3 minute read

FRA KONKURS TIL ÅRETS SPILLER

Next Article
FORORD

FORORD

RASMUS KIER – FRA KONKURS TIL ÅRETS SPILLER

Palle Hoffmann fra Vestjysk Bank overrækker Rasmus Kier titlen som Årets Spiller.

En konkurs i øst førte til et klubskifte mod vest. Rasmus Kier kom fra Århus Håndbold til TTH Holstebro i sommeren 2021, og selvom sæsonen ikke bød på sportsligt gode holdresultater, spillede den hurtige højrefløj sig brandvarm. Både som træfsikker skytte og som publikumsdarling.

AF LOUISE BOO

- Drastisk. Kaos. Mange bump på vejen.

Sådan beskriver Rasmus Kier sidste sæson.

Alligevel lykkedes det den 26-årige fløj at holde et skarpt målfokus, som også er en af grundene til, at han står med titlen som Årets Spiller:

- Jeg går jo lidt op i statistik, og i nedrykningsspillet fik jeg forbedret min scoringsprocent. Det er jeg rigtig glad for. Og jeg er stolt over kåringen, for det havde jeg ikke regnet med.

FAKTA

Rasmus Kier, 26 år

Position: Højre fløj Højde: 180 cm Tidligere klubber: BSH, Skive, Aarhus Håndbold Personlig sponsor: Hvide Sande Bryghus

Det er et fedt publikum at spille for. Vi slog jo nærmest tilskuerrekord til hver hjemmekamp i kval.slutspillet. Det er virkelig nogle fede oplevelser, som arenaen har givet. Og det giver bare noget ekstra at spille for en fyldt hal og et tændt hjemmepublikum

Rasmus Kier

Fedt publikum at spille for

Særligt i sidste halvdel af sæsonen, som var præget af et stort pres om at levere, kvitterede Rasmus Kier med det ene mål efter det andet. 129 gange i sæsonen nåede speakeren at råbe Kiers navn op for et publikum, der hurtigt tog den karismatiske silkeborgenser til sig.

Rasmus Kier tilskriver da også de mange tilskuere i Gråkjær Arena en stor del af æren for sin målrige indsats: - Det er et fedt publikum at spille for. Vi slog jo nærmest tilskuerrekord til hver hjemmekamp i kval. slutspillet. Det er virkelig nogle fede oplevelser, som arenaen har givet. Og det giver bare noget ekstra at spille for en fyldt hal og et tændt hjemmepublikum.

Et lærerigt år

Hvordan det præcist lykkedes at spille godt i en tid med meget modgang skyldes ifølge hovedpersonen selv glæde og kampgejst.

- Det har været vigtigt for mig ikke at tænke over, ”hvad nu hvis”, men holde fast i tanken om, at jeg spiller håndbold, fordi jeg synes, det er sjovt. Og så bare kæmpe røven ud af bukserne, siger Rasmus Kier, der ser tilbage på et meget lærerigt år:

- Der er gået så meget galt sportsligt, men vi står her jo alligevel. Jeg tror, vi er blevet bedre til at håndtere nedture og komme videre. At se fremad.

Rasmus Kier og resten af holdet har nu blikket rettet mod den kommende sæson. Og med et af holdets hurtigste sæt fødder, er der lagt op til en sæson med ekstra medvind på fløjene.

erhvervsrejser

Vi får dig i mål over alt i verden – døgnet rundt, året rundt

Rejsechefen er den optimale samarbejdspartner, når virksomheder sender nøglemedarbejdere, og idrætsforbund sender atleter og spillere ud i verden.

Rejsechefen kender vigtigheden af præcision og fokus. Vi får erhvervsfolk og sportsfolk i mål over alt i verden – døgnet rundt, året rundt.

Rejsechefens medarbejdere har mange års erfaring og er blandt de mest erfarne i branchen for erhvervsrejser og sportsrejser.

I mål uden omveje

Peter Kjærgaard Direktør Tlf. 96 10 10 50 Peter@rejsechefen.dk

Gartnerivej 11 DK-7500 Holstebro  Rolighedsvej 30, 1. sal DK-7400 Herning  CVR-nr. 26927021  Rejsegarantifonden medlemsnr. 1525 T +45 96 10 10 50  booking@rejsechefen.dk  sport@rejsechefen.dk  rejsechefen.dk

This article is from: