være ordentlige og retfærdige overfor hinanden.

Line er søster til Elin, som du finder på side 53

Line

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Det er svært at svare på, for hvordan måler man, hvem der har mest indflydelse? Der er rigtig mange kvinder indenfor kulturlivet, og jeg tænker straks på kvindelige f­orfattere og kunstnere. Jeg tror mere, at jeg vil svare, at det er kulturen af kvinder, der har haft indflydelse, og som har kæmpet gennem tiden. Både i det offentlige og i det private har danske kvinder kæmpet.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Det er der mange, som har. Den sidste kvinde, som har inspireret mig, er en dansk kunstner, som hedder Lise Autogena. Jeg hørte en times foredrag med hende og var rørt til tårer. Hendes personlighed og hendes projekt er så vildt, og jeg fik så ­meget ærefrygt for hendes måde at formidle det på. Hun er en ydmyg person med en ­fantastisk livskraft og drivkraft, som jeg som kvinde kan længes efter.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

En af mine personlige mærkesager er åbenhed. Om det at være sårbar, ikke kun som kvinde men som menneske. Det er vigtigt at holde fast i. I det vestlige samfund ­handler det hele tiden om at performe og være effektiv og have en facade, som ser godt ud. Når man er åben og gennemsigtig som menneske, kan man rykke for vildt.

Lotus

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Susanne Brøgger. Hun står for mig, ikke bare som en fantastisk inspirerende kvinde, men også som en, der turde sige ting, andre ikke tør.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mormor. Hun er helt klart det mest positive menneske, jeg kender og et af de smukkeste. Jeg vil gerne være som hende, når jeg blive 90 år.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg er holdt op med at holde kæft og være pæn. Tidligere har jeg ikke altid gidet tage kampen. Ikke taget diskussionen om jeg har ret. Men jo ældre jeg bliver, jo mere ser jeg, hvor vigtigt der at kæmpe for, at alle mennesker har gode vilkår på alle fronter.

Jeg vil råbe mere op, når jeg ser uretfærdighed, og ikke længere bare acceptere, hvis jeg er uenig i en beslutning, andre har taget på en gruppes vegne. Både i det små og i det store.

Louise

Boxing Boob, 2015

af Louise Thrane Jensen

Hvilken offentligtkendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

I min tid er det helt klart Helle Thorning-Schmidt. Hun ­blander det feminine med det mere traditionelt maskuline og får det til at spille. Hun er stadig ambitiøs og tør skille sig ud. Hun tør tage de slag, der følger med at være politiker under hårdt pres og i kamp. Der er også Angela Merkel, hun gør det bare anderledes end Helle, hun er ikke så feminin. Men jeg synes, Helle har et godt samspil mellem de to ting.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Jeg har to kvinder i mit liv. Den ene er min mor. Hun er en stærk kvinde med ­ambitioner.

Hun tør sige imod, og hun tør stå ved noget. Det har sat det ­største præg på mig. Og Beyoncé! Jeg har aldrig været Beyoncé-fan tidligere. Men hun kan bare k­ ombinere det der med at være i en hård branche men stadig have f­ølelserne med. Hun kan finde ud af at bevæge sig og er supersmuk at se på - hun kan få en masse brikker til at passe sammen. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg vil gerne være med til at repræsentere nogle stemmer, som ikke før har ­været hørt.

Hvis man vil have demokrati, skal de fleste stemmer høres. Det er ikke længere alle ­samfundsgrupper, som kommer i folketinget. Dem, der sidder der, tilhører ­deres egen samfundsgruppe af akademikere. Det er vigtigt, at vi ­holder fast i, at alle stemmer skal være repræsenteret, hvis vi vil have det demokrati, vi oprindeligt forestillede os.

Luna er datter af Annie, som du finder på side 24

Luna

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Min gamle chef i Amnesty International, Trine Christensen. Hun er intelligent, god til at lede, med på hvad sker, og hun er virkelig god til at argumentere. Samtidig er hun god til at se alle mennesker og spørge ind til, om man har det godt.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Jeg må sige min mor. Det bliver lidt klichéagtigt, men hun har virkelig altid været der for mig. Jeg ved, at hvis jeg har brug for hende, så er hun til stede. Hun er god til at lytte.

Jeg skal ikke være noget specielt over for hende. Jeg kan bare slappe af og være mig selv. Jeg panikker helt ved tanken om, at hun ikke skulle være der mere en dag.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Mindre had mellem befolkningsgrupper og minoriteter i samfundet. Det, synes jeg, er vigtigt at kæmpe for. Man behøver ikke trampe på hinanden eller synes hinanden er mindre værd på grund af forskelligheder, en anden seksualitet eller hudfarve.

Lærke

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Jeg synes, de historiske kampe har været vigtige. Jeg tænker på kvindelige ­forfattere i 1800-tallet, for eksempel Mathilde Fibiger. Hun udkom på et andet medium, og ­langsomt bevæger kvinder sig hen mod mere ligestilling og bedre vilkår.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor. Hun har haft stor indflydelse på mine værdier, også politisk. Hun har været god til at give nogle vigtige ting videre.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Det er vigtigt for mig, at alle har det godt.

Maria er søster til Elisabeth, som du finder på side 54

Maria

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Jeg mener ikke, vi kan komme udenom, at Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti er den kvinde, der har taget den største platform i Danmark. På den måde en indflydelsesrig kvinde, med stor respekt, men jeg kan desværre ikke understøtte hendes holdninger.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

For mig personligt har sangskriveren Anne Linnet været en central del af min ­opvækst.

Hun har vist vejen for mig, som komponist, ved at turde at holde fast i sig selv som kvinde i musikkens verden. Hun har, så langt jeg kan huske tilbage, formået at være både diplomatisk, følelsesmæssigt politisk og samtidig også folkekær. Jeg synes, det er rigtig vigtigt med den slags forbilleder.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Min stemme skal fortsætte med at gå til musikalsk talentudvikling. Jeg vil have flere piger til at spille instrumenter, skrive sange, arrangere og producere musik selv. Det har taget mig alt for mange år at overbevise mine mandlige musikkollegaer om, at jeg, som kvinde, er god nok som multimusiker. Sådan skal det ikke være i fremtiden. Vi skal have flere kvinder med. Lige nu er fordelingen cirka 20 procent kvinder og 80 procent mænd i musikbranchen, og det, synes jeg, slet ikke er i orden.

