Onsdag den 8. september Bente og Finn Carpentier
Et præstepar fortæller Bente og Finn Carpentier fortæller og viser billeder fra deres tid som præstepar i Skelund og Visborg Sogne fra 1978 til 2013 og om, hvordan det var at være præst på landet i “gamle dage”. Undervejs får vi nogle morsomme anekdoter om Hendes Majestæt Dronning Margrethes besøg i Skelund Præstegård og om den udsmykning, som Maja Lisa Engelhardt har skabt. Der bebudes desuden minst én overraskelse undervejs. Salg af billetter til fødselsdagsfesten onsdag den 22. september.
Onsdag den 15. september Flemming Krøll
Fra kokkelev til revydirektør Den kendte entertainer kommer og fortæller om sit helt usædvanlige liv hvor han begyndte med at stå i lære som kok på Hotel Royal i København og senere blev en populær skuespiller og – ikke mindst – direktør for den succesrige Nykøbing F-revy. Vi får morsomme anekdoter om nogle af de mange kendte kunstnere, som Flemming Krøll har mødt, og naturligvis også nogle prøver på hans visekunst, blandt andet med numre af Evert Taube og John Mogensen. Vi møder også hans figurer Achmed og Thorbjørn undervejs.
9