KONTEKSTENS BETYDNING I PERSONCENTRERET REHABILITERING
v. Linda Eggen, udviklingssygeplejerske, SD og MR, sengeafsnittet på Dansk Gigthospital Personcenteret rehabilitering har været et omdrejningspunkt i rehabiliteringen de senere år med særlig fokus på fællesbeslutningstagning og aktiv inddragelse af patient og pårørende i eget forløb og behandling. Da jeg i foråret 2021 skulle afslutte min master i rehabilitering, blev den personcentrerede rehabilitering omdrejningspunkt for mit afgangsprojekt. Et rehabiliteringsforløb på Dansk Gigthospital tager udgangspunkt i D. Wades rehabiliteringsproces. Forud for indlæggelse, deltager patienterne i en forundersøgelse, hvor fokus er, at patienten og evt. pårørende sammen med et tværfagligt team i en fællesbeslutningstagning sætter mål og udarbejder handleplaner for patientens indlæggelsesforløb. Trods et holistisk perspektiv på rehabiliteringen gennem en personcenteret tilgang og en rehabiliterings proces ud fra D. Wade, er min erfaring gennem flere år som sygeplejerske på reumatologisk sengeafsnit, at mange af patienterne genindlægges
14
efter 1- 2 år. Det blev derfor for mig interessant at undersøge nærmere, hvordan patienter med en reumatologisk sygdom, som oplever fysiske og psykosociale udfordringer på bagrund af smerter og fatigue, oplever de personcentrerede interventioner i rehabiliteringsforløbet og hvordan de oplever at kunne anvende mål og handleplaner efter udskrivelsen til at håndtere i hverdagslivet. Ud fra patient perspektivet og en narrativ tilgang, undersøgte jeg: ” Hvordan oplever patienter med en reumatologisk sygdom at anvende mål og handleplaner til at håndtere hverdagslivets udfordringer efter udskrivelse”? Resultatet af undersøgelsen viste, at mål og handleplaner var med til at patienterne accepterede deres sygdom. De reumatologiske patienter gav også udtryk for, at de følte sig meget alene med deres sygdom efter udskrivelsen. Patienterne beskrev konteksten under indlæggelsen som en beskyttet ”boble”, en kontrast til hverdagslivet de