Maria

See Me, 2014

af Maria Lomholdt

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Jeg synes, Anne Linnet er en fantastisk kvinde. Hun turde gøre noget. Dels med sin seksuelle orientering, men ikke kun det. Jeg synes, hendes tekster stak lidt dybere.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Jeg havde en underviser, Lis Bramsen. Hun var min tegne- og malelærer for mange år siden. Hun er fantastisk dygtig til at undervise og til at komme ind på hver enkelt person. Det var en god evne.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Vi skal have større tolerance overfor forskellighed. Det gælder også kvinder internt.

Større tolerance over for ydre forskelle og indre. Der skal være større smidighed i stedet for en prototype af, hvad en kvinde kan være.

Marianne

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Bodil Jørgensen, som er skuespiller. Fordi hun er sig selv, og hun udstråler ro, ­harmoni og selvværd. Hun er hamrende dygtig til det, hun laver, og hun kan spille en hvilken som helst rolle - men hun gør det kun, hvis hun har hjertet med.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min barndomsvendinde Rikke, fordi hun altid er der, lige meget hvor stor afstand der er mellem os. Vi er meget forskellige men samtidig så ens. Jeg har lært meget af hende.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

At vi kæmper for at lykkes sammen. Forstået på den måde, at vi støtter op om ­hinandens ønsker, drømme og valg fremfor at nedgøre andre, bare fordi de er eller handler ­anderledes end os selv.

Marianne

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Denne dag har faktisk været anledning for mig til at tage Mathilde Fibigers bog, ”Clara Raphael”, ud af boghylden. Den købte jeg det år, jeg blev student, da jeg var 18 år ­gammel. Det er fantastisk læsning. Fantastisk at så ung en pige kan tænke de tanker.

Det er både smuk og spændende læsning.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Udover min datter, kan jeg nævne min mormor og min mor. Min mormor levede alene som kvinde og havde et rigt liv. Hun rejste meget, var nysgerrig på verden, engagerede sig i frivilligt arbejde og holdt sammen på en stor familie. Hun var en verdensdame.

Min mor formåede at have et spændende arbejde og lagde ikke skjul på, at det var væsentligt for hende. Hun har givet mig og mine søstre tryghed, og vi var aldrig i tvivl om, at familien havde prioritet. Hun lagde vægt på, at vi skulle have en god uddannelse. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Vi kan godt læne os tilbage i Danmark og være tilfredse med vores samfund med alle vores rettigheder og al den velstand, vi har. Men jeg synes, der er en masse, man ­kunne få øje på. Blandt andet kunne man kigge på alle de her au pairs, vi har i ­Danmark. ­Nogle af dem har nogle ret elendige forhold. Der er nogen, der ­kæmper for at ­forbedre dem. De er på en måde nutidens tjenestepiger.

Marianne er mor til Stinne, som du finder på side 132

Marianne

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Helle Thorning-Schmidt. Jeg synes, det har en stor samfundsmæssig og historisk betydning, at vi har haft den første kvindelige statsminister. Jeg synes, det siger noget om, hvor langt vi er nået i forhold til ligestilling. Men det viser også, at vi ikke er nået til komplet ligestilling. Hun er blevet konfronteret med nogle ting, som jeg ikke tror, man ville k­ onfrontere en mand med.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Jeg er nødt til at sige min mor. Ens mor har jo kæmpe betydning for en. Jeg tror ­egentligt, min mor og jeg er meget forskellige, men vi er gode til at udfordre ­hinanden. Vi har nok den samme grundholdning til mange ting, men vi kan godt ruske op i ­hinanden i forhold til vores overbevisninger.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg vil gerne slå et slag for, at vi nedbryder de stereotyper, vi har om manderoller og kvinderoller. Jeg ønskede mig for eksempel en boremaskine i fødselsdagsgave, hvor min far siger: ”Er det ikke sådan noget, en mand skal have?” Jeg har da også huller, der skal bores. Vi skal blive bevidste om, hvor mange stereotyper vi har om kønsroller, og at vi bruger dem aktivt hver dag, uden at vi er bevidste om det.

Marie

Merete Merete Ipsen er museumsleder på Kvindemuseet i Aarhus. Hun har været med siden Kvindemuseet i 1982 gik fra idé til virkelighed, og hun brænder stadig for at formidle og forandre kvindeliv.

Vi har valgt at interviewe Merete, fordi hun var en central figur i planlægningen af den århusianske fejring af 100-års jubilæet for Grundloven, som gav kvinderne ­stemmeret. Merete og Kvindemuseets ildsjæle bød gæstfrit Foreningen 100 Året for Kvinders Valgret Aarhus indenfor og lagde kærlighed og kræfter i at skabe en ­mindeværdig fest. Merete har været en del af kvindebevægelsen siden 1970’erne, og hendes livshistorie giver et spændende kig ind i et stykke Danmarkshistorie, hvis relevans for nutiden blev understreget af den massive opbakning til festligholdelsen af 100 året for kvinders valgret.

Om at være mønsterbryder ”Jeg er vokset op på en gård på landet på Bornholm. Min skole var en landsbyskole, som blev lavet om til en realskole. Da jeg fik min afsluttende realeksamen, skulle jeg i hvert fald ikke gå mere i skole. Lang skolegang var kun for lægens og inspektørens børn. Det var ikke noget for landmandsbørn.” ”Jeg kommer fra en lille gård, men der blev læst bøger i mit hjem. Min far og doktorens kone var de to personer i landsbyen Østermarie, som lånte flest bøger. Der var altid bøger om opdagelsesrejser og litteratur. Vi kendte vores Thit Jensen, vores Johannes V. Jensen og vores Pontoppidan. Det havde vi med hjemmefra.” ”På skolen i Østermarie var der en dansklærer, som på en eller anden måde fik fortalt mig, at jeg kunne noget. Og der var en fysiklærer, også en mand, som også fik fortalt mig, at jeg ikke behøvede sætte mit lys under en skæppe. Så var der en spejder-tropfører, der også gav opbakning. Det hører til børneårene, men jeg tror, det er vigtigt at kunne gå ud af børneårene med rank ryg. Jeg blev ikke en stræber – jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stræbe efter – men jeg havde rank ryg og troede på, at det er muligt at gøre noget.” ”Jeg tog til Aarhus og tog en studentereksamen på kursus, og bagefter læste jeg psykologi på Aarhus Universitet. Jeg troede, at jeg var meget udsædvanlig og sjælden, fordi jeg rejste fra Bornholm for at bo ”ovre.” Da jeg kom til Aarhus, kunne jeg se, at det var vi faktisk mange, som havde gjort.” ”Det var lidt tilfældigt, at jeg kom til Aarhus i stedet for København. Jeg tror, at Aarhus passer bedre til en bondepige. København var jo nok lidt for fin. Der var nogle ting, jeg ikke havde forstand på, da jeg flyttede til Aarhus. Jeg havde ikke forstand på at drikke rødvin, det var noget vældig eksotisk noget, når man kommer fra en helt anden baggrund.” ”På universitetet tog vi virkelig skeen i egen hånd. Vi startede Psykologisk Institut lige efter ungdomsoprøret. I København var det jo psykologerne, som besatte ­universitetet. Nogle af de rebeller kom til Aarhus. Jeg var stadig den beskedne bondepige, som begyndte at læse psykologi. Hvorfor jeg skulle læse psykologi, ved jeg faktisk ikke. Valget stod mellem medicin og psykologi. Og alle syntes, at jeg skulle læse medicin, så derfor valgte jeg psykologi. Uden at vide noget om det.”

