FORSKNING OG INNOVATION
Mobiltelefoner og bilkørsel Brug af håndholdt mobiltelefon under bilkørsel blev i år 1998 forbudt i Danmark til forskel for brug af håndfri mobiltelefon. Denne artikel giver et opdateret overblik over en række af de eksisterende undersøgelser, der i dag findes omkring brug af håndholdt og håndfri mobiltelefoners påvirkning på bilkørsel.
Af Morten Jørgensen, 8. semester Vej- og Trafikteknik ved Aalborg Universitet Mjoer09@student.aau.dk
Indledning Tilbage i år 1998 besluttede Folketinget at forbyde brug af håndholdt mobiltelefon under bilkørsel i Danmark [1]. I samme forbindelse blev det undladt at forbyde brug af håndfri mobiltelefon under bilkørsel. En række andre europæiske lande forbød i samme periode brug af håndholdt mobiltelefon blandt andet Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Norge, Spanien, Storbritannien og Tyskland. Portugal var mere yderliggående og forbød både brug af håndholdt og håndfri mobiltelefon under bilkørsel. Sverige, som er et foregangsland inden for trafiksikkerhed, valgte derimod ikke at følge tendensen fra de andre lande og forbød ikke brug af mobiltelefon under bilkørsel [2]. Denne artikel vil give et opdateret overblik over en række af de eksisterende undersøgelser, der i dag findes omkring brug af håndholdt og håndfri mobiltelefoners påvirkning på bilkørsel. Mobiltelefonen, en distraktor Brug af mobiltelefon påvirker bilkørslen, fordi brugen flytter bilistens opmærksomhed væk fra køreopgaven, hvilket i værste tilfælde kan medvirke til en ulykke. Anvendelse af mobiltelefon under bilkørslen er dermed en distraktor for bilisten. Der er flere forskellige måder, hvorpå brug af mobiltelefon under bilkørsel distraherer bilisten. Distraktion defineres ved fire forskellige typer: [3] · Motorisk distraktion · Visuel distraktion · Auditiv distraktion · Mental distraktion.
52 TRAFIK & VEJE • 2010 AUGUST
En aktivitet kan indeholde flere typer af distraktion. En bilist kan eksempelvis både opleve motorisk og visuel distraktion ved indtastningen af et telefonnummer ved et opkald. Motorisk distraktion når hånden flyttes væk fra rattet og over til telefonen, og visuel distraktion når blikket flyttes fra vejen over til telefonen for at kigge på indtastningen. Dette kan påvirke manøvreringen af bilen og betyde en ændring af positionen i vognbanen. Auditiv distraktion sker, når bilisten under en samtale fjerner opmærksomheden fra trafikkens lyde og i stedet for lytter til samtalen. Mental distraktion sker ved, at bilisten mentalt flytter sit fokus fra kørselsopgaven til den igangværende samtale, hvilket blandt andet kan resultere i en forøgelse af reaktionstiden [4].
Ud fra undersøgelserne kan det konstateres, at brug af mobiltelefon under bilkørslen i USA er højt. Det har ikke været muligt at finde observationsundersøgelser for antallet af danske bilister, som bruger mobiltelefon under bilkørsel, men det vurderes, at antallet er mindre end resultaterne af de to ovenstående undersøgelser. En årsag til den høje andel af bilister i USA som bruger mobiltelefonen under kørslen, kan skyldes, at brug af håndholdt mobiltelefon kun er forbudt i seks stater i USA [7]. I England er lovgivningen omkring brug af mobiltelefon under bilkørsel tilsvarende den danske. Den engelske observationsundersøgelse [8] viste, at 1,4% af bilisterne snakkede i håndholdt mobiltelefon under bilkørslen og ligeledes 1,4% i håndfri mobiltelefon.
Observationsundersøgelser En metode til at bestemme antallet af bilister, som bruger mobiltelefonen under bilkørsel, er observationsundersøgelser. Et eksempel er en amerikansk undersøgelse [5], hvor det ved prioriterede og signalregulerede kryds blev observeret, om førerne benyttede deres mobiltelefon, mens de kørte. Undersøgelsen viste, at 6% af førerne snakkede i håndholdt mobiltelefon, og 0,6% anvendte et synligt headset. Da metoden ikke kunne bestemme antallet af bilister, som brugte et ikke synlig håndfri sæt, blev dette antal estimeret til 45% af førerne, som snakkede i håndholdt mobiltelefon. Resultatet af undersøgelsen var, at på et givent tidspunkt i dagtimerne snakker i alt 11% af bilisterne i USA i mobiltelefon. Et andet eksempel er observationsundersøgelsen [6], hvor det undersøges, hvilken effekt brug af mobiltelefon har på kørepræstationen. Ved prioriterede firvejskryds i Salt Lake City i USA blev bilister observeret, om de snakkede i en synlig mobiltelefon under kørslen samt om de stoppede inden vigelinjen i krydset. Undersøgelsen viste, at 6% af bilisterne benyttede mobiltelefon under bilkørsel. Undersøgelsen viste desuden en signifikant forskel på overskridelse af vigelinjen, da sandsynligheden for at overskide vigelinjen var 12 gange større ved mobiltelefonbrug.
Uheldsanalyser En metode til at bestemme, om der er en forøget uheldsrisiko ved brug af mobiltelefon under bilkørsel, er uheldsanalyser, som blandt andet kan bygge på skadestuebesøg. Et eksempel på dette er undersøgelsen [9]. Fremgangsmåden ved undersøgelsen var, at bilisterne blev interviewet omkring deres uheld, efter at de var ankommet til hospitalet og havde modtaget behandling. Interviewet omhandlede blandt andet beskrivelse af uheldet, brug af mobiltelefon, samt hvilken situation som var gået forud for ulykken. Fra bilistens teleselskab blev endvidere indsamlet information omkring mobiltelefonens anvendelse før og efter uheldet samt kontrolperioder. Resultatet af undersøgelsen var, at uheldsrisikoen stiger med en faktor 4,1 ved brug af mobiltelefonen under bilkørsel. Det er uden betydning, om en håndholdt eller en håndfri mobiltelefon anvendes. En lignende undersøgelse er [10]. I undersøgelsen indgik bilister fra New York, som havde været involveret i en ulykke i årene 1992-1993. Som kontrolgruppe indgik bilister, som ikke havde været involveret i et uheld i en 10-årig periode. Undersøgelsen viste, at brug af mobiltelefon under bilkørsel i mere end 50 minutter om måneden var forbundet med en forøget risiko på 5,6 for at blive involveret i et uheld.