Trafik & Veje oktober 2009

Page 34

VINTERTJENESTE

Så er Vinterudvalget på banen igen Efter et par år i dvale er Vinterudvalget blevet reetableret med nye medlemmer og nye spændende vinterrelaterede opgaver. Er du en af de ildsjæle vi mangler?

Af Freddy Knudsen, Vejdirektoratet, formand for Vinterudvalget fek@vd.dk Henrik Nygaard, Rådgivende Ingeniør FRI, sekretær hny@hnygaard.dk

Vinterudvalget har siden midten af 80’erne haft til formål at koordinere og inspirere til et fælles grundlag for udførelse af vintertjenesten for vejbestyrelserne i Danmark samt at udbrede nyeste udvikling til alle vejbe-

styrelser. I forbindelse med implementering af kommunalreformen havde udvalget endvidere en afgørende rolle ved løsning af den såkaldte overgangsvinter samt ved udarbejdelse af modeller for den fremtidige vintertjeneste i Danmark, herunder deling af amternes ressourcer. Siden denne opgave blev løst, har udvalget ikke været aktivt, idet der nu skulle findes en model for videreførelse af arbejdet, nu kun med tre vejbestyrelsesniveauer, nemlig stat, kommuner og Sund & Bælt.

Denne model er nu fundet, og ”det nye” Vinterudvalg er konstitueret med følgende medlemmer: • Fra Vejdirektoratet: Formand Freddy Knudsen, Driftsområdet Kim Barup Jansen, Vejcenter Nordjylland Jørgen Stenholt, Vejcenter Midt- og Vestjylland Ulla Milling, Vejcenter Østjylland • Fra Kommunerne: Holger C. Duus, Sønderborg Kommune Carsten D. Larsen, Odense Kommune Jørgen Veisig, Faxe Kommune Susanne Viuf, Frederiksberg Kommune • Fra Sund & Bælt: Per Attrup, Storebæltsforbindelsen. Endvidere er Henrik Nygaard FRI tilknyttet udvalget som sekretær. Ad hoc-grupper Vinterudvalget har tidligere primært løst sine opgaver i ad hoc-grupper, der nedsættes til behandling af de enkelte emner, enten ved grupper der løbende behandler et emne, eller ved grupper der inden for en afgrænset tid løser en specifik opgave. Denne praksis videreføres, og der er således nedsat følgende ad hoc-grupper: • DUG-gruppen • Vintermangruppen • Vinterinformationsgruppen • Sprederudviklingsgruppen • Strategi og økonomigruppen

34 TRAFIK & VEJE • 2009 OKTOBER


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.