Om at være kvinde og ungdomsoprører ”Jeg var ikke venstrefløjsaktivist, da jeg rejste til Aarhus, men jeg blev det. Jeg var jo en bondepige, men jeg var vant til andelsbevægelsens ideologi, hvor man gjorde noget sammen. Min far delte landbrugsredskaber med de andre gårde, og de byttede heste. I den forstand var vi jo naturligt antimaterialister, selv om der kom mere og mere materiel. Det med at skabe bevægelser og stå sammen, det var en naturlig forlængelse af det liv, vi havde levet på landet.” ”Jeg kunne ikke tage det der Venstre-miljø, som jeg var opvokset med, med mig ind i byen. Det blev mere og mere venstreorienteret, og så kom det med kønnet på som en erkendelse af, at hold da op, det betyder noget at være kvinde. Simone de Beauvoirs ’man er ikke født kvindelig, man bliver gjort kvindelig’ kunne jeg genkende, for det var først i mit voksenliv, jeg fik øje på, at der er forskellige forventninger og muligheder for os, alt efter om vi er kvinder eller mænd.” ”Det var meget inspirerende at komme ind i universitetsmiljøet, hvor der var gang i den. Man byggede noget nyt op, for der havde ikke været et psykologistudie før.

Så os på de første årgange fra 68 og 69, vi blev ligesom pionerer. Vi tog det på os, at der ikke var noget professorvælde. Der var et ikke-hierarkisk forhold mellem de studerende og deres lærere.” ”I begyndelsen af 70’erne var der meget stærk aktionslyst på universiteterne, og på Psykologisk Institut besatte vi instituttet. De gjorde vi tre gange. Vi overtog stedet.

Vi overtog kopimaskinen. Vi overtog duplikatoren. Og så sagde vi: ’Nu bestemmer vi!’ Vi ville bestemme, at der ikke skulle være adgangsbegrænsning, og at man ikke måtte sætte SU’en ned. De mest velorganiserede besættelser på Aarhus Universitet var på Psykologisk Institut.”

Om kvindefællesskaber ”Jeg fik tre børn under studierne. Tre døtre, og siden fik jeg en fjerde datter. Der er mange piger, både i min søsterflok og i min datterflok. Jeg var selv den midterste datter i en søskendeflok på fem piger.” ”I min barndom vidste jeg ikke, at der blev gjort forskel på drenge og piger. Men der er en myte i min familie om, at da jeg blev født som den tredje pige på gården, så blev der grædt. Da begge mine to mindre søstre blev født, var der en klar forventning om, at der ville komme en pige mere. Tilfældigvis havde min far fødselsdag samme dag som kongen, og jeg husker fra min barndom en stor stolthed over de fem piger: ’Kongen havde tre piger, jeg har fem!’ På en eller anden måde tog patriarken det på sig, at han var den stolte far til fem døtre. Så jeg har stoltheden over mit køn med hjemmefra, men jeg vidste ikke, at der kunne være forskel på forventningerne til drenge og piger, for jeg havde aldrig mærket det.” ”Spejlinger er en vigtig ting. Jeg var i 1973 på den tredje Femø-lejr. Jeg havde min første datter med. Det var nok første gang, jeg så, hvad kvinder kan i fællesskab. Der var kolossale forskelle på os og alligevel nogle ligheder at spejle sig i. Jeg fik respekt for forskellighederne, og jeg fik følelsen af nogle ligheder, et fundament, som t­ rækker generationer tilbage. Jeg er ikke spirituel, men lighederne rækker ud mod månecyklussen og årstidernes skifte. Vi er nogle andre om sommeren end om vinteren.” ”Jeg er vokset op med det, for fællesskaberne på landet er jo sådan, at når man mødtes i venskabelige sammenhænge, sad kvinderne i den ene stue og mændene i den anden. De røg cigarer og cigaretter, spillede kort og fik vin. Kvinderne strikkede, syede og fik sodavand. Sådan var det. Når der var familiefester fik alle vin.”

Om at være mor ”Familielivet skal hænge sammen, og det har faktisk været nemt for mig, fordi jeg har en mand, som aldrig har haft ondt over feminismen. Han er god til at tage sin del af børnene og maden. Man skal have en god mand, når man skal arbejde på Kvindemuseet. Vi har set nogle, hvor det ikke var så nemt.” ”Vi har bygget en kultur på Kvindemuseet, hvor man altid giver børnene ret til at få fat i deres mor, selv om hun er på arbejde. Det har mine børn også haft. Hvis der er sygdom, så må man tage sig af det. Men fordi vi har lavet en arbejdspladskultur, som er åben for, at vi i perioder af vores liv er mødre, så har det ikke været svært at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen.” ”Mens jeg var studerende, slæbte jeg børnene med mig i en lift eller i barnevogn. Så måtte man lige gå ud, hvis det var. Derfor er det rystende for mig at følge ­diskussionerne om amning. Hvis jeg ikke havde kunnet amme mine børn, så havde jeg ikke kunnet være der, hvor jeg var. Både på universitetet og senere i lønnet arbejde.

Min tredje datter stod udenfor i barnevognen, mens jeg havde vikariater på Psykologisk Institut. Så kunne jeg lytte efter, og professoren, som var en kvinde og sad lige inde ved siden af, hørte også efter. Det har aldrig været sådan, at børnene skulle dominere. Det har altid været under hensyn. Men der var mindre adskillelse, end jeg kan se, der er for mine døtre i deres liv med børn.” ”Jeg fik jo børn i min studietid, og jeg blev disciplineret på en rigtig god måde, for jeg skulle jo afslutte nogle ting, så jeg kunne hente børnene og være sammen med dem.

