BROER OG TUNNELER
Udskiftning af
Langelandsbroens brolejer Historien om, at Langelandsbroen var holdt oppe af "plastikposer og træklodser" blev startskuddet til gennemgribende renoveringsarbejder på broen. Denne artikel omhandler den først af 5 entrepriser med istandsættelse af den 50 år gamle bro.
Af Kirsten Riis, civilingeniør, Vejdirektoratet kiri@vd.dk Martin Lai Nielsen, diplomingeniør, COWI manl@cowi.dk Lars Dalager, seniorprojektleder, COWI lxd@cowi.dk
Historien bag Siden indvielsen i 1962 har Langelandsbroen ikke blot været et flot motiv på postkort, men en del af den livsvigtige Rute 9, som dagligt fører tusindvis af trafikanter til
Figur 1. Snit ved pilletop med fast plint og rulleleje.
spænder 92 meter og er udført som buebro med synlig bue og hængestænger. Rampefagene er opbygget som 5-cellede dragere (se fig. 2), hvor celle 1, 3 og 5 er præfabrikerede elementer støbt i Rudkøbing havn. De blev efterfølgende sejlet ud og placeret, hvorefter top- og bundplade i celle 2 og 4 er udstøbt på stedet. Buefaget er ligeledes støbt in situ. Allerede 15 år efter indvielsen var det nødvendigt med en hovedistandsættelse af bropillerne. Arbejdet strakte sig over årene 1977-1984, da bropillerne havde omfattende rustudfældninger og afskalninger grundet armeringskorrosion. I årene 19821984 blev broen tillige omisoleret, og samtidig blev dilatationsfugerne udskiftet.
Figur 2. Tværsnit midt i rampefag. og fra Langeland. Allerede i 1930’erne var der planer om en fast forbindelse fra Svendborg til Langeland – over både Tåsinge og Siø, men først i sidste del af 1950’erne og i 1960’erne blev ”De sydfynske broer” opført. Langelandsbroen er opført som kombineret bue- og bjælkebro, idet den består af 20 rampefag og ét gennemsejlingsfag. Rampefagene, med en spændvidde på 34 m, er simpelt understøttede på bropillerne med faste lejer i fagenes ene ende og rullelejer (se fig. 1) i den anden ende til optagelse af bevægelserne. Broens gennemsejlingsfag
44 TRAFIK & VEJE • 2013 FEBRUAR
Figur 3. Tværsnit i nyt MSM potleje.
Overbygningens temperaturbevægelser er blevet fulgt gennem mange år – først alene ved udførelse af regelmæssige fugegabsmålinger og senere med horisontalmålinger. I en længere periode fra 1990’erne og frem til 2006 viste målingerne nogle uforklarlige og uhensigtsmæssige bevægelser. Ved hjælp af horisontalmålingerne kunne der ligeledes konstateres bevægelser af pilletoppene, hvilket indikerer, at brofagenes bevægelser påvirkede pilletoppene. Begge forhold blev vurderet at skyldes nedsat bevægelsesmulighed for broens lejer. På forsøgsbasis blev