Skovene - et vigtigt livsgrundlag - men der skal nye til Vi danskere elsker vore skove og vi besøger dem flittigt. En tur i skoven er både sjov og afstressende. Særligt de bynære skove benyttes til mange forskellige aktiviteter, som f.eks. naturskole, skovbørnehave, orienteringsløb, ridning, cykling eller blot til en søndagstur, hvor naturen og den friske luft byder den besøgende på gode oplevelser. Det kan for mange måske virke overraskende at kun ca. 11-12 procent af Danmark er dækket af skov, hvilket procentuelt iøvrigt udgør det laveste i Europa.
Mere skov for artsdiversiteten Skovplantning kan skabe levesteder for mange arter, i modsætning til de intensivt dyrkede jorder, hvor der næsten ingen vilde planter og dyr findes. Vidste du at der er over 800 forskellige arter knyttet til egetræet, og til æren (ahorn) er der blot omkring 80 arter tilknyttet. Det er også værd at bemærke, at 14 danske arter af flagermus er tilknyttet skoven, og her er gamle og hule træer særdeles vigtige opholdssteder for flagermusene.
Produktion og rekreation I løbet af de seneste 20-30 år har skovens funktion ændret sig fra produktion til mere rekreation, så der er mange gode grunde til at plante mere skov. Ud over at producere træ rummer skoven stor artsrigdom og udgør f.eks. det bedste grundvandsfilter man kan tænke sig. Hasselmus
Hestevognskørsel i Gråsten
Plante- og dyrelivet i skoven Skoven er den naturtype hvor der findes flest arter af både dyr og planter og mange er nært knyttet til skoven og er dybt afhængige af den. Her får de opfyldt deres behov for den rigtige jordbund, lysforhold og mikroklima, og kun her finder mange dyrearter ynglemuligheder og føde. Dådyr i skovbrynet af Sønderskoven
Bilag IV arter Det er i skoven man kan være heldig at finde flest forskellige truede dyrearter som er opført på habitatdirektivets bilag IV. Gråsten Skovene er den skov i Sønderborg Kommune hvor der forekommer flest bilag IV- arter. Her findes hasselmus, hvepsevåge, isfugl, stor vandsalamander og 8 forskellige flagermus arter. Gråsten skovene er også stedet hvor den største bestand af grøn frø findes. Skovene rummer også gode lokaliteter for flere spændende orkideer bl.a. majgøgeurt og skovgøgelilje.
Skoven som CO2 lager Skoven har en nøglerolle i forhold til klimaet, fordi træer ved deres fotosyntese optager CO2 fra luften og lagrer CO2 som kulstof i vedet og i jordbunden. Når det er lyst optager de grønne blade CO2 fra luften. Inde i bladet bliver CO2 bundet sammen med vand og lavet om til sukkerstoffet glukose. Det omdanner træet til ved, grene, frugter, blade, rødder. På den måde bliver CO2 bundet inde i træet som kulstof. Der er kun et affaldsstof og det er ilt. Så længe et træ vokser vil det optage mere CO2 end det afgiver via ånding. Skoven binder ca. 80% af al den kulstof der er bundet i landjordens økosystemer. Skoven spiller derfor en meget vigtig rolle i det globale kulstofkredsløb og i hele klimadebatten. Vigtigst for skovens evne til at optage og lagre kulstof er at bevare skovene som skove. For verden som helhed er kulstoflagret i skovbiomassen faldet med 1.1 Gt kulstof årligt på grund af skovrydning.
En 100 år gammel bøg har bundet 1,66 ton kulstof og optaget 6,08 ton CO2. En dansker udleder i gennemsnit ca. 10 ton CO2 om året. Et hugstmodent træ indeholder i gennemsnit 5 ton CO2. Meget forsimplet kan man sige at vi hver skal plante to træer om året for at være CO2 neutrale.
DN - Fremtidens natur i Sønderborg Kommune
27