Og så kunne jeg jo gå i gang med noget igen, når de var lagt i seng. Det der med at få børnene integreret i mit studieliv og i de ting, jeg ellers gjorde, var også vigtigt. At få børn betød for mig, at jeg skulle åbne for en rummelighed og en måde at have flere slags liv løbende parallelt. Det var ikke adskilt som familieliv og arbejdsliv. Sådan har jeg aldrig været indrettet.”

Om at kæmpe videre ”Jeg kæmper for, at kvinder skal respekteres på lige fod med mænd, og at man gider høre på kvinder lige så meget, som man hører på mænd. Det er stadig meget ­nemmere for mænd at få en stemme i vores samfund. Der er også flere mænd opstillet til folketingsvalgene. Det gode er, at der er relativt flere kvinder, som bliver valgt ind.” ”Kvinder bliver i den grad målt på nogle andre faktorer. De skal måles på deres håndtaske, på deres børn, på deres mænd. Det vil jeg gerne se anderledes.” ”Vi er slet ikke færdige. Så vi er nødt til at blive ved med at tale om køn, for det foregår bag ryggen på os. Vores kultur er mere vant til mandlige ledere end kvindelige.

Derfor har vi ubevidst større positive forventninger til en mand, som vil tage et lederskab. Og vi har en undren i forhold til en kvinde, som vil det samme. Derfor har hun sværere ved uplettet at kunne gennemføre sit lederskab, end manden har.” ”Jeg kender meget få mænd, som VIL undertrykke os. Det er ikke fordi vi har med onde undertrykkere at gøre, men fordi vi har et samfund, som er kønsskævt. Det næste, vi skal skabe, er nye fællesskaber. Fællesskaber med mænd.” ”Det er værd at lytte, når Hillary Clinton vil vælges som kvinde. Ligesom det er værd at lytte, når Emma Watson siger, at hvis ikke hun som helt ung kvinde skal kalde sig feminist, hvem skal så? Lige så ærgerlig jeg bliver, når jeg ser disse mamutforsamlinger af mænd, lige så glad bliver jeg, når jeg ser Angela Merkel og de der stovte enere, som viser, at der er respekt omkring dem. De viser, at det kan lade sig gøre.”

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Dronning Magrethe II har fra dag ét indtaget sit embede med respekt og ydmyghed men altid sat sit eget præg på det med et glimt i øjet og fornøden seriøsitet. Hendes måde at gøre tingene på har præget stemningen, holdningen, kulturen og adfærden i hele Danmark i mere end 40 år. Jeg tror på, at hun har haft langt større indflydelse på Danmark, end politikere og historikere tror eller tør at sige højt.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor. Hun har sat mig i verden. Hun lærte mig at binde mine egne sko, og har vist mig, hvordan jeg møder verden med åbent sind og aldrig aldrig giver op. Og hun bliver ved med at udfordre og inspirere mig den dag i dag.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg vil sprede kærlighed og smil. Jeg vil bidrage til et mere bæredygtigt samfund. Og jeg vil gøre mit for, at fortælle de mennesker, som frygter, at de mister alt, hvad de har kært, fordi de skal hjælpe verdens ofre, at hvis ikke vi hælper, mister vi ikke bare vores fladskærme og korte ventelister til hospitalet. Vi mister vores værdighed og dermed vores lykke.

Mette

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ For mig repræsenterer Amalie Skram en række kvindelige forfattere gennem ­tiden. Det er hende, jeg kender bedst. Gennem sin litteratur fik hun belyst ­nogle af de p­ roblematikker, der har været omkring ligestilling, på et meget tidligt ­tidspunkt i ­historien. Det har været vigtigt, at hun har taget ­ligestillingsproblematikker op til ­diskussion. At de er kommet ud i det offentlige og sat under debat.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor og min engelsklærer i gymnasiet. De er forbilleder, som har vist mig, at hvis der er noget, jeg gerne vil, så skal jeg gå efter det uden at lade mig begrænse af, hvad andre fortæller mig, at jeg kan og ikke kan. De har vist mig, at det er mig selv, der sætter grænser. Der kan også være grænser, som skal brydes. Det har de vist mig, at jeg kan gøre, selv om det kan være svært.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Alle skal føle, at deres stemme bliver hørt.

Mette

Du ku’ få byen til at græde, 2010

af Mia Jexen

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Jeg kan ikke nævne dén mest indflydelsesrige kvinde - der er mange, som har haft ­indflydelse på Danmark. Men en kvinde, jeg synes er i­nspirerende, er Else Marie ­Padde. Hun var en af de første i Danmark, måske endda i Europa, som udviklede den ­elektroniske musikgenre - hun var faktisk med til at definere feltet. At være nysgerrig, skabende og kreativ er inspirerende og ­beundringsværdigt. I øvrigt i et felt, som ikke var præget af ret mange kvinder. Nå ja, og så tog hun også aktiv del i modstands-­ bevægelsen under Anden Verdenskrig. _______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Jeg vil gerne nævne to. To kvinder der faktisk er lige gamle, og begge er forbilleder for mig. Den ene er min mor, den anden min veninde, Ingrid. Min mor har lært mig, at hvis jeg ser nogen, som er ensomme, alene eller har brug for hjælp så skal man altid hjælpe.

Og så hun dejlig rebelsk. Min veninde har ben i næsen, og et stort gå-på-mod og drive.

Hun er karrierekvinde, hun har rejst rigtig meget og går op i kultur. Ting hun selv har opsøgt - ligesom jeg. Jeg vil gerne være som hende - nu og når jeg engang bliver 50. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

At gøre opmærksom på, at det ikke er alle, der har det ligeså nemt som flertallet.

At vi kommer fra ret forskellige kår og subkulturer. Det kan eksempelvis være, når ­ressourcestærke undrer sig over, hvordan mindre ressourcestærke ikke blot “tager sig sammen.” Eller undrer sig over, hvorfor der stadig skal være fokus på ­ligestilling, når vi tilsyneladende er nået langt. Alle burde have de samme muligheder. Men det er de stærke og dem med ressourcer, som skal gå forrest og tage sagerne op.

Michelle

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Helle Thorning-Schmidt. Det er nok fordi, jeg stemmer rødt. Og jeg synes, hun har gjort det meget godt. Hun er også den første kvindelige statsminister, vi har haft.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor. Jeg har aldrig rigtigt haft en far, som har været der for mig. Og jeg har et rigtig godt forhold til min mor. Hende ser jeg op til, og jeg synes, hun har gjort det rigtig godt med at opdrage mig og min storebror.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg synes, man skal lave en målrettet indsats indenfor sundhedssystemet. Det er der sikkert mange partier, som vil sige. Men jeg synes, det er en skam, at der hele tiden skal skæres ned. Jeg er selv sygeplejerske, og jeg vil gerne have mere tid til ­patienterne i stedet for at bruge vores tid foran en computer.

Nanna

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Karen Blixen har haft meget indflydelse. Det var atypisk, at hun som kvinde rejste til Afrika og ejede sin egen farm. Selvfølgelig fik hun hjælp af mænd, men det var jo ­hende, som ejede kaffeplantagen. Hun var gift med en mand, som hun ikke havde et godt ­ægteskab med. Og så rejste hun væk på den måde og kommer hjem og bliver forfatter og er nødt til at arbejde under et pseudonym for at kunne få udgivet sine ting. Hun siger meget om, hvordan kvinder har måttet gå omveje for at kunne gøre, hvad de selv vil. _______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor har jo haft stor betydning. Hun er en handlekraftig person, som er meget løsningsorienteret. Min farmor, som jeg desværre ikke nåede at kende ret længe, var også en fantastisk kvinde. Selvstændig og meget atypisk i forhold til sit arbejde. Hun var samfundsbevidst og meget i dialog med politikere. Der er også en musiker som ­Caroline Henderson, som er meget kvindeorienteret i sin musik. Det skal ikke kun ­handle om sex og at udstille sig selv. Man skal holde fast ved sig selv. Og det er okay at være intelligent. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Ligeløn er jo stadig vigtig. Det er ikke noget, vi tænker over i dag, fordi vi som kvinder er på arbejdsmarkedet. Jeg er fysioterapeut, og jeg tænker nogle gange på, om mine mandlige kolleger får mere i løn. Jeg ved, at der indenfor ledelse og andre områder gøres forskel. Men det kræver jo ikke mere for en kvinde at være minister, end det gør for en mand. Arbejdspresset er det samme. Kvinder skal ikke have mere i løn, men uligheden skal justeres.

Nina

Victoria Donda Perez, 2015

af Nina Sandgaard Rasmussen

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Lykke Friis er helt fantastisk, fordi hun er så super intelligent og kan argumentere ­bukserne af hvem som helst.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Det har altid undret mig, at man siger, at vi er helt ligestillede. Når kvinder så får børn og går ud af arbejdsmarkedet, går ned i løn og mister e­ rhvervserfaring, så er det ­kvinderne og vores arbejdsplads, som betaler prisen. Det er mærkeligt, at både kvinder og mænd ikke betaler en skat, for at kvinder ikke alene skal betale for de børn, som vi alle sammen gerne vil have. Som kvinde skal jeg altid vurdere, hvornår jeg skal have mine børn, og skynde mig at tage en lang uddannelse.

Nina

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Historisk set skal man nævne Thit Jensen, som arbejdede for at få aborten frigivet. Det er en god frihed at have – retten til livet og retten til sin egen krop.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor. Min dejlige mor har været der gennem hele min opvækst og er der også nu, hvor jeg er blevet voksen. Hun har været den eneste kvinde i min familie, som valgte at være hjemmegående. Det er superflot at gå modsat i forhold til andre. Der er ikke nogen, som har forstået det, men jeg har meget stor respekt for det.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Det er rigtig vigtigt, at vi kan træffe vores egne valg. At vi kan gøre, hvad vi vil. Selv om man siger, at vi har ligestilling, så er der stadig rigtig lang vej igen. Der er det med lønnen og med barsel. Jeg er ved at være i den alder, hvor det hele handler om børn.

Der er er meget pres på mig. Men jeg vil have ret til at vælge selv. Man er hverken mere eller mindre kvinde af den grund.

Pernille

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Dronning Magrethe II har ikke nogen formel magt, men hun er afholdt og har en stor stemme i Danmark, og har derfor stor indflydelse. Når hun holder sine nytårstaler lytter alle med hjemme fra stuerne.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mormor er den kvinde, der har haft størt positiv indflydelse på mit liv. Jeg boede sammen med hende, fra jeg var 13 år. Min mormor, der blev kaldt Kylle af alle omkring hende, var en sej dame. Hun forstod mig, og jeg beundrede hende meget.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg synes, at der er et stort tillidsgab mellem befolkningen og politikerne. Og det er vi politikere selv skyld i. Personligt og i min nye rolle som formand for folketinget vil jeg gøre, hvad jeg kan, for at genopbygge tilliden og dermed også trygheden i Danmark.

Pia

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Jeg synes, at Kronprinsesse Mary har meget indflydelse, fordi hun har gjort sig meget bemærket. Hun er ung og engagerer sig i en hel masse og skal jo overtage tronen sammen med sin mand.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor. Hun er der altid, hvis jeg har brug for hende, og det har hun altid været. Jeg kan ikke sige så meget mere end, at kærligheden overskygger alt.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg synes, børn er vigtige, fordi de er vores fremtid. De skal have muligheder, ­uddannelse, god opvækst og kærlighed. Jeg synes også, at forskning er en vigtig sag at støtte op omkring.

Rikke

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Jeg har virkelig svært ved at vælge én enkelt. Der er mange, som er så aktive og gør ­tingene på en ordentlig måde, og som man har masser af respekt for. Så jeg kan ikke ­rigtigt nævne én, der har gjort noget, og som skiller sig ud. Det er fedt at se, at der er så mange stærke profiler.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor er ikke nødvendigvis den, som har haft en stor karriere, men på den anden side har hun haft meget fokus på familie og har stadigvæk styret min fars virksomhed uden at få credit for det, så det synes jeg er meget stort.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Alle har pligt og ret, og man skal være glad for, at man får lov til at bruge sin ­stemme.

Så min stemme skal bruges til at skubbe til de ting, jeg synes er rigtige, og til at påvirke mine børn til at føle, at de har noget at skulle have sagt. Hvis man har noget at sige og gerne vil have indflydelse, så skal man også bruge sin stemme.

Rikke

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Der er mange kvinder. Jeg tror, jeg vil sige erhvervsleder Stine Bosse. Og mere ­komisk men også mere hjertevarm: Hella Joof, fordi hendes stemme, hendes måde at­­instruere og spille med i film på har betydet meget - hendes varme.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Jeg har faktisk tre. Den første er min mor på grund af den måde, hun har ­opdraget mig på. Jeg begynder at kunne se, hvor meget vi ligner hinanden. Det viser, hvor meget indflydelse hun har haft på mig. De to andre er min moster, fordi hun er den, der har inspireret mig til at læse fransk, og min kusine. Lige meget hvor langt væk i verden hun har været, har hun altid husket min fødselsdag. Det har bare ­betydet meget. Hende så jeg meget op til, da jeg var lille og fik hendes tøj og h­ endes Barbie-dukker. _______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Spis et godt måltid mad sammen og drik et godt glas vin sammen!

Sidsel er datter af Jette, som du finder på side 74

Sidsel

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Lise Nørgaard. Hun har, fra hun var helt ung, kæmpet for sin egen plads på ­arbejdsmarkedet og bedre vilkår for enlige mødre. Hun er ikke bare en kultiveret ­rappenskralde, hun er også et retfærdighedssøgende menneske, som gennem sit ­journalistiske arbejde og forfatterskab har sat fokus på helt centrale akilleshæle for ­kvindens plads i samfundet.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor. Jeg kender ikke nogen anden kvinde, som jeg kan læne mig ind i som hende.

Hun er stærk, når jeg er svag. Oprigtig kritisk, når jeg er overbevist. Hun er ­medfølende, tolerant og kærlig.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg vil bruge min stemme til at udligne og italesætte de konstruerede og forestillede forskelle, der hersker mellem mand og kvinde.

Stine

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ De, der slår mig, er stærke kvinder som Karen Blixen eller Stine Bosse. Det er ofte de kraftfulde kvinder, der træder frem. Det har måske også noget at gøre med, at det er en mandsstyret verden. Det er kvinder, som har villet noget og har været ligeglade. De har turdet være anderledes og hårde.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Det er selvfølgelig min mor. Mine forældre blev skilt, da jeg var to. Vi har været vildt tætte på hinanden. Jeg ligner hende, både i måden jeg opfører mig, men også sådan som jeg ser ud. Retrospektivt kan jeg godt se, hvor meget hun har påvirket mig. Hun har altid gerne villet provokere lidt, og der nok også noget i mig, som gerne vil bryde lidt med rammerne.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg tror stadig på kvindesagen i den forstand, at den ikke kun vedrører kvinder. Den vil jeg stadig tale. Der skal være plads til alle. Der skal være plads til at være blid både som kvinde og som mand. Kan vi komme ud over kønnet på en eller anden måde? Vi er tit optaget er modpolerne, vi kunne godt kæmpe lidt for gråzonerne og nuancerne.

Stine

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Lige nu har jeg lyst til at sige MØ eller Karen Marie Ørsted. Hun er virkelig ­modstykket til den pæne, feminine pige. Hun går på scenen i sports-bh, Adidasbukser, høj fletning og smider alle hæmninger. Hun er helt vildt sej. Jeg synes også, man ser flere og flere piger med høj fletning ovenpå hovedet ligesom hende.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Det er uden tvivl min mor, og det er det stadigvæk. Hun er nysgerrig på verden og sine medmennesker. Hun er stadig den, jeg er nødt til at snakke med, hvis jeg ­tumler med noget, og vil helt sikkert altid være det. Hun lytter og giver gode råd, men ­kommer aldrig med en løftet pegefinger.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg synes, det er så vigtigt, at vi kan rumme hinanden og ser hinandens ­forskelligheder som et plus. Det kan kun gøre os klogere, hvis vi sænker ­paraderne lidt, udfordrer ­vores fordomme og stiller os nysgerrige overfor det ukendte og anderledes.

Stinne er datter af Marianne, som du finder på side 109

Stinne

Thea Thea Alion er tatovør og ejer af salonen Madame Blue Tattoo ved havnen i Aarhus. Hun har været i branchen i mange år, og dengang hun begyndte som tatovør, var hun en af ganske få kvinder i en mandeverden.

Vi valgte at interviewe Thea, fordi vi blandt vores 100 kvinder så et overraskende mønster: båndet mellem mor og datter repræsenterer den vigtigste indflydelse i rigtig mange kvinders liv. Som tatovør har Thea unikt indblik i mennesker og relationer, da mange af hendes kunder får lavet tatoveringer til ære for højtelskede ­familiemedlemmer. Vi opsøgte Thea med spørgsmålet: ”Er mor den bedste i verden?”

Om hvad man lærer af sin mor ”Jeg er vokset op uden PC, uden Facebook og uden Google. Derfor har jeg spejlet mig i moderfiguren i hjemmet. Jeg har slet ikke haft alle de der teknologier. De kom først, da jeg var i tyverne. Jeg har set mere på det, som ligger lige for, og som jeg har haft berøring med. I går talte jeg med min mor om, at hvis man ikke har haft en moderfigur i hjemmet, kan man være nødt til at søge ud i stedet.” ”Min mor var enlig mor til tre børn, og hun er en stærk kvinde. Det har præget mig. Som børn skulle vi kunne klare os selv. Vi havde en mor, som var udearbejdende. Hun havde to jobs, og hun underviste på aftenskole udover det. Du skal kunne klare dig selv, du skal ikke være afhængig af nogen. Og slet ikke af en mand. Du skal have et arbejde, og du skal have en uddannelse. Det har jeg helt klart fra min mor. Hun tog en uddannelse, da hun blev skilt og flyttede til Aarhus.” ”Måske er jeg lidt anderledes end andre damer. Fordi jeg har haft en markant mor, har det være manden, jeg har været ude at søge, fordi han jo ikke har været der i min opvækst.”

Om at være kvindelig tatovør ”Det med at blive tatovør er slet ikke noget, jeg har fra min familie. Da jeg flyttede hjemmefra, kom jeg herind til midtbyen. Jeg flyttede ind i Mejlgade, og der var der en gammel tatovør, som hed Tattoo-Jim. Ham gik jeg forbi hver dag, og så fik jeg lyst til at få en tatovering. Jeg blev faktisk rigtig gode venner med Jim. Han var på min morfars alder, så han var en ældre mand. Han kom til at præge mig meget, og han blev min mentor indenfor kunsten.” ”Jeg har altid gerne villet tegne, og Jim tog mig indenfor. Og så blev jeg der. Jeg fik lov til at tatovere, fordi Jim vidste, at jeg kunne tegne, og jeg øvede mig på en ­ekskærestes lår, som jeg fik lov at fræse lidt i. Jeg er blevet lige siden – jeg har været tatovør i 26 år. Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle være andet. For jeg kan få lov til at sidde og tegne hele dagen, og det var jo det, jeg ville.” ”Da jeg startede med at tatovere, var jeg en af de ekstremt få kvinder i faget. Det syntes mændene var spændende, det var fantastisk. De syntes bare, at jeg var så cute.

Og det var jeg også dengang. Jeg blev passet godt på. Vi bildte kunderne ind, at jeg var Jims barnebarn. Det er folks ulogiske tankegang. De tænkte: ’Jim er dygtig, så det er hun nok også, for hun er jo barnebarnet.’ Så der var ingen problemet i det.” ”Det kan føles som om, det er 100 år siden, jeg startede som tatovør, men jeg er altså kun 46. Og der er sket meget på de 26 år, jeg har været i faget. Dengang var der ikke nogen kvinder, der var kun mænd. Så hvis jeg ville være tatovør, var jeg nødt til at være sammen med alle de der hanner.” ”I dag er der mange kvinder i faget, og i dag er der også kvindelige kunder. Det havde vi ikke, dengang jeg startede. Dengang var det mest mænd fra 30 til 50, altså voksne mænd. Man fik ikke et helt sleeve, altså en hel arm, når man er 18. Det gør man i dag. Det gjorde man altså ikke dengang. Hvis man havde en hel arm dækket, var man i hvert fald oppe i 40’erne.” ”Selv om jeg tatoverer alle stilarter, har jeg lavet mange old school-tatoveringer. Det vender folk altid tilbage til. Det kommer i bølger. Så er der tribal eller sådan noget, der er moderne, men det gamle kommer altid igen. Alt det, jeg sad og lavede, da jeg startede med at tatovere, og som folk på et tidspunkt bare ikke gad have mere af, det kom op igen. Det kommer altid tilbage!”

Om relationer ”Det er ikke helt sådan, som man ser fra USA, hvor kunderne kommer ind og vil have en folkevogn på armen, fordi deres morfar havde en folkevogn. Det er meget ­amerikansk. Men jeg vil sige, at halvdelen af mine kunder har en mening med det, de får lavet. Resten er bare, fordi de synes, det er flot.” ”Vi snakker meget herinde, og mange gange får jeg kundernes inderste historier at vide. Lige så snart de kommer ned at ligge, og vi går i gang, kommer historierne.

Nogle gange får man nogle ting at vide, som ikke er så sjove. Jeg kan bære det. Det kan for eksempel være folk, som lige er blevet skilt, eller hvis deres mormor er død.

Eller hvis deres hund er død. Så græder jeg også. Det er det værste, fordi jeg jo selv har dyr. Folk som har store problemer i deres liv, det får jeg jo også at vide. Nogle gange er det lettere at fortælle det til en, som ikke er tæt på.” ”Når man ligger stille i lang tid, og når der er den berøring i mit arbejde, åbner det op for noget. Hvor tit er der et fremmed menneske, som rører ved dig? Ikke tit, man gør det ikke. Folk er så berøringsangste, og du går jo ikke bare hen og rører ved en person. Her er vi ikke bange for at røre ved folk, det er jo sådan, det er. Jeg plejer at sige, at jeg rører ved flere mennesker, end en læge gør. Lægen kigger jo tit bare på dig og siger, hvad du fejler. Han rører ikke engang ved dig. Det gør jeg. Der sker et eller andet, når man har kropskontakt.” ”Jeg tror især, at kvinder har det nemmere med at komme ind til en anden kvinde og smide tøjet. Jeg ser ikke på, om hun er lækker eller har en stor røv eller for små patter.

Sådan ser jeg ikke på pigerne, som kommer her. Derfor tror jeg, at de føler sig mere trygge ved at komme her, og at de slapper mere af. Og så kommer historierne.” ”Er man kommet her flere gange og ved, at man kan snakke med mig om alting, så kører det bare. Jeg har et par enkelte stamkunder fra helt tilbage, dengang jeg ­startede. Det er ret vildt. Vi har fulgt hinanden i livet og fortalt om at være flyttet, fået børn og nyt arbejde.” ”Når kunderne er her, handler det om nærvær. Vi er sammen her. Der er mange, især fyrene, som ikke vil have nogen med, når de skal tatoveres. ’Nej, det er vores tid sammen. Hvis der er nogen med, kan vi ikke snakke,’ siger de. Det er der flere, der har sagt, når jeg spørger, om de ikke skulle have haft kæresten med. Jeg synes, det er hyggeligt, når folk kommer alene. Så opstår der noget med den kunde, og noget andet med en anden kunde. Det er meget personligt.”

Om mor er den bedste i verden? ”De sidste par år har jeg lagt mærke til, at hvis folk skal have lavet en tatovering om en, der er død, så er det bedsteforældrene. Folk er mere knyttede til ­bedsteforældrene, end man lige regner med. I hvert fald hvis bedsteforældrene har været omkring dem. Måske er det der, man er blevet passet eller blevet sendt op, hvis man har været træls. Hvis man har været oppe at skændes med sine forældre, så tager man op til sine bedsteforældre. Især drengene bliver meget knyttede til bedsteforældrene.” ”Mor-tatoveringen er måske lidt en skrøne, den er i hvert fald yderst sjælden. Det er mere en dato og et symbol for en bedsteforælder. Jeg oplever, at det skipper en generation. Bedsteforældrene repræsenterer en mere stabil relation. De sidder ikke ved PC’en, de sidder ikke med telefonen. De er der bare. Den distance, vi får, fordi vi er optagede af vores telefoner – det gør bedsteforældrene altså ikke. De er nærværende.”

Om at bruge sin stemme ”Jeg er mest til de stærke kvinder, som lægger en sti og holder sig til den. Tag for eksempel Pia Kjærsgaard. Også som menneske. Hun starter ud med noget og fortsætter og holder den sti. Hun er ikke sådan en, som alligevel bliver lidt ligesom alle de andre, når hun bliver valgt ind. Jeg kan godt lide det der med, at du stikker en linje ud, og så holder du den altså. Du starter et sted, og så kommer du i mål. Der er ikke ret mange, som når i mål med noget. Det kan jeg godt lide ved hende.” ”Jeg har mange piger herinde, og vi har talt om det, når der er valg. Jeg spørger altid, om de har været nede og stemme. Men der er rigtig mange af dem, som slet ikke gør det. De forstår ikke vigtigheden af det. Jeg ved ikke, hvordan man skal få det budskab ud til de dumme tøser, for de forstår det bare ikke. De tror, det er ligesom med det varme vand i hanerne, og at du kan trække din pølle ud i WC’et. De tror, at det altid har været der. Men det har det jo ikke. Det har jeg faktisk skældt lidt ud over.” ”Man skal gøre lidt mere for, at de der tøser bruger deres stemme. Det er mest pigerne, selv om der også er nogle af fyrene, som ikke fatter det. Og de er faktisk sidst i tyverne. Der tænker jeg bare: ’Hvad???’ Der er flere af dem, som slet ikke ved, hvordan det foregår. Så fortæller jeg dem, at de bare skal tage deres kort og gå derned og ind til bordet. Så siger manden ved bordet, at du skal gå derind i stemmeboksen med din stemmeseddel. ’Nå!’ Jeg ved ikke, om det er fordi forældrene ikke fortæller dem, hvad de skal. Eller tager dem med ned og stemme. Jeg forstår det altså ikke.” ”Forældre i dag bærer rundt på deres børn og ordner alting for dem. Lad dem nu selv. De skal lære det. Jeg har haft en anden barndom, og jeg er ikke vokset op med alt det der teknologi. De unge ved alt om, hvad der sker på deres PC eller telefon, men de ved ikke noget som helst andet. Jeg kan høre, hvad de snakker om. De har ingen viden mere, for de Googler det bare. Det bliver ikke lagret.” ”Jeg ville ønske for de unge kvinder, at de kom ud og fik lov til at bruge deres hoveder. De skal turde at lægge telefonen fra sig derhjemme, bare én dag, og så prøve at bruge hjernen i stedet for. For hold da op, det gør de altså bare ikke ret meget. Jeg synes, det er rigtig synd.”

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Jeg synes, der er mange. Sådan en som Ritt Bjerregaard har klaret sig i en ­mandeverden uden lige. Hun har været stærk og har jo også været i Europa-Parlamentet og er ­kommet hjem igen. Der skal sørme noget til.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Det har faktisk været min svigermor. Jeg har ikke kendt min egen mor så længe. Jeg havde det godt og klarede mig fint sammen med min far, og så kom min svigermor ind i billedet, og hende blev jeg meget glad for. Hun gav masser af kærlighed til mig og mine børn.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Kvindesagen er vigtig. Vi skal have flere kvinder på mærkerne, men det skal også være nogle med lidt bid og kraft i. Det tænker jeg på, både når jeg stemmer, og når jeg snakker med kvinder.

Tove

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Koreografen Kitt Johnson. Hun er en koreograf, som har stået fast på det, hun kunne.

Hun har udforsket det og gjort det til noget rigtig stort.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor. Hun har givet mig en god blanding af omsorg og selvstændighed. Og hun har lært mig at tænke kreativt ved at vise, at der altid findes en løsning.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg vil gerne arbejde for at flere mennesker får en stemme. Konkret arbejder jeg med at give børn lov til at udtrykke sig gennem dans.

Ulla er datter af Kirsten, som du finder på side 83

Ulla

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?­­ Karen Blixen har gjort det rigtig godt og har påvirket Danmark meget i forhold til, hvad man kan som kvinde.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor har betydet rigtig meget og har sagt nogle betydningsfulde ting, som har guidet mig i mit liv. Hun har opfordret mig til at mærke ordentligt efter selv, og hun har altid sagt, at jeg selv har svarene.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Jeg kunne godt tænke mig at påvirke, at der er flere kvinder rundt omkring i v­ erden, der får frihed til selv at vælge og får lov til at arbejde og tjene penge.

Ulla

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Jeg har helt klart flere. En af dem er Hanne Reintoft, socialrådgiveren. Jeg ved, at hun har hjulpet rigtig mange mennesker, som har haft det svært og været udsatte. På den måde har hun haft en vigtig stemme, for hun har talt for nogen, som ikke selv har kunnet råbe op.

_______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min gode veninde Anja, som jeg har kendt, siden vi var 6 og 7 år gamle. Vi har været med i hinandens liv og støttet og opmuntret hinanden igennem livet. Jeg bliver også meget inspireret af min nabo, Mette. Hun er en meget energifyldt kvinde med masser af overskud. Hun giver meget til sine omgivelser.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

En problematik, vi kæmper med i Danmark, er det fleksible arbejdsmarked. Jeg ­kunne godt tænke mig, at vi tænker mere langsigtet og i et større perspektiv, når vi taler om liv og arbejde og familie. At det bliver nemmere at sige, at nu skruer jeg lidt ned for mit arbejdsliv og op for mit familieliv, uden at det har fatale konsekvenser for resten af mit liv. Jeg ønsker, at det bliver mere frit, og at man ikke ryger ud af ­arbejdsmarkedet, hvis man ikke gør karriere i 10 år.

Unne

Hvilken offentligt kendt kvinde har været mest ­indflydelsesrig?

Jeg synes, det er flot, at vi har haft en kvindelig statsminister. Jeg beundrer Helle ­Thorning-Schmidt for alle de ting, hun er stået igennem. Jeg synes også, at det er vigtigt at fremhæve kvinder som Thit Jensen, der er gået foran i kvindekampen. Hvis ikke de var gået foran, var vi ikke nået hertil. Det er vigtigt, at vi fortæller de næste generationer, at når de har de frihedsgrader, som de har i dag, er det takket være dem, der er gået foran. _______________ Hvilken kvinde har været mest indflydelsesrig for dig ­personligt?

Min mor var en stærk dame, men jeg vil gerne fremhæve min svigermor. Hun kom til at stå mig utroligt nær. Hun var med, da jeg fødte mine børn og gav mig ro og tryghed.

Da jeg blev skilt fra hendes søn, var hun bundulykkelig, men hun vendte ikke på en tallerken, og vi blev ved med at være tætte.

_______________ Hvad vil du bruge din stemme til i fremtiden?

Hanne Reintoft har faktisk været et forbillede for mig, og jeg burde måske have nævnt hende i første spørgsmål. Hun stod for, at man altid skal tro på det bedste i alle de mennesker, vi møder, før det modsatte viser sig. Det har jeg taget med mig, og jeg har kun haft gode oplevelser ud af det.

Vibeke

Kære Kvinder Tak fordi I læste med. Vi håber, I har haft en god oplevelse i selskab med vores 100 kvinder. Tilsammen har de givet os 100 facetter til den prisme, vi har set 100-års jubilæet ­igennem. Som redaktører på ”100 Stemmer” nedlægger vi nu vores hverv, men inden da vil vi gerne rette en tak til de mænd, som passede vores børn, lavede vores mad og støvsugede vores gulve, mens vi lavede dette festskrift for kvindernes valgret.

På vores hjemmeside www.100-aaret-aarhus.dk finder du løbende informationer om arrangementer i foreningen, og du er altid velkommen til at tippe os om stort og småt, som kan have ­interesse. Bloggen er ligeså åben som kalenderen, og du kan være med til at skabe indholdet af det kommende år for Foreningen 100 Året for Kvinders Valgret Aarhus. Husk også at følge os på Facebook og Instagram.

Tak for i år!

Kærlig hilsen

Lilli & Stinne